Monthly Archives: June 2014

En af de eksperter, der for 15 år siden var med til at analysere Femern Bælt-projektets forudsætninger, siger nu, at analyserne ikke holder.

Ifølge Knud Erik Andersen, tidligere trafikchef i Vejdirektoratet, hviler tunnellen på et vaklende grundlag, og skatteyderne kommer til at bidrage med et tocifret milliardbeløb.

Men det er noget snik-snak, mener Femern A/S, der i et nyt notat slår fast, at projektet ifølge de finansielle analyse kan betale sig selv.

Femern-tunnellen er budgetteret til 40,7 milliarder kroner og allerede er svulmet med 2,7 milliarder kroner i forhold til det projekt, som Folketinget i 2008 sagde ja til. Tunnellen skal være betalt tilbage af brugerne efter 39 år. Men de to parter er både dybt uenige om, hvorvidt det kan lade sig gøre, og hvad konsekvenserne af den allerede 12 år forlængede tilbagebetalingstid bliver.

Tilbagebetalingstiden er dels bestemt af prisen for at bygge projektet, driftsomkostningerne og den rente, som skal betales på lånene, dels af trafikken og den EU-støtte, som projektet modtager fra TEN-T programmet.

[>>media:86787Femernbælttunnelens trafikale og vækstmæssige forudsætninger er overvurderede, siger en af de eksperter, der i sin tid lavede modelprognoserne for projektet. (Illustration: Femern A/S)]

Selv betoner Femern A/S i notatet, at ‘antagelserne på hvert område i den finansielle analyse er forsigtige, da forudsigelser naturligvis er behæftet med usikkerhed. Samtidig spiller forudsætningerne nøje sammen. For eksempel medfører en finansiel krise, som den vi oplever i disse år, at trafikken falder, men også, at renten falder. I forhold til tilbagebetalingstiden trækker de to forhold i hver sin retning – men de udligner også til en vis grad hinanden’.

Set med Knud Erik Andersens øjne er den 39 år lange tilbagebetalingstid yderst risikabel:

»Når tilbagebetalingstiden når den op omkring 40-50 år, er risikoen stor for, at projektet lider rentedøden, dvs. at renterne ikke kan betale afdrag og driftsudgifter på tunnelen. Så fortsætter gælden med at vokse. Det er rentedøden,« fastslår han.

I de langsigtede prognoser for tunnelprojektet forventer Femern A/S et trafikspring på 40 procent og har lagt til grund, at trafikvæksten er 1,7 procent årligt i gennemsnit de første 25 år af forbindelsens levetid.

Ifølge Knud Erik Andersen, der som trafikchef i Vejdirektoratet selv sad med i ekspertgruppen, der dengang udformede modelprognoserne, bliver trafikspringet langt mindre, formentlig omkring 25 procent, men det vil kun en ny modelkørsel kunne vise. Og den gennemsnitlige fremtidige vækst bliver kun halvdelen af det prognosticerede, omkring 0,8 procent. Derfor risikerer projektet at lide rentedøden, mener han.

»I dag fastlægger de seneste oplysninger om vækstforudsætningerne, der stammer fra Transportministeriets strategiske analyser, at væksten bliver 0,8 procent. I Tyskland, der kører med rullende planlægningssystemer, har væksten senest ligget omkring 1 procent med dalende tendens,« siger Knud Erik Andersen.

Præmissen for at nå frem til et 40 procent stort trafikspring er simpelthen forkerte, mener han.

»Forudsætningen for, at modellen forudså et trafikspring på 40 procent, er den tidsbesparelse, som man opnår i forhold til at tage med færgen. Jo større besparelse, desto større trafikspring. Den tidsbesparelse, man fodrede modellen med, var 73 minutter, men i dag er den, ifølge Femern A/S selv, bare 45 minutter. På det grundlag bliver trafikspringet snarere på 25 procent,« vurderer Knud Erik Andersen.

