Monthly Archives: June 2014

Sommerferien er over os om få uger, og digitalkameraet skal naturligvis med i tasken, så alle de (forhåbentlig) skønne ture til stranden og lune sommeraftener kan blive foreviget.

Men jo flere flotte billeder, du skyder, jo vigtigere bliver det at tage backup.

Og i dagens Danmark, hvor bedsteforældrene ikke nødvendigvis bor i din kælder, og man har alt for lidt tid til at se vennerne, ønsker du måske også at dele billederne via nettet?

Der findes en lang række foto-tjenester, der lader dig gøre de to ting – Flickr og Picasa er to af de mest kendte, og begge tjenester er som udgangspunkt ganske glimrende til formålet.

I denne artikel ser vi nærmere på tjenesten Smugmug.

Artiklen fortsætter på næste side…

Artiklen “Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps”, som vi bragte i sidste uge her på Computerworld, har skabt en livlig debat om nutidens og fremtidens måde at se tv på.

Læserne debatterer, hvordan de bedst og billigst får adgang til præcist det tv-indhold, som de ønsker.

Der findes ikke noget enkelt svar på spørgsmålet, for som Kenneth Kronborg Nielsen skriver i sin kommentar til forfatterens bud på en app/streaming-baseret tv-løsning bestående af Netflix, DR TV og TV 2 Play:

“Hvad gør du så med Superliga, Premier League, La Liga-fodbold, og hvad med Formel 1?”

Den optimale tv-løsning afhænger helt af, om man er mest til Champions League-fodbold, film, reality-shows, nyheder, dokumentarudsendelser fra Amazon-junglen – eller lidt af det hele.

Uanset hvad er det tydeligt, at der er et udbredt ønske om i højere grad selv at kunne bestemme sammensætningen af tv-kanaler og indholds-pakker blandt mange Computerworld-læsere.

“Der er ingen diskussion om, at tv-markedet er i opbrud i disse år,” lyder en kommentar fra læseren Mogens Christensen.

Mange forskellige bud på løsninger
Læserne præsenterer en stribe forskellige bud på, hvordan man får adgang til godt tv-indhold på en optimal måde i 2014.

Det skal her tilføjes, at Computerworld her ikke forholder sig til, om alle løsningerne er lovlige – hvilket de naturligvis skal være – men at det er de tjenester, som læserne fremhæver.

For nogle læsere hedder løsningen stadig traditionelt kabel-tv, fordi det nu engang er på den måde, at man lettest får adgang til den samlede tv-pakke.

“Problemet for os, som ser fodbold, er, at de er spredt på alle kanaler. Superligaen er på 9, TV3sport, Kanal8 og TV3+. Derudover er der også god bold på 6′eren, og TV 2 sender VM. Så det er faktisk umuligt ikke at have fuldpakken,” skriver læseren Michal Wallin.

Anvender DNS-tjeneste
Men der er også læsere, der har opsagt abonnementet til kabel-tv og i stedet satser på andre løsninger.

En læser anvender DNS-tjenesten Unotelly, der åbner for, at man kan anvende andre landes tjenester, og han abonnerer desuden på Netflix, TV 2 Play, Amazon Prime, Zattoo og Eurosport Player.

“Ved at bruge en DNS-tjeneste får jeg så f.eks. adgang til at bruge Zattoo Schweiz, BBC iPlayer, ITV Player og mange andre.”

En anden læser har en anden løsning:

“Jeg bruger ntv.mx til 110 kr. om måneden, næsten alle danske kanaler (TV2, 3+, 6′eren, Canal 8, Canal 9, TV3sport1/2, alle DR-kanaler, TV3 og flere.”

Netflix og TV2 Play
Læseren Nicolai Hansen har en løsning, der fungerer godt for ham og kæresten:

“Jeg har abonnement på TV 2 Play (den fulde pakke med live tv) og Netflix. Det koster lidt under 200 kr. pr måned, og det er jeg fint tilfreds med, da jeg 99 procent af tiden ser DR’s eller TV 2′s kanaler.”

“Da jeg hverken ser reality (på TV3 + Kanal 4-5) eller nogle former for sport, så dækker det fint mit behov. Jeg har så fundet ud af, at man kan se TV3′ egne programmer på tv3play.dk gratis, hvilket gjorde kæresten glad, da hun savnede det lidt.”

