Monthly Archives: June 2014

De ansatte hos NASA får ikke bare lov at arbejde med rumprogrammer – de har også verdens måske hurtigste netværk imens. Et lukket forskningsnetværk, som forbinder NASA med andre institutioner i branchen, er nemlig blevet så strømlinet, at forskerne har op mod tusind gange højere hastigheder til up- og download end den normale, private xDSL-forbindelse. Det skriver Wired.

Helt konkret har NASA målt en hastighed mellem Denver i den vestlige halvdel af USA og Maryland på østkysten på hele 91 gigabit pr. sekund. Og det er vel og mærke ikke igennem en direkte forbindelse, men via forgreninger i netværket, som er døbt ESnet.

ESnet, som bliver drevet af USA’s energiministerium, dækker nemlig en række byer over hele USA og kører via fiberforbindelser, som bliver lejet til privat brug. Og mens 91 gigabit pr. sekund er ikke imponerende i forhold til de hastigheder, man kan vride ud af en direkte fiberforbindelse, er det ifølge Wired meget svært at opnå i et større netværk. Der kan nemlig opstå forsinkelser undervejs i de mange knudepunkter og overgange, og alt udstyr skal være gearet til de høje hastigheder.

Forskningsprojekter kan kræve udveksling af store mængder data, som normalt ville kræve en stabel harddiske sendt med pakkepost. For eksempel genererer ét forsøg med partikelsammenstød i CERN’s LHC-accelerator 30 petabyte data, altså omkring 30.000 terabyte, som så skal behandles og filtreres.

Den slags datamængder vil stadig være krævende at få igennem selv det lynhurtige ESnet, for med maksimal hastighed vil det tage halvandet minut at overføre én terabyte.

At opnå en hastighed på knap 100 gigabit/sekund er dog heller ikke nok for ESnet, som allerede arbejder på at opgradere til 400 gigabit-udstyr på netværket. På længere sigt skal hastigheden op på én terabit pr. sekund.

Mange store danske virksomheder henter en stor del af omsætningen i udlandet. Men der er tilsyneladende ikke samme fokus på at få den internationale webside til at fungere tilfredsstillende uden for Danmarks grænser.

Det viser en ny undersøgelse, som firmaet Digicure står bag, hvor websider for Udenrigsministeriet og 32 danske firmaer med internationalt marked blev målt fra Irland og Californien. På flere af siderne skulle de besøgende nemlig være meget tålmodige, med Haldor Topsøes webside som bundskraber med 25 sekunders ventetid fra Californien, før hele siden er loadet.

Fra den amerikanske vestkyst tog det også over ti sekunder i gennemsnit at hente forsiden på Bestseller.com, Flysas.com, UM.dk (Udenrigsministeriet) og Flsmidth.com, viser målingerne, som blev gennemført hvert tiende minut i en uge.

Den hurtigste webside var Lego.com, som blev indlæst på 0,69 sekunder i gennemsnit fra Irland og 1,08 sekunder fra Californien.

Digicure kørte samme undersøgelse i marts 2013, og siden da er det gået ned ad bakke for de danske websider med internationalt publikum. Ventetiden er steget med 47 procent for besøgende fra Californien, oplyser firmaet. Dengang klarede Haldor Topsøe sig i øvrigt fint og lå i toppen, mens Udenrigsministeriet klarede sig værst med over 16 sekunders load-tid fra USA.

Der findes flere måder at forbedre svartiderne fra fjerne lande på. Den klassiske er at få siden duplikeret og cachet i flere verdensdele gennem et content delivery network (CDN), mens generelt lange svartider er et tegn på en for tung side, der trænger til oprydning og optimering.

Målingerne skete fra Amazons serverpark i Irland og Californien, og indholdet blev i sagens natur ikke cachet fra gang til gang. Det vil en browser normalt gøre, så gentagne besøg på en side vil normalt føre til væsentligt hurtigere load-tider.

Har du planlagt at se film på din iPhone på din ti timer lange flyvetur over Atlanten, er det fristende at give telefonen et ekstra skud strøm fra ladestationer, som efterhånden har fundet vej til mange lufthavne.

