Monthly Archives: June 2014

En gruppe tyske forskere har ved analyser af materiale fra Apollomissionerne fundet belæg for, at Månen opstod ved et sammenstød mellem Jorden og en protoplanet kaldet Theia på størrelse med Mars.

Denne teori har længe været populær – men den har haft et afgørende problem, som altså nu er afklaret.

De tyske forskeres analyser viser nemlig, at forholdet mellem oxygen-17 og oxygen-16 rent faktisk er forskelligt i klippemateriale fra Månen og Jorden.

Denne forskel støtter teorien om kollisionen mellem Jorden og en protoplanet fra en anden del af solsystemet, fordi anden forskning har vist, at andelen af forskellige oxygenisotoper i meteoritter fra forskellige dele af solsystemet varierer. At målinger indtil nu har vist nogenlunde samme forhold mellem oxygenisotoperne på Jorden og Månen har derfor betydet, at sammenstødsteorien har været udsat for angreb.

Daniel Herwartz fra Georg-August-Universität Göttingen siger, at forskellen er lille og vanskelig at detektere, men den er der.

»Det betyder to ting. For det første kan vi være rimeligt sikre på, at en stor kollision fandt sted, og for det andet har vi nu en ídé om geokemien for Theia,« oplyser Daniel Herwartz.

Sammen med tre kolleger fremlagde han i denne uge de nye analyser i tidsskriftet Science.

Sammenstødsteorien har 40 år på bagen

Sammenstødsteorien blev lanceret i 1975 af William Hartmann og Donald Davis fra Planetary Science Institute i Arizona, USA.

Den blev først anset som en skør idé, men modellen fungerede. Den kunne forklare Månens alder, at Månen var meget varm i begyndelsen, og at den kemiske sammensætning af Månen var identisk med Jorden. Derfor blev teorien bredt accepteret.

Da forskerne lidt senere for alvor begyndte at studere forholdet mellem oxygen-16, -17 og -18 i meteoritter, opdagede de dog, at der på dette område var stor forskel mellem meteoritter fra forskellige dele af solsystemet.

Meteoritter, der stammer fra Mars – af hvilke der kendes over 100 – har også et andet indhold af oxygenisotoper end klippemateriale på Jorden.

Når forskerne analyserede de 382 kg klippemateriale, som Apollo-astronauterne havde bragt hjem, kunne de dog ikke se en forskel, når de sammenlignede med materiale fra Jorden.

Det fik så sent som i efteråret 2013 en lang række forskere til at drøfte alternative teorier for Månens dannelse ved en konference i London.

De tyske forskeres mere nøjagtige målinger viser nu, at forskellen mellem indholdet af oxygen-17 og -16 på Månen er 12 ppm (parts per million) højere end på Jorden med en usikkerhed på 3 ppm.

Derfor må Månen indeholde materiale, der oprindeligt stammer fra et andet sted i solsystemet. Derfra, hvor Theia blev dannet, er formodningen.

De tyske forskere har udviklet en ny teknik til at frigive oxygen fra klippematerialet, der giver mere meget nøjagtige målinger end tidligere.

De har desuden fundet en systematisk fejl på 9 ppm i de tidligere målinger, der konkluderede, at indholdet af oxygen-17 var det samme på Månen og Jorden inden for en usikkerhed på 5 ppm.

De fleste modeller for det store sammenstød mellem Jorden og Theia indikerer, at Theia udgør 70-90 pct. af Månen i dag.

Der er dog en betydelig usikkerhed på disse skøn, og de nye målinger tyder på, at Theia og Jorden kan have bidraget ligeligt til Månen.

En alternativ forklaring

Selv om Herwartz og Co. tager deres analyser til indtægt for hypotesen om det store sammenstød, så anfører de som gode forskere dog til sidst i deres artikel, at der foreligger en alternativ forklaring på forskellen i andelen af oxygen-17 i Jorden og Månen.

Det kan tænkes, at oxygenindholdet på Jorden er ændret efter Månens dannelse på grund kollisioner med andre objekter med lavt indhold af oxygen-17.