»Ikke desto mindre fastholder Femern A/S, at et trafikspring på 40 procent er meget forsigtigt sat i forhold til, at en 10 procents tidsbesparelse på Øresund. Men den sammenligning er useriøs, for selvfølgelig er der forskel på, hvad tre kvarter betyder mellem to store byer, der ligger klos op ad hinanden, og hvad det betyder på Femernforbindelsen, hvor der ikke rigtig bor nogen inden for 100 kilometers afstand,« siger han.

»Det, der betyder noget for trafikspring, er den relative forbedring af trafikforholdene. Og hvis der før var to timer mellem København og Malmø og kun 1 time nu, er det en 50 procents reduktion. Men hvis du kører fra Malmø og til Sydfrankrig, betyder 45 minutter stort set ingenting, så de 40 procent hænger altså frit i luften,« tilføjer Knud Erik Andersen.

Den tidligere politimand, der blandt andet er kendt for at have offentliggjort statsministerens og forsvarsministerens cpr-numre, er anholdt tidligt i morges, skriver Ritzau, hvilket blandt andet Politiken kan fortælle.

Sigtelserne, som vil blive rejst mod den tidligere betjent, er navneforbud, brud på persondataloven og våbenloven.

Det oplyser lederen af personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, Jens Møller.

»Vi sigter ham for i alt 10 forhold. Det drejer sig om blandt andet om at have offentliggjort ministres personnumre og brugt nedværdigende ord om politifolk«, siger Jens Møller til Ritzau.

Jens Møller fortæller desuden, at manden har krænket nogle af sine tidligere kolleger.

»Manden har brugt nedværdigende ord mod flere politifolk og kaldt dem planterøvere og penis-belurede. Derudover har han lagt deres billeder, navne og adresser på internettet«, siger Jens Møller til nyhedsbureauet.

I forbindelse med anholdelsen bliver der intet grundlovsforhør, da det ifølge politiet ikke er nødvendigt. I stedet bliver han løsladt senere i dag med sigtelserne hængende over hovedet.

Trafikstyrelsen og Havarikommissionen er uenige om dokumentationen for IC4-togenes bremseevner.

Trafikstyrelsen har fuld tillid til, at IC4-togene bremser, som de skal, under normale forhold, på trods af at svigtende bremseevne resulterede i et sammenstød mellem to IC4-tog i Esbjerg sidste år.

Men Havarikommissionen, der har ansvaret for at undersøge og dokumentere forholdende ved uheldet, har ikke kunnet finde beviser på hverken glatte skinner eller noget andet, der afviger fra normale forhold.

Togene blev i 2011 blev taget ud af drift på grund af bremsefejl, der gjorde, at et IC4-tog skulle bruge omkring 2000 meter på at standse fra en hastighed på 180 km/h – og var få hundrede meter fra at køre ind i et holdende tog.

Men i 2012 blev de genindsat med en midlertidig tilladelse.

Sidste år udstedte Trafikstyrelsen så en permanent tilladelse til, at DSB kan bruge IC4-togene, fordi styrelsen vurderede, at togets bremseevne under normale forhold var dokumenteret.

Ifølge Trafikstyrelsen var bremseevnen ved høj hastighed på glatte skinner ikke fuldt dokumenteret, hvorfor man indførte en hastighedsgrænse på 140 km/h. Ellers var der tiltro til IC4-bremserne.

Det faktum, at Havarikommissionen ikke har kunnet dokumentere noget unormalt ved sammenstødet i Esbjerg, og at et IC4-tog ikke kunne bringes til standsning over 121,5 meter ved en hastighed på blot 30 km/h, ændrer ikke på den opfattelse.

Det oplyser styrelsens kommunikationsmedarbejder Mads Gundelund Gerlach

»Vi har ikke haft anledning til at ændre på nogen forhold. Der er ikke nogen oplysninger, som har givet os anledning til at ændre på vores opfattelse.«

Så det, at der er sket en kollision, hvor havariloggen ikke kan bevise glatte skinner, og lokomotivføreren ikke har oplevet glatte skinner, ændrer ikke på jeres opfattelse af, at IC4 fuldt dokumenteret bremser tilfredsstillende, medmindre der er glatte skinner?