Men at plugge sin telefon ind i et USB-stik uden at vide, hvad der gemmer sig bag ved, kan være en sikkerhedsrisiko, for ud over strøm kan kabelforbindelsen også bruges til dataudveksling, uden at du opdager noget. Det skriver sikkerhedsblogger Brian Krebs,, som derfor har testet to bud på at beskytte sig mod fænomenet, som på engelsk har fået det mundrette navn ‘juice-jacking’.

De to dingenoter er døbt USB Condom og Juice-Jack Defender og fungerer på samme måde – ved at spærre for dataforbindelsen og kun lade strømmen passere. Dermed kan man med ro i sindet sætte sin telefon eller tablet til en fremmed USB-port hvor som helst ved at bruge omkring 60 kroner på en af de to løsninger, der fylder omtrent som en buttet USB-hukommelsespind.

Man kan også prøve at beskytte sig uden at investere i mere hardware ved altid at slukke telefonen helt, når man bruger et ukendt USB-stik til opladning. Det er dog ikke alle smartphones og tablets, der reelt bliver slukket helt, med mindre man piller batteriet ud, og så er man lige vidt.

En anden mulighed er at have en batteripakke med sig og så lade den op, når man har muligheden. Så kan energien overføres til telefonen senere uden risiko for direkte dataforbindelse til potentielt skumle computere.

Brian Krebs skriver ikke, om det er et udbredt fænomen at blive udspioneret via ladestationer, men konceptet har været bredt kendt i branchen siden sikkerhedskonferencen DefCon i 2011. Her blev de opstillede ladestationer nemlig brugt til at demonstrere, hvordan især iOS-enheder dengang nemt kunne lokkes til at synkronisere data med den ukendte ladestation.

De australske myndigheder slår nu hårdt ned på uautoriseret taxakørsel – fælles for chaufførerne er, at de bruger app’en Uber. Det skriver The Sidney Morning Herald.

Uber er navnet på en populær chaufførtjeneste og app. Tjenesten er blandt andet stor i USA, England og Australien. Med tjenesten kan brugere registrere sig selv som chauffører og byde på ture. Men i mange lande er det et problem, fordi man i mange lande skal have en taxalicens for at tage penge for at køre folk.

Og det slår de australske myndigheder nu altså ned på. Uautoriserede chauffører i Sidney har fået bøder på over 10.000 kroner og er blevet truet med sagsanlæg, mens der i et andet område samlet er uddelt bøder for over 250.000 kroner.

Uber skulle ifølge Sidney Morning Herald efter sigende dække chaufførernes økonomiske ansvar gennem en forsikring, der skulle beskytte op mod 27,5 millioner kroner.

Den anden dag landede et document på mit “bord” i Dansk Standard-gruppen for dokumentformater. Det var dokumentet ” EXPLANATORY REPORT – OASIS Submission of OpenDocument v1.2 to ISO/IEC JTC 1 [JTC1 N12033]”. Med andre ord: ODF TC i OASIS har ønsket at “forhøje” OASIS ODF 1.2 til en ISO-standard.

OASIS er en såkaldt ”PAS Submitter” i ISO, hvilket giver mulighed for mere eller mindre direkte ”ophøjelse” af eksisterende standarder som en ISO-standard, men uden (reel) medfølgende arbejde på selve standarden i ISO. OASIS ODF TC har brugt denne indgang til ISO for alle tidligere versioner af ODF, dvs fra den oprindelige ODF 1.0 til seneste version 1.1 inklusive rettelsesblade etc.

ODF bliver altså ikke vedligeholdt i ISO – man har aftalt, at selve arbejdet med at udvikle og forbedre ODF foregår i OASIS ODF TC, og så sendes den med jævne mellemrum til ISO for godkendelse – det nogen kalder ”rubber-stamping”.

For OOXMLs vedkommende lavede man en anden aftale efter indsendelse til ISO, nemlig at arbejdet med OOXML foregår i selve ISO og at det er hér, at standarden udvikles og forbedres. Når det så er sagt, så sker der relativt meget arbejde med OOXML i ECMA, og en stor del af vores arbejde i ISO stammer oprindeligt fra arbejdsgruppen for ECMA-376 – gruppen i ECMA, hvor OOXML blev ”født”.
ODF 1.2 blev godkendt i OASIS i september 2011 (og offentliggjort i januar 212), og nu næsten 3 år senere er den så landet på vores bord i ISO.

