Monthly Archives: June 2014

Papirfabrikkerne langs den svenske østkyst har udledt så enorme mængder af stort set alle kendte miljøgifte, at svenske myndigheder nu finder de højeste koncentrationer af f.eks kviksølv og krom, der nogensinde er målt i svensk havbund.

Koncentrationerne er voldsomt høje – kategori 5 – især i de såkaldte fiberbanker, der er ophobede mængder af træ- og cellulosefibre fra papirfabrikkerne. Siden 1800-tallet har omkring 30 fabrikker masseproduceret papir i Västernorrland, nord for Stockholm, og frem til 1980’erne har de udledt millioner af ton fibermasse, sammen med et hav af kemikalier.

Under fremstillingen af papir brugte fabrikkerne f.eks en såkaldt sulfat- og sulfitprocess, hvor træfibre blev kogt under tryk i en væske med kalciumbisulfit eller magnefit og svovldioxid. Svovldioxiden blev ofte fremstillet ved en forbrændingsprocess, hvor restproduktet var arsenik, jerndioxid, bly, kobber, zink og nikkel. I perioden fra 1941 til 1967 brugte fabrikkerne også kviksølv til imprægnering og til blegning, og de har i denne periode ledt adskillige ton ren kviksølv direkte ud i Østersøen, skriver Sveriges Geologiske Undersøkning i en ny rapport.

Klorgas blev også anvendt i Sverige frem til 1994 for at blege papir, og i den process måtte fabrikkerne af med restprodukter som HCB, hexachlorbenzen, dioxiner og furaner. PCB blev også brugt direkte i paprifremstillingen især mellem 1950 og 1970, fordi der på kontorer var stor efterspørgsel efter NCR-papir (No Carbon Required), også kaldet selvkopierende papir. I samme periode brugte plantageejerne DDT for at holde skadedyr nede. Listen over farlige processer fortsætter i SGU-rapporten, og selvom stofferne for længst har forladt fabrikkerne, og de tilbageværende fem fabrikker kører under strenge miljøkrav, så kan historien læses i havbunden.

Bølger gnaver i giftbankerne

230 sedimentprøver og kortlægningen af 14 kvadratkilometer havbund med hydroakkustiske metoder viser, at miljøgiftene har samlet sig i fiberbankerne. Det er især et problem, fordi de ofte er udsat for erosion.

Lige netop havet ud for Västernorrlands kyster er også det sted, hvor landet hæver sig mest, mellem otte og 10 mm om året. Det betyder, at fiberbankerne langsomt nærmer sig havoverfladen og bliver mere udsat for bølgeslag og strøm, der spreder giften i Østersøen.

Miljøgifte fundet i havørne

De høje koncentrationer i havbunden mistænker forskerne for at være årsag til høje koncentrationer af selvsamme miljøgifte i havørne i området. Hos havørnene finder forskere også nye bekymrende tegn, som misdannede fostre, udtørring af æggene, og tynd skal, oplyser Anders Bignert, professor i økotoksikologi ved Naturhistorisk Rigsmuseum til SvD Nyheter.

Ifølge SGU vil problemerne med giftige fiberbanker formentlig også være andre steder end i Västernorrland, og SGU vil de kommende år indlede nye undersøgelser, der især har fokus på at forstå fiberbankernes udbredelse og rolle i økosystemet.

EU’s godkendelse af den nye danske solcellestøtte, som efterfølger den lukrative nettomålerordning, er udsat til efter sommerferien.

Det betyder, at 3.850 solcelleejere må indstille sig på at skulle vente endnu længere på det lovede tilskud til solcellestrømmen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, som forklarer, at Europa-Kommissionen den 13. juni 2014 har sendt nye spørgsmål til statsstøttesagen, som betyder, at en afgørelse sandsynligvis ikke vil falde på denne side af sommerferien.

Kommissionen skal godkende samtlige de overgangsordninger, der tog over fra nettomålerordningen, og som omfatter alle anlæg, der er tilsluttet efter 20. november 2012. Det drejer sig om 3.850 solcelleanlæg, som dog allerede modtager 60 øre pr. kWh ifølge en ordning, der i forvejen er godkendt.

Men kommissionen skal også godkende de fremtidige puljer til private husstande på 20 MW i årene 2013-2017, og ifølge pressemeddelelsen fra Energistyrelsen kan disse puljer først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, de godkendes af Europa-Kommissionen.

Derfor må en planlagt ansøgningsrunde til puljerne til private husstande på 20 MW for 2013 og 2014 aflyses, og de foreslåede tidsfrister i et netop udsendt udkast til en bekendtgørelse må opgives, fremgår det af pressemeddelelsen.

Energistyrelsen er nu i gang med at undersøge konsekvenserne af den forsinkede afgørelse for den danske solcellelovgivning, herunder udmøntning af puljerne til private husstande.

EU-Kommissionens spørgsmål vedrører ikke ændrede støtteregler til husstandsvindmøller, som også venter på godkendelse.

