Monthly Archives: June 2014

Mange hørte først for alvor om Al-Qaeda da flyene ramte tvillingetårnene i New York, Pentagon og en mark i Pennsylvania.

Men ikke Ali Soufan, en ung FBI-agent med Libanesisk baggrund.

For Soufan havde allerede siden sin start i FBI fulgt de ekstreme islamiske grupperinger og særligt bin Laden.

Et område som for blot 15 år siden ikke havde nogle særlig bevågenhed og hvor FBI kun havde en håndfuld arabisktalende agenter med kendskab til Mellemøsten.

Med selvmordsangrebet på USS Cole i Yemen hvor 17 amerikanske søfolk blev dræbt ændrede det sig for alvor.

Og med de efterfølgende angreb på de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya blev det pludseligt nærværende for de amerikanske efterretningstjenester.

Med sin erindringsbog om hans tid i FBI slår Ali Soufan netop ned på en af de mest følsomme og spændende perioder i moderne amerikansk historie.

For mens Ali Soufan og størstedelen af hans FBI-kollegaer har fokus på at forhindre yderligere angreb, anholde og i sidste ende dømme de islamiske terrorister, så er The Black Banners en rystende dokumentering af hvordan særligt CIA og det Bush-ledede Hvide Hus igen og igen lagde forhindringer i vejen for FBI for at fremme deres egen politiske agenda.

I første omgang på grund af rivaliseringen og magtspillet mellem CIA (og deres allierede i det Hvide Hus) og senere fordi CIA stolede udelukkende på resultater fremkommet gennem såkaldt udvidede afhøringsmetoder – en omskrivning for torturmetoder der omfattede den simulerede drukning kendt som waterboarding.

Ingen ny information fra tortur
Problemet argumenterer Soufan er at ingen af de forhør han overværede eller læste referater af gav information som amerikanerne ikke allerede havde i forvejen.

I stedet var forhørene ofte famlende og baseret på næsten komiske teoretiske forestillinger.

En af gangene blev Soufan for eksempel udelukket fra en afhøring af en hærdet afghansk veteran fra krigen mod sovjet som det CIA-ledede afhøringshold nægtede søvn i 24 timer hvorefter han får udleveret et stykke farvekridt og lidt papir – hvis han skulle have lyst til at tilstå.

Problemet er at forhørslederen fra CIA hverken kan læse arabisk eller ved hvad vedkommende egentligt forventes at tilstå.

Derfor, argumenterer Soufan, ender centrale Al-Qaeda figurer med at blive waterboardet 83 gange uden at nye resultater dukker op.

I stedet dukker der forvanskede hemmeligstemplede notater op hvor datoer er ændret så de torturlignende forhold ser ud til at virke. Notater som først frigives fra 2005 og frem hvor Soufan får lov til at dokumentere bedraget gennem høringer i den amerikanske kongres.

Måske kunne 9/11 havde været undgået
Det er spændende læsning. Både om efterforskningerne af terrorangrebene og de kæmpe netværk af ekstremister der langsomt trevles op – og om den vanvittige politiske og bureaukratiske magtkamp mellem FBI, CIA og Det Hvide Hus, som efterforskningerne er den del af.

Ali Soufan argumenterer ikke mindst for at angrebet i på World Trade Center i september 2001 måske kunne have været undgået hvis tiden havde været brugt på at skaffe pålidelige efterretninger i stedet for politiske positioneringer. En skræmmende tanke.

Desværre er dele af bogen så voldsomt censureret af CIA at hele afsnit er taget ud og tilsyneladende uskyldige navne og steder streget ud.

Det skete ifølge Soufan så tæt på deadline for udgivelsen at han valgte at få udgivet bogen med de forstyrrende udeladelser – ikke mindst for at vise hvor stort et arbejde der stadig foregår for at forme fortællingen om tiden op til og efter 11. september 2001. Den tid, som efterfølgende formede tankerne om den masseovervågning, som Edward Snowden senere afslørede. 

Ali H. Soufan: The Black Banners – the inside story of 9/11 and the war against Al-Qaeda, W. W. Norton & Company, udgivet i 2011, 568 sider. Anmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk

En af computerverdenens vådeste drømme er at opfinde en maskine, der kan imitere et menneske.

