Monthly Archives: June 2014

Med en opfindelse, der har potentiale til at revolutionere produktionen af rent drikkevand, vandt den danske iværksætter og direktør Peter Holme Jensen i går førstepladsen i den europæiske konkurrence European Inventor Award. Prisen, der er kendt som ’Teknologiens Oscar’, uddeles hvert år af Det Europæiske Patentkontor til årets mest innovative opfindelse, skriver DR.

Tag hånd om din karriere. Tjek de nyeste job på Jobfinder

Peter Holme Jensen modtog prisen sammen med medarbejderstaben i virksomheden Aquaporin, der har specialiseret sig i en billig og enkel vandrensningsteknologi, som tager udgangspunkt i naturens egne principper.

Med en membran, der er forsynet med de såkaldte aquaporiner – proteiner, som udelukkende lader vandmolekyler strømme gennem sig – har virksomheden opfundet en metode til at rense vand uden brug af store mængder energi. Teknologien er patenteret i 40 lande verden over.

Peter Holme Jensen glæder sig over prisen.

»Den betyder, at vi får en global blåstempling for at bringe vores opfindelse ud i verden,« fortæller han til DR.

European Inventor Award uddeler årligt tre priser, og Aquaporin vandt i kategorien for små og mellemstore virksomheder foran den spanske mobilantenne-producent Fractus og den svenske virksomhed Hövding, der har skabt en cykelhjelm inspireret af bilers airbags.

Præsidenten for Det Europæiske Patentkontor, Benoît Battistelli, begrunder den danske førsteplads med teknologiens store globale potentiale.

»Peter Holme Jensens opfindelse – med de betydelige energibesparelser i produktionen af ultrarent vand – vil få stor økologisk og økonomisk betydning. Teknologien kan bruges i afsaltningsanlæg og dermed indgå som et vigtigt element i bekæmpelsen af den globale mangel på rent drikkevand,« siger Benoît Battistelli.

Det er tredje gang på fire år, at en dansk virksomhed vinder en European Inventor Award.

Såkaldte startpakker af standarder skal målrettes små og mellemstore danske virksomheder. Det er en del af vækstpakken ‘Danmark helt ud af krisen’, som regeringen har indgået en aftale med Venstre om.

Startpakkerne skal ifølge vækstpakken indeholde information og vejledning til virksomhederne om de mest relevante standarder for lige netop deres branche. Det vurderes, at der skal udvikles fire til seks pakker, for eksempel inden for ledelse og produktionsprocesser.

Dansk Standard skal udvikle standarderne. Ifølge standardiseringsdirektør Jesper Jerlang handler startpakkerne om at samle eksisterende standarder, så flere får glæde af dem:

»Mange små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at overskue, hvilke standarder de kunne have glæde af. Derfor skal vi udvikle nogle små og relativt smalle pakker af standarder. Det kunne for eksempel være målrettet en virksomhed, der arbejder med robotteknologi,« forklarer han og tilføjer, at pakkerne vil blive fulgt op af et rådgivningstilbud:

»På den måde kan vi komme ud i virksomhederne og vise, hvordan de kan få glæde af standarderne,« siger Jesper Jerlang

Flere undersøgelser har vist, at virksomheder, der arbejder aktivt med standarder, er mere produktive og bedre til at eksportere. Derfor glæder det chefkonsulent Annette Dragsdahl fra Dansk Industri, at vækstpakker nu har et specielt fokus på standarder:

»I første omgang handler det om at forstå, hvilke standarder der er relevante for den enkelte virksomhed. Her er det en rigtig god idé at knytte rådgivning til, så virksomhederne også får standarderne implementeret,« siger hun.

For Dansk Industri er det afgørende, at der bliver tale om internationale standarder.

»Fokus skal være rettet mod standarder, der giver øget markedsadgang til Europa og resten af verden, også på områder, hvor der ikke er obligatoriske krav om brug af standarder,« siger Annette Dragsdahl.

Regeringen har endnu ikke afsat et konkret beløb til startpakkerne for standarder.