Et belæg for denne alternative hypotese kan man eventuelt finde ved at undersøge dele af Jordens skorpe, som ikke er blevet blandet op med materiale efter Månens dannelse.

Et 49,5 meter langt og 800 ton tungt koldkrigsvåben i ét stykke står nu klar til at imponere besøgende på Marinmuseum Karlskrona i Sverige.

Det er ubåden HMS Neptun i den såkaldt Näckenklasse, der kan besigtiges på nært hold, og ifølge kommunikationsansvarlig for museet Joakim Johansson er det helt særligt, at en hel ubåd udstilles indendørs. En lignende udstilling skulle kun findes i Chicago, USA.

Siden ubåden Neptun blev taget ud af tjeneste i 1998, har den ligget ved orlogskajen i Karlskrona, og planen var egentlig at skrotte den. Men gennem en lang, sej kamp er det nu lykkedes at få den udstillet.

»Det er en stor satsning for os, så vi er utroligt glade og også meget stolte over, at det nu endelig er blevet tid til at lukke offentligheden ind i ubådsudstillingens hemmeligheder,« siger Joakim Johansson.

Strategisk våben

HMS Neptun er bygget i slutningen af 1970’erne og havde to søsterskibe, Näcken og Najad. De blev taget i brug af den svenske marine i 1980 under Den Kolde Krig mellem øst og vest og fungerede som en del af forsvaret.

I krigstid var den et strategisk våben og det første led i at stoppe eventuelle sovjetiske tropper i at blive sendt over Østersøen.

»Besætningens opgave var at skaffe sig underretninger om andre landes aktiviteter, men vi ved ikke, om ubåden reelt har været i kamp, for det ville vi aldrig få at vide,« siger Joakim Johansson.

I fredstid var ubådene et vigtigt overvågningsinstrument, hvor sonar (sound navigation and ranging) var den primært anvendte teknologi. På Neptun testede man desuden en ny type sonar, som gav en betydeligt større rækkevidde ved rekognoscering. Denne sonar blev senere bygget ind i andre svenske ubåde.

Marinmuseum Karlskrona er en del af Sveriges Nationale Maritime Museer.

Museet blev grundlagt i 1752 og rummer dermed flere hundrede års svensk marinehistorie.

Hvert år får museet besøg af omkring 250.000 turister.

Ubådsudstillingen har kostet ca. 150 millioner svenske kroner.

Læs mere på marinmuseum.se

Tibage til 1980’erne

Ubådsudstillingen på Marinmuseum Karlskrona foregår via en dramatiseret rundtur, som med brug af lys, lyde og lugte bringer gæsterne tilbage til dengang, ubåden var i brug i 1980’erne.

»Under den dramatiserede visning på øvre dæk kan man for eksempel høre, hvordan det lyder, når man affyrer en torpedo,« fortæller Joakim Johansson.

HMS Neptun er ligesom sine søstre udrustet med otte torpedoer. Det primære våben er en torpedo, hvis bane er sporløs, og som har en affyringsafstand på 10 til 20 kilometer.

På den guidede tur får man også et indblik i arbejdsgangen, hvis der opstod uoprettelige problemer i det store stålmonster. Så skulle besætningen stille sig på række og pænt vente på at blive lukket ind i luftkammeret, der ville føre dem ud i det mørke dyb. To til tre ad gangen, mens vandet steg omkring de ventende kolleger.

»Resultatet af den dramatiserede tur er et meget autentisk indblik i, hvordan missionerne foregik, og hvilke forhold besætningerne opererede under,« fortæller Joakim Johansson.

Han lover desuden, at museet til vinter vil gennemføre særlige rundvisninger, hvor tidligere besætningsmedlemmer på HMS Neptunfungerer som guider.

Selskabshaj

I den nye specialbyggede hal får HMS Neptun selskab af den svenske flådes første ubåd, Hajen, fra 1904. Hun var et state-of-the-art våben, som skulle anvendes i den dengang forventede krig mod Norge.

