Monthly Archives: June 2014

Satellitvirksomheden Inmarsat har trukket et stort læs i efterforskningen af det forsvundne Malaysia Airlines-fly MH370.

Alligevel viser det sig nu, at stedet, som Inmarsat selv har udpeget som det mest sandsynlige til flystyrtet, endnu ikke er blevet efterforsket.

Det skriver BBC, efter at stationens tv-program Horizon har fået adgang til at tale med de førende telekommunikationseksperter i Inmarsat.

Lige nu er efterforskningen efter flyet sat på hold, da skibe er i gang med at kortlægge havbunden i Det Indiske Ocean, men snart vil efterforskningen blandt andet rykke ud til Inmarsats ‘hotspot’, som BBC omtaler det, og som vil blive et topprioriteret område fra myndighedernes side.

Det er blandt andet forbindelser mellem MH370 og en af Inmarsats satellitter, som har drevet efterforskningen. Signaler sendt til satellitten indikerer, at flyet måtte være styrtet i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Det australske skib »Ocean Shield« blev sat i søen for at efterforske området vest for byen Perth og følge op på spor – blandt andet området identificeret af Inmarsat. Som det kommer frem i BBC Horizon, nåede »Ocean Shield« dog aldrig frem til området.

Umiddelbart efter opfangede det nemlig de meget omtalte pinger, som man troede stammede fra flyets sorte bokse. De signaler fik topprioritering i efterforskningen, men viste sig efter to måneders undersøgelse af 850 kvadratkilometer havbund at være et blindt spor. Nu hælder myndighederne til, at der var tale om en fejlfortolkning, og at signalerne slet ikke stammer fra flyet.

»Det var på ingen måde et urealistisk sted (at lede, red.), men det var længere mod nordøst end vores område med den højeste sandsynlighed,« siger en repræsentant fra Inmarsat, Chris Ashton, til BBC Horizon.

Inmarsats eksperter har brugt deres data til at plotte en serie af buer hen over Det Indiske Ocean, hvor deres system har fået kontakt med MH370.

Ved at modellere en flyvning med en konstant hastighed og en konstant retning, hvor flyet er blevet navigeret af en autopilot, fandt Inmarsats hold af eksperter én flyrute, som passede sammen med alle data, som har ført til, at det kan udpege ét bestemt område, hvor firmaet selv tror på, at MH370 er løbet tør for brændstof og styrtet ned.

MH370 forsvandt 8. marts.

Følg jagten på det forsvundne MH370 i din indbakke. Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev.

General Motors må endnu en gang tilbagekalde en række bilmodeller på grund af produktionsfejl. Denne gang drejer det sig om 3,36 millioner biler, skriver blandt andre Reuters.

Det er stadig fejlen i bilernes tændingslås, der spøger. Fejlen gør, at nøglen kan dreje og slukke bilen, mens den er i brug og bevægelse. Det resulterer i, at flere funktioner som airbags og bremser slår fra.

Samme fejl har tidligere ført til tilbagekaldelser, og fejlen er således også udpeget som årsagen til flere hundrede ulykker i USA, hvoraf 13 har haft en dødelig udgang.

I foråret tilbagekaldte General Motors de første 2,6 millioner biler på grund af samme fejl.

Fejlen har skabt forargelse, da det kom frem, at General Motors’ ingeniører havde bemærket fejlen for mere end ti år siden, hvilket altså ikke har ført til handling, før det kostede menneskeliv. Derfor søsatte amerikanske myndigheder og kongressen en undersøgelse af selskabet for at komme til bunds i sagen.

Den seneste tilbagekaldelse drejede sig primært om modellen Chevrolet Cobalt, mens modellerne denne gang tæller blandt andet Buick LaCrosse, Cadillac DeVille og Chevrolet Impala som nogle af de mest udbredte modeller, mens den sidstnævnte model er den eneste, der stadig findes i produktion.

Samlet har General Motors i år måttet tilbagekalde hele 20 millioner biler på verdensplan, hvoraf den omtalte fejl med tændingslåsen har udgjort 6,5 millioner tilbagekaldelser.

