Monthly Archives: June 2014

It-fagforeningerne Prosa og HK har aldrig rigtig været kammerater med hinanden.

Forholdet mellem de to organisationer blev da heller ikke ligefrem bedre, da Prosa for tre år siden tabte en længe overenskomst-fejde mod it-selskabet CSC, hvorefter HK stod klar til at samle CSC-medarbejderne op med en ny overenskomst.

Men nu går Prosa og HK/Privat sammen med fagforbundene IDA, Djøf og Dansk Magisterforening om en treårig fælles overenskomst for 750 funktionærer hos CGI (tidligere Logica), som indtil nu har haft en overenskomst alene med HK.

Aftalen betyder blandt andet, at kvinder hos CGI får forlænget deres barselsperiode fra 14 uger med fuld løn til 20 uger med fuld løn, men mændene kan se frem til en forlængelse fra to til fire uger med løn under barsel.

Samtidig får CGI tillidsrepræsentanter på alle virksomhedens lokationer i Ballerup, Nørresundby, Herning, Kolding og Aarhus, hvilket CGI-medarbejderne ikke har haft før.

Fagforeningerne oplyser i en pressemeddelelse, at ud over bedre barselsmuligheder og repræsentation kan CGI-medarbejderne med overenskomsten se frem til en fritvalgskonto, som de kan bruge til virksomhedsaktier, feriefridage og pension.

Forventer flere it-aftaler
Hos it-selskabet CGI er der glæde at spore over den nye overenskomst.

Især hæfter CGI Danmarks direktør, Martin Petersen, sig ved, at der nu kun er én overenskomst frem for et kludetæpper af aftaler med de forskellige fagforbund.

“Processen har været yderst positiv, og de involverede organisationer skal alle have ros for en meget konstruktiv dialog,” udtaler Martin Petersen i pressemeddelelsen.

Med rygstødet hos CGI har fagforeningerne samtidig fået blod på tanden om mere samarbejde i fremtiden.

“Sammen med de andre organisationer vil vi nu arbejde for at få flere overenskomster som denne i it-branchen,” forklarer formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, i den fælles pressemeddelelse fra Prosa og HK/Privat.

Fagforeningerne holder i dag klokken 17 pressemøde om deres fælles fodslag hos CGI.

Læs også: 
Fagforbund: Derfor er 2.500 danske it-folk fyret

For fire år siden kom alle producenterne med 3D. “Det er det helt nye!”, “Oplev ægte levende 3D hjemme i stuen”, “Det er ligesom, når du er i biografen – bare bedre!”.

De prøvede virkelig, men 3D blev aldrig det store hit, som producenterne havde håbet på.

I stedet blev det en gimmick, som til tider kan være rar nok at have, når der endelig kommer en film, som kan bære det. Jeg er for eksempel stadig sikker på, at jeg fik et stykke satellit i hovedet, da jeg så “Gravity” i biografen.

3D er faldet lidt til jorden igen, selv om der stadig er producenter, som leger med tanken om brilleløs 3D. I stedet er buede skærme blevet det nye sort.

“Følelsen af at blive omfavnet”, skriver Samsung om selskabets buede skærme, og det er da også Samsung, som er længst fremme i det buede univers.

Derfor har vi taget et kig på en buet skærm. Giver den buede skærm rent faktisk noget til oplevelsen, eller er det bare et salgstrick?

Til låns fik vi på redaktionen Samsungs 55 tommer UHD 8500 kurvede model til cirka 24.000 kroner.

I pakken finder man selve det buede monster på 55 tommer, to fjernbetjeninger og Samsungs One Connect box, som jeg kommer tilbage til senere.

Selve fjernsynet er gigantisk og overraskende tungt. Det vil kræve en god, solid væg, hvis man regner med at hænge det op. Dog passer Samsungs skærm til 400 x 400 VESA vægophængs-standarden.

Dermed findes der mange forskellige vægophæng, som kan bruges, så det ikke kun er Samsungs løsning, der kan vælges.

Dog har Samsung valgt et minimalistisk design, som med en enkel og flot fod nok skal kunne pryde et fjernsynsmøbel eller to.