Encellede alger, såkaldte kryptofytter, på bunden af søer eller under is bruger øjensynligt kvanteeffekter til at skabe energi. Det viser et internationalt forskerhold under ledelse af professor Paul Curmi fra University of New South Wales i Australien.

I kvantemekanikkens forunderlige verden kan flere partikler filtre sig sammen på en måde, så de optræder som ét system, selv om de ikke befinder sig på samme sted. Partiklerne kan optræde som bølger og udvise kohærens, så de på en måde arbejder sammen. Efterhånden er der ikke megen tvivl om, at de særlige kvantemekaniske fænomener ikke kun viser sig i laboratorierne, men at de spiller en betydelig rolle i visse biologiske systemer. Senest har forskningen altså vist, at en type af kryptofytter udnytter kvantekohærens til at optimere fotosyntesen.

Forskerne har tidligere fundet ud af, at de fleste kryptofytter tilsyneladende benytter sig af kvantekohærens mellem elektronerne i pigmentmolekyler for at udnytte energien fra solen maksimalt. Elektronerne svinger så at sige i takt, hvilket gør overførslen af energi fra pigmentmolekylerne til cellekernen mere effektiv.

»Kvantekohærens tillader energien at teste hver eneste mulige vej samtidigt, før den tager den hurtigste rute,« udtaler Paul Curmi i en pressemeddelelse.

Men ikke alle kryptofytter benytter sig af kvantemekaniske effekter på denne ikketrivielle måde. Nogle af algerne er åbenbart muteret, så elektronerne ikke bliver kohærente. Det fandt forskerne ud af ved at bruge røntgenkrystallografi til at nærstudere proteiner, der er centrale for fotosyntesen.

En enkelt aminosyre i et protein gør hele forskellen, fremgår det af den videnskabelige artikel i tidsskriftet PNAS.

»Det vil sige, at kryptofytterne har udviklet en elegant, men kraftfuld genetisk afbryder, der kontrollerer kohærens og ændrer den mekanisme, der bruges til at høste lys,« siger Paul Curmi.

Den lille forskel på algerne kan nu bruges til at undersøge, hvilken rolle kvantekohærens egentlig spiller for fotosyntesen og dermed for algernes livsbetingelser. Det er nemlig stadig ret uklart.

Forskerne håber på, at studierne på lidt længere sigt kan føre til bedre solceller baseret på organiske molekyler.

Hele forskningsområdet, der kaldes kvantebiologi, er stadig meget ungt, men tidligere forskning har peget på, at kvantefænomener for eksempel også gør sig gældende, når fugle navigerer efter Jordens magnetfelt, og når vi opfanger forskellige lugte.

Vores læser Henning Max Hansen har følgende spørgsmål:

Jeg hørte for nogen tid siden i radioen en dreng, der spurgte, hvad en termoflaske er. Han fik svaret, at det er en flaske, der kan holde kaffe varm og sodavand kold. Så spurgte han igen: ‘Hvordan ved den, hvad den skal?’ Jeg er i mit halvfjerdsindstyvende år kommet i tvivl om, hvordan temperaturen i en perfekt termoflaske kan holde sig konstant. Atomerne eller molekylerne støder konstant ind i hinanden, hvordan kan de gøre det helt uden at tabe energi? Tabte de energi ved, at stødene ikke var perfekt elastiske, ville temperaturen vel falde?

Har du et bud på et svar, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Har du planlagt at se film på din iPhone på din ti timer lange flyvetur over Atlanten, er det fristende at give telefonen et ekstra skud strøm fra ladestationer, som efterhånden har fundet vej til mange lufthavne.

Men at plugge sin telefon ind i et USB-stik uden at vide, hvad der gemmer sig bag ved, kan være en sikkerhedsrisiko, for ud over strøm kan kabelforbindelsen også bruges til dataudveksling, uden at du opdager noget. Det skriver sikkerhedsblogger Brian Krebs,, som derfor har testet to bud på at beskytte sig mod fænomenet, som på engelsk har fået det mundrette navn ‘juice-jacking’.