Det er den slags drømme og ikke mindst mareridt, som Hollywood også har kastet sig over – lige fra koldkrigstidens frygt for det fremmede til dagens hæsblæsende actionbrag som eksempelvis genindspilningen af af Robocop.

I weekenden lød det så fra alverdens medier, at denne våde drøm var blevet virkelig. Der var simpelthen bygget en computer, der i sine svar på konkrete spørgsmål kunne snyde lærde folk til at tro, at den var et menneske.

Det skete, efter at en chat-robot hævedes at have bestået den 64 år gamle Turing-test, hvor et panel på 30 personer på Reading Universitetet i England via spørgsmål i fem minutters sessioner over en chat afgjorde, at de fik svar fra en 13-årig ukrainsk dreng ved navn Eugene Goostman.

Men nu bliver der sat flere store spørgsmålstegn ved metodikken i forsøget, hvor 10 ud af 30 dommere i panelet vurderede, at de sad over for et menneske – og ikke et stykke kunstig intelligens – i Turing-testen, som er opkaldt efter den moderne computers fader Alan Turing.

Det skriver Buzzfeed.

Derfor bestod robotten ikke
Første anke i den nyligt afholdte Turing-test på Reading Universitetet er misforståelsen om, at kun 30 procent af et panel skal tro, de sidder over for et menneske.

Denne 30 procent-beståelse er ingen regel, men blot Alan Turings forventninger fra 1950 til, hvor mange panelmedlemmer en god maskine vil være i stand til at snyde i år 2000.

Det hævder panelmedlemmet Murray Shanahan, som til daglig forsker i kognitiv robotteknologi ved Imperial College i London.

Dernæst bliver der sat spørgsmålstegn ved, at den tilsyneladende ukrainske teenager ‘Eugene Goostman’ kun blev adspurgt i fem minutter ad gangen.

Dette tidsrum er ikke specificeret af Alan Turing, forklarer Murray Shanahan.

Hjælper du skildpadden?
Det hæves, at Eugene Goostman ville være blevet afsløret som en gemen chatrobot, hvis paneldeltagerne havde haft længere tid til at stille spørgsmål.

Det kunne være spørgsmål om blandt andet empati og følelser, som en maskine i teorien ville have svært ved at svare troværdigt på over længere tid.

Et eksempel på sådan et spørgsmål er Blade Runner-filmens Voight-Kampff-test, som er en Hollywood-imitation af Turing-test.

I denne film lyder et spørgsmål: ‘Du er i ørkenen og ser en skildpadde ligge på ryggen på dens skjold og få maven stegt af solen, men du hjælper den ikke med at vende sig om. Hvorfor hjælper du ikke skildpadden?’

Et andet væsentligt punkt i kritikken er, at Eugene Goostman blev udråbt til at være en supercomputer, hvilket er ganske langt fra sandheden. Eugene Goostman er en chatbot, som uden videre kunstig intelligens er designet til at efterligne menneskelig kommunikation.

Derudover er det ikke første gang, at en chatbot snyder flere medlemmer i et panel til at tro, at den er af kød og blod. Helt tilbage i 1972 snød chat-robotten ‘Parry’ 48 procent af et panel af psykiatere til at tro, den var en patient med paranoid skizofreni.

Også alderen – 13 år på ukrainske Eugene Goostman – bliver udsat for kritik.

Det skyldes, at chatrobotten grundet sin unge alder og østeuropæiske herkomst har en begrænset viden og et mindre engelsk ordforråd, end hvis man eksempelvis udgav sig for at være en 50-årig britisk museumsinspektør.

Læs også: 
Sådan skabte Alan Turing den moderne computers byggesten

Efter længe at have stået på sidelinien til markedet for supercomputere buldrer Hewlett-Packard nu ind på markedet med selskabets nye vand-kølede kraft-monstre, som selskabet vil sælge under fællesbetegnelsen Apollo.

HP har stor erfaring på området, da selskabet tidligere har samlet mange forskellige supercomputere. Det er imidlertid første gang, at selskabet lancerer en decideret produktlinie på området, som kunder frit kan købe.

Der er godt med hestekræfter i de to forskellige Apollo-modeller, som HP har lanceret, nemlig den vandkølede Apollo 8000 og den luftkølede Apollo 6000.