Et kvantenetværk af ure vil kunne måle tiden langt mere stabilt og nøjagtigt end et atomur. Det er hovedbudskabet i en artikel i Nature Physics fra en forskergruppe anført af Mikhail Lukin fra Harvard University og med deltagelse af bl.a. Anders S. Sørensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Et sådant supernøjagtigt urnetværk kan bl.a. bruges til at forbedre nøjagtigheden af satellitnavigationssystemer og til at studere effekter inden for den generelle relativitetsteori.

Eric Kessler, der er medforfatter til artiklen, forklarer til Nature, at alle delene for at lave et sådant kvantenetværk allerede er demonstreret i dag, og at forskerne blot har peget på, hvad der vil være muligt, hvis man kombinerer det hele i et system.

Eugene Polzik fra Niels Bohr Institutet peger dog på, at der er en lang række teknologiske udfordringer, før man i praksis kan lave det system, som foreslås.

Kessler er enig i, at det er et futuristisk forslag, men påpeger, at det viser, hvad det principielt er muligt at opnå med kvanteteknikker.

Udgangspunktet for kvantenetværket er sædvanlige atomure, hvor tiden styres af fluktuationer i energitilstanden af partikler eller atomer.

Hvis man har et system af f.eks. ti satellitter, der kredser om Jorden, og sørger for, at partiklerne i urene kommer i en entangled tilstand, så vil de alle svinge i takt, og det reducerer støjen betydeligt, så nøjagtigheden forbedres.

Urene kan desuden kommunikere med hinanden, og det kan bruges til at forbedre stabiliteten.

I et beregningseksempel går forskerne ud fra et aluminium-ion-ur, som blev præsenteret i 2010, og som tidligere har været omtalt af Ingeniøren.

Dette ur har en gennemsnitlig usikkerhed mindre end 2,8 x 10^-15 over et tidsrum på et sekund. Med et kvantesystem af ti ure kan man forbedre dette til 4 x 10^-17.

Forskerne bemærker desuden i deres artikel, at med neutrale atomer burde det i fremtiden være muligt at opnå en usikkerhed mindre end 10^-20.

Den nye plan for at begrænse MRSA fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) ændrer intet for danske svineavlere. Det erkender landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer, i en intern mail til medlemmerne.

»Det er en plan, vi i Landbrug & Fødevarer tager vel imod, og for vores faglige eksperter på området er de fem punkter heller ikke ‘nyt stof’,« lyder det blandt andet i mailen, der er fremlagt på miljøbloggen Gylle.dk.

Mailen er sendt til landmænd med grise og kontaktpersoner i foreningerne og retter sig især til de landbrug, som har udefrakommende gæster, der kan bære MRSA-smitten med sig tilbage til samfundet efter et besøg på en svinefarm.

Den nye MRSA-plan er netop blevet kritiseret af eksperter for ikke at indeholde nye tiltag. Det beror på, at planen stadig fokuserer på håndvask og hygiejnerådgivning, som allerede blev indført ved den første MRSA-handlingsplan i 2006 og særligt for landmænd i 2012. Eneste forskel er nu, at planen gør retningslinjerne for hygiejne til lovkrav.

Til trods for retningslinjerne om håndvask og tøjskift er antallet af mennesker smittet med svinetypen af MRSA, kaldet CC398, steget i perioden. Alene fra 2012 til 2013 var der tale om en tredoblet til 648 personer.

Tallene for de fire første måneder i 2014 er 281 smittede personer, hvilket ifølge Statens Serum Institut viser, at stigningen vil fortsætte. Men fødevareministerens plan pålægger altså ikke landbruget at gøre mere eller andet end tidligere for at standse smittespredningen, som det lyder i den interne mail:

»Men hvad betyder det for alle jer, der har gæster i stalden? Skal I gøre noget anderledes i dag i forhold til i går? Svaret er: Nej, som udgangspunkt ændrer Dan Jørgensens fempunktsplan ikke ved, hvordan I skal agere. Overtrækstøj og håndvask er stadig svaret.«

Overlæge og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos mener ikke, at Landbrug & Fødevarer har forstået situationens alvor.