»Der er ikke noget i det foreliggende, der gør, at vi mener, der skal ske yderligere tiltag. Det er vigtigt at pointere, at IC4 kører under et bremseregime, men der er ikke noget, der giver anledning til yderligere restriktioner.«

Så konklusionen fra sidste år om, at bremseevnen er fuldt dokumenteret, står stadigvæk til troende?

»Det står stadigvæk til troende.«

Ved I, hvilke forhold der ligger til grund for den forringede bremseevne, der opstod ved hændelsen i Esbjerg?

»DSB er ved at udføre tests på deres tog, så den henvendelse må du rette til DSB. Det er DSB, du skal have fat i der.«

Du siger, at det er fuldt dokumenteret, at de bremser tilstrækkeligt under normale forhold…

»Det har jeg ikke sagt noget om.«

I sagde det i august, og du siger i dag, at det står til troende..

»Jeg siger, at der ikke er noget, der har ændret sig i vores synsfelt siden de indskærpede ting i august.«

Og i august sagde I, at det var dokumenteret, at togene bremser tilstrækkeligt under normale forhold. Havarikommissionen kan ikke dokumentere, at der har været unormale forhold i Esbjerg. Kan I det?

»DSB’s tog må DSB svare for. Hvis du skal have mere, så må du sende dine spørgsmål skriftligt, så jeg kan få specialisterne til at kigge på det,« siger Mads Gundelund Gerlach.

Ingeniøren har rettet skriftlig henvendelse til Trafikstyrelsen, men har endnu ikke hørt fra Trafikstyrelsens specialister.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at en kommentar fra DSB’s sikkerhedschef, Lars Nordahl Lemvigh.

VM og kølige øl hænger uløseligt sammen. Det mærker man tydeligt i den lille virksomhed eCool på Mors, der igennem de seneste fem år har produceret den såkaldte eCool Can Cooler – en ølkøler til 24 dåseøl, der nedkøles i jorden.

En voldsom succes på de sociale medier og en helt ny hjemmeside designet af en gruppe unge it-iværksættere fra virksomheden Instinkt har imidlertid nu åbnet døren til helt nye markeder og sparket voldsom gang i salget op til VM.

Instinkt sendte produktet viralt, og derefter gik det stærkt.

»Vi var i kontakt med en amerikansk samarbejdspartner, der postede eCool på den amerikanske side Hackernews, og så gik det amok. Historien blev spredt til hele verden på rekordtid,« fortæller Søren Østergaard, partner i Instinkt.

Tjek de nyeste it-job på Jobfinder

eCool, der tidligere solgte omkring 200 ølkølere om året primært i Danmark, har i den seneste tid fået henvendelser fra interesserede fra 40 lande verden over. Visse dage er der sendt 70 ølkølere af sted om dagen. En enkelt kunde har bestilt 1.500 kølere. Også den tyske ølgigant Heineken har vist interesse.

Instinkt havde planer om at gennemføre en større online annoncekampagne, men kampagnen er blevet bremset, da eCool dårligt kan følge med efterspørgslen efter den virale succes. Opfinderen af eCool, Klaus Peter Bak, fortæller:

»Lige nu er det kaos. Vi har sat både familie og venner i gang med at samle ølkølere i deres fritid,« siger Klaus Peter Bak og fortsætter:

»Vi bad egentlig bare Instinkt om at give os et lille skub, men de har nærmest givet os en glidende tackling i de her VM-tider.«

It-virksomheden relancerede hjemmesiden med ny grafik og en snert af humor. Ølkøleren, der fungerer helt uden brug af strøm, bliver nu solgt under sloganet: ’Red verden – en jordkølet øl ad gangen’. Og det slogan har tilsyneladende universel appel.

Adskillige udenlandske medier står i disse dage i kø for at fortælle historien om virksomheden på Mors. Financial Times har henvendt sig, og i den kommende weekend skal Klaus Peter Bak deltage i liveindslag på to engelske kanaler samt optræde på den amerikanske Weather Channel.

It-iværksætter Søren Østergaard glæder sig over den virale succes, som han dog ikke er sikker på, at han ville kunne gentage med et andet produkt. eCool sælger nærmest sig selv, mener han.

»ECool er et mandeprodukt, der endda indbefatter, at manden får lov at grave et hul i jorden. Det kunne nærmest ikke være federe,« forklarer Søren Østergaard.

Mens efterhånden de fleste af Folketingets politikere har fået offentliggjort deres CPR-nummer i en protest mod politikernes håndtering af danskernes privatliv, har Rudersdal Kommune haft sin egen og langt større sag. I syv år lå et dokument med 1.749 børns CPR-numre nemlig på nettet. Det skriver TV2.dk.

Kommunen opdagede fejlen torsdag og skyndte sig at fjerne dokumentet, som rummede navne og CPR-numre på børn født i årene 1998-2001. Oplysningerne stod i et Excel-regneark, som på Vedbæk Skoles hjemmeside.

I et brev til forældrene til de 1.749 beklager Rudersdal Kommune fejlen og skriver, at man nu har gjort alt, hvad der er muligt, for at fjerne oplysningerne. Blandt andet er Google blevet kontaktet for at fjerne dokumentet fra søgecachen.

At dokumentet lå offentligt tilgængeligt i syv år, skyldes en ’menneskelig fejl’, oplyser kommunen. Siden dokumentet blev lagt på siden, har kommunen indført sikkerhedsprocedurer for personfølsomme oplysninger i digital form. Efter at fejlen blev opdaget, har alle kommunens skoler nu fået tjekket hjemmesiden for mulige fejl.

En af forældrene, Michael Petersen, er vred over kommunens læk af hans 13-årige datters CPR-nummer.

»Oplysningerne ligger stadig derude og kan misbruges fra nu af, og til min datter dør. Det er meget skræmmende at tænke på,« siger han til TV2.dk.

Eneste løsning er at give alle børnene et nyt CPR-nummer, mener han.

Videnskabelig indsigt og metode var med til at gøre Carlsberg til et førende bryggeri i hele verden.

Bortset fra det lille husbryggeri Jacobsen er ølproduktionen nu flyttet bort fra Valby. Tilbage er videnskaben, og de kommende dage vil hele Carlsberg Byen være hjemsted for Europas største tværgående konference om forskning: Euroscience Open Forum 2014.

Esof har siden 2004 været afholdt hvert år i større europæiske byer med det populære årsmøde i American Association for the Advancement of Science (AAAS) som forbillede.

Omkring 5.000 deltagere og 500 journalister ventes til København for at deltage i Esof 2014. Det er et højprofileret arrangement, der officielt åbnes af dronningen og EU-Kommissionens formand, José Barroso, på søndag.

Allerede lørdag begynder dog de første foredrag. Blandt foredragsholderne er seks nobelpristagere, mange andre topforskere, politikere og folk fra erhvervslivet.

I modsætning til AAAS-mødet, hvor man i et vist omfang kan blive præsenteret for ny forskning, skal man dog ikke forvente nye banebrydende forskningsresultater. Det er debatten og dialogen mellem videnskab og samfund, der er i højsædet.

Desuden er det forholdsvist dyrt at deltage i Esof 2014, hvis man ikke er studerende, journalist eller i arrangørernes øjne på anden måde en attraktiv person.

Folkelig videnskab

Det rådes der bod på med Science in the City, der er den folkelige del af arrangementet med gratis adgang til udstillinger, foredrag, debat og hands on-eksperimenter fra 85 aktører fra 20 lande.

Torsdag klokken 22.44 lød der hurraråb og klapsalver på DTU Space, da satellitten DTUsat-2 gav lyd fra sig. Så snart satellitten dukkede op over horisonten, kunne ingeniørerne fange signalet fra den.

»Den sad lige i skabet – alle var glade,« fortæller René Fléron, der har stået i spidsen for udviklingen af satellitten på DTU Space.

»Vi var selvfølgelig nervøse for, om satellitten kom til at ligge lidt skævt i banen, men den er præcis, hvor den skal være.«

DTUsat-2 blev sendt op fra Rusland kl. 21.11, og der var ingen problemer med den russiske Dnepr-raket, der er baseret på det interkontinentale ballistiske atommissil, som Nato kaldte SS-18 Satan.

