Monthly Archives: June 2014

Milano: Mens vi stadig er i gang med at udvikle et solidt og landsdækkende 4G-netværk i Danmark, er planerne for den næste generation allerede ved at blive lagt.

Og den næste generation vil ikke bare betyde hurtigere datapakker, som kort fortalt skiller 3G og 4G fra hinanden.

Der er tale om en helt ny type netværk og hastigheder, der vil revolutionere it-forståelsen og tvinge alt fra bilfabrikanter til medicinalindustri til at tænke på en helt ny måde.

Forvent en overførselshastighed på 10 gigabyte, eller en fuldfed spillefilm, per sekund.

Du kan læse mere om 5G her: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk og her: Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Det fortæller en af den kinesiske televirksomhed Huaweis ledende forskere i 5. generation af det trådløse netværk, da jeg møder ham i den italienske by Milano i forbindelse med firmaets innovationsdag.

“Der er tre mega-trends, som ligger og lurer bag 5G: Der er alt på mobil, alt koblet på nettet og alt virtualiseret,” fortæller Wen Tong, der er en hyggeligt udseende mand med gråsprængt hår og brillerne siddende langt fremme på næsen.

Han peger på, at der i øjeblikket bliver talt meget om internet-of-things og maskine-til-maskine-teknologier. Områder, der skal skabe fundament til de kommende mega-trends, og som skal støbes af et nyt 5G-netværk.

“Et 5G-netværk vil være et fiber-lignende netværk, der er trådløst. Hastigheden vil være enorm. Hastigheden i sig selv er ikke det interessante, men den giver muligheder for at udveksle data i et enormt omfang. Det vil betyde, at industrier vil få helt nye muligheder,” fortæller han.

Han giver et par eksempler i form af bilindustrien eller shippingbranchen, der kan følge alt gods i realtid eller tv-streaming i realtids-3D.

“Det betyder også, at vi kommer til at se nogle vertikale net til eksempelvis bil- eller health care-branchen. Det bliver ikke et one size fits all-netværk, som vi har i dag.”

Han betegner fremtidens digitale muligheder som hyper services.

Det ukendte netværk
Der er dog en del teknologi, der i de kommende år skal på plads, før hans science fiction-agtige forudsigelser (måske) bliver til virkelighed.

5G skal nemlig bygges op omkring en helt ny type netværkskompetencer, der kan håndtere de mange muligheder.

Hvordan kommer 5G-netværkene til at ændre sig fra det, vi anvender i dag?

“Vi kommer til at se dynamiske netværk, men vi ved ikke helt, hvordan vi skal bygge dem. Vi har faktisk ikke helt forstået mulighederne i 5G og derfor ikke kunnet definere standarderne for netværkene endnu,” fortæller han.

Hvornår ved I det?

“Jeg forventer, at vi har defineret de nødvendige standarder indenfor de næste tre år. Herefter skal ingeniørerne bygge en arkitektur og producenterne bygge den nødvendige hardware. Det bliver yderligere tre år. Jeg forventer derfor, at teknologien ligger klar i 2020.”

Du beskriver 5G som en single global technology. Det lyder som om, det kan komme til at tage lang tid at blive enige om standarderne, hvis alle i hele verden skal være enige?

“Der tror jeg, du tager fejl. Der er faktisk ret stor enighed om spillereglerne allerede nu.”

Hvad gør man i forbindelse med sikkerhed og privacy? Den totale transparens, som et så slagkraftigt netværk skaber grobund for, kan give bange anelser, hvis man bekymrer sig for privatliv og sikkerhed på nettet?

“Det bliver nødvendigt at gentænke it-sikkerhed. Det, vi kender i dag, med one size fits all kan slet ikke bruges i et 5G-netværk. Præcis hvordan har jeg ikke et svar på. Jeg forsker i teknologien, og eksempelvis privacy er langt hen ad vejen også et politisk spørgsmål. Men der er behov for en ny form for konsensus på området,” lyder det fra kineseren.