»De foreløbigt fire danske dødsfald burde være bevis på, hvilke konsekvenser det kan få, når MRSA bliver spredt til samfundet,« siger han.

Officielt bakker Landbrug & Fødevarer dog klart op om planen, fordi organisationen forventer, at den vil gøre en forskel, fremgår det af deres egen pressemeddelelse:

»I vores egne forholdsregler for svinebesætninger med MRSA fremhæver Videncenter for Svineproduktion håndvask og tøjskifte som en god stopper for smittespredning, så det er vi rigtig glade for, at ministeren har fremhævet i sin plan,« siger Jan Dahl, dyrlæge og chefkonsulent i L&F.

Ifølge Hans Jørn Kolmos viser mailen dog, at fødevareministerens plan er en gratis omgang, når selv ikke landbruget opfatter det som nogen egentlig indsats:

»Men det undrer mig faktisk ikke, at landmændene opfatter det sådan, for det kan vel ikke være særlig alvorligt, når de bare bliver bedt om at gøre, som de i forvejen gør,« siger overlæge Hans Jørn Kolmos.

Håndvask og tøjskifte har altså ikke virket, siden spredningen af bakterien fortsat stiger, lød det ligeledes fra blandt andre fødevareordfører for Enhedslisten Per Clausen, der til et samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for landbrug og fødevarer ville vide, hvori det nye lå i Dan Jørgensens MRSA-plan.

Hertil svarede fødevareminister Dan Jørgensen, at retningslinjerne for hygiejne hidtil ikke havde været et lovkrav. Derfor er det nye, at det er det nu. Det svar var dog ikke nok for flere af Fødevareudvalgets medlemmer, der har sendt opfølgende spørgsmål til begge ministre, hvor de efterspørger konkrete tiltag for at bremse udviklingen – også i svinestaldene, ikke kun ved håndvasken.

Fra 1. juli bliver det endnu billigere at roame i Europa. Det viser helt nye tal fra Europakommissionen, der fra juli sænker grænsen for, hvor meget teleselskaberne må kræve, når du bruger telefonen uden for Danmark.

Prisen for en megabyte data må fra 1. juli 2014 maksimalt koste slutbrugerne €0,20 plus moms, altså cirka 1,90 kroner. Prisen må afregnes per påbegyndt kilobyte. Indtil nu har en megabyte data maksimalt måtte koste €0,45 plus moms, så der er altså tale om mere end en halvering af prisen.

Prisen for at foretage et opkald bliver maksimalt €0,19 plus moms i minuttet, svarende til cirka 1,77 kroner. Prisforskellen er dog mindre end for data, hvor udgående opkald indtil nu har måttet koste op mod €0,24 plus moms i minuttet.

Ligeledes bliver det billigere at modtage opkald i udlandet, hvor prisen fremover maksimalt må lyde på €0,05 plus moms i minuttet. En prisforskel på blot to eurocent i forhold til nu.

SMS-beskeder bliver også marginalt billigere med en prisforskel på to eurocent, og fremover skal du maksimalt betale €0,06 plus moms per SMS, svarende til 56 øre.

Teleselskaberne skal også advare kunderne, når de har brugt 80 procent af den data, de maksimalt kan bruge i forhold til deres abonnement.

Så meget koster det i praksis

Streamer du eksempelvis Netflix i lav kvalitet, bruger du op til 0,3 gigabyte i timen. En film på halvanden time vil altså svare til 0,45 gigabyte data, eller ca. 460 megabyte. Med en pris på op mod 1,77 kroner per megabyte, kan du altså risikere at betale op mod 800 kroner for at streame en film i udlandet.

Lytter du til en times musikstreaming ved 320 kilobit i sekundet, bruger du omkring 144 megabyte data i timen, svarende til 255 kroner i timen.

Dataforbruget ved afspilning af YouTube-videoer ligger omkring 2,3 megabyte i minuttet, svarende til op mod 4 kroner i minuttet.

Flere danske teleselskaber har i forvejen ”roam like home”-koncepter, hvor du kan bruge din dataforbindelse i andre lande uden yderligere omkostninger.