Chromecast fra Google
Per Krog har også en kommenar i debatten, hvor han fortæller om sine erfaringer med Googles Chromecast:

“Har afprøvet Chromecast, og synes den virker fantastisk godt. Jeg har tænkt mig at bygge en mediacenter-computer, som udstyres med 4 TB HD, TV kort, Wifi.”

“Så kan jeg vælge de streaming/leje kanaler, jeg vil, og desuden spejle alt, jeg finder på nettet, via Google-browserens indbyggede Chromecast-funktion. I øvrigt findes der allerede nu et hav af apps, der kan kommunikere med Chromecasten.”

Du kan selv føje dine egne erfaringer og konkrete tv-løsninger til i debatten her.

Læs også:

Farvel til kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Navnet er Felix Arvid Ulf Kjellberg.

Den 24-årige svensker er dog nok bedre kendt under sit online-alias PewDiePie, når han sætter sig foran sit webcam og anmelder computerspil på en lettere uortodoks facon, der indebærer skrig og banderier i en lind strøm.

Omkring 27 millioner abonnenter følger den unge svenskers spilseancer og vlogs (video-weblogs), hvilket gør ham til en af Youtubes mest populære personer at følge.

Han er ikke en specielt god gamer, men han er underholdende, lyder skudsmålet. 

Sådan tjener han pengene
Med så stor popularitet har Felix Arvid Ulf Kjellberg samtidig formået at omsætte sin brandværdi til klingende kroner og ører.

The Wall Street Journal kan berette, at PewDiePie med sine videoer – også kaldt Pewds – indkasserer omkring 22 millioner kroner årligt, efter at han i 2012 indgik en lukrativ aftale med online-reklame-producenten Maker Studios, der tager en bid af annoncesalget og efterfølgende belønner PewDiePie.

Med PewDiePie som sin vigtigste berømthed blev Maker Studios solgt til Disney-koncernen i marts for et beløb, der svæver omkring et sted mellem tre og fem milliarder kroner, alt afhængig af hvordan Maker Studios klarer sig i den kommende tid.

Ikke helt skidt for en ung mand, der droppede ud af Göteborgs Universitet i en tidlig alder, fordi han hellere ville være derhjemme og spille computerspil.

En sky berømthed
På trods af sin status som en af Youtubes største berømtheder er Felix Arvid Ulf Kjellberg ganske mediesky.

Efter fem år som PewDiePie giver han eksempelvis yderst sjældent interview.

Alligevel er han så vigtig for spillere over hele kloden, at spilproducenterne lader ham få fingrene i spil og lader ham anmelde dem, længe før de er i handlen.

Eksempelvis gik han i kødet på spillet Flappy Bird under overskriften “Flappy Bird—Don’t Play This Game”. Spillet er siden blevet en gigant-succes trods svenskernes harske kommentarer undervejs i den noget utraditionelle anmeldelse.

Her kan du se, hvordan PewDiePie anmelder og gør et relativt ukendt spil til en verdenssucces.

Læs også:
Test: Denne dims kan gøre dig rig

I dag er Danmarks bedste apps bygget på offentlige data blevet fundet.

Det er sket i Erhvervsstyrelsens konkurrence Case Competition 2014, hvor der i alt blev udpeget tre vindere i tre forskellige kategorier.

De tre kategorier er: Bedste gratis løsning, bedste løsning til små og mellemstore virksomheder og bedste nytænkning i brugen af offentlige data.

Med prisen, æren og glæden følger desuden en kontant pris på 50.000 kroner og en særlig eksponering på Erhvervsstyrelsens site Virk Data, hvor de vil kunne downloades fra august.

Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Og vinderne er…
Vinderen i kategorien Bedste gratis løsning er Bisbase, der er en analyse-app af din egen virksomheds styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne på markedet.

Erhvervsstyrelsen begrunder vindervalget af Bisbase med, at løsningen er teknisk flot, at analyser tilbydes på nye måder, og at løsningen desuden giver indblik i væsentlige behov som eksempelvis kreditvurdering.

I kategorien Bedste løsning til små og mellemstore virksomheder vinder virksomheden Gilling med sin app Masterdata.

Her kan man via den tilhørende database indhente og integrere offentlige data med simple søgemuligheder, så en virksomhedsejer blandt andet bedre kan tilrettelægge sin markedsføring.

