Monthly Archives: June 2014

Guglielmo Tino fra Università di Firenze i Italien har benyttet en smart teknik til at foretage en nøjagtig bestemmelse af en de dårligst bestemte naturkonstanter: Newtons gravitationskonstant.

I en artikel i Nature skriver Tino og hans fire medforfattere, at de har bestemt gravitationskonstanten til at være (6,67191 +/- 0,00099) x 10^-11 kubikmeter pr. kilogram pr. sekund kvadreret.

Tinos teknik består i at måle, hvordan et rubiumatom tiltrækkes af en en masse på 516 kg bestående af 24 cylindre af en wolframlegering (se boks for yderligere uddybning).

En sky af ca. en milliard rubidiumatomer afkøles til ca. 4 mikrokelvin og holdes på plads i en magnetooptisk fælde. Med en laser tilføres atomerne en bevægelsesmængde, der får dem til bevæge sig opad for siden at falde nedad under tyngdekraftens påvirkning.

Forskerne måler accelerationen atomerne er udsat for, henholdsvis når en masse på 516 kg er placeret oven over atomskyen og neden under atomskyen.

Det gøres med stor nøjagtighed ved at udnytte en kvanteeffekt, hvor atomerne befinder sig i en superposition af to tilstande. Et sådant system udgør et såkaldt atominterferometer.

Forskellen mellem de to accelerationer kan direkte omregnes til en værdi for gravitationskonstanten, når man kender massen med høj præcision og afstanden mellem masse og rubidiumatomer.

For yderligere at gardere sig mod indflydelsen af Solen og Månens tiltrækning benytter man i praksis to atominterferometre, der er placeret oven over hinanden, og to masser, der enten placeres mellem de to interferometre eller med den ene oven over det øvre interferometer og den anden under det nedre interferometer.

Traditionelt har man bestemt gravitationskonstanten G med på en mere simpel måde med en torsionsvægt. Henry Cavendish var den første til at bestemme G på denne måde i 1798.

Gennem årene har man forfinet denne målemetode og er derved kommet frem til G = 6,67384 +/- 0,00080 m^3 kg^-1 s^-2 – uden at de mange målinger gennem tiderne har konvergeret mod en bestemt værdi.

Selv med alle usikkerhedsfaktorer indregnet ligger Tonis måling under denne officielle værdi, og det bidrager til forvirringen om den sande værdi for gravitationskonstanten.

Samarbejde er vejen frem

En lang række andre målinger gennemført de seneste ca. tyve år adskiller sig også markant fra hinanden. Det fik en lang række eksperter til på et møde i London i februar at diskutere, hvordan man skulle komme til en bedre afklaring af værdien for G.

Konklusionen på mødet var, at man næppe kunne komme videre ved at forskellige grupper rundt omkring i verden arbejder videre uafhængigt af hinanden.

I stedet for at blive ved blot at lave yderligere målinger, konkluderede Terry Quinn, forhenværende direktør for Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris, at der var behov for at oprette en rådgivende international komite, så man kunne diskutere metoder og måleprincipper og fortolkningen af data.

Både ud fra et måleteknisk synspunkt og for gravitationskonstantens betydning inden for kosmologi, astrofysik og partikelfysik er det vigtigt, at den nuværende situation, som er er helt uhørt, når det gælder størrelsen af en fundamental naturkonstant, bliver afklaret.

Amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) har på den baggrund indkaldt til en ny konference til oktober med henblik på oprette en sådan rådgivende komite, der bl.a. skal sørge for, at to eller flere laboratorier rundt omkring i verden laver en måling af G med fuldstændigt identisk apparatur.

En tysk hacker har genereret for mere end 620.000 dollar kryptovaluta ved at kapre et ukendt antal netværks lagringsenheder og lave dem til digitale slaver for at mine Dogecoin, lyder det fra researchere ifølge computerworld.com.

Ifølge en af researcherne fra Dell antitrusselsenhed, som computerworld.com har talt med, har han aldrig set en malware-installation så stor før.

Angiveligt skulle hackeren have udnyttet en sårbarhed i såkaldte network-attached storage-systemer (NAS), som produceres af det Taiwan-baserede firma Synology, hvor han derefter har placeret en kryptovaluta-miner på flere forskellige devices, der alle har minet valutaen for ham.