Ud over ubådsudstillingen indeholder museet, der ligger cirka tre timers kørsel fra København, blandt andet Sveriges eneste skibssimulator samt en undervandstunnel med udsigt til et ægte skibsvrag fra 1700-tallet – opdaget ved et tilfælde, da museet blev bygget, og nu bevaret.

Museet ligger på øen Stumholmen i den gamle flådeby Karls­krona, som er en del af Unescos verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder.

»Biomasse i små og store kraft­varmeværker er en god og hurtig vej til at nå vores CO2-mål og få udfaset kullene – hvis biomassen vel at mærke er bæredygtig. Derfor skal konverteringen fra fossile brændsler til biomasse bestemt køre videre – vi har heller ikke noget alternativ lige nu.«

Sådan siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en kommentar til de scenarierapporter og øvrige analyser, som Energistyrelsen netop har udsendt, og hvor ikke mindst biomassens aktuelle og fremtidige rolle bliver endevendt.

I scenarieanalyserne er udvidet brug af biomasse det afgjort dyreste scenarium frem mod 2050, ligesom det af en fjernvarmeanalyse fremgår, at brug af afgiftsfri biomasse i fjernvarmeproduktion buldrer frem de næste år – i et tempo langt hurtigere, end hvad der er samfundsøkonomisk fornuftigt. De manglende afgifter skaber nemlig hul i statskassen.

På spørgsmålet om, hvorvidt det sidste skisma skal løses med restriktioner på biomassebrugen eller ved at skaffe penge til at fylde hullet i statskassen med, siger ministeren:

»Vi har ikke aktuelle planer om restriktioner på biomasseanvendelsen. Vores energipolitik hviler på det gældende energiforlig frem til 2020, som skal give trygge rammer for sektoren og som derfor ikke bliver ændret fra dag til dag,« siger han og henviser i øvrigt til en igangværende tilskuds- og afgiftsanalyse, der ser på, om afgifterne understøtter eller modarbejder de politiske mål. Og til igangværende forhandlinger i Skatteministeriet omkring en erstatning for den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift:

»Vi skal selvfølgelig efter sommerferien diskutere skismaet i forligskredsen på basis af analyserne. Men der ligger ikke nogen lurende konklusion i materialet – eller en konklusion fra min side. Vi skal være helt sikre på sammenhængen i det her, før vi eventuelt ændrer noget,« siger han.

Lun på vind-scenarium

Af oplægget til de fire energiscenarier, som Energistyrelsen har udarbejdet, fremgår det, at politikerne bør vælge mellem to spor inden 2020: Et vindbaseret scenarium med et egenproduceret forbrug af biomasse – samt et brændselsbaseret scenarium, hvor biomasse fortsat brændes af i termiske kraftværker og i et tempo, der nødvendiggør fortsat import.

Rasmus Helveg Petersen understreger, at han ikke har valgt et spor endnu, og at han også først mener, at det skal ske efter grundige diskussioner i forligskredsen frem mod et nyt energiforlig, der skal række ud efter 2020. Men han har alligevel sine præferencer:

»Hvis vi kan få rigtig meget vind ind i energisystemet, så slipper vi for hele brændselsdiskussionen. Så kører vi videre i elektrificeringssporet og kan reservere biomasse til transport og altså droppe den til varme- og elproduktionen ud over som backup til vindmøllerne. Det scenarium er jeg rigtig optaget af,« siger han.

Handling nu eller senere

De fire fremtidsscenarier – to med vindkraft og to med biomasse – rækker som nævnt frem til 2050. Og der er store forskelle på de to spor. For eksempel eksisterer der ikke centrale kraftværker i de to vindkraftscenarier, mens der fortsat er store kraftværker på biomasse i de to biomassescenarier.

Med to så forskellige spor kan man vel risikere at gøre noget nu, som modarbejder en langsigtet model. Vil du for eksempel give tilladelse til at bygge et helt nyt, centralt kraftvarmeværk på biomasse – vel vidende, at det holder 50 år og dermed ikke er kompatibelt med vindscenarierne?