De to dingenoter er døbt USB Condom og Juice-Jack Defender og fungerer på samme måde – ved at spærre for dataforbindelsen og kun lade strømmen passere. Dermed kan man med ro i sindet sætte sin telefon eller tablet til en fremmed USB-port hvor som helst ved at bruge omkring 60 kroner på en af de to løsninger, der fylder omtrent som en buttet USB-hukommelsespind.

Man kan også prøve at beskytte sig uden at investere i mere hardware ved altid at slukke telefonen helt, når man bruger et ukendt USB-stik til opladning. Det er dog ikke alle smartphones og tablets, der reelt bliver slukket helt, med mindre man piller batteriet ud, og så er man lige vidt.

En anden mulighed er at have en batteripakke med sig og så lade den op, når man har muligheden. Så kan energien overføres til telefonen senere uden risiko for direkte dataforbindelse til potentielt skumle computere.

Brian Krebs skriver ikke, om det er et udbredt fænomen at blive udspioneret via ladestationer, men konceptet har været bredt kendt i branchen siden sikkerhedskonferencen DefCon i 2011. Her blev de opstillede ladestationer nemlig brugt til at demonstrere, hvordan især iOS-enheder dengang nemt kunne lokkes til at synkronisere data med den ukendte ladestation.

Nu kan Metroselskabet gå i gang med at detailprojektere Sydhavnsmetroen. For i dag siger Københavns Borgerrepræsentation ja til at overtage næsten alle statens metroforpligtelser, når politikerne godkender den principaftale, som transportminister Magnus Heunicke (S) for en måned siden indgik med sin partifælle overborgmester Frank Jensen om metro til Sydhavnen, mere metro i Nordhavnen og en biltunnel til Nordhavnen.

I morgen formiddag, når metroforligspartierne er kaldt sammen, ventes Folketinget at godkende aftalen, der vil frigøre staten for hovedparten af milliardregningen for Cityringen. I Folketinget er begejstringen for at få mere metro og biltunnel uden at belaste finansloven stor. Og Venstres metroordfører, Jan E. Jørgensen, er en af de folketingspolitikere, der er klar til at skrive aftalen under:

»Vi har kun holdt et enkelt møde i metroforligskredsen, men vi er positive og synes, det vil være fantastisk, at der kommer flere metrostationer. Vi mister godt nok værdierne i By & Havn, men får til gengæld en metro. Det havde vi ellers ikke kunnet finde penge til,« fastslår Jan E. Jørgensen.

»Det er en måde at skaffe sig kapital på, som ikke belaster finansloven. Men pengene er jo lige så gode. Og det, at der kommer mere metro, sikrer jo også, at værdien af By & Havn stiger,« forklarer han.

I Dansk Folkeparti er der heller ingen reservationer. Her siger trafikordfører Kim Christiansen:

»Nu har vi sat en kvart milliard kroner af til afgreningskammeret, så selvfølgelig siger vi ja til at bygge mere metro, når vi mødes i morgen.«

»Staten vender ryggen til sin hovedstad«

Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, har haft sværere ved at overskue, om det nu også er en så god ide:

»Aftalen blev jo præsenteret huhej, og uden at Folketinget var orienteret. Men konsekvenserne er store. Kommunen kommer til at overtage en meget stor gæld, og set med mine øjne er det en dårlig idé. Det er et mærkeligt signal at sende for staten at vende ryggen til sin hovedstad,« synes Henning Hyllested.

»Tiderne skifter jo, og for nogle år siden var København en fattig kommune, der stod med hatten i hånden,« tilføjer Henning Hyllested, der til gengæld god forstår, at kommunen, nu hvor grundsalget i Nordhavnen går godt, gerne vil i gang og smede, mens jernet er varmt.

13 milliarder i gæld i 2020

Aftalen betyder nemlig, at staten kun beholder 5 ud af 45 procentpoint af sin ejerandel i By & Havn, mod at kommunen bygger metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen.

Værdien af de 40 procentpoint modsvarer 2,25 milliarder kroner ud af en samlet anlægsinvestering på 6,6 milliarder eller 8,6 milliarder kroner incl. en 30 procent stor buffer.