CPR-aktivisten Lars Kragh Andersen er blevet anmeldt til politiet af Forsvarsministeriet. Det skriver Information.

Lars Kragh Andersen, der også er kendt under navnet Frihedsaktivisten, offentliggjorde i sidste uge både statsministerens og forsvarsministerens personnumre og adresser i protest offentlig overvågning.

Hver dag træffes tusinder produktudviklingsbeslutninger bare i Danmark. Der findes groft sagt tre forskellige beslutningsstile: En intuitiv, en evalueringsbaseret og en eksperimentel. Hver har sine egne fordele og ulemper, men hvilken er den rigtige for netop din virksomhed?

Den intuitive

Hvis man følger en intuitiv beslutningsstil, sker alt efter rygmarvsfornemmelser. Firmaer som virkelig har haft succes med denne form er Apple, Tesla og Ben & Jerrys. Alle er eksempler på grundlæggere med en stærk overbevisning om, hvordan produktet skulle være uden hensyntagen til efterspørgsel eller trends i markedet. På den anden side er det også stilen hos tusindvis af firmaer, som aldrig er blevet til noget.

Intuition er en god ting og har fået et godt navn i den brede offentlighed af Malcolm Gladwell, som tog intuitionens utrolige kraft op i bogen Blink. Han viser her, hvordan mennesker på split sekunder kan afgøre yderst komplicerede problemer, som f.eks. om du vil kunne lide en bog eller om du vil kunne tilbringe resten af dit liv med en potentiel partner.

En mere nuanceret tilgang til intuitionens værdi står nobelpris modtageren Daniel Kahnemann for. I bogen “thinking fast and slow” opsummerer han et langt livs forskning. Ifølge Kahnemann operer den menneskelige hjerne med to systemer: System 1 og system 2. System 1 er det hurtige, ubevidste og umiddelbare system og svarer stort set til intuitionen. Det gør brug af nogle helt andre neurale mekanismer end System 2, som handler om det reflekterede valg. System to har brug for opmærksomhed for at kunne fungere og kan løse mere komplekse logiske opgaver.

Kahnemans forksning har afdækket mange af de fejl der følger af blindt at følge system 1. For at intuitionen skal virke skal den have træning. Rigtigt meget træning. Det betyder at man ikke bør vælge en intuitive tilgang med mindre man har rigtig stor erfaring indenfor det givne område. Det er sjældent tilfældet i produktudvikling da det i sagens natur handler om at udvikle nye ting. Problemet med intuitionen er at den hele tiden er der, men hvis den ikke har input til et område låner den bare fra et kendt område. Hvis man står for at skulle udvikle en webshop app i en købmandsforretning og udvikleren siger at en feature tager 200 timer at udvikle, vil købmandens købmandsintuition måske generalisere fra en forhandlingsituation med en leverandør og prøve at presse ham ned på 150 timer. Udvikleren siger måske modvilligt ok (eller projektlederen gør det for ham). Men udvikleren har faktisk en relevant intuition, og det tager derfor 200 timer, hvilket betyder at der er taget en dårlig beslutning som får budgettet til at skride.

Den intuitive model er god for start ups, hvor det hele alligevel er et big bet og man ikke har tid til at trække beslutninger i langdrag. Man skal blot sikre sig at man ved noget om området, hvis man vil have effekt af den. Den er også god i områder, hvor den samme type problemer opstår tit, hvis man for eksempel udvikler hjemmesider eller apps på bestilling for kunder. De fleste andre områder er det risikabelt at forlade sig på intuitionen.

Den evalueringsbaserede

En mere struktureret og analytisk tilgang finder men i den evalueringsbaserede model. En tilgang som f.eks. er brugt af SRI, som er en af verdens førende innovationscentre.

Her identificeres relevante kriterier og man scorer de forskellige features eller ideer på disse kriterier. Der kan bruges forskellige scoringsmetoder, f.eks. 5 punkts eller ti punkts skala, et tal, en rangering, parvis sammenligning eller allokering ud fra et fast antal point. Attraktionen her er at forberede sig så godt som muligt inden man udvikler noget.