Samsung har i det hele taget valgt et meget enkelt og stilrent design, som ganske enkelt ikke skal stjæle fokus fra skærmen med de fire millioner pixels. Hardwaren er fast og stabil, og kanten rundt er dækket af metal, som giver en flot finish.

Desværre har Samsung ikke brugt tiden på at samle metallet ordentligt i hjørnerne, og det er i mine øjne ikke i orden, når man betaler 24.000 kroner for et tv. Det virker ikke skrøbeligt, men der er lige en millimeter metal mere, end der burde.

One Box to rule them all
Til selve fjernsynet er der overraskende få udgange. Faktisk er der kun en strømindgang og en displayport, som fører ned til Samsungs One Connect Box.

Her samles i stedet alle de indgange, som man måtte ønske sig, og boksen er lavet, så der ikke skal hænge fem/seks ledninger ned bag fra skærmen. Den behøver ikke at være synlig, for at fjernbetjeningerne virker.

Derfor kan du uden problemer gemme boksen væk i en skuffe under tv’et eller på et tv-bord.

Boksen har alle de indgange, som man kan forvente fra et moderne tv, og det er slet ikke nogen dum idé at gemme det hele væk. Min eneste kritik er, at der ikke er en usb-indgang i selve fjernsynet. Jeg skal altså ned og finde boksen for at sætte et usb-stik i, og det kan være noget bøvl.

Boksen har det dog også med at blive meget varm. Den har en intern blæser til at køle, hvilket man kan høre, så snart man tænder tv’et, og den bliver virkelig varm – og meget hurtigt. Lyden fra blæseren er ikke så høj, at den overdøver tv’ets lyd, men varmen er voldsom nok til, at man skal tænke over, hvor man placerer boksen.

Grunden til, at boksen bliver så varm, er, at det er i boksen, at al processorkraft til fjernsynet ligger. Det betyder også, at er fjernsynets quad-core ikke længere god nok, eller kommer der i den nærmeste fremtid en anden stor opdatering, kan man klare sig med kun at udskifte boksen (for en mindre pris) og ikke selve skærmen.

Ideen er rigtig god, og det stiller på sin vis forbrugerne i en bedre situation. Da producenterne sidste år udkom med deres første generation af 4K skærme, var de ikke udstyret med HDMI 2.0.

Med HDMI 2.0 kan frameraten på billedet komme over 30 fps, men det betød altså også, at firstmoverne, der købte den første generation af fjernsyn, stod tilbage med et mindre godt produkt. Sker noget lignende igen, kan man altså blot udskifte boksen. Smart.

Skærmen … åh den skærm
Nok om designet. Vi ser primært på skærmen af to grunde: 4K og kurven.

Før mødet med Samsungs tv havde jeg kun set 4K et par enkelte gange. Første gang var på en fabrik i Shenzhen, hvor jeg så, hvordan de gigantiske paneler bliver bygget til fabrikanten TCL, der ofte samarbejder med Samsung.

Men selv om jeg har set et 4K-billede før, bliver jeg stadig lige imponeret.

Som en port ind til en anden fantasiverden – til Narnia, Nibiru eller Norge – lokker skærmens livlige farver og skarphed mig til sig. Mine fedtede fingre berører skærmen, blot for at konstatere, at det ikke er virkeligt. At det bare er et billede.

Sådan er det hver gang. På fabrikken i Kina fik jeg at vide, at jeg ikke måtte røre skærmen, og jeg fik kun ganske få minutter med vidunderet.

Denne gang har jeg haft halvanden uge, og jeg har nydt det.

TV’et blev sat op til internettet, og jeg fik startet Netflix, som er en af de få platforme, som rent faktisk tilbyder 4K. Sammen med et USB-stik med et par testvideoer fra LG (de eneste jeg kunne finde, der kunne ligge på en fire gigabyte Usb-stik), forsvandt jeg ind i en anden verden.

I dette parallelunivers er hudorme på en ældre mands kinder dybe dale og ikke bare små prikker, og her kan man også se samtlige små fimrehår på en flue.

Sagt på en anden måde: Billedet er skarpere end virkeligheden.

En flot 3D-mulighed
Fjernsynets indbyggede 3D mulighed var desuden skarp og flot.