Med 95 procent af byudviklingsselskabet får københavnerne større råderet over byudviklingen og bliver herrer i eget hus, men overtager også en risiko i form af en milliardgæld, der i 2020 udgør omkring 13 milliarder kroner i selskabet. I fjor havde By & Havn en negativ egenkapital på 3,1 milliarder kroner. Først i 2020 forventes egenkapitalen at blive positiv.

Det gav indtil for nylig bekymrede panderynker blandt de københavnske politikere. Men nu kan selskabet melde udsolgt af grunde i Nordhavnen efter at have solgt 800.000 etagemeter for en halv milliard kroner. Så ud over kommunens direkte bidrag til Sydhavnsmetroen på to milliarder kroner i år overtager hovedstadens politikere nu også gældsforpligtelsen og gør det med åbne øjne.

Deloitte: Positivt resultat i 2040

For ifølge Bjarne Winge, direktør i Københavns økonomiforvaltning, vil den eksisterende gæld transformere sig til en værdi på knap 6 milliarder kroner.

»Deloittes beregninger viser, at der ligger værdier i størrelsesordenen 5-6 milliarder, hvis man tilbagediskonterer fremtidige indtægter fra grundene. I dag repræsenterer grundene en meget lav værdi i By & Havns regnskab, fordi der ikke er lavet plangrundlag for området. Men når vi laver plangrundlaget, dvs. fysisk etablerer tunnelen over til Nordhavnen og etablerer mere metro derude, bliver grundene jo betydeligt mere værd. De værdier svarer til, hvad man kan sælge grundene for i dag, så det er der, værdierne ligger,« forklarer Bjarne Winge.

Det bekræfter en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte, der for København har regnet på, hvilke værdier der ligger i By & Havn. Såfremt kommunen senest i 2029 etablerer den nødvendige infrastruktur i Nordhavnen i form af en 2,1 milliarder kroner dyr biltunnel under Svanemøllebugten og metrohøjbane i Nordhavnen til omkring 1,5 milliarder kroner, så bliver selskabets resultat i 2040 positivt, så det kan være med til at betale selskabets renteomkostninger.

Efter godkendelsen kan Metroselskabet begynde at detailprojektere og anlægge Sydhavnsmetroen, hvor den første del er det afgreningskammer, som Folketinget for to uger siden afsatte 263 millioner kroner til at etablere bag Fisketorvet.

Toshiba samarbejder med det amerikanske Los Alamos laboratorium om at udvikle et system til myon-tomografi, der kan kortlægge skaderne på atomreaktorerne ved Fukushima-anlægget i Japan, som er alt for radioaktive til, at de kan undersøges med visuel inspektion.

Parterne har samarbejdet gennem flere år om at udvikle systemet, og de er nu kommet så langt, at de er klar til at indgå en formel aftale inden for de nærmeste dage, skriver New York Times.

Det betyder, at systemet kan installeres til næste år, så det kan benyttes af Toshiba, som har kontakten med værkets ejer, Tokyo Electric Power Co (Tepco), om oprydning.

Ifølge Japan Times skal det smeltede brændsel i reaktoren fjernes fra 2020, men opgaven er vanskeliggjort af, at man ikke kender de præcise skader på reaktoren og fordelingen af uran, plutonium og andre radioaktive materialer.

Myoner er velegnede

Myoner er en slags tungere storebrødre til elektroner – de er omkring 200 gange så tunge og har samme negative ladning.

De dannes i atmosfæren, når den rammes af kosmisk stråling. Det betyder, at 10.000 myoner hvert sekund passerer omkring gennem et areal på en kvadratmeter af Jordens overflade.

Når myoner bevæger sig gennem materialer, taber de energi ved at vekselvirke med de lettere elektroner, og det får dem til sidst til helt at stoppe.

Denne teknik blev i 1950’erne udviklet til bestemmelse af tykkelsen af materialer og undersøgelse af geologiske strukturer. I 1960’erne benyttede fysikeren Luis Alvarez eksempelvis metoden til at lede efter skjulte rum i Kefrenpyramiden i Egypten – ingen rum blev dog fundet.

