Monthly Archives: June 2014

Al Gore nægter at kalde Snowden forræder

June 11, 2014 by admin · Leave a comment

Den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Al Gore nægter at kalde den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden for en forræder for at have lækket tusindvis af hemmelige dokumenter til journalister. Det skriver TechCrunch

Den tidligere vicepræsident udtalte på en konference, direkte adspurgt om Snowden er en forræder, at »han helt klart havde overtrådt loven«… Men…

»Overtrædelser af USA’s forfatning er mere seriøst, end de forbrydelser, som han begik«, lød det fra Al Gore.

Regeringsmedlemmer kalder Snowden agent

Ifølge TechCrunch er det vægtige udtalelser, der kommer fra Gore – både at han nægter at kalde Snowden en forræder, men også at han mener, at NSA har overtrådt forfatningen.

Al Gore mener, at Snowden har udøvet en vigtig service, selvom medlemmer af den amerikanske regering forsøger at tegne et billede af Snowden, ikke bare som en forræder, men som en agent for en udenlandsk magt.

Lækkede uden indblanding

Den nye leder af NSA, Admiral Michael Rogers, udtaler dog, at Snowden nok ikke er en udenlandsk spion, men hans udtalelse kommer efter en parade af insinuationer. Al Gores kommentarer, som kom efter admiralens, understreger, hvad Snowdens supportere har argumenteret for i et år: At han lækkede uden indblanding, og at lækkende har været produktive på et nationalt niveau.

Se videoen her:

Posted in computer.

Vodafone afslører omfanget af aflytning

June 11, 2014 by admin · Leave a comment

Verdens næststørste mobilteleselskab – efter China Mobile Inc., Vodafone, afslører i en rapport, at statslige agenturer i mange lande har direkte adgang til den globale operatørs netværk i de lande, de opererer, hvilket giver staterne mulighed for at lytte til samtaler, med få eller ingen formelle efterspørgselsprocedurer. Det skriver Wall Street Journal.

Afsløringen er sket i en rapport, som blev offentliggjort fredag, og den er en af de mest omfattende undersøgelser indtil videre, angående statslig adgang til telefonsamtaler og data, som bevæger sig gennem de globale telenetværk.

Rapporten giver nye detaljer om hundredtusindvis af forespørgsler på aflytninger og brugerdata på Vodafones globale net, og den viser i generelle termer de procedurer, som staterne bruger når de forespørger information.

Efterretningstjenester har direkte adgang til netværket

Vodafones overblik dækker 29 lande. Og deres rapport er med til at tegne et mere komplet billede af, hvordan telefonselskaber samarbejder med efterretningstjenester jorden rundt.

Flere selskaber, inkluderende de amerikanske AT&T Inc. og Verizon Communications Inc. har de seneste måneder, sammen med en række amerikanske teknologivirksomheder afsløret information om efterretningseftersørgsler, for at få begrænset konsekvenserne af Edward Snowdens NSA-afsløringer.

Det Londonbaserede Vodafone fortæller i rapporten, at regeringerne i seks lande har direkte adgang til netværket, så samtaler kan aflyttes og optages af statslige enheder. De fortæller, at nogle stater også har kapacitet til at spore, hvor en mobilbruger befinder sig, og i nogle tilfælde behøver regeringen ikke forespørge data, for at få adgang til den, de kan i stedet tage den direkte fra Vodefones infrastruktur. Vodafone vil ikke afsløre landene af frygt for sanktioner.

Stater skal øge gennemsigtigheden

Rapporten kan ifølge Wall Street Journal fungere som en modvægt til de europæiske regeringers beskyldninger om, at teleselskaberne er for villige til at samarbejde med den amerikanske regering. Beskyldninger som fulgte i kølvandet på Snowdens afsløringer.

Bilag i rapporten viser de enkelte landes lovgivninger. Blandt andet en, som blev vedtaget i Frankrig sidste år, som giver regeringens efterforskere liv til at få et bredt udvalg af brugeroplysninger fra teleselskaber uden en dommerkendelse.

»I vores perspektiv, er det staterne – ikke kommunikationsoperatører – som er nødt til at øge gennemsigtigheden«, skriver Vodafone i rapporten

Posted in computer.

Bredt flertal vedtager udskældt lov om Center for Cybersikkerhed

June 11, 2014 by admin · Leave a comment

Folketinget Vedtog i dag lov om Center for Cybersikkerhed. Loven danner et samlet lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed, herunder at styrke centerets muligheder for at undersøge og forebygge cyber­angreb mod Danmark samt at regulere centerets behandling af person­oplysninger. Center for Cybersikkerhed (CFCS) hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Lovforslaget har opbakning fra et bredt flertal af Folketingets partier bestående af SF, Socialdemokraterne, de Radikale, de Konservative, Venstre og DF. Men forslaget, der er fremsat af forsvarsminister Nicolai Wammen (S), har også mødt og møder stadig modstand.

Læs også: Dronningens Trojanske Cybergarde

Kritikken er særligt gået på, at CFCS, der ligger under FE i sikkerhedens navn, får til opgave at holde øje med kommunikationen til og fra myndigheder og virksomheder, der er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner – såfremt myndighederne og virksomhederne altså ønsker at dele data med CFCS. Og netop fordi CFCS hører under FE, gælder persondataloven, som har til formål at beskytte borgernes persondata, i udgangspunktet ikke.

Det har fået flere organisationer i forbindelse med høringsprocessen til lovforslaget til at hejse det røde privacy-flag. Ikke alene i forhold til, at CFCS’s virke i udgangspunktet ikke er omfattet af persondataloven, men også i forhold til, at data om danskere, der kommunikerer med myndighederne, vil kunne havne hos FE’s samarbejdspartnere – også uden for Danmark.