Snart bliver det muligt for tjenester som Google Maps og Bing Maps at benytte satellitbilleder med en højere detaljegrad. Det skriver BBC.

Hidtil har det ikke været lovligt for virksomheder at benytte satellitbilleder, der viser detaljer mindre end 50 centimeter. Men om ikke så længe vil virksomheden Digital Globe sælge billeder, der viser detaljer på helt ned til 31 centimeter.

Det sker, efter at amerikanske myndigheder har løftet restriktionerne på detaljegraden af satellitbilleder. For at udnytte det vil Digital Globe nemlig sende satellitten Worldview-3 ud i rummet, som efter sigende er i stand til at tage billeder, der tydeligt viser kloakdæksler og postkasser.

»Tidligere skulle man bruge flyvemaskiner til at tage billeder med en så høj detaljegrad, men det er både dyrt og tidskrævende,« forklarer en talsmand fra Digital Globe.

Der vil dog stadig være følsomme områder på kloden, der bliver sløret af sikkerhedsmæssige grunde.

Boder og fadsølsanlæg er pakket sammen efter utallige politiske debatter på Folkemødet på Bornholm, men ét spørgsmål hænger stadig i luften: Var det en overfortolkning af logningsreglerne, da arrangørerne krævede login med NemID eller telefonnummer af alle, der ville bruge wifi-netværket?

Nej, siger it-chefen hos Bornholms Regionskommune, Claus Munk, efter at han både har talt med Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Tilbagemeldingen har været, at det ganske rigtigt er et krav at logge, hvilke personer der har brugt netværket.

»Vi tolker ikke selv på reglerne, men forholder os til de tilbagemeldinger, vi får. Og torsdag fik jeg svar fra Rigspolitiet, som fortalte, at vi skal kunne aflevere oplysninger om brugernes identitet, hvis politiet beder om det. De mente, at vi præcist opfylder det, som de forventer af en udbyder,« siger han til Version2.

Amnesty International og andre var ude med kritik af Folkemødets krav om registrering af folks identitet, og derfor brugte Claus Munk nogle kræfter på at undersøge reglerne ved at ringe til de ansvarlige myndigheder.

»Det er ikke, fordi vi ønsker at logge, men vi skal overholde lovgivningen. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at finde ud af, hvilket regelsæt der er gældende,« siger it-chefen.

I første omgang fik han slået fast hos Erhvervsstyrelsen, at selvom adgangen til det trådløse netværk var gratis, var kommunen og Folkemødet i lovens forstand en teleudbyder, fordi netadgang indgik i en større pakke med kommercielt grundlag. Med andre ord vil et gratis wifi-hotspot altså typisk være underlagt logningsreglerne, hvis der står en professionel organisation bag, mens en privatpersons eller frivillig forenings åbne netværk ikke er det.

Dernæst var spørgsmålet, hvad der så mere præcist skal logges, og her henviste Justitsministeriet til Rigspolitiet, som altså bekræftede, at man som udbyder af wifi-netværk skal kende brugernes identitet. Og at det i øvrigt ikke ændrer noget, at Justitsministeriet for nylig valgte at ophæve sessionslogningen. Der blev henvist til logningsbekendtgørelsens paragraf 5 stk. 2.

Notat ‘frikender’ åbne wifi-netværk

Men hos IT-Politisk Forening mener næstformand Jesper Lund, at det er en helt forkert tolkning af reglerne. Tilbage i 2011 blev det oven i købet slået fast i et notat fra Justitsministeriet, at man med den slags åbne wifi-netværk ikke skal logge brugernes identitet, med mindre man i forvejen gør det for eksempel for at kunne sende regninger ud til dem.

»Som udbyder skal du gemme de oplysninger, du i forvejen gemmer i systemerne. Og hvis du tilbyder anonym adgang, er det kun MAC-adresse, du får og skal gemme, og den kan i praksis ikke bruges til noget,« siger han til Version2.

MAC-adressen er bundet til netværkshardwaren i computeren eller telefonen, der logger på et netværk, så en sammenligning af mange logninger vil i teorien kunne vise, om det samme hardware har været brugt forskellige steder.

I notatet, som netop handler om muligheden for regler om at registrere alle brugere af åbne wifi-netværk, står der således:

»I praksis vil udbydere af internetadgang på eksempelvis internetcaféer eller via hotspots imidlertid sjældent have behov for at generere eller behandle oplysninger om identiteten på brugerne i deres net, hvilket betyder, at sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke bliver registreret og opbevaret.«

Som det første i logningsbekendtgørelsen står der nemlig, at teleudbyderne generelt kun skal logge oplysninger, som i forvejen passerer gennem deres systemer. Og dermed kan man ikke kræve, at en udbyder skal have ekstra bøvl med registrering og logning af nye oplysninger.

»Det er nogle regler, som er svære at forstå. Det giver jo heller ikke nogen mening kun at logge MAC-adressen, og så begynder man måske at tolke mere ind i reglerne, end der i realiteten står,« siger Jesper Lund.