Hvis man vælger ikke at følge system 1 men 2 og lave en bevidst refleksion er denne model værd at kigge på. Forskningsmæssigt baserer denne model sig på at den menneskelige hjerne blot kan overskue maksimum 7 ting på samme tid. Det stammer fra begrænsninger i arbejdshukommelsen, som ikke er gearet til ret meget mere end meget simple valg. Så det betyder i praksis en begrænsning til 3 features og to kriterier, eller to features og tre kriterier.
Det er jo de færreste som bygger den type produkter. Men hvis man skærer de mange features og kriterier op i mindre bidder kan vi godt lave vurderingerne. Mere eller mindre avanceret matematik sørger for at aggregere de mange individuelt bevidste scoringer i kraft af en bagvedliggende model.

For at denne model skal virke skal man kende sit område godt nok til at vælge de kriterier som gør en forskel. Uanset hvor meget man scorer gør det ingen forskel, hvis ikke det er betydende kriterier. Lad os sige du skal udvikle en webshop app. Du vælger at score de foreslåede features ud fra kriterier som grafisk design, brand genkendelse, sociale elementer og lignende. Men det som måske virkelig er vigtigt usability og unikhed. Denne model er meget effektfuld hvis den gøres ordentligt, men som så meget andet er det garbage in, garbage out.

Den er mest relevant for komplekse firmaer i komplekse markeder. Det er dog de fleste firmaer som vil befinde sig her. En undtagelse kunne dog være hvis man er i et low cost marked og kun har et produkt, som f.eks. lavpris mobil telefoni. Her er der jo kun en parameter, nemlig pris, men hvis man er i markeder som er mere komplicerede, for eksempel software, forsikringer eller finansmarkedet, hvor der er mange forskellige kriterier er det en god ting at bruge denne tilgang.

Den eksperimentelle

I forlængelse af lean start up filosofien handler det her om at prøve noget med så små omkostninger som muligt, og se hvad der sker. Det kan i nogle tilfælde være en fake knap eller en beskrivelse af en feature. Hvis det virker udbygger man det. Eksempler på firmaer der har haft succes med denne type beslutningstagning er Tradshift og Dropbox. Det er også blevet meget populært blandt start ups.

Basis for denne stil er på en måde forskningen, for det handler om at lave eksperimenter. Så mange, så billigt som muligt. I praksis er den nok altid kombineret med den intuitive model. Den er opstået som en stopklods for netop den intuitive model, hvor man bliver ved at udvikle features efter, hvad man tror kunderne vil have uden at afprøve, om det er tilfældet. Den eksperimentelle model vil have dig til hurtigst muligt at afprøve din intuition i virkeligheden. Svagheden er her at eksperimenter kan give dig en falsk tryghed. Hvis du gradvist eksperimentere med layoutet på din web side kan det tage evigheder før du finder det totalt set bedste. Det er lidt ligesom ”The Infinite Monkey Theorem”: hvad er sandsynligheden for at en abe, der skriver på en Lenovo Thinkpad vil ende med at producere Shakespeare’s samlede værker (NB meget lille).

Denne model er egnet til start ups fordi de ofte arbejder på at lave et innovativt produkt. Den er dog også relevant for etablerede firmaer, hvis de vil lave et innovativt produkt eller afprøve nye markeder.

Hvad er den bedste stil?

I praksis er de fleste beslutninger efter min erfaring foretaget med den intuitive stil. Det kan være meget fint men ofte er det direktørens intuition, som desværre ikke er så godt forbundet med kundernes ønsker og produktionsapparatets know-how. En evalueringsbaseret stil gennemført i alle beslutninger kan være ligeså skadelig, men af andre årsager: det tager for lang tid og for mange ressourcer. En eksperimentel stil kan også være drænende, da hvert eksperiment, uanset hvor billigt, tager ressourcer.

Der er således ikke en stil, som er den bedste, da de alle passer til forskellige kontekster. Det er dog vigtigt at reflektere over, hvorfor man har den stil man har. Det kan faktisk være nødvendigt for hver enkelt situation at beslutte hvilken stil, man skal vælge. Her spiller faktorer som hastighed, risiko, og ressourceforbrug ind.