Læs også: Jens Rohde går imod Venstre-støttet lov om Center for Cybersikkerhed

Imødegåelse af kritik

Af kommentarerne fra Forsvarsministeriet til høringssvarene bliver flere af kritikpunkterne fra de høringsberettigede forsøgt imødegået – også i form af ændringer af lovforslaget.

I forhold til kritikpunktet af, at CFCS under FE ikke er omfattet af persondataloven, hedder det i kommentaren fra Forsvarsministeriet, ‘at persondatalovens principper for, hvornår der må ske behandling af personoplysninger, i vidt omfang skal gælde for Center for Cybersikkerhed.’

Desuden bemærker Forsvarsministeriet, at ministeriet vil udstede kommende retningslinjer, som vil indebære, at pakkedata udelukkende kan videregives til politiet, og at trafikdata kun kan videregives til andre (herunder udenlandske) netsikkerhedstjenester, hvis det er nødvendigt for udførelsen af netsikkerhedstjenestens opgaver.

Pakkedata er populært sagt indholdet af datapakker, eksempelvis indholdet af en e-mail, mens trafikdata er data, der bruges til at sende pakkedata fra a til b. Eksempelvis oplysninger om IP-adresserne på de mailservere, som en e-mail er sendt via. Den konkrete sondring i lovteksten lyder:

Pakkedata: Indholdet af kommunikation, der transmitteres gennem digitale netværk eller tjenester.

Trafikdata: Data, som behandles med henblik på at transmittere pakkedata.

Ikke godt nok

Men ministeriets formaninger i forbindelse med høringen er langtfra nok, mener Birgitte Kofod Olsen. Hun er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, der har været blandt de høringsberettigede.

Og hun hæfter sig blandt andet ved formuleringen ‘sikkerhedshændelse’, som bliver brugt som betegnelse for, hvad CFCS har til opgave at opdage og imødegå. En sikkerhedshændelse er i lovforslaget beskrevet som ‘en hændelse, der negativt påvirker eller vurderes at ville kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale tjenester.’

Den formulering kan bruges i for mange sammenhænge, mener Birgitte Kofod Olsen.

»De store problemer i lovforslaget er, at efterretningstjenesten nu kan gå ind og løse civile opgaver i Danmark, når det, der er på spil, er en sikkerhedshændelse. Og det er et meget bredere begreb end et cyberangreb. Og så dækker lovforslaget også langt bredere end samfundskritisk infrastruktur. Ordlyden er nu ‘samfundsvigtige funktioner’,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Betegnelsen kritisk infrastruktur er tidligere blevet brugt om de organisationer, der skal kunne kobles op til den statslige varslingstjeneste GovCert, som så kan analysere organisationernes ind- og udgående kommunikation.

Forsvarsministeriet har begrundet udvidelsen af begrebet til at omfatte samfundsvigtige funktioner med, at det med den nuværende afgrænsning i vidt omfang ikke er muligt at tilslutte virksomheder, der f.eks. leverer livsvigtige medicinalprodukter, fremstiller vigtige komponenter til forsvaret eller varetager drift af offentlige myndigheders administrative it-systemer, eller som på grund af samfundsvigtige forskningsaktiviteter er særligt udsatte for cyberangreb.

Kritik: Strider mod demokratiske værdier

»Det er en stor civil opgave, der nu bliver lagt ind under Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det strider simpelthen imod værdier og principper i et demokratisk samfund, at man lader en lukket tjeneste overtage disse funktioner. Det strider mod almindelige retssikkerhedsgarantier og borgerbeskyttelse,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Der er jo lagt op til, at det kun er trafikdata, der kan videregives fra CFCS til den øvrige efterretningstjeneste, mens pakkedata kun videregives til politiet, så hvad er problemet?

»Ja, men alt kan jo videregives til Forsvarets Efterretningstjeneste. Når det er inden for samme myndighed, kan data flyde fra Center for Cybersikkerhed og til den bagvedliggende efterretningstjeneste. Det er der ikke nogen regulering af. De siger, der vil komme administrativ regulering af det dataflow. Men som det er i dag, så tilhører det samme myndighed, og så kan de gøre med de data, hvad de vil – så længe det ligger inden for formålet,« siger Birgitte Kofod Olsen og fortsætter:

»Det, de indfører med det her, er masseovervågning. Man er nødt til at se på det som masseovervågning i Danmark både på trafik og indhold. Og er det i orden, når man giver så vide magtbeføjelser til en lukket tjeneste? Det mener vi ikke. Det må ud at ligge i den åbne del af forvaltningen.«

Du mener ikke, I er blevet imødegået på nogen af jeres kritikpunkter i forbindelse med høringen?

»Jo, men det er småting. Det er noget med videregivelse af data til andre tjenester. Men de store anstødssten, der har været, som har radikal betydning for vores demokrati, er der ikke sket noget ved.«

Kritik: Demokratisk underskud

En anden kritiker af lovforslaget, som det ligger nu, er it-advokat Henrik Mansfeldt Witt, der i slutningen af maj gav udtryk for sin utilfredshed med forslaget i en kronik i Politiken. Kritik har han ikke lagt på hylden siden da. Over for Version2 karakteriserer han det nuværende lovarbejde på følgende måde:

»Jeg kalder det et demokratisk underskud og en manglende respekt for privatlivet.«

Henrik Mansfeldt Witt mener, hovedproblemet med lovforslaget er, at selve lovteksten er for upræcis. Som et af eksemplerne nævner han paragraf 3, hvoraf det fremgår, at virksomheder, der er beskæftiget med samfundsvigtige funktioner, efter anmodning kan blive tilsluttet CFCS’s netsikkerhedstjeneste, så ind- og udgående data fra virksomheden kan blive analyseret af CFCS i sikkerhedsøjemed.

»Hvis anmodning? Vi må forvente, når vi laver lovgivning i landet, at det er klart og tydeligt, så vi ikke skal læse noget andet. Derudover, hvad er samfundsvigtigt, og hvem bestemmer det?«

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der er tale om en frivillig ordning for virksomhederne, men den slags skal kunne læses i selve lovteksten, mener Henrik Mansfeldt Witt.