Synology var ellers bekendt med sikkerhedshullet, som skulle være blevet fikset med en patch, der udkom i september sidste år. De kaprede NAS-systemer var dog ikke blevet opdateret.

Kryptovaluta har længe været et fokusområde for hackere og andre IT-kriminelle, mens indbruddene som regel har kredset om at få adgang og stjæle allerede eksisterende valuta som Bitcoins, der kunne findes i digitale punge.

Den tyske hackers metode med at kapre computere og devices og indstille dem til at generere valuta for ham er dog en helt ny udvikling, lyder det ifølge computerworld.com.

Hackeren fik 500 millioner Doge ud af anstrengelserne, hvilket svarer til godt 3,4 mio. kroner.

Onsdag blev dagen, hvor Amazon’s Jeff Bezos stolt kunne løfte sløret for selskabets store nye satsning, deres Fire Phone, skrev flere internationale medier, heriblandt Washington Post.

Med det nye udvidede fokus håber Amazon at kunne stjæle markedsandele fra Apple og Samsung, der lige nu tegner sig for 50 pct. af markedet for smartphones, og dette skal ske med en række nytænkende features.

Den ene af dem kan tænkes at vende op og ned på, hvordan det moderne menneske handler, og udfordre den traditionelle detailhandel.

Telefonen har nemlig en lovende genkendelsesfunktion. Som man kender det fra apps, der kan genkende musik, kan Fire Phone ifølge Washington Post genkende film, TV-serier og i øvrigt alt, der findes i Amazons webbutik.

Angiveligt kan telefonens kamera genkende 100 millioner forskellige objekter og produkter.

Tager folket Fire Phone til sig kan dette blive næste skridt inden for e-handel. Officielt har Amazon og Jeff Bezos ikke luftet nogen tanker omkring det, mens den store idé bag funktionen vil være, at det skal blive muligt at handle nærmest alt, så længe det findes hos Amazon, via sin Fire Phone.

Telefonen har desuden også en række andre spændende features. På telefonens front sidder fire infrarøde kameraer, der kan holde øje med dit ansigts bevægelser, hvilket skaber billeder på telefonen med 3D-effekter, hvor det bliver muligt at se ‘dybt’ i billeder, ligesom det skulle give muligheden for at kigge rundt om digitale hjørner i spil til telefonen.

Telefonen bliver i første omgang kun tilgængelig gennem teleselskabet AT&T, og prisen starter på 199.99 amerikanske dollar for en 32 GB model med en to års kontrakt. Skal telefonen være uden kontrakt løber prisen op i 650 dollar – eller godt 3.500 kroner.

Telefonen skulle være til rådighed fra 25. juli hos Amazon.

»Hele cpr-systemet skriger åbenlyst på et serviceeftersyn.«

Sådan lyder det fra professor i digital forvaltning ved CBS, Kim Normann Andersen, efter flere politikeres cpr-numre den seneste uge er blevet blotlagt af aktivister via den digitale tingslysnings hjemmeside.

Når det har vist sig at være så nemt, at man blot ved hjælpe af fødselsdato kan finde frem til en liste over mulige kandidater til et cpr-nummer, burde myndighederne simpelthen have opdaget hullet noget før.

»Jeg tvivler på, at det her er den eneste offentlige hjemmeside, hvor det kan lade sig gøre. Det er et stort problem, at den offentlige sektor ikke gør nok for sikkerheden,« siger han til Version2.

Ifølge Kim Normann Andersen er det yderst alvorligt, hvis persondata ikke er beskyttet ordentligt. Ikke så meget af hensyn til den enkelte person, men mere af bekymring til hele det system, vores velfærdssamfund er bundet op omkring:

»Jeg kalder dem Bermuda-trekanten: CVR-, BBR- og CPR-registret. De tre har udgjort grundpillen i det danske velfærdssamfund siden 60’erne. Dem ændrer man ikke bare på. Alt for mange offentlige services er bundet op på dem.«

Han mener derfor ikke, at der bør være så meget tale om at ændre på cpr-systemet, i stedet bør afsløringerne være et wake up-call:

»Vi skal ikke afskaffe cpr-numre. I stedet skal vi stramme op på kravene omkring de manuelle rutiner med cpr-numre og se på lovgivningen – der er masser at vinde.«

Samme melding lyder fra Forbrugerrådet Tænk, som på trods regeringens initiativer om blandt andet at ændre cpr-validering i nethandlen til fordel for NemID og oprette det såkaldte Cyber Crime Center, stadig ser med bekymrede øjne på tilgængeligheden af danskernes cpr-numre.
Især set i lyset af de mange tilfælde der har været med hacking af databaser i 2013 og 2014.