Referencer:
Malcolm Gladwell: Blink: The Power of Thinking Without Thinking, Little, Brown % Co, 2005
Daniel Kahnemann: Thinking, Fast and Slow, Farrar, Straus and Giroux, 2013
Curtis R. Carlson & William W. Wilmot: Innovation: The Five Disciplines For Creating What Customers Want, Crown Business, 2006

Fra slutningen af juni overtager 49-årige Michael Holmberg Andersen stillingen som chef for KMD Software Center. Han kommer fra SimCorp, hvor han de sidste 15 år har arbejdet i forskellige topposter. Senest som Senior Vice President for virksomhedens Business Applikation produktdivision. Det skriver KMD i en pressemeddelelse.

Genne karrieren i SimCorp har han desuden været ansvarlig for udviklingsafdelingen, Market Support og administerende direktør for SimCorps’ aktiviteter i Sverige og Finland. Michael Holmberg Nielsen er ingeniør fra DTU.

Midt i august tiltræder også en ny direktør i Erhverv og Infrastruktur. Det er 48-årige Jesper Kryhlmand, som senest har været Vice President i HP, hvor han har stået i spidsen for Enterprise Services forretningen i Skandinavien. Han har også tidligere været ansat i CSC, hvor han som øverste chef for den danske forretning stod bag de største outsourcing-aftaler virksomheden har lavet til dato. Jesper Kryhlmand er cand. merc. fra Aarhus Universitet.

Microsoft har netop lanceret en ny udgave af Internet Explorer møntet på udviklere, skriver Ars Technica. Den nye udgave af Internet Explorer giver udviklere indblik i kommende funktioner og evner i Microsoft browser.

Tidligere har Microsoft udgivet beta-versioner af sin browser, men betaudgivelserne har altid været bundet op på en bestemt version af Internet Explorer. Når en betaversion endelig bliver moden til almen brug, stopper Microsoft med at opdatere den til fordel for en færdig udgave.

Men med den nye udviklerversion af Internet Explorer bliver den cyklus ændret. Udviklerversionen er ikke en beta, men en udgave af Internet Explorer som konstant bliver opdateret med de nyeste funktioner.

På den måde følger Microsoft nu samme cyklus som Mozilla Firefox og Google Chrome, som på samme måde har en udviklerversion, der lader webudviklere afprøve nye og eksperimentelle funktioner inden de kommer på markedet.

I første omgang vil udviklerversionen af Internet Explorer hovedsageligt give adgang til to nye funktioner. Gamepad API og WebDriver. Sidstnævnte er en funktion, hvor webudviklere kan automatisere brug af hjemmesider ved hjælp af scripts. På den måde kan webudviklere hurtigere gennemteste en hjemmeside, ved at lade Internet Explorer klikke rundt på den og udfylde formler osv.

Gamepad API giver spiludviklere mulighed for at understøtte gamepads i browserbaserede computerspil.

Den nye udviklerudgave af Internet Explorer kan anvendes på computere med Windows 8.1 og Windows 7 med Internet Explorer 11.

Snart bliver det muligt for tjenester som Google Maps og Bing Maps at benytte satellitbilleder med en højere detaljegrad. Det skriver BBC.

Hidtil har det ikke været lovligt for virksomheder at benytte satellitbilleder, der viser detaljer mindre end 50 centimeter. Men om ikke så længe vil virksomheden Digital Globe sælge billeder, der viser detaljer på helt ned til 31 centimeter.

Det sker, efter at amerikanske myndigheder har løftet restriktionerne på detaljegraden af satellitbilleder. For at udnytte det vil Digital Globe nemlig sende satellitten Worldview-3 ud i rummet, som efter sigende er i stand til at tage billeder, der tydeligt viser kloakdæksler og postkasser.

»Tidligere skulle man bruge flyvemaskiner til at tage billeder med en så høj detaljegrad, men det er både dyrt og tidskrævende,« forklarer en talsmand fra Digital Globe.

Der vil dog stadig være følsomme områder på kloden, der bliver sløret af sikkerhedsmæssige grunde.