»Hvorfor sjuske? Det vil koste så lidt at lave loven, så der står det, der skal gælde. Min pointe er: Så skriv det dog. Det kan da ikke koste særligt meget.«

Erhvervsorganisation: Positivt med fokus på sikkerhed, men …

Hos erhvervsorganisation Dansk Erhverv kalder chefkonsulent Janus Sandsgaard det for positivt, at der er et aktuelt fokus på it-sikkerhed i Danmark, og at CFCS nu bliver reguleret ved lov. Men han kunne godt have tænkt sig en mere principiel diskussion af, i hvilket regi CFCS skulle ligge – og altså ikke nødvendigvis under FE.

»Man lytter i sagens natur inden for rammerne af høringen, og her er præmissen, at opgaven for længst er flyttet til Forsvarets Efterretningstjeneste. Vi kunne godt have tænkt os en mere principiel debat om it-sikkerhed i Danmark, da man startede med at sætte stregerne på kortet.«

Han mener desuden, det er vigtigt, at der er en høj grad af tillid til den myndighed, der sidder med opgaven for en væsentlig del af cybersikkerheden i Danmark.

»Der ligger nogle indbyggede udfordringer i, at arbejdet med at sikre civil infrastruktur er placeret i regi af Forsvarets Efterretningstjeneste – som nok kommer til at arbejde en del mere med åbenhed og kommunikation,« siger Janus Sandsgaard og tilføjer:

»Nu må vi se, hvordan det i praksis kommer til at fungere, og så må der evalueres på det.«

DI: Vi er tilfredse nu

Der er dog også flere, der var kritiske i forhold til det oprindelige lovforslag for Center for Cybersikkerhed, men som nu er anderledes positivt stemte. En af dem er DI, hvor branchedirektør Adam Lebech i en e-mail til Version2 skriver:

»Vi har gennemgået indholdet af det nye forslag punkt for punkt og vurderet, at DI-anbefalinger fra vores høringssvar er blevet imødekommet på en række centrale områder. På den baggrund vil vi gerne kvittere for, at der er lyttet til kritikken, og vi kan ligesom flertallet bag den politiske aftale bakke op om forslaget.«

En anden, som var kritisk over for et tidligere lovforslag, men som bakker op om forslaget, som det ligger nu, er Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen.

»Vi er tilfredse med de indrømmelser, vi har fået. Vi havde jo flere krav, før vi kunne gå med. Det ene var, der skulle være en fasttømret datamur mellem centeret og FE. Samtidig skulle vi have en garanti for, at der ikke foregik en udveksling af informationer fra datacenteret til udenlandske efterretningstjenester. Den garanti er vi tilfredse med,« siger han og fortsætter:

»Sidst, men ikke mindst var der også forskellige evalueringsfrister og så videre, der skulle køres ind, således at vi løbende kan evaluere, hvis der er behov for at lave noget om i det.«

Michael Aastrup Jensen fortæller, at han i forbindelse med evalueringsfasen nøje vil holde øje med, at der som følge af loven ikke sker indgreb i den personlige frihed.

»Og jeg vil vædde med, der vil være 200 på Version2′s debatforum, som synes, det allerede vil være et indgreb i den personlige frihed, men vi vil stadig følge det nøje,« siger han med noget, der over telefonforbindelsen godt kunne lyde som et grin.

Posted in computer.

Test: To mobiler fra HTC med prisen i bund og brugbarheden i top

June 11, 2014 by admin · Leave a comment


Specs

HTC Desire 610

Vægt: 143,5 gram

Skærm: 4,7 tommer

Hukommelse: 8 GB indbygget (kan udvides med SD-kort)

RAM: 1 GB

Kamera: 8 MP, 3264 x 2448

Batteritid (Standby): 650 timer

Batteritid (Tale): 16 timer

HTC Desire 816

Vægt: 165 gram

Skærm: 5,5 tommer

Hukommelse: 8 GB indbygget (kan udvides med SD-kort)

RAM: 1,5 GB

Kamera: 13 MP, 4160 x 3120

Batteritid (Standby): 737 timer

Batteritid (Tale): 21 timer

Kilde: www.gsmarena.com/


HTC er kommet med to nye bud på en telefon, der kan det hele, uden at man skal betale en mindre bondegård for det.

De to nye telefoner hedder HTC Desire 610 og 816, og det er uden tvivl et par gode bud fra HTC, som nu har en telefon i samtlige prisklasser.

Tidligere på året kom flagskibstelefonen HTC One (M8) efterfulgt af One Max, en phablet-telefon på 5,9 tommer, og snart kommer der også en HTC One Mini 2, som går efter designglade folk, som ikke har brug for en telefon med en stor skærm.

HTC One (M8) har vi tidligere haft i hænderne, og vi elskede, hvad vi så. Læs hele anmeldelsen her.

Et par mangler
Begge Desire-modellerne har mangler – specielt 610′eren – men det er, hvad man kan forvente, når man køber en telefon til en lavere pris end flagskibstelefonerne.

Da jeg fik telefonerne i hånden for første gang, havde jeg aldrig før prøvet Android-styresystemet. Det meste var ret intuitivt, men der var et par enkelte gange, hvor jeg måtte ty til internettets uendelige leksikon for at finde vej rundt i styresystemet.

Det er min opfattelse, at de fleste kan mestre både 816′eren og 610′eren forholdsvis hurtigt, selv hvis man, som jeg selv, ikke har kendskab til Android. Og hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, er det altid en god idé at bruge Google som en hjælpende hånd.

Begge telefoner foventes at komme på det danske marked i løbet af juni.