Og selv om nogle forbander aktiv 3D for at kræve batterier, var jeg selv vild med det. Smuk og flot 3D, og som samtidig kan bruges til et par sjove gimmicks.

For når det bliver søndag aften, og de evige diskussioner begynder med, om der skal ses Super Liga eller Super Nanny, så kommer Samsung med en relativ smart løsning. 3D virker normalt ved, at hvert øje modtager to forskudte billeder, som sammenflettes med brillerne.

Denne teknologi tager Samsung og vender om, så fjernsynet udsender to billeder: Et af fodboldkampen og et af realityshowet, men med brillerne kan du kun se et af billederne, imens din bedre halvdel kan nyde det andet program med sine briller. 

Det er faktisk smart – hvis man kan leve med, at sofahyggen bliver omdannet til et enmandsshow. Personligt ser jeg mit fjernsyn som et socialt samlingspunkt og ikke som et sted, hvor man bare sidder og laver hver sit.

Opskalering af Full HD til Ultra HD
4K’s største problem har tidligere været prisen.

For to år siden kostede en 4K-skærm over 100.000 kroner. Prisen er nu faldet gevaldigt, så i stedet er 4K’s største akilleshæl nu indholdet. Der er ganske enkelt for få platforme, som reelt tilbyder indhold til det høje, men flotte format.

Samsung er bevidst om dette og tilbyder blandt andet seks måneders Netflix, en af de få 4K-streamende platforme på markedet, ved ethvert køb af en 4K-skærm.

Samtidig kan det koreanske tv opskalere Full HD indhold op til 4K, der også kaldes 2.160p. Det fungerer ganske udmærket, og selv om det aldrig bliver lige så flot som reel 4K, afspiller fjernsynet sagtens lavere opløsninger på fin vis.

4K er utvivlsom kommet for at blive, selvom der endnu ikke er vildt mange platforme, som afspiller 4K.

Det kræver dog et lidt specielt setup i stuen. Den optimale afstand er ifølge Toshiba mellem 1,5 til 2,5 meter – og det er for ‘almindelig’ HD på 1.080p.

En glimrende graf fra en af internettets mange teknologiske nørder viser, at du kun skal sidde én meter fra en 55 tommer 4K-skærm for virkelig at kunne drage fordel af 4K-opløsningen.

Hvorvidt det er sandt, skal jeg ikke kunne sige noget om, men jeg er enig i, at man skal være tæt på skærmen for virkelig at nyde det flotte billede. Langt de fleste danskere sidder noget længere væk fra deres skærme. Måske et levn fra mødre, som mente, at man fik firkantede øjne af at sidde for tæt på.

Måske en af grundene til, at specielt en computermonitor giver god mening med 4K. Sådan en kan du læse mere om her.

Mange af de videoer, som bliver brugt til at fremvise 4K-materiale, er gigantiske, ufiltrerede filer på flere hundrede gigabyte – noget som du aldrig kommer til at kunne købe, og der vil gå mange år, før der kan blive streamet i en lignende kvalitet – selv i 4K.

Genial styring af softwaren
Til at styre fjernsynet har Samsung stillet to forskellige fjernbetjeninger frem.

Den ene er en gave til menneskeheden. Har man tidligere skullet se Youtube på et smart-tv, har man krampagtigt skullet presse sig igennem et onscreen tastatur med piletasterne på fjernbetjeningen, eller man har haft et tilhørende tastatur til at ligge på bordet.

Men Samsung gør noget magisk. Det virker mest af alt, som om selskabet har set Nintendos Wii Remote eller Playstations Move controller og har tænkt “Det der vil vi også kunne.”

Og det kan Samsung.

Holder man fingeren inde på det dedikerede område på fjernbetjeningen, bliver det hele til en forlænget imaginær pind, så man kan vælge på skærmen – fuldstændig som på en Wii Remote. Det fungerer helt igennem fantastisk. Der fulgte også en mere traditionel fjernbetjening med, men jeg pakkede den ikke engang ud af plastikken – jeg var forelsket i den anden.

Er kurven de mange penge værd?
Spørger du mig, om det buede udseende er de mange penge værd, er svaret nej.

Kurven giver et helt unikt og flot design, som jeg har svært ved at sætte en finger på.

