Monthly Archives: June 2014

Onsdag var der trafikkaos i flere Europæiske storbyer, da taxichauffører på tværs af landegrænser har organiseret sig i en samlet protest mod den amerikanske bilservice-virksomhed Uber, hvilket har resulteret i, at chauffører i blandt andet London, Paris, Berlin og Madrid nedlagde arbejdet.

Det skriver Reuters.

Uber bruger en app, der ved hjælp af et enkelt tryk på en knap på hurtig og let vis hidkalder de nærmeste af Uber’s egne taxier. I stedet for at taxien selv kører rundt og leder efter kunder, som det ofte foregår i mange af de europæiske storbyer, kan appen forbinde med GPS-systemer og på den måde komme i kontakt med de nærmeste chauffører, skriver Reuters, og konstaterer, at appen ved at skrue op for teknologiudnyttelsen rammer lige ned i nerven af en af de meste synlige og samtidig regulerede services i bylivet.

Og noget tyder på, at selskabet bag har succes med dette. Mens de europæiske taxichauffører protesterede ved at køre rundt og dytte foran deres respektive parlamenter eller bevidst sløvede trafikken, blev Uber i sidste uge vurderet til at være hele 18,2 milliarder dollar værd – godt 100 milliarder danske kroner – med investorer som Google og Goldman Sachs i ryggen.

Ifølge de europæiske taxichauffører bryder Uber de lokale taxiregler, forbryder sig mod licenser og sikkerhedsforanstaltninger, hvilket pure afvises af Uber, der mener, at taxibranchen er gammeldags og ikke varetager deres kunders interesse ordentligt.

Tidligere har Uber også mødt modstand fra taxichauffører flere steder i hjemlandet USA, og det kan måske også skyldes konkurrencen på pris, hvor en taxitur er mellem 30 og 50 procent billigere end en normal sort taxi i London, skriver Reuters.

Til formålet har Uber også udviklet en anden app, der skal fungere som et slags taximeter, der skal hjælpe chaufførerne med at kalkulere turprisen. Også denne app mener flere tradtionelle chauffører er i strid med regler og lovgivninger, da man for at bruge et taxameter netop skal være licenseret taxichauffør.

Fra i morgen kan lærere og studievejledere med et enkelt klik forudse, hvilke elever der vil droppe ud af gymnasiet inden for de kommende tre måneder – med 93 procents træfsikkerhed. Sammen med softwarefirmaet, Macom, har en datalogistuderende fra Københavns Universitet med sit kandidatspeciale skabt et værktøj, der bliver en integreret del af skolernes administrationssystem, Lectio. Værktøjet er baseret på data fra tusindvis af gymnasieelever. Ifølge undervisningsministeriets statistikker har frafaldsprocenten for de gymnasiale uddannelser ligget stabilt på omkring 20-22% mellem 2003 og 2007.

Værktøjet er et advarselssystem, der med stor præcision fortæller læreren, hvilke elever, der er i fare for at droppe ud.

Den nu tidligere datalogistuderende, Nicolae-Bogdan Sara, har brugt ni måneder på at indsamle millioner af data om 70.000 danske gymnasieelever, der nu ligger til grundlag for det nye værktøj. Dataene kommer fra Lectio, der fungerer som intranet mellem skole, lærere og elever på mere end 90 procent af landets gymnasier.

»Systemet er nærmest en hellig gral af data samlet fra et helt land over ti år. Der er data om flere hundredetusinde gymnasieelever,« siger direktør i Macom, Martin Holbøll til Version2.

Ud fra de mange data har Nicolae Sara identificeret en række faktorer, som spiller ind på elevernes frafald. Hver for sig kan de ikke bruges til noget, men sammen giver de et meget nøjagtig billede af den nærmeste fremtid.

Den vigtigste enkeltstående faktor er klassestørrelse, lige efter kommer elevens fraværsstatistik for den seneste måned, og så følger faktorerne ellers nedad: Skolens størrelse, den gennemsnitlige indkomst i elevens boligområde, lærer-elev-ratio, missede afleveringer, køn, etnicitet og afstand til skole. Alle spiller de ind på elevens chance for at fuldføre uddannelsen.