Hvad ser du som det største problem ved et 5G-netværk?

“5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser. Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag. Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpe opgave og derfor også en stor barriere.”

Hvornår får vi adgang til 5G i praksis?

“Jeg forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet. Det bliver markedet eller eksempelvis politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden. I de store byer vil det naturligvis komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk, specielt fordi infrastrukturarbejdet er så omfattende.”

Læs også:

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G kommer: Så vildt bliver det

Sådan vil Huawei lægge de europæiske telefirmaer for sine kinesiske fødder

New York: Samsung har netop lanceret Galaxy Tab S – to nye tablets med super AMOLED-skærme.

De to tablets på 10,5 og 8,4 tommer har begge AMOLED-skærme, som ifølge Samsung skal give den absolut bedste skærmoplevelse på en tablet. Opløsningen er på 2.560 x 1.600, og formatet er ændret til 16:9 – samme valg som Microsoft traf ved deres nyligt offentliggjorte Surface Pro 3.

Tilpasser sig efter hvad den laver
Skærmen er uden tvivl hovedattraktionen ved de to tablets, og der er gjort meget ud af, at de virkelig skal skille sig ud fra mængden. Ud over en høj opløsning og skarpe farver kommer Samsung også med et par skærme, som ifølge firmaet tilpasser sig effektivt efter omgivelser og brug.

Læser du en e-bog, bliver farverne lysere i hvid og sort, ser du film, skrues lysstyrken godt op eller bruger du tabletten udenfor, optimeres den til dette – noget som hidtil har været et problem for de fleste tablets. Hvorvidt Samsung-skærmene holder, hvad de lover, bliver spændende at se i den kommende test.

Stadig en plastictablet – men den tyndeste af slagsen
Tablettens ydre består som alle Samsungs øvrige mobile produkter af plastic, og designet kommer fra en anden af Samsungs produkter, som blev frigivet i år, nemlig Samsungs Galaxy S5.

Men det er en af de tyndeste tablets på markedet. På det tyndeste sted er tablet-pc’erne 6,6 millimeter tynde – altså tyndere end Apples iPad Air og næsten lige så tynd som Sonys næstne ufattelig tynde Z2 Tablet.

Under overfladen har Samsung gemt en octa-core processor og 3 gigabyte ram. Der medfølger Kitkat 4.4 sammen med den nyeste, optimerede version af Touchwiz og 16 eller 32 gigabyte plads. Der kan desuden udvides med Micro-SD kort på op til 128 gigabyte.

Priser og udgivelsesdato
Sammen med de to nye tablets kommer der desuden en masse nye software-produkter. Blandt andet Papergarden, som er et interaktivt magasin-system, hvor man kan abonnere og købe interaktive magasiner.

Blandt andet Marvel, National Geographic og Conde Nasts (som blandt andet står bag Vouge og Vanity Fair), har tilmeldt sig som partnere, og Samsung kommer også med en ny musiktjeneste, som i form minder meget om amerikanske Pandora Radio.

Det klassiske spørgsmål er jo selvfølgelig, hvornår – og om overhovedet – ovennævnte services kommer til Danmark. Det svar venter vi endnu på.

De to tablets bliver sat til salg den 4. juli og kommer i to farver hver. Begge fås i en 16 og 32 gigabyte version. Endnu har vi kun priserne for 16 gigabyte-versionen.

Tab S 10.5 16 gigabyte/ Wi-Fi: 3.999 kroner / 4G: 4.799 kroner.
Tab S 8,4 16 gigabyte/ Wi-Fi: 3.099 kroner /4G: 3.999 kroner.

Der vil i de kommende uger komme en test af de to tablets her på Computerworld – også i god tid inden de kommer til salg i butikkerne, så du kan læse, om Samsung har fået rettet mange af de fejl, som de tidligere har fået kritik for. Dette gælder blandt andet deres interface oven på Android, som ofte har virket hakkende og ufærdigt.