Her ses den omtalte skrøbelige “flap,” der beskytter HTC Desire 610′s SIM- og SD-port. På billedet ses også den fedtfingersamlende bagside. Foto: Jonathan Strange Kjeldsen


Et simpelt og flot design – men dårligt valg af materialer
Designet på de to telefoner er meget minimalistisk udført, og de er begge lavet i plastic med et mat look på forsiden og et skinnende på bagsiden.

Både 610′eren og 816′eren fås i mange forskellige farver, men HTC vælger kun at sælge to forskellige farver per telefon i Danmark.

Ifølge dem selv på grund af efterspørgslen.

Telefonernes matte forside fungerer rigtig godt, men den glatte bagside er ikke helt optimal. Bagsiden på telefonerne samler nemligt meget hurtigt fedtede aftryk fra fingre og hænder og bliver derfor hurtigt klam at røre ved.

Ens hånd laver hurtigt kondensvand på plasticcen, hvilket får den til at se endnu mere beskidt og fedtet ud.

Valget af den skinnende plastic på bagsiden er tiltænkt for fange de yngre købere. Det er samme type skinnende plastic, som sidder på bagsiden af Apples iPhone 5C, og det er nok næppe nogen tilfældighed.

At begge telefoner er lavet af plastic betyder selvfølgelig, at de ikke er så robuste som andre telefoner. Til gengæld vejer de ikke nær så meget.

Jeg er personligt meget bekymret for holdbarheden af den flap, der bekytter telefonernes SIM- og SD-kort. Flappen er lavet af noget meget tyndt plastic, og den føles meget skrøbelig.

Det skal dog siges, at 816′eren alt i alt føles en del mere robust end 610′eren.

610′eren ligger rigtigt godt i hånden og har, synes jeg, en rigtigt god størrelse. På trods af at jeg har en god herrehånd, ligger 816′eren bare ikke særligt godt i hånden, og jeg synes personligt, at den er lige en tand for stor. Men det er jo en smagssag.


816 kører som smurt, mens 610 har problemer
HTC Desire 610 er egentlig en OK telefon, specielt hvis man tager prisen i betragtning. Den er fin til at køre knap så krævende apps, som Facebook, Evernote eller Gmail, men så snart en app eller et spil bliver en smule mere krævende, får telefonen problemer.

Hver gang man trykker på skærmen, er der cirka et sekunds forsinkelse, inden den reagerer. Dette er absolut ikke acceptabelt, hvis man forventer at bruge telefonen til spil og mere krævende apps. Desuden er der, uanset hvilken app man åbner, igen cirka et sekunds forsinkelse, inden app’en åbner.

HTC Desire 816 kører en del mere flydende. Der er – modsat 610′eren – ingen forsinkelse, hverken når man åbner en app eller er inde i krævende apps. Dette gør, at det i det hele taget er en bedre oplevelse at bruge 816′eren, end det er at bruge 610′eren.

Begge telefoner har en opstartstid på cirka 10 sekunder.



Billedet til venstre er taget med HTC Desire 816′s kamera. Billedet til højre er tager med HTC Desire 610′s kamera.


Flotte billeder og gode ekstra funktioner
De to telefoner har tre kamerafunktioner: Kamera, video og “Selfie.”

Kamerafunktionen fungerer okay på 610′eren, men billedekvaliteten er ikke noget at råbe hurra for. Farverne på billeder taget med 610′eren er meget kolde og ser lidt dystre ud.

Det skal også siges, at autofokussen ikke er helt optimal. Den fokuserer ikke altid, hvor den skal, og måden man fokuserer på er også en smule klodset.

Kamerafunktionen er en smule bedre på 816′eren. Her er billedkvaliteten en del højere end på 610′eren. Billedet er meget skarpere, og farverne virker også både klarere og varmere.

Med hensyn til autofokusen, er den lige så klodset på 816′eren som på 610′eren. Det skal dog siges, at autofokusen er meget hurtigere til at stille skarpt på 816′eren, end den er på 610′eren.

Videofunktionen fungerer ligeledes OK på 610′eren, men billedkvaliteten er, igen, ikke noget at råbe hurra for.

Videofunktionen på 610′eren er ikke særligt god til hurtige bevægelser, så man skal holde telefonen meget stille, for at opnå et resultat, der er værd at se på.

Videofunktionen på 816′eren er igen en tand bedre end på 610′eren. Billedkvaliteten er højere, og farverne er klarere og mere naturtro. Man behøver heller ikke at holde 816′eren nær så stille for at opnå et billede, der er værd at se på.

Af en eller anden grund virker autofokussen på begge telefoner bedre i videofunktionen end i kamerafunktionen.



HTC Desire 816 spiller House of Cards på Netflix helt fantastisk.


Til de “selfie-glade” har HTC også indbygget en selfie-funktion i telefonerne. Her kan man både rette på ens ansigtsform, få huden til at se renere ud, rette røde øjne og meget mere.

Alle funktionerne er egentlig meget gode, men kameraet kan nogle gange have svært ved at genkende ansigter, hvilket lidt er et problem, fordi den skal kunne se, at der er et ansigt på skærmen, før man kan bruge alle de førnævnte værktøjer.

En af grundene til, at 816′erens billede ser flottere ud end 610′erens, er at den har en højere skærmopløsning. HTC Desire 816 har en skærmopløsning på 720 x 1080 pixels, også kaldet fuld HD, hvor dens lillebror, HTC Desire 610, kun har en opløsning på 540 x 960 pixels.

HTC Desire 610

Plus:

  • God størrelse

  • God skærm

  • Generelt god software

  • Okay kamera med gode features

  • Billig

Minus:

  • Langsom

  • Skrøbelig og lavet af plastic

  • Ikke god til spil og krævende apps

  • Knap så god lyd

Karakter:


Priser fra EDBpriser

HTC Desire 816

Plus:

  • God størrelse til at se film på

  • God skærm

  • Generelt god software

  • Helt igennem acceptabel lyd

  • Forholdsvis billig

Minus:

  • Lavet af plastic

  • For stor til dagligdags brug

Karakter:


Priser fra EDBpriser


Skærm der er lavet til underholdning
HTC Desire 816′s skærm er 5,5 tommer stor og meget klar, hvilket gør den ideel til at se film og lignende på. Højttalerne er placeret strategisk i toppen og bunden af telefonen, hvilket giver en flot stereoeffekt, når man holder telefonen vandret.