Jeg skrev straks til Dansk Standard og fortalte, at jeg foreslog, at vi stemte ”Ja” (teknisk set er dette ikke en opgave for udvalget for dokumentstandarder i Dansk Standard, da det er en JTC1-afstemning og vi kun arbejder med dokumenter på undergruppe-niveau i SC34), men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl, om hvorvidt ”Ja” er det rigtige.

For giver det overhovedet nogen værdi for nogen – tre år efter godkendelse i OASIS – at bede om et ISO-stempel? Er der nogen grund til at spilde ressourcer i ikke alene OASIS på dette, men også i ISO?

Og er spørgsmålet reelt ikke, om vi ikke er kommet dertil, hvor ODF har ”sejret ad helvede til” og er blevet irrelevant? Når nu det egentlige formål med ODF – at presse Microsoft til at underlægge dokumentformatet for Microsoft Office til international standardisering – er opfyldt, er det så ikke tid til at komme videre og bruge tiden mere nyttigt end at udvikle et dokumentformat, som ingen alligevel bruger?

Domino’s Pizza har fået hacket sin franske og belgiske kundedatabase af hackere, der nu kræver løsepenge, hvis ikke oplysningerne skal offentliggøres. Det skriver Reuters.

Der skulle være tale om navne, adresser, telefonnumre, e-mail-adresser og kodeord, som har været på den server, Domino’s bruger til bestillinger.

Virksomheden skal ifølge Reuters betale €30.000, svarende til lidt over 220.000 kroner, hvis ikke de mange oplysninger skal offentliggøres.

Et ’kidnappet’ styresystem blev en indbringende forretning for hackere tilbage i 2007. Nokia valgte nemlig at gå med på hackernes krav om løsepenge og betalte ’flere millioner euro’, altså mindst 15 millioner kroner, til hackerne. Det afslører en finsk tv-station nu, seks år efter, rapporterer Reuters.

Hackerne havde fået fingrene i nøglerne og kildekoden til styresystemet Symbian, som dengang var dominerende i det gryende smartphone-marked. Hvis det blev offentliggjort, ville alle kunne skrive software, som ville blive accepteret af Symbian som en opdatering fra Nokia, hvilket ville gøre livet nemt for malware-fabrikanter.

Finsk politi har bekræftet sagen, som aldrig blev opklaret, men formelt stadig er under efterforskning, mens Nokia ingen kommentarer har. Politiet blev involveret med det samme, og Nokia accepterede at aflevere de mange løsepenge på en parkeringsplads, i samarbejde med politiet. Kidnapperne slap dog afsted med byttet uden at blive sporet af politiet.

Symbian var Nokias vigtigste styresystem i mange år til smartphones, men blev sendt på pension, da Nokia i 2011 under Stephen Elops ledelse valgte at skifte til Windows Phone i stedet. I foråret blev Nokias telefon-divisioner i øvrigt overtaget af Microsoft, som derfor nu sidder med det, der måtte være tilbage af Symbian.

En markant forandring af ingeniørarbejdsmarkedet er på vej i disse år. Et stigende antal danske virksomheder lægger deres it-opgaver op i skyen og får dem løst af freelancere med lavere lønkrav, der ofte sidder på den anden side af kloden. En af de største internationale portaler for freelance-arbejdskraft, Elance-oDesk, har oplevet en stigning på 33 procent blandt deres danske kunder i løbet af det seneste år.

Cloud working er ifølge Steffen Hedebrandt, nordisk direktør i Elance-oDesk, en tendens, som danske ingeniører er nødt til at forholde sig til:

»Du kan ikke stoppe cloud working, så hellere forholde sig konstruktivt til det, før det er for sent,« opfordrer Steffen Hedebrandt.