Raketten medbragte en last på hele 33 satellitter, der alle kom ud i de rette baner.

Halvanden time efter opsendelsen kunne satellitten ses fra Danmark for første gang, og det lykkedes altså at fange signalet – det såkaldte beacon – med det samme.

»På DTU havde vi tre forskellige antenner, der pegede mod satellitten. Elever fra gymnasierne i Varde og Sønderbog har også forsøgt at fange signalet, men dem har jeg ikke hørt fra endnu,« siger René Fléron her til morgen.

»Nu handler det om at få noget statistik – at samle nogle data op, så vi kan beregne satellittens bane helt præcist, og så vi finder ud af, hvordan maskineriet har det. Det kommer de næste dage til at gå med,« fortsætter han.

»Bagefter vil vi kontakte satellitten og bede den om at sende et ping tilbage. Og så begynder vi at sende kommandoer til den.«

DTUsat-2 er designet til at fange signaler fra ganske små radiosendere, der er spændt fast på trækfugle som for eksempel gøge. Biologerne fra Københavns Universitet vil nemlig gerne bliver klogere på, hvordan fuglene finder vej.

En længe ventet afgørelse ved den amerikanske højesteret blev afsagt i går, torsdag, som iagttagere anser som en vigtig sejr over patenttrolde, der forsøger at holde kontrol over og økonomisk misbruge udviklng og brug af software.

Sagen drejede sig om patentindehaveren Alice Corp., der tilbage i 2007 lagde sag an mod CLS Bank, som er et vigtigt softwareinstrument i den globale finanssektor.

Sagen blev dog overbevisende afvist af sagens dommere, rapporterer Ars Technica.

Dommerne vurdererede, at patentetindehaverens krav ikke var validt, da Alice Corp. blot skulle have tilføjet computersprog til en basal idé, der ligger til grund for CLS-systemet, som fungerer som et mellemled, der sikrer sikkerhed og tillid mellem handlende i finansielle transaktioner.

Ars Technica beskriver dommen som den hidtil tydeligste inden for det amerikanske retssystem, der understreger, at idéer tilsat teknologisk defineret sprog ikke er nok til at få et patent.

Mediet skriver endvidere, at engagerede i sofiwarepatent-diskussionen havde håbet på, at dommen ville skabe præcedens for fuldstændig at eliminere softwarepatenter, men så langt gik dommerne dog ikke.

Ars Technica citerer fra domsafsigelsen, hvor dommerne understregede, at softwarepatenter stadig er gældende, hvis de ‘forbedrer selve computerens funktion’, eller ‘forbedrer en eksisterende teknologisk proces’.

Dermed fastholdt højesteretten en tidligere afgørelse i en lavere instans, som ligeledes havde erklæret patentet ugyldigt.

Højesteretsdommen lagde en tidligere lignende afgørelse, Bilski-afgørelsen, som en del af grunden til afgørelsen. Denne sag, der blev afgjort i 2010, invaliderede et patent på et finansielt hedging-system. Retten vurderede, at det tredjepartsbaserede CLS-system ligesom Bilski er et udbredt og fundamentalt system, der længe har været en integreret del i den amerikanske handel.

Den amerikanske organisation Main Street Patent Coalition, der modarbejder udbredelsen af patenttrolde, var hurtige til at hylde rettens afgørelse, men krævede i samme ombæring i en officiel udmelding, at den amerikanske Kongres skal skride til handling med lov mod troldene, der udnytter patentsystemet.

»De fleste amerikanske virksomheder har ikke tiden eller pengene til at bekæmpe disse useriøse søgsmål, der kan tage år og millioner af dollars at løse i retterne,« skriver organisationen i sin officielle udmelding ifølge Ars Technica.

Verdens største passagerfly, Airbus A380, har ifølge det nordtyske medie NDR oplevet flere episoder, hvor der er kommet sprækker i dørene under flyvning.

Det får nu flyproducenten til at udskifte en stor del af dørene på A380-flåden. Svenske NyTeknik skriver, at der er tale om hver tiende dør.