»Uanset hvor meget, der bliver ryddet op i sikkerheden omkring cpr-numre, er det et problem, hvis de ligger offentligt tilgængelige. Cpr-numre er nøglen til vores liv og hovedadgangen til personfølsomme oplysninger hos eksempelvis Skat eller forsikringsselskabet,« siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk til Version2.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at problemets omfang bliver kortlagt, samtidig med at myndigheder gennemtjekker offentlige it-systemer for sikkerhedsrisici.

Både Kim Normann Andersen og Anette Høyrup tilkendegiver, at det er svært at skaffe sig et overblik over, hvad et cpr-nummer i dag kan udnyttes til, men Kim Normann nævner blandt andet muligheden for at oplyse en andens cpr-nummer, hvis man står overfor en bøde i den kollektive trafik.

Version2 har været i kontakt med vicepolitiinspektør fra politiets enhed mod it-kriminalitet, Johnny Lundberg, som oplyser, at politiet ikke fører statistik på sager, hvor cpr-numre er blevet misbrugt, da det hører ind under bedragerisager. Han har heller ikke noget kvalificeret skøn på, hvorvidt cpr-misbrug er et stigende eller faldende problem.

En alkoholfri øl kan fremover indeholde 0,5 procent alkohol. Salmiaklakrids behøver ikke længere mærkes ‘voksenlakrids’, og alle ærter kan kaldes ‘fine ærter’. I hvert fald hvis regeringen og Venstre får deres rammeaftale om en vækstplan igennem.

Flere af vækstpakkens initiativer er uskyldige og små i det store regnskab. Men varmholdelse af fødevarer i detailhandelsvirksomheder bliver også lempet, så varme fødevarer ikke længere behøver have en centrumtemperatur på mindst 75 grader celsius.

»Det er jo lidt svært at gennemskue, hvilke konsekvenser det vil have. Men på mange måder giver det jo god mening at have nogle konkrete krav til opbevaring og opvarmning af fødevarer, for det er meget lettere at forholde sig til som virksomhed,« siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

• Hygiejneuddannelse for personer i detailhandelsvirksomheder, der behandler fødevarer.

• Angivelse af tilsætningsstoffer til alkoholholdige drikkevarer.

• Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer.

• Klassificering af færdigpakkede ærter.

• Mærkning af lakrids med 5-8 pct. ammoniumklorid med ‘Voksenlakrids – Ikke børnelakrids’.

• Grænseværdier for svampetoksinerne aflatoxin og ochratoxin A samt krav om dokumentation af indholdet af aflatoxiner i nødder: Ophævelse af krav om analysecertifikat ved import.

• Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede fisk og fiskevarer: Hakningstidspunkt for fiskefars og hakket fisk.

• Harmonisering af alkoholprocent for mærkning af ‘alkoholfri’ øl (procenten øges fra 0,1 til 0,5 pct.).

• Mærkning af indholdet af andre næringsstoffer end vitaminer og mineraler.

• Visse temperaturkrav til opvarmning: Ophævelse af reglen om, at detailhandlen ved varmholdelse af fødevarer skal opvarme disse til en centrumtemperatur på mindst 75 grader C.

(Kilde: DI)

Der opstår jo en usikkerhed, når man lægger det ud til virksomhederne og siger, at det bare skal være i orden, mener hun.

Desuden afskaffes kravet til hygiejneuddannelse i detailhandelsvirksomheder. Det er man hos Forbrugerrådet Tænk særligt skeptiske over for, da det er direkte relateret til fødevaresikkerheden.

»Det er jo især ude i de små virksomheder, hvor der i forvejen ikke er særlig høj uddannelse inden for hygiejne, og den nye plan lægger jo op til sidemandsoplæringen. Vi frygter, det kan starte en negativ spiral,« siger seniorrådgiveren.