Læs også: 

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet

De forhadte licens-audits er nødvendige, og de vil ikke forsvinde. Men de bliver ikke udført i ond tro.

Sådan lyder det fra Oracle, der jævnligt bliver nævnt som et af de firmaer, der er flittigt med at gennemføre licens-audits hos kunderne.

Det sker, efter at it-konsulenten Jan Øberg for nylig lancerede en forening, der har til hensigt at forene virksomhederne i bestræbelserne mod at nedbringe de forhadte it-audits.

Det kan du læse mere om her: Danskere blæser til kamp mod audits: Sådan får vi prisen ned.

Oracle mener ikke, at det er licensreglerne, der er det reelle problem.

Det er derimod den kompleksitet, som mange virksomheder har i deres it-setup.

“Det er ikke licensreglerne, som er det mest komplicerede. Det er derimod de it-miljøer, hvor licenserne sættes i drift, der skaber den virkelige kompleksitet,” siger kommunikationschef Anders Lund Rendtorff, Oracle.

Han peger på, at kompleksiteten skyldes ting som forskellig hardware med forskellige processorer og kerner, forskellig grad af virtualisering, forskellige licenssæt til det samme produkt indkøbt over tid, men på forskellige vilkår og lignende.

“Det er nogle af de fysiske årsager til, at virksomheder kan miste overblikket. Det kan dog også være et problem, hvis virksomhedernes indkøbere, som forhandler kontrakterne på plads, ikke har en tæt dialog med de medarbejdere, som sætter licenserne i drift,” siger han.

Skal betale for det de anvender
“Vi er først og fremmest interesserede i, at virksomhederne får mest muligt ud af deres investeringer, og at deres indkøb giver dem større konkurrencekraft. Dernæst er vi selvfølgelig interesserede i, at virksomhederne betaler for præcist det, som de anvender. Og hverken mere eller mindre,” siger Anders Lund Rendtorff.

Han peger på, at softwaren, der bliver tjekket ved audits, jo tilhører software-leverandøren.

“Og ingen kan vel betvivle det legitime i at opkræve betaling for beskyttede produkter. Men samtidig er det helt sikkert, at den primære vækst i en virksomhed som Oracle altid kommer og skal komme af, at vi i kraft af innovation får nye kunder og får eksisterende kunder til at forny deres engagement – og ikke fra audits,” siger Anders Lund Rendtorff.

Kommunikationschefen peger på Oracles såkaldte licens managing service, hvor selskabet sammen med kunden gennemgår behovet.

Artiklen fortsætter på næste side…

Milano: Hvis konkurrence handlede om at kommunikere strategier på korrekt oxford-engelsk, ville det kinesiske telefirma Huawei tabe stort.

Engelsk er bare svært for asiater – og omvendt, naturligvis.

Det kan måske lyde, som om vores asiatiske brødre har et problem, men det har de ikke.

For når det handler om udvikling af teknologi og erobring af markeder, så suser den gebrokne accent i baggrunden, og tingene strammer for alvor til.

Kineserne formår at lægge et enormt pres på de europæiske og amerikanske konkurrenter.

Det er gået nemlig stærkt for det firma, som vi først lærte navnet på for ganske få år siden.

150.000 ansatte
I 2000 blev der åbnet for det europæiske marked, nærmere bestemt i Stockholm i Sverige. Syv år senere var der 50 medarbejdere i broderlandets afdeling.

I dag, syv år senere, har Huawei 7.700 ansatte i hele Europa, hvor 850 alene er dedikeret til udvikling af de løsninger, som skal definere markedet i morgen og fremover.

Antallet af udviklingsmedarbejdere bliver derfor også mere end fordoblet i Europa i de kommende tre år, fortæller virksomheden, da vi besøger dem i den italienske by Milano i forbindelse med en innovationsdag.

Tæller man alle ansatte sammen, er der 150.000 ansatte med 70.000 folk i udviklingsafdelingen. Det er en stor butik.