Jeg testede som nævnt Samsungs 55 tommer buede skærm, og selv om jeg godt kunne se, at billedet virkede lidt mere levende, hvis jeg sad med den helt rigtige afstand, så det passede med skærmens bue, var jeg stadig ikke overbevist.

Mest af alt blev jeg irriteret over det forvredne genskin, som skærmen viste af stuen bag mig. Genskin er i forvejen hamrende irriterende, så forestil dig når genskinnet ligner en verden på LSD. Jeg blev faktisk lidt rundtosset af at kigge på den slukkede skærm for længe.

Nu skal man normalt ikke sidde og kigge på en slukket skærm, men et slukket tv er stadig en del af en stues inventar, og jeg ville blive generet voldsomt af det.

Den kurvede skærm skulle give billedet en omkransende følelse og samtidig eliminere dårlige betragtningsvinkler for dem, som ikke sidder i midten af kurven.

Men jeg mærkede det ikke synderligt. Jeg er sikker på, at hvis man så et 65 eller 85 tommer kurvet, som Samsung også laver, var det en helt anden sag.

Jeg ville hellere have, at skærmen var flad. Mest af alt på grund af prisen. En lignende 55 tommer skærm med 4K-opløsning fra Samsung koster fra 13.995 kroner og op – altså godt 10.000 mindre end storebroderen med de kurvede former.

Konklusion
Det er virkelig en vurderingssag, om man finder det pengene værd.

Jeg kan ikke andet end rose Samsungs skærm for alt, hvad det har i sig. Et gennemført og velfungerende Smart-TV-system, en helt igennem smuk skærm – både til 4K og til Full HD og en ganske udmærket lydoplevelse.

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge kurven til. Som tidligere nævnt er jeg slet ikke i tvivl om, at hvis skærmen var større end 55 tommer, så ville det have en langt større effekt. Dette bliver bekræftet af flere udenlandske medier, som har haft fingrene i 65 tommer versionen af fjernsynet.

Overvejer du et 4K-tv – og måske endda et buet – så gå ned i den nærmeste fjernsynsbutik og stil dig foran fjernsynet.

Passer det til din stue, hvis du skal sidde i den optimale afstand? Kan du personligt se en forskel? Og til sidst: bed en sælger om at se noget andet indhold end det, der allerede vises på skærmen. Ofte er det i en langt højere kvalitet, end det er muligt at vise derhjemme.

Kan du mærke en forskel i det kurvede design? Og hvis ikke, så overvej en billigere 4K-model uden buen.

Vær også bevidst om, at der ikke er særlig meget 4K-materiale på markedet i øjeblikket. Fjernsynet opskalerer Full HD film virkelig godt, og det er en bedre oplevelse end på et almindeligt 1.080p-fjernsyn, men man køber det for at se på 4 millioner pixels.

Det ville være som at købe en espressomaskine, som man ikke kan lave espresso på, men i stedet laver en djævel af en sort kaffe: Godt, men ikke hvad du købte den til.

Læs også:

Test: Samsung monitor giver dig [b]4K opløsning på skrivebordet til overraskende lav pris

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

[/b]

ComputerViews: Det er ikke for sjov skyld, at 81 danske pengeinstitutter slår pjalterne sammen om mobil-betalings-løsningen Swipp som udfordrer til Danske Banks gigantiske mobil-succes, Mobilepay.

Det kan du læse mere om her: 81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

De 81 danske pengeinstitutter er bekymrede, og de er parat til at sætte alt ind på at få løbet gang i deres mobilbetalings-løsning, Swipp, der i dag har blot omkring 300.000 brugere.

Siden lanceringen for 14 måneder siden 1,2 millioner brugere nemlig taget Danske Bank-løsningen til sig.

Det svarer til omkring 85.000 nye brugere om måneden i gennemsnit – altså en meget glubsk fortæring af et marked, der tydeligvis har været klar til en løsning af denne type.

Det åbne spørgsmål er derfor, om ikke de 81 Swipp-banker er for sent på den.

Den rigtige løsning
Den meget store fremgang for Mobilepay understreger, at Danske Bank så rigtigt, da banken lancerede sin velfungerende og enkle betalings-løsning i foråret sidste år.