NDR omtaler flere af de episoder, som får Airbus til at skride til handling, herunder 11. februar 2013, hvor der ifølge en britisk passager på en Emirates-flyvning fra Bangkok til Hong Kong i 27.000 fods højde var en af dørene, som åbnede en smule.

Trykfald og kulde i kabinen

Passageren har fortalt, at det gav et brag, og der blev meget koldt i kabinen, hvorefter kabinepersonalet dækkede hullet til med tæpper.

Det mest kendte tilfælde fandt sted januar 2014, da en A380 fra Singapore Airlines oplevede et trykfald i kabinen under en flyvning til London. Trykfaldet betød, at iltmaskerne faldt ned, og at flyet måtte nødlande i Baku, Aserbajdsjan. Her var årsagen tilsyneladende en af dørene på hoveddækket.

Flere klager

Ifølge NDR’s program Hamburg Journal har flere flyselskaber – heriblandt Airbus’ største kunde, Emirates – klaget til producenten over flyenes dørproblem.

»De vibrerer, og de larmer,« lyder beskrivelsen i en intern rapport om dørene. Men ifølge Airbus kan dørene ikke forårsage sikkerhedsproblemer.

Ifølge en rapport i den franske avis La Tribune har et team af specialister fra Airbus og Det Europæiske Luftfartsagentur (Easa) undersøgt A380-dørene. En løsning på problemet vil blive fremlagt i løbet af de kommende uger.

Ifølge avisen Die Welt løber de samlede omkostninger for udskiftningen af dørene op i et trecifret millionbeløb i euro.

75 personer bliver i disse dage overvåget eller får tildelt antibiotika, efter at de ved et uheld har været udsat for Bacillus anthracis – herhjemme bedre kendt som miltbrand. Det skriver det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention i en pressemeddelelse. Det var på centrets laboratorium i Atlanta, at bakterierne blev spredt.

Det amerikanske US Health Agency fortæller, at forskere i et højsikrede biosikkerhedslaboratorium ikke fulgte de normale procedurer, hvilket betød, at bakterier ikke blev inaktiveret, inden de blev sendt videre til forskning.

De potentielt inficerende prøver blev flyttet og brugt til eksperimenter i tre forskellige laboratorier under Centers For Disease Control, som ikke er udstyret til at behandle levende miltbrandsporer. Forskerne, som troede, at bakterierne var blevet inaktiveret, var ikke iført tilstrækkeligt beskyttende udstyr, da de behandlede materialet.

Levende bakterier skulle ikke være levende

Efterforskningen fortsætter, men tidlige rapporter viste, at det højklassificerede Centers for Disease Control-laboratorium, som forberedte miltbrandprøverne, ikke i tilstrækkelig grad fik inaktiveret bakterierne, inden de blev sendt videre til centrets andre laboratorier, som ikke har samme sikkerhedsniveau.

Efterforskere har fastslået, at på et tidspunkt mellem 6. og 13. juni kan procedurerne i to af de tre laboratorier have gjort, at miltbrandsporerne kunne bæres i luften, og dermed gjort dem smittefarlige.

Den utilsigtede eksponering blev opdaget 13. juni, da de originale bakterieplader blev indsamlet for at blive destrueret. Her blev der fundet levende bakterier på pladerne. Pladerne havde fremstået som negative for miltbrand, da prøverne blev udsendt til andre CDC-laboratorier.

Lav risiko

Efterfølgende begyndte man med det samme at tage hånd om sundhedsrisiciene, og de medarbejdere, som havde behandlet de aktive bakterieplader, fik besked.

Centers for Disease Control gør meget ud af at fremhæve, at alle skridt nu er taget for at beskytte de involveredes helbred, selv om risikoen for infektioner bliver betegnet som ‘meget lille’. Blandt andet er der givet antibiotika til hele det potentielt udsatte personale.

Centers for Disease Control regner ikke med, at medarbejdere ud over i laboratorierne, familiemedlemmer eller den generelle befolkning har risiko for at blive udsat for bakterierne.