Presset stiger på Europa
“Sidste år voksede vi med 31 procent i Europa. I år er målsætningen 40 procent,” fortæller William Xu, der er strategisk marketingdirektør i Huawei.

Med andre ord: Kineserne har udset Europa til slagplads, og de mener det alvorligt. Det har vi da også allerede oplevet i kongeriget, hvor firmaet vandt kampen om at bygge TDC’s 4G-netværk.

Og udviklingskronerne lægges i stort omfang i Europa. 18 ud af 21 udviklingscentre for Huawei ligger således i byer som Milano og Stockholm.

Situationen har bragt selvtilliden i top blandt de ellers så beskedne kinesere.

“Gennem innovation vil vi være de bedste,” siger William Xu, og han fortsætter:

“Kunderne vil bruge os, og vi leverer værdi til kunderne.”

Krigen mod konkurrenterne er i fuld gang.

5G er fremtidens succes
Selv om Huawei stadig kun er i opstartsfasen af samarbejdet med TDC om skabelsen af et 4G-netværk i Danmark, er kikkerten allerede rettet mod generation 5.

Konkurrencen om den næste generation netværk har Huawei bestemt sig for at vinde.

Implementeringen af 5G-netværket starter nok først i 2020, men mulighederne er så interessante, at der allerede nu bliver fokuseret på teknologien, der skal gøre Huawei endnu større.

Der skal defineres standarder, udvikles arkitekturer og hardware, der understøtter teknologi-drømmen.

Hastighed er nøgleordet, hvilket en downloadhastighed på 10 gigabyte per sekund burde sætte en tyk streg under.

Men det er ikke kun, når du skal hente den næste spillefilm, at teknologien giver nye muligheder. Det handler i stort omfang om udvikling af internet-i-ting og maskine-til-maskine-funktioner.

Den hastighed, data kan behandles med, bliver enorm, og derved bliver data i større omfang en del af realtidsbeslutninger. Cloud- og big data-leverandørerne får teknologien, der kan opfylde deres vådeste drømme.

Allerede i dag, mindst seks år før introduktionen, har Huawei lagt næste tre milliarder til side til innovation og udvikling af 5G.

Penge, der skal sikre telefirmaet en plads på en stribe andre områder indenfor eksempelvis cloud-løsninger, algoritmeudvikling og skabelsen af antenner, der kan udnytte teknologien.

Huawei vil være mere end et teleselskab, og det skal ske gennem innovation.

Læs også:

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

Huawei klar med super-Wi-Fi: 10 gange hurtigere end almindelig Wi-Fi

Tvangsdigitalisering. Ordet er så koldt og uhyggeligt, at det har den ønskede virkning, når det kommer fra gode mennesker med indsigt i teknologi: Det skal vi ikke have noget af.

Og det er også bare typisk politikerne inde på Christiansborg – eller endnu værre nede i Bruxelles – kun at tænke på penge og tvangsfodre os med krav. For eksempel om offentlig digital post.

Som ivrig digitaliseringsfortaler har jeg selv været lidt for lunken ved at vælge klar side i den diskussion. For ideen om at erstatte så meget papir som muligt med e-post er nærmest min mission her i livet. Men hvad så med de svageste borgere?

Underligt nok indeholder denne sætning ofte også ordene “og de gamle”, selv om Danmarks ældre får stadig bedre fat i digitaliseringen både på pc og smartphone.

Men ja, der er svage grupper både blandt ældre og unge og især blandt socialt udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan bruge e-mail, selv om staten så måtte tvangsoprette den.

Nu går jeg hele vejen
Men nu går jeg hele vejen i brechen for den offentlige digitale post, her få måneder før debatten uden tvivl bliver overophedet, efterhånden som vi nærmer os 1. november.

Denne dag markerer skæringspunktet for kravet til borgerne om at have en elektronisk postkasse til at modtage og kommunikere med det offentlige. Et par konkrete oplevelser har fået skubbet mig det sidste stykke.

Artiklen fortsætter på næste side…