Køling
Netop køling koster almindeligvis dyrt for ejere af supercomputere, da det kræver masser af energi at holde de mange summende servere fra at brænde for varme.

Man har i årevis eksperimenteret med at anvende forskellige former for kølevæske til supercomputerne (væske bærer varme væk mere effektivt end luft), men HP træder altså et skridt tilbage med indførelsen af et kølesystem baseret på helt almindeligt vand, der cirkuleres inde i selve supercomputeren.

HP kalder kølingsystemet til Apollo 8000 for ‘water wall.’ Her bliver vandet pumpet op og løber dernæst lodret ned i midten af server-racket som i et vandfald.

Samtidig bliver vandet cirkuleret i selve blade-serverne i lukkede rør, der er koblet til undersiden af hver CPU. Vandet transporteres væk via ‘water wall’en’.

Plads til mange processorer
Vandkølingen gør, at der er plads til mange processorer på relativt begrænset plads i Apollo 8000.

Der er således plads til 144 servere i hver rack. Hver server er udstyret med dual-socket Xeon E5-processorer og otte InfiniBand-switche.

Det første Apollo 8000-system er blevet monteret i den amerikanske forsknings-institution National Renewable Energy Lab.

Denne supercomputer er i stand til at foretage 582 trillioner operationer per sekund (582 teraflops), men kan relativt nemt udbygges til 1,19 petaflops (1.190 teraflops).

Her er en video af, hvordan vandkølingen fungerer:

Populære Netflix har ofte travlt med at fortælle om, hvor høj videokvalitet kunderne får adgang til via streaming, men i den seneste tid har selskabet været ude ude med et lidt andet budskab:

At operatørernes netværk kan være skyld i for ringe signaler.

Flere medier skriver om den offentlige diskussion mellem Netflix og Verizon, der startede, da Netflix begyndte at sende beskeder til nogle Verizon-kunder om, at Verizons netværk var overbelastet – hvilket i sagens natur kan gå ud over Netflix.

Verizon reagerede ifølge blandt andre The Verge med at melde ud, at Netflix ikke kunne bevise den påstand, fordi der var tale om nogle enkeltstående tests.

“Der er intet grundlag for det, når Netflix hævder, at problemer med afspilningen udelukkende skyldes Verizons netværk,” lyder det blandt andet i et brev fra selskabet, der mener, at Netflix’ udmeldinger kan skade dets forretning.

Nu har Netflix ifølge teknologi-mediet lovet at stoppe med at komme med denne slags advarsler imod bestemte operatører, men står samtidig fast ved, at det ønsker at skabe gennemsigtighed.

Ifølge BBC udtaler Netflix, at “det handler om, at kunderne ikke får, hvad de har betalt for hos deres bredbåndsleverandør.”

Sagen bliver ikke mindre kompliceret af, at Netflix og Verizon for et par måneder siden indgik en aftale, der skulle sikre, at Netflix fungerer optimalt hos netop Verizon-kunderne.

At der er slået skår i det samarbejde, fremgår af et blogindlæg hos Verizon:

“Det er trist, at Netflix er villig til med vilje at vildlede sine kunder, så de kan bruges som brikker i forretnings-forhandlinger og regulatoriske sager,” lyder det ifølge BBC.

Læs også:

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange skarpere end HD

Derfor giver Netflix alle de andre bøllebank

Fra den 15. juli vil Oracles Java ikke længere understøtte XP og derved NemID.

Den beslutning har Oracle taget efter Microsofts support-stop til den aldrende platform.

Den historie kan du læse her: NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne.

Men selv om XP er fra 2001, så nyder styresystemet stadig en hvis popularitet både blandt private og i virksomheder.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent. Tallene er dog fra årsskiftet 2013/14, og er derfor nok lidt mindre i dag.

Hundredtusindvis af Windows XP-maskiner
Da der i Danmark formentlig stadig findes flere pc’er end indbyggere, taler dog stadig om hundredtusindvis af Windows XP-maskiner.

Flytter vi luppen længere væk, er tallet langt større.

Globalt er antallet af XP-brugere vurderet til at ligge på cirka 25 procent af samtlige computerbrugere i hele verden, hvilket vil sige, at der er hundrede millionvis af XP-brugere derude.

Ny NemID hjælper – men uden support
Nets er på vej med en JavaScript-baseret version af NemID, der er målrettet mod den transportable platform, der ikke understøtter Java i dag.