Dyre dropouts

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet dropper omkring en femtedel af danske gymnasieelever ud. Det koster naturligvis samfundet penge, men også for det enkelte gymnasium er det dyrt at have en stor frafaldsprocent.

Taxameterordningen giver 60.000 pr. år pr. elev, der fuldfører. Hvis eleven beslutter sig at stoppe midt i 2.g, koster det altså 120.000 kroner.

»Men hvis skolen får mulighed for at gribe ind, er der flere penge til tiltag, der kan fastholde eleverne – for eksempel mentorordninger, psykologhjælp eller det såkaldte ‘skrivefængsel’, hvor eleverne kan lave afleveringer efter skole,« siger Martin Holbøll.

Værktøjet er det første af sin størrelse i verden. I andre lande er lignende systemer baseret på data fra et par hundrede elever, hvilket selvsagt gør dem langt mindre skudsikre. Nicolae-Bogdan Șaras speciale blev belønnet med karakteren 12.

Også i 2012 implementerede Macom et studenterprojekt i Lectio-systemet i form af et værktøj, der screener skriftlige opgaver for plagiering.

Fakta

• Værktøjet til forudsigelse af dropouts er baseret på Machine Learning – at programmere en computer eller et system til at lære ud fra data.
• Lectio er Danmarks mest besøgte site på trods af en snæver målgruppe. I gennemsnit logger hver gymnasieelev på sitet ti gange om dagen og besøger i samme ombæring ti forskellige sider.
• Lectio er et cloudbaseret system, der i princippet udkommer i en ny version hver dag. Det har især den fordel, at det er lettere for udviklerne at ændre algoritmerne i fx. dropout-værktøjet, når brugerne kommer med feedback. »Vi er altid i beta«, siger Martin Holbøll.
• Nicolae-Bogdan Sara fik karakteren 12 for sit speciale.

Fremtidens bæredygtige byer er ikke kun lig med grønne tage og små flodløb overalt. Fremtidens byer handler også om modstandskraft, eksempelvis mod ekstremregn’, oversvømmelser og sågar tsunamier.

Det sagde Regitze Marianne Hess, der er organisationschef for International Federation for Housing and Planning (IFHP) på Ingeniørens Urban Future-koference i dag, onsdag. IFHP har i godt 100 år har beskæftiget sig med omlægningen af verdens storbyer, så de bliver mere modstandsdygtige for fremtidens voldsomme vejr.

»Verdens storbyer skal i fremtiden indrettes på andre parametre, end hvad der blot er bæredygtigt. Det handler også om, at byerne kan klare ekstremt store udsving i vejr. Det er vigtigt, hvis bæredygtige bygninger, vandløb og lignende skal give mening,« forklarede Regitze Marianne Hess på konferencen.

Men ikke kun vejret skal tegne byplanlægningen nu og i fremtiden. Regitze Marianne Hess nævner også nogle af de enorme flygtningestrømme, som præger Nordafrika og Mellemøsten.

»Moderne storbyer skal også kunne håndtere pludselige, og uforudsete menneskestrømme. Hvis vi fremover skal vænne os til mere voldsomt vejr, der både giver oversvømmelse og men også tørke. Det dækker modstandsdygtighed også over,« sagde Regitze Marianne Hess.

Vand fylder meget

Rigtig mange danskere kan huske billeder af oversvømmede kældre og veje fra de senere års voldsomme skybrud. USA har blandt andre haft orkanen Sandy og områder i Mellemøsten og Asien tørrer ud.

Det har fået flere danske byer, herunder København, til at lægge klimaplaner for, hvordan man kan tilpasse bymiljøet efter, hvis man pludselig får voldsomme mængder vand ovenfra – eller at kloakker oversvømmer.Et af områderne ligger ved Skt. Kjelds Kvarteret i København. Her forklarer René Sommer Linsay, der er projektleder og arkitekt ved Københavns Kommune, at deres byfornyelse og oplægning også handler om at være modstandsdygtig.