Tjek de nyeste it-job på Jobfinder

Størstedelen af de knap 4.000 jobs, som danske virksomheder har lagt på portalen siden nytår, er inden for it og programmering, men også design og mobiludviklingsopgaver ligger højt på listen. Det er typisk små og mellemstore danske virksomheder, der leder efter freelance-kompetencer via nettet. Ofte sker det, fordi de ikke ønsker at fastansætte, eller fordi de ikke kan skaffe de nødvendige kompetencer herhjemme, fortæller Steffen Hedebrandt.

»Den radikale forandring af arbejdsmarkedet, som vi oplever i øjeblikket, sker til dels som følge af de høje danske lønninger. Er du f.eks. nystartet iværksætter, har du ikke råd til at fastansætte. Desuden er cloud working en hurtig måde at få løst en opgave på,« forklarer Steffen Hedebrandt.

Hos IDA erkender man, at den danske ingeniørløn ikke altid er international konkurrencedygtig, og at cloud working er kommet for at blive:

»Vi er formentlig for dyre til at kunne konkurrere om de mere rutineprægede opgaver, der i stigende grad vil blive outsourcet,« vurderer Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Han mener dog ikke, der er grund til at begræde, at dele af de danske ingeniørjob forsvinder. Ingeniørmanglen herhjemme er voksende, og ledigheden så lav, at det ifølge Morten Thiessen slet ikke er sikkert, at der kunne findes danske ingeniører til at varetage de opgaver, der i dag går til udenlandske it-eksperter.

I den nuværende situation med ingeniørmangel er cloud working i virkeligheden en fordel for danske ingeniører, der slipper for de kedelige opgaver, påpeger han.

»Oursourcing frigiver ressourcer, der giver virksomhederne mulighed for at vokse og dermed skabe flere af de fede ingeniørstillinger,« forklarer Morten Thiessen og henviser til stillinger inden for ’conceptual engineering’ med krav om dybe faglige og strategisk kompetencer.

Steffen Hedebrandt erklærer sig helt enig:

»Danske ingeniører slipper for rugbrødskodningen og kan i stedet koncentrere sig om kundekontakten, overblikket og kvaliteten. Alt det, der ikke kan gives videre til andre uden for virksomheden,« fastslår han.

Den britiske regerings efterretningstjeneste kan uden at bryde loven opsamle borgernes internetaktiviteter, når borgerne benytter sider som Facebook og Google. Og efterretningstjenester kan gøre det uden dommerkendelser. Det mener den britiske spionchef for den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, Charles Farr, som har skrevet en 48 sider lang udtalelse. Det skriver BBC News

Argumentet for, at overvågningen er lovlig er, at efterretningstjenesten, er, at internetportalerne ligger i USA, hvilket betyder kommunikationen med dem bliver betragtet som ekstern kommunikation. Det betyder, at de kan opsnappes uden en clearing fra domstolene.

Når nogen søger på Google eller poster noget på Facebook sender de – ifølge spionchefen – informationer til USA, og på den måde udgør aktiviteterne en ekstern kommunikation, som kan opsamles bredt uden at det er underskrevet af en minister.

Første officielle udtalelse

Spionchefens udtalelser kommer som følge af en længerevarende juridisk kamp om, hvorvidt overvågning af borgerne er legal, mellem den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, på den ene side og gruppen Privacy International på den anden.

Det er første gang at det officielle Storbritannien har kommenteret på, hvordan lovgivningen giver ret til at indsamle massive mængder af kommunikation, som det blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden.

Den tidligere NSA-medarbejder afslørede i omfattende detaljer, hvordan internet og telefoner bliver aflyttet.

Menneskerettighedsgrupper raser

Charles Farr har i forbindelse med twisten skrevet et statement på 48 sider, hvor han argumenterer for, hvorfor han mener, at overvågningen er lovlig, men hverken BBCs ekspert på området eller menneskerettighedsgrupperne er imponerede over hans udtalelser.

»Britiske efterretningstjenester har altid sagt, at de følger loven. Men deres store problem har altid været, at deres opfattelse af loven har været utroligt svær at forstå«, skriver Gordon Corera, der er BBCs sikkerhedskorrespondent i en analyse.

»Sikkerhedstjenesterne mener, at de har ret til at læse og analysere al vores kommunikation over Facebook, Google og andre USA-baserede platforme. Hvis der var nogen resterende tvivl om, at vores snage-love skal have en radikal overhaling, så kan der ikke være det længere«, siger James Welch fra menneskerettighedsgruppen Liberty.