Læs også: NemID med java script: Er det bedre end Java?

Ifølge Nets bliver det nok også muligt, at benytte denne løsning sammen med XP, men det bliver uden support.

“Hvis man løber ind i et problem, så kan man som XP-bruger ikke ringe og få support. Det er en konsekvens af at Microsoft ikke længere udvikler til XP,” fortæller Ulrik Marschall fra Nets kommunikationsafdeling.

Rådet fra Nets lyder på, at man skal skifte styresystemet ud med en tidssvarende udgave med support.

Regeringsparti: “Det er et problem”
Det er vores politikere, der har valgt NemID-løsningen som platform til vores fælles login-løsning, men fra denne kant er der ikke udelt begejstring for de to amerikanske virksomheders beslutning om at standse support.

“Jeg må anderkende, at vi har et problem. Det er rigtig mange danskere, både borgere og virksomheder, som bliver berørt, og det er en udfordring,” siger Jeppe Mikkelsen, it-ordfører for regeringspartiet Radikale Venstre.

Hvad vil I gøre ved det?

“Jeg vil tage det op internt i regeringen, så må vi se på, om vi kan finde en løsning. Det er svært at gøre noget ved, at it-virksomheder lukker for support, så vi må forsøge at finde en anden løsning. Eksempelvis i form af rådgivning. Både banker, Nets og andre har også en interesse i at finde en løsning.”

Den JavaScript-baserede NemID-løsning, der er på vej, kan måske anvendes men uden support. Er der godt nok?

“Det er et eksempel på, hvor man kunne tænke sig at finde en løsning,” lyder det fra Jeppe Mikkelsen.

Læs også:
NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne

Nets advarer: Ny Java giver bøvl med NemID

Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller

Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

Skal næste version af NemID bestå af et papkort?

Skal nøgle-koderne i stedet sendes på din smartphone? Hvad er sikkerhedsrisikoen i sms-koder? Kender du en smart login-løsning i Sydkorea, som det danske NemID skal inspireres af?

Alt det kan du være med til at bestemme indtil den 27. juni, når Digitaliseringsstyrelsen lukker for en offentlig høring om forslag til, hvordan NemID fra 2017 skal se ud og virke for godt fire millioner danskere over 15.

For i 2017 udløber det offentliges og bankernes kontrakt med it-leverandøren Nets om danskernes login-løsning NemID, men allerede fra starten af 2015 bliver tredje generation af NemID kravspecificeret.

Hvad mener Computerworld-læserne?
Den tredje generation af login-løsningen kommer efter, at vi først har brugt nøglekortet i samspil med Java-appletter og snart kan bruge en JavaScript-baseret løsning via vores smartphones.

Til udarbejdelsen af den kommende kravspecifikation af NemID 3.0 er Computerworld blevet kontaktet af Digitaliseringsstyrelsen med henblik på, at vores it-kloge læsere kan hjælpe styrelsen med udarbejdelsen af kravspecifikationen.

“Vi kunne godt tænke os input til fremtidens NemID fra Computerworld-læserne med stor domæneviden inden for forskellige aspekter af it,” forklarer kontorchef Cecile Christensen hos Digitaliseringsstyrelsen.

Styrelsen vil med andre ord gerne blive klogere på, hvordan DU mener, at fremtidens NemID skal se ud på de syv overordnede fokusområder, som er sendt i høring.

De syv områder er: Forretningsbehov, funktionalitet, brugervenlighed, teknisk infrastruktur, samspil med interessenter som tjenesteudbydere, forretningsmodel og eventuelle andre bemærkninger.

It-eksperter – foren jer
Og så er det nu, du kan komme på banen med konstruktive forslag til, hvordan kravspecifikationerne til næste NemID skal se ud.

Udover Computerworld-læsernes input vil 123 organisationer som Skat, IT-Branchen og Dansk Handicap Forbund også få tilsendt høringsmaterialet og dermed være med til at præge NemID-udviklingen.

“Alle skal være velkomne til at skrive til os, men det er klart, at man taler med større vægt, hvis læserne taler som en samlet gruppe, eller hvis man repræsenterer en organisation,” forklarer Cecile Christensen.