Myoner vekselvirker dog også med atomkernen i de materialer, som de trænger igennem. Det påvirker kun i ringe omfang energien, men det afbøjer myoners bane.

Denne form for spredning kan benyttes til at bestemme egenskaberne af materialet – lidt på samme måde som spredning af røntgenstråling eller neutroner kan bruges til materialeundersøgelser.

Da spredningen for myoner er større, jo højere atomnummeret er, så er spredningsteknikken velegnet til at finde fordelingen af tunge grundstoffer som uran og plutonium i en baggrund af materiale med lavt atomnummer.

Denne form for myon-spredningstomografi blev udviklet af forskere ved Los Alamos National Laboratory i USA i 2003, hvor man har udviklet en såkaldt Mini Muon Tracker (MMT).

Detektion af myoner sker også ved Large Hadron Collider ved Cern, hvor man har installeret kæmpestore myondetektorer, der bruges til at bestemme resultatet af partikelsammenstødene.

MMT-teknikken er allerede kommercialiseret til brug for undersøgelser af containere i havne og ved landegrænser, hvor man ønsker at undersøge, om lasten indeholder radioaktivt materiale.

På under et minut kan man derved undersøge, om en container indeholder uran eller plutonium.

Lang eksponeringstid

Når teknikken skal bruges til at kortlægge, hvordan uran og plutonium præcist fordeler sig i den smeltede reaktorkerne, har man brug for et meget mere detaljeret billede end ved undersøgelse af transportcontainere.

Det kan tage op til flere måneders eksponering at opnå et komplet tredimensionelt billede.

Den 36-årige japanske fysiker Haruo Miaydera er en af fysikerne, som har været med til at udvikle teknikken hos Los Alamos National Laboratory, hvor han blev ansat i 2006 efter at have studeret partikelfysik ved Tokyo University.

Efter Fukushima-katastrofen i 2011 foreslog Miaydera, at myon-spredning kunne være et godt værktøj til at undersøge reaktorerne.

Toshiba fattede interesse for hans forskning og ansatte ham i 2013. Han fortsatte samarbejdet med sine tidligere kolleger ved Los Alamos.

I december 2013 kunne Los Alamos fremlægge slutrapporten for projektet, der skulle påvise muligheden for at bruge myon-tomografi i forbindelse med Fukushima-oprydningen, og nu er man klar til at udvikle det egentlige system.

Los Alamos har primært bidraget med udviklingen af software,

I denne video fortæller Christopher Morris, der er en af de førende forskere omkring myon-tomografi ved Los Alamos, hvordan teknikken kan hjælpe oprydningsarbejdet ved Fukushima.

Domino’s Pizza har fået hacket sin franske og belgiske kundedatabase af hackere, der nu kræver løsepenge, hvis ikke oplysningerne skal offentliggøres. Det skriver Reuters.

Der skulle være tale om navne, adresser, telefonnumre, e-mail-adresser og kodeord, som har været på den server, Domino’s bruger til bestillinger.

Virksomheden skal ifølge Reuters betale €30.000, svarende til lidt over 220.000 kroner, hvis ikke de mange oplysninger skal offentliggøres.

»Vi har fået en rigtig skidt start på sommeren, og hvis vejret ikke er med os i den kommende tid, risikerer vi et voldsomt og ødelæggende iltsvind i danske farvande.«

Sådan lyder det fra biolog hos Naturstyrelsens Miljøcenter Odense Mikael Hjort Jensen, der i øjeblikket er i fuld gang med at danne sig overblik over udbredelse af iltsvind i Danmark. Meldinger om tusindvis af døde sild, hornfisk, ål, brisling og hummere i Limfjorden har sat skub i biologernes indsamling af data, fordi de frygter, at situationen kan blive meget værre.

»Iltsvindet i år er kommet tidligere end normalt, og det ser ikke ud til at gå i sig selv, men tværtimod brede sig. Det er en rigtig dårlig start, og det kan gå hen og gå galt. Alt afhænger nu af vejret, så det er hundesvært at sige, hvordan det udvikler sig,« siger Mikael Hjort Jensen.