»Vi er for eksempel ved at omdanne store områder, der tidligere bestod af asfalt, til grønne områder. Vi bliver blandt andet afhængige af et stort, grøn område, der kan opsamle enorme mængder vand, så får ikke får situationer lig dem, må så tilbage i 2010. Så grønne områder skal kunne modstå naturens kræfter,« fortalte René Sommer Linsay onsdag på Ingeniørens konference.

Katastrofer skal tackles klogere

Oftest skrider lokale, såvel som nationale ledere først til handling, når skaden er sket. I Danmark var det også først efter eksempelvis de massive regnskyl i København i 2010, at kommunen for alvor satte skub i klimaplaner for, hvordan byen modstår ekstremregn. Også nationale handlingsplaner for 50- og 100-årshændelser ligger nu på skrivebordet i det fleste kommuner.

Regitze Marianne Hess kan sagtens se de kæmpe udfordringer, som kommuner og lande står over for, når det handler om klimasikring:

»Men det kan ikke være rigtig, at vi skal se tsunamier lig dem i Asien, jordskælv i Mellemøsten og oversvømmelser i Danmark, før realiteterne slår igennem. Derfor må byplanlæggere, arkitekter og projektledere straks begynde at forholde sig til at byerne bliver modstandsdygtige,« fortalte Regitze Marianne Hess.

Du kan finde meget mere materiale fra Urban Future-konferencen under sektionen ’Events’ her på Ing.dk.

En lav gadelampe, der giver højeffektivt og æstetisk lys til fodgængere og cyklister på stier og i parker, løb af med årets Elforsk-pris på brancheforeningen Dansk Energi’s stort anlagte årsmøde i København onsdag.

Juryen lagde vægt på, at produktet er gennemtænkt i alle sammenhænge, og at der har været et tæt samarbejde med Louis Poulsen Lighting, hvilket igen har medført, at projektet har haft en kommerciel effekt, der kan give omsætning og arbejdspladser.

Samtidig kan lampen, der hedder Pullert, medvirke til at sænke det danske elforbrug på udendørsbelysning, fordi LED-teknologien halverer energiforbruget i forhold til traditionel belysning.

Bag udviklingen af den nye lampe står industriel designer Christian Flindt og lysfirmaet Louis Poulsen Lighting A/S. Sammen har de udviklet den lille gadelampe, der udnytter det lave strømforbrug ved LED og teknologiens mulighed for at skabe en asymmetrisk lysfordeling.

Christian Flindt forklarer, at en udendørs belysningsløsning først og fremmest skal give brugerne en god oplevelse, både i mørke timer, hvor lyset skal skabe stemning og tryghed, og i dagtimerne, hvor pullerten skal give et positivt bidrag til bymiljøet:

»Derfor satte jeg mig for at udvikle en pullert, der i praksis kan vise myndigheder, brugere og andre designere og producenter, at udendørs LED-belysning er den rigtige løsning’,« siger han i en pressemeddelelse.

Resultatet er en unik lysoplevelse med et effektforbrug på 14-15 Watt, hvilket er halvt så meget som en traditionel pullert uden LED-lys , og lysstrømmen ud af armaturet er ca. 1000 lumen.

Lampen er i første omgang udviklet til Kunsthal Brænderigården i Viborg, der skulle bruge en belysningsløsning til en nyanlagte have, hvor der var særlig skrappe krav til belysningsretning og –spredning.

Udviklingen er foregået i samarbejde med Viborg Kommune, det lokale elselskab og – som nævnt – lysproducenten Louis Poulsen, og en 1. generation af lampen blev produceret i 50 eksemplarer og sat op to steder i Viborg.

Ifølge Christian Flindt var tilbagemeldingen fra brugerne i Viborg var så positive, at Louis Poulsen besluttede at give pullerten en chance for at komme i masseproduktion.

For at kunne leve op til Louis Poulsens filosofi skulle pullerten justeres, så lysudsnittet blev designet på en måde, der giver en effektiv reflektor og samtidig en fin udtoning af lyset på pullerten selv i mørke timer. I dagslys var der brug for en modsat udtoning – fra mørk til lysere i ‘lysåbningen’.