Banken så også tydeligvis rigtigt, da den besluttede sig for at gøre Mobilepay anvendelig for alle danskere – og ikke kun bankens egne kunder – så privat-kunder i alle danske banker kan anvende Mobilepay til at overføre penge til og fra deres konti. Det har sikret, at udbredelsen har spredt sig som ringe i vandet fra bruger til (ny) bruger.

Forude venter eksempelvis en aftale med Dansk Supermarked, så Mobilepay kan anvendes til at betale med i supermarkedet.

Vigtigt er det imidlertid også, at erhvervskunder skal være kunder i Danske Bank for at anvende Mobilepay – som danskerne altså i dag har taget til sig.

Det betyder, at konkurrenterne er begyndt at frygte, at (i hvert fald nogen af) deres erhvervskunder skal kunne finde på at overveje at skifte bank for at komme over på Mobilepay – alene fordi deres kunder (og deres kunder) anvender løsningen.

Stærk position
Det giver Danske Bank en særdeles stærk position på markedet, som Swipp-bankerne kan få svært ved at udfordre.

Ganske vist har de 81 Swipp-banker – der tæller store Danske Bank-rivaler som Nordea og Jyske Bank – omkring tre millioner privatkunder, hvor netbank-kunderne har mulighed for at tage Swipp til sig.

Men mange af disse anvender allerede Mobilepay, og hvorfor skulle de skifte?

Hvilken ‘killer feature’ har Swipp, der skal få brugerne til at droppe Mobilepay (som alle vennerne måske også har) og skifte til Swipp?

Det spørgsmål blæser indtil videre i vinden.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter sommerferien lancerer TDC sin nye tjeneste Blockbuster, hvor man kan leje eller købe nye film og de nyeste sæsoner af de populære tv-serier, når man har set de gamle sæsoner på streamingtjenester som Netflix, HBO eller TDC’s egen YouBio. Det skriver Politiken.

TDC har købt navnet af den tidligere udlejningskæde i Danmark og lader Blockbuster genopstå som en filmbutik på nettet – som et supplement til streamingtjenesterne.

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser, at 29 procent af de danske husstande i dag abonnerer på Netflix, 11 procent på Viaplay, 6 procent på TV 2 Play og 4 procent på HBO Nordic.

TDC’s tjeneste YouBio er ikke målt i undersøgelsen, men TDC-direktør Ulf Lund vurderer, at YouBio “ligger i anden division sammen med HBO og TV 2 Play”.

“Der er ingen tvivl om, at Netflix har fået enormt godt fat og langt flere brugere, end nogen havde forestillet sig, og vi andre må se os slået. Så kan man spørge, om vi ikke bare skulle have ladet være med at lancere YouBio for halvandet år siden, men vi anede ikke, hvad det var, vi var oppe imod dengang, og vi har lært enormt meget af at være med. Og med den nye tjeneste gør vi det bedre, end vi gjorde første gang,” siger mediedirektør i TDC Ulf Lund til Politiken.

“Vi troede, at det var smart”
Blandt andet har TDC lært, at det var en fejl at blande abonnementsfilm og lejefilm i den samme tjeneste, som man har gjort på YouBio.

“Vi troede, at det var smart. Men det, vi har fået allermest kritik for, er, at kunderne har følt sig snydt, fordi de har troet, at de for 99 kroner om måneden fik adgang til alle de film og serier, de gerne ville se. Og når de så kom ind på tjenesten, opdagede de, at den film, de gerne ville se, faktisk kostede ekstra. Det tager vi konsekvensen af nu ved at skille lejefilmene ud og lægge dem over på Blockbuster-tjenesten, så YouBio bliver en ren abonnementstjeneste,” siger Ulf Lund.

Digital analytiker Claus Bülow Christensen fra firmaet Global Connect er skeptisk i forhold til, hvor stærkt Blockbuster-brandet er i dag.

“Det ville have været en rigtig god idé at købe det brand for 1-2 år siden til en online videotjeneste, for Blockbuster-brandet har stået fantastisk stærkt i den danske filmforbrugende befolknings øjne. Men jeg tror, at mange i dag har fået et dårligt indtryk af brandet, fordi det til sidst blev synonymt med hendøende videobutikker og tristhed,” siger Claus Bülow Christensen til avisen.