“Løsningen inddrager mange datasæt og har gode visioner, der kan være med til at modne små og mellemstore virksomheder. Løsningen har et stort potentiale,” lyder begrundelsen fra Erhvervsstyrelsen for at udpege Gilling som vinder i kategorien af løsninger til små og mellemstore virksomheder.

I den sidste kategori – Den løsning, der bedst nytænker brug af offentlige data – vinder Nicolas Rought med Suncatching, der er en app til brug ved afgivelse af solenergi-anlæg, ved servicering af solenergi-anlæg og ved nybyggeri og renovering.

Her lyder begrundelsen, at Suncatching er en stor hjælp til både leverandører og slutbrugere af solenergi-anlæg.

De rigtige vindere
Ud over vinderne har flere privatpersoner og firmaer deltaget i konkurrencen.

Peercraft, Basic View og it-giganten Cowi var også blandt de nominerede.

Kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen er glad for de mange bud.

“Under hele konkurrencen har det føget med ideer og konkrete forslag til, hvordan offentlige data bedst kan gøres brugbare for virksomhederne,”udtaler han i Erhvervsstyrelsens pressemeddelelse i kølvandet på udpegningen af vinderne.

Carsten Ingerslev fortsætter: 

“Og det er de helt rigtige løsninger, som har vundet. De bruger på hver deres måde offentlige data i løsninger, som gør det lettere at drive virksomhed i Danmark.” 

Du kan læse mere om brugen af offentlige data, finde datakataloger over tilgængelige data og se bud på apps inde på Erhvervsstyrelsens site Virk Data.

Ud over at de offentlige datakilder er gratis at bruge, forventes det også, at Danmark og danske virksomheder har et kæmpepotentiale for at tjene kassen på salg af applikationer, der benytter offentlige data.

Læs også:

Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Microsofts stop for opdateringer og support af alle tiders mest succesfulde operativ-system, Windows XP, har fået et stort antal virksomheder og privatkunder til at gå på indkøb for at få fingre i en pc med en nyere Windows-version.

Tal fra analysefirmaet IDC viser, at det danske pc-salg i årets første kvartal steg med hele 14 procent sammenlignet med samme kvartal året før. Dermed kan udløbet af Windows XP være med til at give den traditionelle pc en uventet comeback, efter at markedet over en lang periode har været ramt af kronisk permafrost og tilbagegang.

Det er især virksomhederne, der har haft tegnebogen oppe for at investere i nye computere. Ifølge IDC steg pc-salget til erhvervskunderne i første kvartal med hele 22 procent, mens privatmarkedet “kun” opleverede en stigning på fire procent.

Senioranalytiker i IDC Anders Elbak peger på, at mange kunder vælger at bide i det sure æble og købe ny hardware i stedet for at nøjes med en opgradering af software.

“Det kan næsten ikke svare sig at købe en selvstændig Windows-licens, når du kan få en ny Windows-pc for et relativt lille beløb. Hvis man alligevel forventer, at pc’en skal skiftes næste år, er det dumt at købe en licens til den gamle pc nu, med risiko for at det ikke nødvendigvis fungerer 100 procent, når man skal installere nye konfigurationer om et år,” siger Anders Elbak.

“Så det er de færreste virksomheder, der kører videre med XP. Vi har ganske vist set eksempler på nogen, der har valgt at betale sig fra det med særlig support, men det jo ret dyrt. Så for mange er det er en nødvendighed at opgradere fra XP,” siger han.

Det stigende pc-salg er sød musik i ørerne på de danske it-forhandlere. De har traditionelt brugt salg af computere som et effektivt brækjern til at få kunderne i tale, når det gælder den infrastruktur af netværk, servere og storage, som binder virksomhedernes it-setup.

Hos forhandlerkæden CBC nikker direktør Peder Hvejsel genkendende til de positive tal fra IDC. Og han er helt enig i, at udløbet af Windows XP er stærkt medvirkende til det stigende salg.

“Det er store mængder af XP-maskiner, der står derude, og det er helt klart, at det har givet en pænt øget efterspørgsel. Usikkerheden og Windows XP får folk til at reagere, og det er jo ikke opgraderinger, de går efter. Vi sælger nye computere. Det gælder også på privatmarkedet, hvor kunderne har brug for et styresystem, der understøtter NemID,” siger Peder Hvejsel, som dog tvivler på, at XP-effekten på pc-salget kan holde længere end året ud.