Ved årsskiftet 2013/14 var udviklingen af pullerten nået så langt, at den egentlige produktmodning kunne gå i gang.

ELforsk er Dansk Energis forskningsordning for effektiv energianvendelse.

Ordningen har eksisteret i mere end 10 år og råder hvert år over ca. 25 mio. kr., som kommer fra elregningens såkaldte PSO-post. Med pengene støtter man forsknings- og udviklingsprojekter indenfor effektiv anvendelse af el i slutanvendelsen.

Tre projekter var nomineret til prisen. Vinderen får et diplom.

En boks i skyen eller slet og ret Skybox. Det er navnet på det amerikanske satellitfirma, som Google nu køber for en værdi af cirka 2,8 milliarder kroner sammen med firmaets 120 ansatte. Længe har der verseret rygter om, at Google vil sende flokke af minisatellitter op for at dække kloden med internet, og nu tyder det på, at rygterne kan være sande, skriver Wall Street Journal, der også var avisen, der bragte de første rygter til torvs.

Skybox har i hvert fald bevist, at de er unikke på deres område. Allerede i november sidste år sendte de en 110 kilogram satellit ved navn SkySat-1 op med et kamera om bord. Satellitten sendte nogle meget overbevisende videoer ned til Jorden, som var de første kommercielt tilgængelige high-resolution optagelser fra rummet. Klip på Youtube viser blandt andet skyskraberen Burj Khalifa, der kaster skygger over Dubai, mens man ser biler køre rundt og et fly passere på himlen. Samme kamera har også vist detaljerede billeder af opstanden i Kiev med røgskyer drivende hen over husene.

Gentagne nedrivninger af køreledninger er skyld i massive problemer på de svenske jernbaner for tiden, men nu har et af de svenske togselskaber forbedret sine pantografer, så antallet af skader forårsaget af tog kan mindskes, skriver Nyteknik.se.

Det er den største svenske godsoperatør, Green Cargo, der har indført to nye tiltag på sine tog. Først og fremmest har de udskiftet kulbanerne på togenes såkaldte pantografer, der sidder som en bøjle på toget og forbinder det til køreledningen. En lille ujævnhed på pantografens kulbaner kan give skader på køreledningerne og i værste fald rive dem ned.

»Den type kulbaner, der sidder på de pantografer, vi brugte, bliver meget slidt af frost på køreledningerne, så vi fik kortslutninger, der knækkede skinnerne, som satte sig fast i køreledningerne og kunne rive dem ned,« siger Martin Modéer, direktør i Green Cargo til Nyteknik.se.

Selskabets nye skinner på pantograferne er udviklet i samarbejde med et tysk selskab og den svenske Trafikstyrelse. Den er mere holdbar, lettere at reparere og er udstyret med sensorer, der skal registrere skader.

Derudover har selskabet installeret en såkaldt ADD-mekanisme, der automatisk sænker pantografen, hvis der opstår fejl.

I Danmark har DSB tilsvarende problemer på S-togsnettet. Her har man forsøgt at halvere problemet med et overvågningssystem. Pantografen overvåges af sensor- og laserteknologi, der opdager ujævnheder i pantografens kulbaner.

Den svenske trafikstyrelse har på samme måde et kamerasystem, der alarmerer en operatør, når der er problemer med pantografen på et af deres tog. De opgraderede pantografer på Green Cargos tog har betydet, at selskabet har fået væsentligt færre af den type henvendelser.

»Fra oktober 2011 til marts 2012 fik vi 48 alarmer fra Trafikstyrelsens overvågningskameraer, fordi de indikerede beskadigede kulbaneskinner. I samme periode fra 2012 til 2013 fik vi kun fire. Der havde vi i princippet de nye skinner på alle vores tog,« siger Martin Modéer til Nyteknik.se.

Flere andre svenske selskaber ventes at følge Green Cargos eksempel, men det nedbringer ikke nødvendigvis antallet af nedrevne køreledninger. Over for Nyteknik.se spår Martin Modéer, at antallet af nedrevne køreledninger vil stige på grund af generel slitage på køreledningerne.