»Det er klart, at vi på et tidspunkt skal diskutere, om biomasse i kraftværkerne skal begrænses. Til det konkrete spørgsmål ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal svare,« siger ministeren efter en vis betænknings­tid og tilføjer, at hvis nogen søgte om lov til det, ville politikerne jo være nødt til at tage stilling til spørgsmålet.

Bæredygtig biomasse til 20 år

Af en anden af analyserne, bio­energianalysen, fremgår det, at der vil være en del bæredygtig biomasse – defineret som overskudstræ – at få i verden frem til 2020, men herefter kniber der gevaldigt, hvis alle lande tager to graders-målsætningen alvorligt:

»Det er vigtige konklusioner, og netop derfor vi har fået udarbejdet analyserne – for at få et godt grundlag for at kunne tage stilling til disse vigtige spørgsmål. Og derfor har vi også allerede stillet krav til kraftværkerne om at få udarbejdet nogle frivillige bæredygtighedskriterier – ellers fastsætter vi nogle for dem,« siger han.

Scenarierne sætter i øvrigt som præmis, at vi kun må bruge den mængde biomasse i det danske energisystem, som vi selv kan producere, men det er ministeren ikke særlig optaget af:

»Jeg har intet imod import af biomasse – så længe vi kan kontrollere, at biomassen overholder bæredygtighedskriterierne,« siger klima-, energi- og bygningsministeren.

Nicky Torstensson skriver: Hvordan ved planter, hvilken vej der er op?

Finn Borchsenius, faglig leder for Herbariet og Botanisk Have under Aarhus Universitet, svarer:

Det skyldes sandsynligvis nogle specielle permanente stivelseskorn, som findes i rodens og skudspidsens celler. De synker ned ved hjælp af tyngdekraften, og derved ved planten, hvad der er op og ned. Et klassisk eksperiment er at vende planten, og så vokser den modsat.

Hvordan kemien helt præcist foregår, er man ikke 100 procent klar over, men formodningen hælder mod, at de synkende stivelseskorn beskadiger et netværk af aktintråde i cellen. Dette medfører en kortvarig forøgelse af calcium-ion-niveauet, der igen påvirker fordelingen af plantehormonet auxin, som styrer cellernes strækningsvækst.

Der er også lyset, som planterne vil vokse mod, når de er kommet op. Den respons styres ligeledes af hormonet auxin, som akkumuleres i skuddets skyggeside, så planten vokser mest der, og spidsen bevæger sig mod lyset.

Derudover har Carsten Svendsen stillet følgende relaterede spørgsmål: Hvilken mekanisme er det, der gør, at planter finder ud af, at det er på tide at springe ud om foråret og ’gå i hi’ for vinteren?

For at bryde planternes vinter­dvale kræves først en kuldeperiode af en vis længde og derefter en vis mængde varme. Hvor meget afhænger af arten, men du vil lægge mærke til, at mange buske springer tidligere ud i år, fordi vejret har været mildt. Endelig kan dagslængden have betydning, f.eks. for træer med sent løvspring som bøg, eg og ask.

Om efteråret er det især dags­længden, der styrer, hvornår planter går i dvale – men temperatur og tørke kan også spille ind.

NDC konferencen er slut, og det er tid til at tage alt det lærte med hjem og bruge det til noget fornuftigt. De gennemgående temaer på konferencen har for vores vedkommende været:
- Sikkerhed
- Funktionel programmering
- De nyeste tiltag indenfor .NET verdenen – herunder ASP.NET vNext.

Hvordan kommer vi i gang?

Noget af det nye viden, kan vi starte med at bruge med det samme, men en del af det kræver, at vi begynder at tænke anderledes. Hvordan får vi fx begyndt at benytte funktionelle sprog? Vi ved at delt tilstand skader skalerbarheden i vores systemer, og vi ved at funktionelle programmeringssprog uden tilstand kan hjælpe os på vej, men hvordan får vi startet på det? Det er noget, vi skal i gang med at tænke mere over – hver gang vi starter et nyt projekt eller måske bare nye features i et eksisterende system.

Alt i alt var det en god konference men en masse relevant indhold – vi regner med at være tilbage næste år.