“Vi skal være glade for, at det giver et løft her i indeværende år. Men det er reelt et 2014-fænomen, og det er ikke markedet generelt, der løfter sig. Vi får snarere en top, og på et eller andet tidspunkt er efterslæbet indhentet,” siger Peder Hvejsel.

Han ser samtidig gode muligheder for de omkring 60 selvstændige CBC-forhandlere til at udnytte lejligheden til at tale med kunderne om større opgraderinger at hele deres it-setup.

“Det skubber på, at man som kunde får kigget på sin serverinstallation, eller at man går over til en cloud-løsning. Så på den måde giver det også en mulighed for at få en dialog med kunderne om, hvordan deres it-setup skal udvikles fremadrettet,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Ni grunde til at sige nej: Brugerne klamrer sig til XP

Fyringsrunden i Jyske Bank fejer igennem it-afdelingen for den tidligere Spar Lolland, der hidtil har haft til huse i primært Nakskov på Lolland, der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed og nedgang.

I alt er seks it-medarbejdere i Nakskov blevet opsagt.

“It-medarbejderne i Spar Lolland har primært beskæftiget sig med en række særlige opgaver under Spar Lolland, som nu er forsvundet med konverteringen. Så derfor har vi ikke brug for dem længere,” siger Leif Flemming Larsen, bankdirektør for it i Jyske Bank.

Han henviser til, at Spar Lollands it-systemer nu er blevet konverteret til Jyske Banks systemer, efter at Silkeborg-banken købte Spar Lolland for et par år siden.

De seks opsagte it-folk i Nakskov har forvaltet og udviklet på Spar Lollands it-systemer.

Grundlaget har været SDC samt forskellige egen-systemer, som Jyske Bank nu har valgt ikke at fortsætte med.

Leif Flemming Larsen peger desuden på, at afstanden mellem Silkeborg og Nakskov er stor.

“Vi har jo det problem, at de [Spar Lollands it-folk, red.] har siddet i Nakskov og København, mens vores egne folk sidder i Silkeborg, og vi har på forhånd vurderet, at de ikke ville flytte denne vej,” siger han.

Der har nemlig løbende været slået it-stillinger op i Silkeborg i de senere år, men ingen af it-folkene i Nakskov har reflekteret på nogen af dem, fortæller han.

“De har haft mulighed for at søge, men ingen har gjort det, og det kan man jo også godt forstå, da det jo ville kræve en flytning fra en landsdel til en anden,” siger Leif Flemming Larsen.

Jyske Bank har desuden benyttet sig af anledningen til at opsige enkelte it-folk i hovedkvarteret i Silkeborg.

“Vi har her haft nogle funktioner, der alligevel skulle reduceres, og det har vi nu benyttet denne lejlighed til,” fortæller bank-direktøren.

Hertil kommer, at Jyske Bank outsourcer it-driften af BRFKredit og de 20 mand, der hører til, til JN Data.

Udviklingen af realkreditsystemerne bliver liggende i BRF, mens alt arbejdet med udvikling og drift af koncernsystemerne samles i Silkeborg i afdelingen ‘Forretningskoncepter.’

“Vi er i gang med denne organisations-ændring, og nu kommer der til at gå et stykke tid, inden vi begynder at kigge på, hvordan vi kan rationalisere yderligere,” siger Leif Flemming Larsen.

Han forventer, at konsolideringen af it-setuppet er endeligt på plads inden for et til to år.

“Noget af det skal igennem en egentlig konvertering, mens andet bare skal over på en anden platform. I første omgang kører vi nu videre et stykke tid, inden vi begynder at rationalisere,” siger han.

Betyder det, at der komme flere it-fyringer i Jyske Bank?

“Ja, der vil komme mere. Når vi er færdige med konverteringen af BRFbank, vil der nok være nogle medarbejdere, der skal finde anden beskæftigelse enten inde i eller uden for koncernen. Det samme gælder de medarbejdere, der arbejder med koncernsystemer i BRF, som skal lægges sammen med Jyske Banks koncernsystemer. Når den sammenlægning er færdig, vil de også skulle finde anden beskæftigelse enten inden i eller uden for koncernen,” siger Leif Flemming Larsen.

Læs også: It-folk rammes i stor fyringsrunde i Jyske Bank.