Telefonen har stereohøjtalere og giver en imponerende lyd. Der er dog det problem, at hvis man skruer lydstyrken op på 100 procent, skratter højtalerne en del. Dette kan dog undgås ved at skrue ned til næsthøjeste lydstyrke.

HTC Desire 610′s skærm er også OK til at se film på, men den har ikke helt så flotte farver som 816′eren. Samtidig har den heller ikke den enormt store skærm, som ellers gør 816′eren så god at se film på.

Højttalerne sidder på samme måde på 610′eren, som den gør på 816′eren, men højttalerne er ikke lige så god kvalitet.


Konklusion
HTC Desire 610 er egentlig en meget god telefon til prisen.

Den har nogle mangler, men den fungerer rigtigt godt til basisbrug. Man skal købe sig en HTC Desire 610, hvis man ikke spiller spil eller bruger krævende apps, men derimod bare bruger den til at ringe, sende sms, gå på Facebook, surfe på nettet og lignende aktiviteter. Til dette formål er telefonen rigtig god, og så er prisen i den gode ende af skalaen.

HTC Desire 816 er en rigtig, rigtig god telefon. Den kan alt det, den skal, og så lidt mere til. Den kører alle apps og spil upåklageligt, og den vil for mange være en telefon, som løser langt de fleste krav for mange.

Ønsker man helt perfekt lyd, en smuk skærm og et design- og materialevalg på et højere niveau, skal du oftest op og give 1.000-1.500 kroner mere for en telefon.

Man skal købe sig en HTC Desire 816, hvis man skal bruge en telefon, der kan det hele, men man ikke vil ruineres på grund af dette ønske. Og hvis man i øvrigt ikke har noget imod en enormt stor telefon.

Læs også:

Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet

Posted in computer.

Test: To mobiler fra HTC med prisen i bund og brugbarheden i top

June 11, 2014 by admin · Leave a comment


Specs

HTC Desire 610

Vægt: 143,5 gram

Skærm: 4,7 tommer

Hukommelse: 8 GB indbygget (kan udvides med SD-kort)

RAM: 1 GB

Kamera: 8 MP, 3264 x 2448

Batteritid (Standby): 650 timer

Batteritid (Tale): 16 timer

HTC Desire 816

Vægt: 165 gram

Skærm: 5,5 tommer

Hukommelse: 8 GB indbygget (kan udvides med SD-kort)

RAM: 1,5 GB

Kamera: 13 MP, 4160 x 3120

Batteritid (Standby): 737 timer

Batteritid (Tale): 21 timer

Kilde: www.gsmarena.com/


HTC er kommet med to nye bud på en telefon, der kan det hele, uden at man skal betale en mindre bondegård for det.

De to nye telefoner hedder HTC Desire 610 og 816, og det er uden tvivl et par gode bud fra HTC, som nu har en telefon i samtlige prisklasser.

Tidligere på året kom flagskibstelefonen HTC One (M8) efterfulgt af One Max, en phablet-telefon på 5,9 tommer, og snart kommer der også en HTC One Mini 2, som går efter designglade folk, som ikke har brug for en telefon med en stor skærm.

HTC One (M8) har vi tidligere haft i hænderne, og vi elskede, hvad vi så. Læs hele anmeldelsen her.

Et par mangler
Begge Desire-modellerne har mangler – specielt 610′eren – men det er, hvad man kan forvente, når man køber en telefon til en lavere pris end flagskibstelefonerne.

Da jeg fik telefonerne i hånden for første gang, havde jeg aldrig før prøvet Android-styresystemet. Det meste var ret intuitivt, men der var et par enkelte gange, hvor jeg måtte ty til internettets uendelige leksikon for at finde vej rundt i styresystemet.

Det er min opfattelse, at de fleste kan mestre både 816′eren og 610′eren forholdsvis hurtigt, selv hvis man, som jeg selv, ikke har kendskab til Android. Og hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, er det altid en god idé at bruge Google som en hjælpende hånd.

Begge telefoner foventes at komme på det danske marked i løbet af juni.



Her ses den omtalte skrøbelige “flap,” der beskytter HTC Desire 610′s SIM- og SD-port. På billedet ses også den fedtfingersamlende bagside. Foto: Jonathan Strange Kjeldsen


Et simpelt og flot design – men dårligt valg af materialer
Designet på de to telefoner er meget minimalistisk udført, og de er begge lavet i plastic med et mat look på forsiden og et skinnende på bagsiden.

Både 610′eren og 816′eren fås i mange forskellige farver, men HTC vælger kun at sælge to forskellige farver per telefon i Danmark.

Ifølge dem selv på grund af efterspørgslen.

Telefonernes matte forside fungerer rigtig godt, men den glatte bagside er ikke helt optimal. Bagsiden på telefonerne samler nemligt meget hurtigt fedtede aftryk fra fingre og hænder og bliver derfor hurtigt klam at røre ved.

Ens hånd laver hurtigt kondensvand på plasticcen, hvilket får den til at se endnu mere beskidt og fedtet ud.

Valget af den skinnende plastic på bagsiden er tiltænkt for fange de yngre købere. Det er samme type skinnende plastic, som sidder på bagsiden af Apples iPhone 5C, og det er nok næppe nogen tilfældighed.

At begge telefoner er lavet af plastic betyder selvfølgelig, at de ikke er så robuste som andre telefoner. Til gengæld vejer de ikke nær så meget.

Jeg er personligt meget bekymret for holdbarheden af den flap, der bekytter telefonernes SIM- og SD-kort. Flappen er lavet af noget meget tyndt plastic, og den føles meget skrøbelig.