Andre punkter på listen over ophævelse af særregler på fødevareområdet kan virke ligegyldige. Camilla Udsen gør da også opmærksom på, at de ikke har planer om at gå ud og føre modkampagne mod vækstpakken.

»Det er relativt små sager hver for sig, men samlet set er der en tendens til, at adminstrative forenklinger i virkeligheden tit går ud over forbrugerne og fødevaresikkerheden,« siger Camilla Udsen.

Kun 20 procent af den solbeskyttelse, som sprayes på kroppen, havner på huden. Resten vil hvirvle rundt i luften, hvor man kan komme til at indånde de nanopartikler, som de fleste typer solspray indeholder. Det skriver NyTeknik.se.

Det er blevet populært at anvende nanopartikler af titandioxid i solcreme de seneste år. De beskytter nemlig mod en stor del af UV-spektret og gør, at cremen bliver transparent på huden i stedet for hvid.

Men der er risiko for, at lungevævet tager skade, hvis man indånder de nanosmå partikler. Det konstaterer EU-komitéen for forbrugerbeskyttelse efter en omfattende gennemgang af forskningsresultater, og komitéen varsler et kommende forbud mod denne type solspray.

Også miljøtoksikologen dr. Hanna Karlsson fra Karolinska Instituttet i Solna advarer mod spray, der indeholder nanopartikler:

»Man får en anden slags eksponering, når man indånder partiklerne. Lungerne har et meget stort overfladeareal, hvor de kan optages. Hvis partiklerne så trænger ind i aveolerne, kan det give betændelse, og så er der ikke langt, før de når ud i blodet,« siger hun til NyTeknik.se.

Igennem sin forskning har Hanna Karlsson fundet ud af, at dna’en bliver skadet i lungecellerne, når de bliver lagt i væske med titandioxidpartikler i nanoform, hvilket kan øge risikoen for kræft. Selv bruger hun produkter med nanopartikler, men aldrig i form af spray:

»Lige nu er der for mange usikkerheder, og derfor undgår jeg sprayprodukter,« siger den svenske miljøtoksikolog.

Størst risiko for små børn

Titandioxid kaldes også titaniumdioxid, og stoffet er det eneste fysiske solfilter, som er godkendt i EU. Det virker ved at reflektere solens stråler væk fra huden og anvendes også i solbeskyttelse, som bliver anbefalet til børn under to år.

Men netop børn kan være særligt sårbare for eksponeringen af nanopartikler fra solspray, mener Erik Melen, der er børnelæge på Sachs børnehospital og forsker i børns udsættelse for luftbårne partikler ved Karolinska Instituttet.

»Generelt kan man sige, at små børn og nyfødte er mere følsomme over for partikler og luftforurening end ældre børn og voksne. Det er dels, fordi de ikke har samme evne til at filtrere partikler, så de kan trænge længere ind i luftvejene og lungerne,« siger Erik Melen til NyTeknik.se.

Han uddyber, at børn, der udsættes for høje niveauer af luftforurening, har dårligere lungefunktion senere i livet. Dermed er der risiko for permanent skade, hvis børn udsættes tidligt i livet.

Ifølge de svenske forskere kan både nanopartikler og større luftbårne partikler have de nævnte effekter. Anderledes ser det ud for solcremer, der skal smøres på og ikke sprayes. Heri udgør nanopartikler op til 25 procent, men da produktet ikke er luftbårent, får det grønt lys.

Danmark indfører nationalt nanoregister

Svenskerne er ikke de eneste, der er opmærksomme på usikkerhederne om nanopartikler generelt. Herhjemme lancerede miljøminister Kirsten Brosbøl i går et nyt register, som importører og producenter skal indberette til, hvis deres produkter indeholder nanopartikler.

Der mangler nemlig overblik over, hvor udbredte nanopartikler er i forbrugerprodukter. Det mener både miljøministeren og Enhedslisten, der har indgået en aftale om at afsætte 24 millioner kroner over fire år til arbejdet.

»Vi ved meget lidt om, hvordan nanomaterialer i virkeligheden påvirker mennesker og miljø. Registrering er et første skridt til at give os den viden, der gør det muligt at fjerne stoffer, der er farlige, fra vores omgivelser,« siger Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, i en pressemeddelelse.