Skrevet af Kim

Sikkerhed i webapplikationer

På konferencen var der mange gode indlæg om sikkerhed i webapplikationer, og jeg vil her forsøge at opsummere et indlæg fra Troy Hunt.

Onsdag fortalte Troy Hunt om 10 store online angreb, som kunne være undgået. Han startede sin talk med at fortælle, at der igennem de sidste år er blevet flere angreb, men vigtigst af alt så lækkes der større og større datamængder i disse angreb. Senest har ebay meldt ud, at de er blevet hacket og der er lækket i omegnen af 233 millioner brugerkonti inklusiv e-mail adresse, fysisk adresse og fødselsdatoer. Disse data var ikke krypteret og vil formentlig dukke op på internettet senere. Det står desværre også hen i det uvisse, om og hvordan adgangskoderne var sikret.

Hvis man kigger tilbage på de 10 store angreb, så kunne de være undgået. Et eller andet sted, af en eller anden grund, havde en eller anden et hul i deres sikkerhed. Dette hul er enten af en teknisk karakter eller på grund af svage sikkerhedsprocedurer, hvor hackeren benytter social engineering til at lokke informationer ud af fx en kundeservice. For det ultimative social engineering hack pegede Troy på The Epic Hacking of Mat Honan.

OWASP top 10 sikkerhedstrusler

De fleste af de store hacks blev udført ved at udnytte sikkerhedshuller i webapplikationer eller gennem social engineering, hvor hackeren udnytter menneskets godtroende natur. Til at hjælpe os udviklere med sikre webapplikationerne teknisk har OWASP, som er en non-profit organisation, lavet en liste over top 10 sikkerhedstrusler mod webapplikationer. På plads nummer 1 ligger injection, hvor den gode gamle SQL injection kending findes. Troy fortalte, at der stadig er masser af applikationer derude, hvor det er muligt at lave SQL injection.

På en anden plads ligger Broken authentication and Session management. Der er her det bliver farligt, når store brugerdatabaser pludseligt lækkes fra applikationerne. Det er desværre overraskende hvor mange applikationer, der stadig enten gemmer adgangskoder i klar tekst, eller benytter en usikker hashing algoritme som MD5 eller en runde SHA1+Salt. Hvis brugerdatabasen eksponeres og adgangskoder ikke er sikret forsvarligt, så vil det være muligt for hackere at finde folks brugernavne og adgangskoder og det viser sig desværre, at rigtigt mange af vores alle sammens brugere genbruger deres adgangskoder (og brugernavne) på tværs af applikationer. Det giver hackere mulighed for, at logge ind på andre sites og udgive sig for at være en given bruger.

2 faktor autentifikation

Når nu vores brugere genbruger adgangskoder på tværs af applikationer, så kan vi hjælpe med med at sikre vores applikationer med 2-faktor autentifikation. Det vil ikke længere være nok, at kende brugerens adgangskode, men man skal også have adgang til noget brugeren har (fx en mobiltelefon med en autentifikationsapp eller sms). En tredjedel af de online angreb som han beskrev kunne være undgået, hvis applikationerne havde haft 2-faktor autentifikation.

Husk sikkerheden i udviklerhåndbog og Definition-Of-Done

I vores udviklerhåndbog har vi beskrevet, hvordan vi sikrer vores webapplikationer i forhold til de nuværende OWASP sikkerhedstrusler. Det er- og kan ikke være en udtømmende liste af sikringstiltag, men det giver os et godt fundament til at reflektere over sikkerhedsudfordringer, når vi går i gang med at implementere en løsning eller en ny feature. Flere af sikkerhedstruslerne mitigeres ved brug af de frameworks, som vi normalt arbejder med. Fx har hjælper Anti-Forgery tokens i Microsoft ASP.NET til at sikre mod Cross Site Request Forgery. I vores Definition-Of-Done på projekterne er et af acceptkriterierne for en færdig opgave, et koden er checket i forhold til udviklerhåndbogens guidelines for sikkerhedstrusler.

Kunne det være dig?