Det skal dog siges, at 816′eren alt i alt føles en del mere robust end 610′eren.

610′eren ligger rigtigt godt i hånden og har, synes jeg, en rigtigt god størrelse. På trods af at jeg har en god herrehånd, ligger 816′eren bare ikke særligt godt i hånden, og jeg synes personligt, at den er lige en tand for stor. Men det er jo en smagssag.


816 kører som smurt, mens 610 har problemer
HTC Desire 610 er egentlig en OK telefon, specielt hvis man tager prisen i betragtning. Den er fin til at køre knap så krævende apps, som Facebook, Evernote eller Gmail, men så snart en app eller et spil bliver en smule mere krævende, får telefonen problemer.

Hver gang man trykker på skærmen, er der cirka et sekunds forsinkelse, inden den reagerer. Dette er absolut ikke acceptabelt, hvis man forventer at bruge telefonen til spil og mere krævende apps. Desuden er der, uanset hvilken app man åbner, igen cirka et sekunds forsinkelse, inden app’en åbner.

HTC Desire 816 kører en del mere flydende. Der er – modsat 610′eren – ingen forsinkelse, hverken når man åbner en app eller er inde i krævende apps. Dette gør, at det i det hele taget er en bedre oplevelse at bruge 816′eren, end det er at bruge 610′eren.

Begge telefoner har en opstartstid på cirka 10 sekunder.



Billedet til venstre er taget med HTC Desire 816′s kamera. Billedet til højre er tager med HTC Desire 610′s kamera.


Flotte billeder og gode ekstra funktioner
De to telefoner har tre kamerafunktioner: Kamera, video og “Selfie.”

Kamerafunktionen fungerer okay på 610′eren, men billedekvaliteten er ikke noget at råbe hurra for. Farverne på billeder taget med 610′eren er meget kolde og ser lidt dystre ud.

Det skal også siges, at autofokussen ikke er helt optimal. Den fokuserer ikke altid, hvor den skal, og måden man fokuserer på er også en smule klodset.

Kamerafunktionen er en smule bedre på 816′eren. Her er billedkvaliteten en del højere end på 610′eren. Billedet er meget skarpere, og farverne virker også både klarere og varmere.

Med hensyn til autofokusen, er den lige så klodset på 816′eren som på 610′eren. Det skal dog siges, at autofokusen er meget hurtigere til at stille skarpt på 816′eren, end den er på 610′eren.

Videofunktionen fungerer ligeledes OK på 610′eren, men billedkvaliteten er, igen, ikke noget at råbe hurra for.

Videofunktionen på 610′eren er ikke særligt god til hurtige bevægelser, så man skal holde telefonen meget stille, for at opnå et resultat, der er værd at se på.

Videofunktionen på 816′eren er igen en tand bedre end på 610′eren. Billedkvaliteten er højere, og farverne er klarere og mere naturtro. Man behøver heller ikke at holde 816′eren nær så stille for at opnå et billede, der er værd at se på.

Af en eller anden grund virker autofokussen på begge telefoner bedre i videofunktionen end i kamerafunktionen.



HTC Desire 816 spiller House of Cards på Netflix helt fantastisk.


Til de “selfie-glade” har HTC også indbygget en selfie-funktion i telefonerne. Her kan man både rette på ens ansigtsform, få huden til at se renere ud, rette røde øjne og meget mere.

Alle funktionerne er egentlig meget gode, men kameraet kan nogle gange have svært ved at genkende ansigter, hvilket lidt er et problem, fordi den skal kunne se, at der er et ansigt på skærmen, før man kan bruge alle de førnævnte værktøjer.

En af grundene til, at 816′erens billede ser flottere ud end 610′erens, er at den har en højere skærmopløsning. HTC Desire 816 har en skærmopløsning på 720 x 1080 pixels, også kaldet fuld HD, hvor dens lillebror, HTC Desire 610, kun har en opløsning på 540 x 960 pixels.

HTC Desire 610

Plus:

  • God størrelse

  • God skærm

  • Generelt god software

  • Okay kamera med gode features

  • Billig

Minus:

  • Langsom

  • Skrøbelig og lavet af plastic

  • Ikke god til spil og krævende apps

  • Knap så god lyd

Karakter:


Priser fra EDBpriser

HTC Desire 816

Plus:

  • God størrelse til at se film på

  • God skærm

  • Generelt god software

  • Helt igennem acceptabel lyd

  • Forholdsvis billig

Minus:

  • Lavet af plastic

  • For stor til dagligdags brug

Karakter:


Priser fra EDBpriser


Skærm der er lavet til underholdning
HTC Desire 816′s skærm er 5,5 tommer stor og meget klar, hvilket gør den ideel til at se film og lignende på. Højttalerne er placeret strategisk i toppen og bunden af telefonen, hvilket giver en flot stereoeffekt, når man holder telefonen vandret.

Telefonen har stereohøjtalere og giver en imponerende lyd. Der er dog det problem, at hvis man skruer lydstyrken op på 100 procent, skratter højtalerne en del. Dette kan dog undgås ved at skrue ned til næsthøjeste lydstyrke.

HTC Desire 610′s skærm er også OK til at se film på, men den har ikke helt så flotte farver som 816′eren. Samtidig har den heller ikke den enormt store skærm, som ellers gør 816′eren så god at se film på.

Højttalerne sidder på samme måde på 610′eren, som den gør på 816′eren, men højttalerne er ikke lige så god kvalitet.


Konklusion
HTC Desire 610 er egentlig en meget god telefon til prisen.

Den har nogle mangler, men den fungerer rigtigt godt til basisbrug. Man skal købe sig en HTC Desire 610, hvis man ikke spiller spil eller bruger krævende apps, men derimod bare bruger den til at ringe, sende sms, gå på Facebook, surfe på nettet og lignende aktiviteter. Til dette formål er telefonen rigtig god, og så er prisen i den gode ende af skalaen.