Men hvis TDC “putter rigtig mange penge i” at få en velfungerende tjeneste op at stå, der kan ses på mange platforme og bliver markedsført rigtigt, har de “måske en chance,” vurderer Claus Bülow Christensen.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Developers, developers, developers!

Sådan råbte og skreg nu forhenværende Microsoft-topchef Steve Ballmer engang i en tale til nogle tusinde softwareudviklere.

Og selv om Ballmer såmænd nok var seriøs nok med sit budskab, har Microsoft stadig et stykke arbejde at gøre, når det drejer sig om at få udviklerne til at bruge deres kostbare tid på bestemte Microsoft-teknologier.

Et eksempel er browseren Internet Explorer, der i dag er overhalet af Googles Chrome som verdens mest anvendte browser.

Nu forsøger Microsoft med en ny Internet Explorer Developer Channel at styrke opmærksomheden på IE fra udviklernes side.

“Developer Channel tilbyder dig en version af browseren, så du kan udforske og teste kommende funktioner og understøttelsen af web-standarder, der er under udvikling,” skriver Microsoft selv.

Derfor er det en god idé
IE-tiltaget bliver vel modtaget af blandt andre IDC-analytiker Al Hilwa.

“Markedet har ændret sig, og IE sætter nu ikke længere browser-agendaen,” udtaler han til vores amerikanske søstermedie cio.com.

“Så alt hvad de gør for at holde liv i økosystemet og holde en kvalitet på sider og apps, der fungerer med IE, er godt for alle.”

Microsoft er dog ikke ene om at tilbyde den slags indsigt i nye browser-teknologier og -funktioner til udviklerne.

Både Google og Mozilla har samme tilgang til at forsøge at vinde udviklernes gunst.

Al Hilwa udtaler til cio.com, at ikke mindst indsigten i HTML5 bør være i fokus hos browser-leverandørerne.

“Det er så bredt og udvider sig så meget, at det faktisk er umuligt at implementere alt i HTML5, så browser-leverandørerne udvælger de stykker, som de ønsker at implementere,” lyder det fra IDC-analytikeren.

I den seneste opgørelse over browsernes markedsandele fra statistikfirmaet Statcounter har Chrome på førstepladsen en markedsandel på 45,6 procent.

IE har 20,78 procent, og Firefox har 18,72 procent.

Det er kun få år siden, at Internet Explorer var den klart mest dominerende browser.

Læs også:

Microsoft lapper 57 huller i Internet Explorer

The missing link i app stores: HVordan hindrer vi det totale kaos

For få år siden blev Lego slet ikke betragtet som en it-arbejdsplads blandt de studerende på danske universiteter.

I dag ligger virksomheden nummer to på den liste – lige i hælene på Google og foran it-giganter som Microsoft.

Den position er ikke skabt ved et tilfælde.

It-afdelingen i Lego er helt bevidst gået efter en topplacering med en klart defineret strategi.

“Over de sidste tre år har vi totalt ændret vores medarbejderstrategi,” fortæller David Tøttrup, der er strategisk HR partner for Corporate IT i Lego.

“Tidligere var vi statiske og erstattede eksempelvis en seniormedarbejder med en seniormedarbejder. Det gør vi ikke mere. I dag har vi en løbende strøm af medarbejdere i vores organisation. Det starter faktisk med, at vi ansætter it-studerende.”

Lego har således valgt at opfostre egne folk, og det begynder med, at firmaet henter studerende fra universiteternes hårde datalogiafdelinger og de lidt blødere folk fra handelshøjskolerne.

I øjeblikket er der cirka 30 studerende, der har deres gang i Legos it-afdeling i Billund, hvilket svarer til cirka ti procent af firmaets samlede it-styrke i Danmark.

I praksis ansættes de studerende i studiejobs i et begrænset timetal.

“Det er cirka 30 procent, der bliver i virksomheden. De øvrige hjælper vi videre til andre virksomheder, hvor de kan få opfyldt deres jobønsker. Vi har valgt en strategi, der hedder: Ansæt til en karriere og ikke bare til et job,” fortæller han.

Spred din viden
Den den justering har givet en mærkbar bonus for virksomheden.