Sikkerhedstalks får altid en til at sidde tilbage med en usikkerhed. Er alle de tidligere løsninger jeg har arbejdet på sikre? Har der været nok fokus på sikkerhed? Brugte vi en usikker hashing algoritme, eller har vi eksponeret en webservice, der lækker for megen information. Troy Hunt viste, at det er meget simpelt at finde applikationer derude, som er potentielt usikre. Prøv fx at lave en Google søgning på inurl:ftp inurl:web.config filetype:config og se hvor mange web.config filer, der er eksponeret på nettet. I Web.config ligger typisk sensitive informationer som database forbindelsesstrenge og muligvis adgangskoder til andre systemer. Hvad hvis FTP serveren også tillader anonym skriveadgang? Tilsvarende kan man søge sig frem til sider, hvor det potentielt vil være muligt at lave SQL injection.

Skrevet af Kim

Functional NDC

Der var i år på NDC også et meget stærkt fokus på funktionel programmering. Der var talks med mange af de store kendte funktionsorienterede programmeringssprog. Både med fokus på anvendelse, og andre med de historiske briller på. For eksempel Joe Armstrongs talk Functional Programming the Long Road to Enlightenment: a Historical and Personal Narrative der med medrivende indlevelse gav en historisk beskrivelse af funktionelle programmeringssprog. Herunder tilblivelsen af Erlang hos Ericsson i 80′erne.
I Robert C. Martin (Uncle Bob)’s talk Functional Programming: What? Why? When?, påpeger han problemet med at have muterende state i programmer, når vi ikke længere kan regne med at vores programmer afvikles sekventielt, men derimod potentielt køres parallelt på flere kerner. Her argumenterede han for at bruge funktionelle programmeringssprog med immutability som default. Og så fulgte han i øvrigt op med en sidebemærkning om, at garbage collection var det største hack i software industriens historie.

Kode for hjernen

Et andet spændende perspektiv på funktionel programmering var Adam Tornhills talk Code that fits your brain. Adam gav med sin baggrund i både psykologi og datalogi et spændende indblik i, hvordan vi som softwareudviklere tænker, når vi udviker software. Et eksempel var, at vi generelt som mennesker opfatter skønhed som fraværet af grimhed. Hans analogi til softwareudvikling var, at vi som udviklere har en tendens til ikke at bryde os om kode, der “stikker ud”. Det forstyrrer simpelthen vores fokus. En anden pointe, han havde, var, at vi som udgangspunkt er glade for at tænke i hierarkier. Derfor passer et sprog som Erlang med dets afviklingsmodel med et hieraki af supervisors os rigtig godt.

Eksempler fra den “virkelige” verden

Der var også talks med et mere anvendt fokus. Et par eksempler på det var Rachel Reese’s talk “iOS app development with Xamarin and F#” samt Bryan Hunters talk “CQRS with Erlang”. Rachel viste to helt konkrete eksempler på brug af F# og Xamarin til iOS udvikling. Det ene var en lille task liste Tasky som udnyttede F#’s type providers til integration med SqlLite på telefonen. Det andet eksempel var den gamle windows klassiker minestryger, implementeret i ren F#.
Hunters talk handlede – som titlen indikerer – om CQRS og om hvordan Erlang er et godt sprog til at implementere det i. CQRS er et arkitektur pattern, der løser mange concurrency problemer ved at adskille læsninger og skrivninger. Derved kan man bedre undgå problemer som låsninger. I Hunters virksomhed Firefly logic bruges dette setup til at levere data til mobil apps.

Gennemgående for mange af de mere anvendte talks var, at de var meget orienterede omkring communities. Speakerne var ofte flittigt engagerede i open source projekter og lokale brugergrupper.

Skal man vurdere fremtiden for funktionsorienterede programmeringssprog ud fra indholdet på NDC i år, ser den aldeles lys ud. Ud over de mange talks, der var direkte rettet mod funktionel programmering, var funktionelle sprog som en mulig løsning på multikerneudfordringen et meget gennemgående tema for hele konferencen.

Skrevet af Jakob