Hvis den fortolkning af reglerne, som it-chefen for Folkemødet har fået oplyst af Rigspolitiet, er gældende i dag, vil det have store konsekvenser. Så vil alle trådløse netværk drevet af kommercielle og professionelle aktører nemlig være underlagt samme krav om at registrere folks identitet, fra Roskilde Festival til den lille café.

Men reglerne har jo været der siden 2007, så hvordan har Bornholms Regionskommune gjort ved tidligere folkemøder?

»Det første år søgte og fik vi dispensation fra IT- og Telestyrelsen, for der var ikke software tilgængeligt, som understøttede det. Sidste år skulle man logge på med adgangskode med det software, vi købte til formålet, men systemet var først helt klar her i 2014,« siger Claus Munk, der både kender til kommuner, som logger på samme måde som på Bornholm, og til kommuner, der ikke gør det.

Version2 forsøger at få en kommentar fra Rigspolitiet og opklare, hvilke regler der gælder. Medarbejderen, som Claus Munk talte med, kan først træffes mandag den 23. juni.

Det er store, velkendte it-virksomheder, der scorer de dygtigste nyuddannede it-folk, mens det er op ad bakke for de mindre it-firmaer, når de skal hyre, erkender Jesper Bergstedt, administrerende direktør i det 20 mand store it-firma 2ndC.

Og det hjælper åbenbart ikke et hak på kendskabet, at virksomheden kan smykke sig med fine priser som f.eks. Årets Danske Microsoft Innovation Partner, som 2ndC vandt sidste år, må han sande:

»Det overrasker mig, at ingen af de studerende kender os, når alle kender Microsoft, og mange gerne vil arbejde med deres produkter. Vi er tilmed mere innovative end Microsoft, fordi vi i højere grad opfinder nye måder at bruge softwaren på,« hævder han.

Se de seneste it- og softwareudviklingsopslag på Jobfinder.

Manglende kendskab blandt de studerende er en rigtig dårlig nyhed for et firma, der lever af at innovere og samtidig har hårdt brug for nye folk til at løfte udviklingsopgaverne, fordi de har fået en del nye kunder i butikken:

»Innovationen kommer jo ikke fra ’snart 50-årige’ mænd som mig selv – og selv om vi er kvikke og dygtige, så tilhører fremtiden de unge. At satse på unge medarbejdere vil virkelig rokke vores båd,« forudser Jesper Bergstedt.

Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar.
Jesper Bergstedt, administrerende direktør, 2ndC

Som David mod Goliat

I kampen om de dygtige medarbejdere føler Jesper Bergstedt sig som David mod Goliat:

»Som David må vi være kvikke og kløgtige for at vinde,« siger han og fremhæver som en af fordelene, at en lille virksomhed kan være langt mere lydhør over for medarbejdernes behov, fordi magtdistancen er meget kortere end i store organisationer med mange hierarkiske lag:

»I en stor virksomhed kan man hele tiden sige: ’Det er ikke mit ansvar.’ Hos os er der to niveauer: medarbejderne og den tre mand stor ledelse, hvor min bror står for økonomien, udviklingschefen står for teknologien, og jeg bestemmer resten. Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar,« siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

»Jeg kan jo ikke bare stå og sige: ’Skab for helvede noget innovation’, hvis der ikke er rum til det.«

Tættere kontakt til de unge lød som en oplagt løsning for at rette op på de unges ringe kendskab til 2ndC, og ledelsen tog derfor kontakt til to studenterorganisationer:

»Vi må være synlige og til stede, så vi kan nurse deres faglighed, mens de stadig er studerende. Det er faktisk vores bedste chance for, at de husker os, når de skal i gang med at finde arbejde,« vurderer Jesper Bergstedt.

Både Polyteknisk Forening, DTU, og DØK fra HA (it) på CBS blev inviteret til at komme med bud på, hvordan de to parter kunne få gavn af hinanden.

Det er nu blevet til et formaliseret samarbejde, som blandt andet er mundet ud i et sponsorat, der kan bruges til blandt andet at købe alt fra T-shirts til øl på deres rusture. Derudover har 2ndC sagt ja til at deltage i faglige aftener, stå for faglige indlæg på introdage og foreslå emner, som de unge kan skrive opgaver om, og som 2ndC også vil give feedback på.

It-firmaet har desuden besluttet, at de efter sommerferien ansætter et par studenterudviklere i 15 timer om ugen.

Jesper Bergstedt håber, at de forskellige elementer i samarbejdet vil øge kendskabet til firmaet og dermed chancen for, at flere nyuddannede vil have det i tankerne, når de skal ud at søge job.

Netop nu er 2ndC på udkig efter fem nye medarbejdere: en seniorudvikler, to nyuddannede, en projektleder, og til september ansætter de så et par studenterudviklere i kraft af deres nye samarbejde med studenterorganisationerne.