Iltsvindet kommer tidligere i år, fordi vinteren har været mild, sommeren er kommet tidligt, og for mange næringsstoffer stadig findes i vores farvande. Det har sat gang i algeopblomstringer, især hen over pinsen. Thisted Bredning i den vestlige del af Limfjorden er et af de hårdest ramte områder med opskyl af store mængder fisk på kysten.

I Limfjorden er algerne fra pinsens opblomstring faldet til bunds, og samtidig har vind fra forskellige retninger blæst iltrigt overfladevand væk og trukket iltfattigt bundvand op til overfladen, så fiskene er døde.

Naturstyrelsen har også konstateret iltsvind i Skive Fjord, Lovns Bredning, i sønderjyske fjorde og omkring Fyn. Giftige alger er blevet udelukket som årsag til fiskedød.

Det tidlige iltsvind kommer på et tidspunkt, hvor danske biologer med spænding venter på at se effekterne af de milliarddyre vandmiljøplaner, som markant har sænket næringsstofudledningerne til danske farvande.

En ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet viste for nylig, at en bedring var i gang. I dag trænger lys længere ned i vandet end for 23 år siden, og mere ilt bliver målt på bunden af danske fjorde.

Omvendt viste en gruppe forskere på Syddansk Universitet for nylig, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden på grund af høje udledninger af næringsstoffer i årevis. Deres undersøgelser viste også, at materialet er overraskende svært at nedbryde for f.eks. bakterier. De satte streg under med udmeldingen: Vi kan ikke ad naturlig vej bringe vores fjorde tilbage til et niveau før de store udledningers tid.

»Vi står midt i nogle meget spændende år, hvor forventningen generelt er, at havmiljøet er i bedring, og nu skal vi se, om det kan klare et vejr, der fremmer iltsvind. Det tidlige iltsvind, vi ser nu, er tegn på, at havmiljøet formodentlig endnu ikke er tilstrækkelig robust,« siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet, der er redaktør på de årlige iltsvindsrapporter fra DCE.

»Systemet er stadig presset, og sidste år så vi også meget iltsvind i forhold til de foregående tre år. Heldigvis fik vi en kraftig storm, der tilførte ilt til systemet,« siger Jens Würgler Hansen.

Iltsvind vil dog altid forekomme naturligt i nogle dele af vores farvande, f.eks. i Mariager Fjord, men f.eks. Kattegat bør altid kun være begrænset påvirket af iltsvind uanset vejrforholdene, lyder det fra Jens Würgler Hansen.

Er du blevet ramt af ransomware, altså malware som kryptere dine data og kræver løsepenge, er der som regel ikke så meget andet at gøre end at hoste op.

Men er det sket med malwaren Simplocker, kan du nu downloade modgift, som kan dekryptere alle data ganske gratis. En britisk datalogistuderende, Simon Bell fra University of Sussex, har nemlig hygget sig med at skille Android-malwaren ad og udvikle et antimiddel. Resultatet blev et lille Java-program, som tryller data på telefonen tilbage. Det skriver Ars Technica.

Opgaven er dog blevet gjort en hel del nemmere af, at folkene bag Simplocker ikke har gjort sig umage for at stoppe folk som Simon Bell. Koden er ikke obfuskeret, og selvom malwaren kommunikerer med en server og kunne lade serveren bestemme krypteringsnøglen, foregår al kryptering lokalt. Nøglen til krypteringen er kodet ind i malwaren, og så var det ikke svært for den datalogistuderende at finde nøglen til at låse data op igen.

Simplocker er ikke blevet spredt via Google Play endnu, så måske er malwaren bare et pilotprojekt, hvor det ikke har været vigtigt at standse forsøg på reverse-engineering. Den endelige version af Simplocker kan dermed sagtens blive langt sværere at kode modgift til, især hvis der bliver brugt en ny krypteringsnøgle for hver gang, malwaren er i brug, lyder vurderingen.

Se den tekniske gennemgang af malwaren og værktøjet til at ophæve ’forbandelsen’ i Simon Bells blogindlæg.