HTC Desire 816 er en rigtig, rigtig god telefon. Den kan alt det, den skal, og så lidt mere til. Den kører alle apps og spil upåklageligt, og den vil for mange være en telefon, som løser langt de fleste krav for mange.

Ønsker man helt perfekt lyd, en smuk skærm og et design- og materialevalg på et højere niveau, skal du oftest op og give 1.000-1.500 kroner mere for en telefon.

Man skal købe sig en HTC Desire 816, hvis man skal bruge en telefon, der kan det hele, men man ikke vil ruineres på grund af dette ønske. Og hvis man i øvrigt ikke har noget imod en enormt stor telefon.

Læs også:

Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet

Posted in computer.

9 programmerings-funktioner som Apple har kopieret – her har Apple fået ideerne

June 11, 2014 by admin · Leave a comment

Udledte datatyper – stammer fra funktionelle programmerings-sprog

For programmører kan det være nyttigt i jagten på at finde bugs tidligt i processen, hvis man sørger for, at variabler er låst fast til bestemte data-typer.

Compileren tjekker nemlig data-typerne, og derved er det stor chance for, at bugs og lignende bliver opdaget.

I moderne programmering er der ingen, der gider sidde og specificere datatyper til hver eneste variabel, så de bedste compilere er begyndt at udlede typer selv.

Denne funktion blev først iværksat i funktionelle sprog som ML, men findes nu også i blandt andet Haskell, Scala og Opa samt i Microsofts Version 3.0 af .Net.

Og nu også i Swift.

Læs også: Apples nye superteknologi til apps: Derfor deler Swift vandene.

Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.

Posted in computer.

9 programmerings-funktioner som Apple har kopieret – her har Apple fået ideerne

June 11, 2014 by admin · Leave a comment

Udledte datatyper – stammer fra funktionelle programmerings-sprog

For programmører kan det være nyttigt i jagten på at finde bugs tidligt i processen, hvis man sørger for, at variabler er låst fast til bestemte data-typer.

Compileren tjekker nemlig data-typerne, og derved er det stor chance for, at bugs og lignende bliver opdaget.

I moderne programmering er der ingen, der gider sidde og specificere datatyper til hver eneste variabel, så de bedste compilere er begyndt at udlede typer selv.

Denne funktion blev først iværksat i funktionelle sprog som ML, men findes nu også i blandt andet Haskell, Scala og Opa samt i Microsofts Version 3.0 af .Net.

Og nu også i Swift.

Læs også: Apples nye superteknologi til apps: Derfor deler Swift vandene.

Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.

Posted in computer.

Her er de vigtige erhvervsfunktioner i iOS 8 til iPhone og iPad

June 11, 2014 by admin · Leave a comment






Apples iPhone var ikke just en firmatelefon, da den blev introduceret på markedet i 2007.

I takt med udviklingen af iOS og udvidelsen af indholdet i App Store er iPhone og senere iPad dog blevet yderst populære produkter i ikke mindst virksomhederne – for hvem den lave forekomst af virus og konceptet med et mere låst system er to positive ting.

Med iOS 7, der udkom i 2013, tog Apple for alvor fat på at understøtte de meget erhvervsrettede funktioner – og den tendens fortsætter i høj grad med iOS 8, der blev præsenteret for nogle uger siden.

Vi har allerede skrevet et par artikler om de nye muligheder for udviklerne i form af blandt andet en masse nye API’er og programmeringssproget Swift, men for virksomhedens it-afdelingen er det langt flere interessante funktioner og teknologier at finde i iOS 8.

Her er nyhederne
Blandt de nyheder, der måske vil være mest velkomne i en travl arbejdsdag, er forbedringer af Mail og Kalender i iOS.

Det er blandt andet blevet muligt at markere beskeder om læste eller ulæste og give dem et flag, så man husker at følge op på mailen.

Med iOS 8 kan man også sætte et auto-svar op (via Exchange) direkte fra iPad’en eller iPhonen, når man holder fri.

Når du vil booke et møde med en kollega, kan du i Kalender-app’en nu se, om personen er tilgængelig på det specifikke tidspunkt.

Central styring af iOS-enheder
Den måske vigtigste nyhed set med it-afdelingens øjne er, at der er kommer bedre understøttelse af mobile device management-løsninger (MDM) med iOS 8.

Et konkret eksempel, Apple selv fremhæver, er, at det gør det muligt at pushe eksempelvis PDF-dokumenter ud på medarbejdernes enheder.

MDM-funktionerne gør det også muligt at kontrollere, hvilke apps der kan åbne de downloadede dokumenter, og man kan eksempelvis opsætte regler for brugerens muligheder for tilpasninger fra centralt hold.

iOS 7 gav store problemer for virksomhederne
Selv om Apple altså både med iOS 7 og det nye iOS 8 forsøger at levere flere og bedre erhvervsfunktioner, er de gode intentioner ikke altid nok. Det så vi, da iOS 7 blev frigivet sidste år.

Med denne version havde Apple nemlig fjernet understøttelsen af den del af Unstructured Supplementary Service Data-protokollen (USSD), der anvendes til omstilling af opkald direkte fra iPhonen.

Det er en populær funktion i mange virksomheder, der derfor nu pludselig stod med et meget alvorligt problem, fordi de havde skrottet den klassiske omstillingscentral og i stedet valgt, at medarbejderne skulle stille direkte om til hinanden fra en app på smartphonen.

En app, der nu ikke længere virkede.

Læs mere om den sag her.

Demo af iOS 8
Herunder kan du se de erhvervsfunktioner i iOS 8, som Apple præsenterede på udviklerkonferencen WWDC:

Og her kan du se hele præsentationen af de nye iOS 8-funktioner, deriblandt de nye funktioner i Mail:

Læs også:

Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Kan du få iOS 8 – eller er dit Apple-grej forældet?