Den juridiske kamp blev startet af Privacy International, Amnesty, the American Civil Liberties Union og seks andre organisationer, som en direkte respons på Snowdens afsløringer.

Antagelse: Investering i organisering og fremme af domæneklynger (industry clusters) vil skabe synergieffekter til gavn for de enkelte virksomheder i sådanne klynger. Det vil stimulere innovation, øge investeringerne, skabe arbejdspladser, forbedre konkurrenceevnen og i det hele taget have en positiv indflydelse på den økonomiske vækst.

Korrekt? Måske, men det gælder tilsyneladende ikke i softwareindustrien.

Tysk forskning konkluderer, at der i softwareindustrien ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem vækst og internationalisering på den ene side og medlemskab af en domæneklynge på den anden side.

Hvis dette er sandt, hvorfor bruger vi så penge og intellektuelle ressourcer på at definere, opbygge og vedligeholde domæneklynger for software virksomheder?

Det globale kapløb om vækst og velstand

Alle nationer i verden har ambitioner om at opnå fuld beskæftigelse og bevæge sig op i den globale værdikæde. Disse politiske mål, der understøttes af enhver nation, region og større metropol tildeler skattefinansierede midler til støtte af to typer trafik:

• Eksportaktiviteter (den nationale velstand vokser ved at producere mere hjemme og sælge det i udlandet – helst til højere priser)
• Tiltrække udenlandske investeringer (den nationale velstand vokser ved at tiltrække investeringer fra udenlandske selskaber)

Private virksomheders beslutninger vedr. eksportaktiviteter og beslutninger om at foretage udenlandske investeringer er i al væsentlighed baseret på helt fundamentale RoI (Return on Investment) betragtninger.
Politikker, der søger at påvirke disse beslutninger, er derfor nødt til at påvirke afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering.
Hvordan påvirker det offentlige afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering uden at tage penge fra skatteyderne og give dem til de enkelte selskaber?

Hvor banalt det end måtte lyde, så er det jo netop det store dilemma i erhversvpolitikken. Vi vil gerne understøtte en postiv erhvervsudvikling, der stimulerer innovation, forbedrer konkurrenceevnen, skaber flere arbejdpladser, øger eksporten osv., men at give penge direkte til enkelte virksomheder er jo konkurrence- og fokusforvridende.

Klyngekonceptet

Akademikere har opfundet klyngekoncept (Michael Porter: “The Competitive Advantage of Nations” 1990) . Embedsmænd og industrirepræsentanter har taget konceptet til sig og benytter det til at dirigere tildelingen af offentlige midler til erhvervsstøtte.

En klynge er en gruppe af virksomheder, der arbejder i samme værdikæde. I moderne Business Model Generation terminologi er virksomhederne i en klynge hinandens “Key Partners.”

De har et naturligt samarbejdsgrundlag, der motiverer samhandel og andre fælles aktiviteter. Ved at tilbyde domæneklynger lokaler, konferencer, handelsdelegationer, accelerator programmer, finansiering osv. forsøger det offentlige med skattefinansierede midler at stimulere udviklingen i klyngen.

Teori og praksis stemmer ikke altid overens

Det lyder logisk og rigtigt, men tilsyneladende det gør det ingen forskel for softwarevirksomheder.

Tysk forskning har ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem international vækst i den tyske softwareindustri og tilknytningen til en klyngeaktivitet (software eller technology cluster).

Forskningsprojektet “German Software Champions,” der skulle finde årsagerne til at Tyskland ikke klarer sig så godt på det global softwaremarked, konkluderer, at tilhørsforholdet til en domæneklynge i “software industrien” ikke har nogen signifikant betydning for international vækst.

Konklusionerne fra den tyske forskning vil komme som ubehagelige overraskelser for både regeringer og erhvervsorganisationer. Konklusionerne indikerer, at vores politikker er baseret på uholdbare myter, og derfor er et komplet spild af gode skattekroner og intellektuelle ressourcer.

Kilde: BREAKING NEWS: Technology Clusters have no relevance in the German software industry