“For det første er vi ikke længere så sårbare i forhold til at miste medarbejdere med specifikke kompetencer indenfor et område. Ved at sprede viden ud på flere og nye ansatte bliver nettet mere fintmasket, og vores it-folk får bredere vidensniveau,” siger han

I praksis spredes viden ved at sætte en blanding af nye og mere erfarne folk sammen i de projektforløb, som it-afdelingen søsætter, i stedet for at sætte specialister ind på alle pladserne.

“Vi forsøger også at skære ned på antallet af projekter, som den enkelte medarbejder er knyttet til. Vi mister effektivitet, hvis en person er med på en stribe projekter fremfor at kunne koncentrere sig om færre ting. På den måde skal medarbejderen heller ikke omstille sig hele tiden.”

Lego forsøger på den måde at bygge sit eget dynamiske økosystem.

“Vores strategi gør det muligt at udskifte en seniorprojektleder med en juniorprojektleder, hvis førstnævnte stopper. Det giver en forskydning hele vejen ned gennem organisationen, hvor folk rykker et skridt op, og vi ansætter en ny person i bunden af fødekæden.”

På den måde bliver karrieremulighederne i it-afdelingen også mere synlige for den enkelte.

“Vi er meget åbne omkring, at det er OK at søge nye arbejdsområder indenfor organisationen. Vi sætter ikke folk på skolebænken, men rykker dem hellere til nye positioner for at opnå ny viden.”

Ledelsen er også aktiv i forhold til at flytte folk til nye positioner, hvor de kan udvikle sig på nye områder.

Artiklen fortsætter på næste side…

Massevis af undersøgelser har gennem de senere år vist, at Android er notorisk usikker og et slaraffenland for alverdens hackere, mens Apples iOS omvendt er langt mere kontrolleret og dermed mere sikker.

Men Apples stramme app-styring i iOS betyder ikke, at iOS er særligt meget mere sikker end Android.

Sådan lyder den overraskende konklusion i en rapport fra sikkerhedsselskabet Marble Security, der har gennemgået de to styresystemer ud fra en brugermæssig sikkerhedsvinkel.

Ganske vist er der ikke så mange brådne kar i iOS-universet. Men så er der så mange andre problemer, lyder konklusionen.

“Hverken iOS eller Android er markant mere sikker end den anden. Der er ikke stor forskel på den risiko, som virksomhederne løber, hvis de tillader ansatte at medbringe deres egne devices – uanset om de anvender iOS eller Android,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Det peger på, at der er mange måder, hvorpå hackere kan stjæle data fra virksomheder i både iOS og Android.

Veje ind i iOS for hackere
Apples iOS-univers er ganske tæt og bliver kontrolleret nøje af Apple, der har sørget for, at apps til iPhone og iPads alene kan leveres gennem App Store, som Apple screener hele tiden.

Men der er veje ind for hackerne alligevel, lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Eksempelvis kan applikationer, der ikke stammer fra App Store, installeres på iPad eller iPhone via godkendte apps og via test-platforme, der anvendes til at distribuere beta-apps.

Ifølge sikkerhedsfirmaet er der også eksempler på, at hackere anvender social engineering til at lokke iOS-brugere til inficerede websites, hvorfra der via telefonens apps kan installeres malware og eksempelvis ændres i indstillingerne.

“Hele virksomheden kan blive ramt, hvis brugeren installerer en fjendtlig konfigurations-profil. Virksomheden risikerer at få opsnappet data, at få installeret falske apps, blive ramt af sofistikeret phishing og andre ting,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Android-universet er modsat iOS-universet meget åbent, og Android-brugeren kan hente apps fra en lang række forskellige markedspladser udenfor Google Play, som ikke nødvendigvis screener de mange forskellige apps for sikkerheds-problemer.

Hertil kommer, at Android-universet er voldsomt fragmenteret. Marble Security er således nået frem til, at 11.868 forskellige slags enheder i dag kører med Android, mens et par håndfulde forskellige enheder anvender iOS.

Læs også:

Her lurer alle sikkerhedstruslerne på din smartphone

Androids apps-sløseri eller iOS-politiet: Hvad vælger du?

Sikkerhedsfirma advarer: Falske programmer hærger i app-butikkerne

Fem nye metoder: Sådan rammer hackerne din smartphone