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for app-udviklerne

Apples nye iOS 7 til erhvervsbrug: Det skal du vide



Posted in computer.

Her er de vigtige erhvervsfunktioner i iOS 8 til iPhone og iPad

June 11, 2014 by admin · Leave a comment






Apples iPhone var ikke just en firmatelefon, da den blev introduceret på markedet i 2007.

I takt med udviklingen af iOS og udvidelsen af indholdet i App Store er iPhone og senere iPad dog blevet yderst populære produkter i ikke mindst virksomhederne – for hvem den lave forekomst af virus og konceptet med et mere låst system er to positive ting.

Med iOS 7, der udkom i 2013, tog Apple for alvor fat på at understøtte de meget erhvervsrettede funktioner – og den tendens fortsætter i høj grad med iOS 8, der blev præsenteret for nogle uger siden.

Vi har allerede skrevet et par artikler om de nye muligheder for udviklerne i form af blandt andet en masse nye API’er og programmeringssproget Swift, men for virksomhedens it-afdelingen er det langt flere interessante funktioner og teknologier at finde i iOS 8.

Her er nyhederne
Blandt de nyheder, der måske vil være mest velkomne i en travl arbejdsdag, er forbedringer af Mail og Kalender i iOS.

Det er blandt andet blevet muligt at markere beskeder om læste eller ulæste og give dem et flag, så man husker at følge op på mailen.

Med iOS 8 kan man også sætte et auto-svar op (via Exchange) direkte fra iPad’en eller iPhonen, når man holder fri.

Når du vil booke et møde med en kollega, kan du i Kalender-app’en nu se, om personen er tilgængelig på det specifikke tidspunkt.

Central styring af iOS-enheder
Den måske vigtigste nyhed set med it-afdelingens øjne er, at der er kommer bedre understøttelse af mobile device management-løsninger (MDM) med iOS 8.

Et konkret eksempel, Apple selv fremhæver, er, at det gør det muligt at pushe eksempelvis PDF-dokumenter ud på medarbejdernes enheder.

MDM-funktionerne gør det også muligt at kontrollere, hvilke apps der kan åbne de downloadede dokumenter, og man kan eksempelvis opsætte regler for brugerens muligheder for tilpasninger fra centralt hold.

iOS 7 gav store problemer for virksomhederne
Selv om Apple altså både med iOS 7 og det nye iOS 8 forsøger at levere flere og bedre erhvervsfunktioner, er de gode intentioner ikke altid nok. Det så vi, da iOS 7 blev frigivet sidste år.

Med denne version havde Apple nemlig fjernet understøttelsen af den del af Unstructured Supplementary Service Data-protokollen (USSD), der anvendes til omstilling af opkald direkte fra iPhonen.

Det er en populær funktion i mange virksomheder, der derfor nu pludselig stod med et meget alvorligt problem, fordi de havde skrottet den klassiske omstillingscentral og i stedet valgt, at medarbejderne skulle stille direkte om til hinanden fra en app på smartphonen.

En app, der nu ikke længere virkede.

Læs mere om den sag her.

Demo af iOS 8
Herunder kan du se de erhvervsfunktioner i iOS 8, som Apple præsenterede på udviklerkonferencen WWDC:

Og her kan du se hele præsentationen af de nye iOS 8-funktioner, deriblandt de nye funktioner i Mail:

Læs også:

Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Kan du få iOS 8 – eller er dit Apple-grej forældet?

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for app-udviklerne

Apples nye iOS 7 til erhvervsbrug: Det skal du vide



Posted in computer.

Folketinget siger ja til mere overvågning af borgerne

June 11, 2014 by admin · Leave a comment



I sidste uge tog Folketinget skridt til at begrænse masseovervågningen og forbedre beskyttelsen af borgernes private oplysninger på nettet. Det skete, da et politisk flertal først pressede regeringen til at stoppe den omfattende internetlogning, og dernæst krævede initiativer for at styrke databeskyttelsen med ressourcer og undersøgelser.

Men i dag har et bredt flertal i det samme Folketing så vedtaget at øge overvågningen af civilsamfundet og fjerne borgernes retsgarantier. Det er sket i kraft af en godkendelse af loven om Center for Cybersikkerhed. Det skriver Politiken.

“Med den ene hånd er Folketinget blevet enigt om at sætte fokus på privatlivs- og persondatabeskyttelse. Men med den anden hånd stemmer man nu mere masseovervågning igennem. Det giver ingen mening,” siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, til avisen.

“Jeg har ikke tidligere set så bred en alliance mellem erhvervslivet og borgere, der rejser bekymring over lovforslaget, og mange retsordførere har meldt ud, at det her kan være problematisk. Alligevel kører det igennem, og jeg sidder tilbage med et indtryk af, at det her er tævet igennem af embedsværket,” fortsætter hun.

Med loven får Center for Cybersikkerhed lovfæstet sin placering under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Eftersom en af centrets opgaver er at overvåge datatrafikken i virksomheder og myndigheder for at afsløre eller afdække cyberangreb, får spiontjenesten adgang til personfølsomme oplysninger såsom borgernes e-mail til myndigheder. Og såkaldt trafikdata – eksempelvis e-mail-adresser og ip-adresser – kan gives videre til udenlandske efterretningstjenester, skriver avisen.

Retsgarantierne falder bort, påpeger kritikerne, fordi retsplejeloven, offentlighedsloven, persondataloven og forvaltningsloven ikke gælder for spiontjenestens virksomhed. Konkret skal Center for Cybersikkerhed eksempelvis ikke indhente en dommerkendelse, som politiet skal, før borgernes grundlovssikrede ret til meddelelseshemmelighed bliver brudt, skriver Politiken.

Læs også:

Rent volapyk: Her er justitsministerens forklaring på omstridt internet-overvågning



Posted in computer.
first← previous50515253545556next →last