Derfor vil vi opfordre jer læsere til, om I kan prøve at kategorisere jeres svar i de syv fokusområder, når I
kommenterer på denne artikel i det nedenstående debatfelt, eller hvis I mailer Digitaliseringsstyrelsen direkte med jeres forslag.

Hermed er opfordringen til at designe fremtidens NemID givet videre.

Lad de bedste ideer vinde.

Læs også:
NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne

“Det er interaktivt og sjovt at skrive kode, syntaksen er kortfattet og dog udtryksfuld, og apps kører lynende hurtigt.”

Sådan lover Apple, at oplevelsen for udviklerne bliver med det nye programmeringssprog, Swift, der blev præsenteret på udviklerkonferencen WWDC.

“Swift er resultatet er den nyeste forskning i programmeringssprog kombineret med årtiers erfaringer med at bygge Apple-platforme,” skriver Apple på sin hjemmeside om programmeringssproget. 

Blandt de gevinster, Apple mener, at man kan opnå med Swift, er færre fejl og i det hele taget en renere kode, der er lettere at skrive.

Swift blev på WWDC lanceret som beta, og den endelige version af programmeringssproget ventes klart til efteråret.

Allerede nu kører debatten dog rundt omkring blandt udviklerne.

For mens Apples ambition om at gøre det endnu nemmere at udvikle til iOS-platformen opfattes som et positivt projekt, så er der lidt mere delte meninger om selve løsningen: Swift.

Kan det føre til flere amatør-apps?
Skepsissen går blandt andet på, at det bliver så nemt at udvikle apps, at for mange nybegyndere og uerfarne udviklere kan lave apps til App Store – og at kvalitetesniveauet dermed risikerer at falde.

En af skeptikerne er Appster-CTO Martin Halfor, der udtaler til Smartcompany, at Swift vil resultere i en bølge af ringe apps i stil med den, man så, da Microsoft lancerede Visual Basic i 1994.

“Min forudsigelse er, at vi vil få en lignende syndflod af apps med ringe kvalitet, der er udviklet af teenagedrenge på værelset for få dollars i timen,” udtaler han.

“Selvom Apple vil gennemgå de fleste af dem for at se, om de skal ind i App Store, så betyder det, at muligheden for at skabe billige og muntre iOS-apps nu er ankommet, fortsætter Martin Halfor i interviewet på Smartcompany med henvisning til, at der nu vil blive en langt større konkurrence om at levere de meget simple apps.

En anden virksomhed, der arbejder med apps, Outware Mobile, ser dog mere positivt på Swift.

“Swift er et spændende skridt fremad, og vores team er allerede begyndt at skrive kode, og at gøre brug af Xcode Playgrounds,” lyder det fra chefen fra den virksomhed.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det er som bekendt kun fantasien, der sætter grænsen, og i samspil med 3D-printeren er der for alvor ved at komme gang i hjemmeproduktionen af dippedutter.

En idé i den mere kulørte ende kommer fra en ung fyr med navnet Yu Jiang Tham.

Han har 3D-printet en maskine, der automatiserer bartenderens job i form af en gør-det-selv-drink-robot.

Robot-mikseren har fået det kække navn Bar Mixvah.

Hjertet i robotten består af en Linux-minicontroller af typen Arduino, der sættes til at styre fem pumper, der er bygget til nøjagtig dosering af væsker.

Hele den fysiske konstruktion er skabt af dele, der er printet med en 3D-printer. Ifølge opfinderen tog det 18 timer at udskrive.

Han har i øvrigt lagt en nøjagtig beskrivelse af forløbet ud på sin blog, så andre også kan skabe drink-maskinen.

Den idérige unge mand har ligeledes skabt en internetbaseret brugerflade, som kan bruges til at vælge den drink, som robotten skal sætte sammen.

Det kan gøres fra enten telefonen, computeren eller din tablet og foregår med ganske få klik.

Ifølge Yu Jiang Tham er der for cirka 800 kroner materialer i robotten, men har du ikke adgang til en 3D-printer, skal du naturligvis lægge den investering oven i hatten.

En komplet liste over alle de nødvendige dele og grundige instruktioner om, hvordan den bygges, finder du på bloggen.

Et andet bud på en – lidt større – drink-robot er denne open source cocktail-maskine kaldet Barobot.

Skål!

Læs også:
Her er 10 supernørdede Linux-gadgets

Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold