Monthly Archives: June 2014

Ser man nærmere tildelingen af Nobelpriser, røber der sig et mønster, der tyder på, at der går længere og længere mellem banebrydende videnskabelige opdagelser.

Det fremgår af en ny videnskabelig artikel offentliggjort på preprint-serveren arxiv.org.

Da Nobelprisen i fysik i 2013 blev tildelt Peter Higgs og Francois Englert for forudsigelsen af Higgsfeltet og den tilknyttede Higgsboson, var det for teoretiske arbejder, der blev udført i 1964.

Selv om næsten 50 år mellem opdagelse og tildeling af en Nobelpris er meget lang tid, er det ikke usædvanligt med et gab på mange år.

Inden for de senere år er tildelingen af Nobelprisen i fysik i 2010 for opdagelsen af det todimensionelle kulstofmateriale grafen i 2004 en sjælden undtagelse.

Francesco Becattini fra Universitá di Firenze i Italien har sammen med forskere fra Aalto-universitet i Finland og universitetet i Beograd i Serbien lavet en analyse af det tidsrum, der er gået mellem opdagelse og Nobelpris inden for henholdsvis fysik, kemi og medicin/fysiologi.

Analysen viser, at man kan modellere tidsrummet mellem opdagelse og tildeling af en Nobelpris med en eksponentialfunktion:

[latex] \Delta^{D \to N} (t) = c_\alpha exp(\alpha t) [/latex]

Inden for fysik er alpha = 0,012, mens den både inden for kemi og medicin er 0,0008.

Fittet med en eksponentialfunktion er meget bedre end et lineært fit, redegør forskerne for i deres artikel.

Når der går lang tid, inden belønningen kommer, betyder det også, at nobelprismodtagerne bliver ældre og ældre. Forskerne har igen forsøgt sig med et eksponentielt fit af denne form for prismodtagernes alder:

[latex] a^N (t) = c_\gamma exp(\gamma t) [/latex]

hvor gamma er henholdsvis 0,0040 og 0,0034 for fysik og kemi, men noget lavere for medicin (0,0020).

Med denne model vil nobelprismodtagerne ved slutningen af dette århundrede have en alder, der svarer til gennemsnitslevetiden i USA.

‘Det vil have drastiske konsekvenser,’ skriver forskerne.

Forfatterne til artiklen drager den konklusion, at når der går længere og længere tid mellem opdagelse og tildeling af Nobelpris, så skyldes det, at der bliver længere og længere mellem de helt store videnskabelige gennembrud.

Dag 4 på NDC byder på spændende talks og endnu engang er der meget brede emner og vi kan vælge lige fra C++ hukommelsesmodel til diskret matematik.

Om aftenen er der den traditionelle fest, som starter med at Carl Franklin fra .Net rocks underholder med guitar og sang.

Det lyder mere corny end det egentligt er – stemningen er super hyggelig på konferencen og man er lidt som en lille geekfamilie, hvor mange kender hinanden. Carl Franklin blev efterfulgt af The Lesser Scott som underholdt med sin talk om Fun with JavaScript (hvilket var en variation af hans talk Angle Brackets og Curly braces, som jeg så på Build i 2012), hvor han argumenterer for, at JavaScript er det nye assemblersprog på nettet Scott er en super taler og meget inspirerende at høre på og man bliver mindet om og får lov til at reflektere over hvor hurtigt udviklingen på Internettet er gået.

Skrevet af Kim

SignalR Performance

Talk af Damien Edwards og David Fowler

SignalR er Microsofts library til realtime kommunikation mellem server og browser. SignalR benytter WebSockets, som er understøttet i nyere browsere, men falder automatisk tilbage på andre teknologier i ældre browsere uden du behøver gøre noget i din applikation.

Performancemonitorering med PerfMon

På NDC viste Damien Edwards og David Fowler fra Asp.NET teamet, hvordan man loadtester server belastningen med PerfMon.exe og værktøjet Crank.

Hvis ikke du kender PerfMon, kan du læse en introduktion på technet fra Microsoft.

Dokumentation om Crank er end til videre sparsom, men en kort introduktion til performance og konfigurering af SignalR kan findes på github.

Hvordan virker PerfMon?

Kort fortalt sætter man PerfMon op med udvalgte performance counters på serveren, så man kan overvåge belastningen. SignalR performance counters kan hentes og installeres gennem Nuget pakken Microsoft.AspNet.SignalR.Utils (kør signalr.exe fra tools mappen).

Herefter bruger man Crank til at simulere et antal klienter der forbinder til et test harness på serveren. For både Crank og test harnesset skal man hente koden på github (https://github.com/SignalR/SignalR/), og selv bygge det.Senere på året vil Crank bliver opgraderet til at understøtte mere avanceret scripting på klient siden, så man kan simulere forskellige brugeropførsel.

Afhængig af hvor mange samtidige forbindelser man vil simulere kræver det et vist setup af maskiner. Dette var sat op på forhånd i demo’en og nemt sprunget over, og er sikkert noget der vil kræve noget tid hvis man selv skal gøre det. Dog har man gennem en MSDN abonnement mulighed for at spinne virtuelle maskiner op i Microsoft Azure.

Damien Edwards og David Fowler fik det helt sikkert til at se nemmere ud end det er, og i de projekter, hvor vi bruger SignalR vil vi helt sikkert begynde at kigge på det.

Skrevet af Jonas

Kend din domænemodel

Talk af Tomas Petricek

Hoved pointen fra denne talk var, “kend din domæne model”. Tomas Petricek både startede og sluttede sin talk “Domain Specific Languages (DSL), the functional way” med dette. Men der var mange flere ting at tage med fra den talk selvom DSL på den funktionelle måde har ikke ændret sig meget de sidste 20 år. Basis er stadigvæk at man med primitive byggeblokke repræsenterer domænet, og med komposition af disse blokker bygger mere avancerede strukturer.

Nytænkning af DSL

Det nye Tomas viste i denne talk var hvor nemt det er at lave en DSL over API’er i F#. De tre eksempler han havde med var 3D objekter, Markdown og pris detekterings patterns. Her var Markdown mere end bare et legetøjs eksempel. Med en parser i baghånden viste Tomas hvor nemt det er at skrive en rekursiv metode der generede hans næste slide ud fra DSL’en. Derefter oversatte han sliden til norsk med en rest-service, og med en simpel transformering af DSL’en.

Alle kodesnipets var højst 10 linjer og viste glimrende fordelen ved en funktionel tilgang. Den expressive syntax gør det ikke kun korte at skrive, men også nemmere at læse og forstå og med den kompakte DSL kan logikken holdes samlet. Med alle de ting der har bevæget sig fra F# til C#, så som type inferens, lambda udtryk, async pattern mf., så er det spændende om DSL’er snart også tager deres indtog.

Skrevet af William

Vi er ikke uvant med at reparere ødelagte knogler, for eksempel er hofteled er i årtier blevet erstattet med metal. I andre tilfælde er syge knogler blevet udskiftet med knoglemateriale fra patienten selv, fra andre patienter eller fremstillet i keramik.

Men i 2012 gik en ny historie verden rundt. En 83-årige hollandske kvinde fik erstattet sin kæbe med en ny, der var printet ud i metal på en 3D-printer. Siden er 3D-printere blevet taget i brug flere steder for at erstatte ødelagte knogler. Fordelene er oplagte: knoglerne kan tilpasse nøjagtigt til den enkelte patient, og de er relativt billige at fremstille.

I Kina har tre patienter netop fået indopereret 3D-printede knogler. De tre patienter havde kræftsvulster i henholdsvis kravebenet, skulderbladet og bækkenet. Hvis svulsterne ikke blev fjernet, kunne de være livstruende.

Lægerne på hospitalet i byen Xi’an, som er hovedstaden i Shaanxi-provinsen, scannede i stedet de pågældende knogler og fik dem printet ved hjælp af SLS (Selective Laser Sintring) i titanium. Dermed kunne knoglerne tilpasse fuldstændig til den enkelte patient.

Sådanne ‘titaniumknogler’ kunne også have været fremstillet ved hjælp af støbning eller med CNC-maskiner. Men med 3D-printerne var lægerne i stand til at fremstille dem med ‘svampe’-lignende overflade, som er mere egnet til at indsætte i et menneske med muskler, væv og andre knogler, da det nedsætter risikoen for væskeansamlinger og infektioner.

I Japan har læger og forskere arbejdet med at erstatte knogler hos patienter med diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Også her blev de ødelagte knogler scannet og fremstillet ved hjælp af en titanium-3D-printer.

Både de kinesiske og japanske læger fremhæver, at omkostningerne til de 3D-printede knogler lå langt under, hvad det normalt koster at rekonstruere knogle-strukturer. I tilfældet fra Japan kostede selve ‘knoglen’ under 100 kroner at fremstille.

Hollandske forskere bruger plast til hjerneskallen
I Holland har læger tidligere i år gennemført verdens første transplantation af hele den øverste af kraniet på en 22-årig kvinde. Hun led af en tilstand, hvor hendes knoglestruktur, især i kraniet, konstant blev tykkere og tykkere, hvilket betød, at hun mistede synet og basale motoriske færdigheder. Til sidst ville det trykke så meget på hendes hjerne, at det ville slå hende ihjel.

Derfor fik lægerne printet en ny i plast, som blev indopereret under en daglang operation. Bare tre måneder efter operationen kunne kvinden begynde at arbejde igen. Ifølge lægerne have hun ingen mén efter operationen.

Organer lader vente på sig
Mens 3D-printede knoglestrukturer breder sig inden for transplantationer, så halter det noget mere bagefter, når det gælder organer. Flere forskerhold over hele verden har haft succes med at fremstille de celler, som skal indgå i 3D-printede organer, blandt andet lever og nyrer.

Men en af de helt store udfordringer er, hvordan selve organet får tilført ilt via blodet. Det er foreløbigt endnu ikke muligt at printe blodårer, så man for eksempel kan få en fuldt funktionsdygtig lever.

Se operationen, hvor den hollandske kvinde får erstattet hele den øvre del af kraniet med en 3D-printet version i plast:

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har netop sagt ja til nye fjernkølingsprojekter i Sydhavnen, Nordhavnen og Ørestad samt udvidelse af eksisterende områder i Indre By.

Ifølge ansøgeren Hofor har projekterne et samlet kølepotentialet på 200 MW, og de vil kunne reducere CO2-udledningen med 79.000 ton årligt. Reduktionen kommer, fordi fjernkøling erstatter eldreven aircondition.

I tilladelserne er det dog indbygget, at Teknik- og Miljøforvaltningen kan kræve en ny ansøgning, hvis forudsætningerne for disse beregninger ændrer sig markant.

Hos Hofor er man glad for tilladelserne, men påpeger, at fjernkølingen først bliver udrullet i de nye områder, når kunderne melder sig til:

»Vi har valgt at ansøge på forhånd, så vi kan være klar, når kunderne er der,« forklarer chefen for fjernkøling i Hofor, Henrik Lorentsen Bøgeskov. Fjernkøling er en selvstændig, kommerciel enhed i selskabet.

Leveringsaftaler på 37 MW

I øjeblikket har Hofor indgået aftaler om levering af fjernkøling til kontorer og forretninger med en samlet effekt på 37 MW fra to kølestationer i Indre By. Det seks grader kolde vand genereres via havvand, absorptionskøling og kompressorer – og målet for selskabet er at komme op på at have leveringsaftaler for 53 MW i 2015.

Fjernkøling har sit eget rørsystem og kører i princippet uafhængigt af fjernvarmesystemet. Så i de nye områder går man først i jorden, når en samlet forretningsplan for det enkelte område er godkendt af Hofors bestyrelse.

»Vi er i dialog med kunder i både Sydhavnen og Ørestad, og vi kigger konkret på nogle lokationer tæt på vandet, hvor vi kan bygge kølecentralerne. Vi kan levere fjernkøling i de nye områder allerede fra 2015, hvis vi blandt andet trækker på kølecentralerne i Indre By,« siger han.

Kølerør lagt på plads

Hvad angår udbygningen i Nordhavnen er Hofor allerede nu i gang med at lægge kølerør i Århusgadekvarteret. Her havde man nemlig allerede gravet gaderne op i forbindelse med andet ledningsarbejde.

Derfor vil man være klar til at levere fjernkøling fra maj næste år, og ifølge Henrik Lorentsen Bøgeskov er Hofor i dialog med 5-10 potentielle kunder.

Ifølge Bøgeskov kan fjernkølings-kunder – som typisk er kontorer, forretninger og instiutioner – spare op til 40 procent på strømregningen ved overgang til fjernkøling – alt efter hvor gammelt éns køleanlæg er. CO2-besparelsen kan ligge på op til 70 procent.

Hofor er ikke ene om at etablere fjernkøling i København. Frederiksberg Fjernkølingsselskab har netop fået tilladelse til at etablere fjernkøling i det nye byudviklingsprojekt Carlsbergbyen på det gamle Carlsberg-område i Valby.

Læs mere om godkendelse af fjernkølingsprojekterne her.

Det statsejede selskab Energinet.dk, der ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet, fremlægger nu en ny og billigere plan for net-tilslutning af den 600 MW store Kriegers Flak havmøllepark, som sendes i udbud til næste sommer. Planen er netop blevet godkendt af selskabets bestyrelse.

I stedet for to 90 kilometer lange jævnstrømskabler mellem møllerne og Ishøj på Sjælland, vil man nu i stedet forbinde parken med to 45 kilometer lange vekselstrømskabler, der går i land i Rødvig på Stevns.

Det betyder, at man kan undvære den meget dyre offshore-omformerstation, som var én af årsagerne til, at hele net-tilslutningen ville overskride sit budget på 3,8 mia. kroner. Det nåede Energinet.dk frem til, efter at buddene var kommet ind, hvilket fik selskabet til at gå i tænkeboks i det tidlige forår.

Med valget af en langt mere traditionel tilslutning kommer budgettet ned på 3,5 mia. kroner.

Samtidig må Energinet.dk dog vinke farvel til det såkaldte havbaserede elnet, idet offshore-omformeren skulle have dannet overgang til et vekselstrømskabel ned til Tyskland og således kunne bruges til transport af strøm mellem Tyskland og Danmark, når vinden ikke blæser.
Energinet.dk har lovet at have nettilslutningen klar i juli 2018, hvorfor man straks går igang med udbuddet:

»Samtidig arbejder vi sammen med vores tyske partner 50 Hertz Transmission videre på at udvikle en ny teknisk løsning for en elektrisk forbindelse mellem Danmark og Tyskland, som kan kobles på den vekselstrømsbaserede nettilslutning,« forklarer udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk i forbindelse med godkendelsen.

EU-tilskud kan måske bevares

Med sådan en ny løsning håber Energinet.dk alligevel at kunne opretholde hele eller dele af det EU-tilskud på 1,12 mia. kroner, som det samlede projekt har fået, fordi det vil demonstrere et såkaldt havbaseret elnet. Her anvendes de samme kabler til at sende strøm i land fra mølleparkerne og til at transportere strøm mellem to lande. Budgettet for det samlede projekt ligger på 5,2 mia. kroner.

På havet kommer nettilslutnings-anlægget nu til at bestå af to stk. 220 kilovolt offshore transformerplatforme, som opsamler strømmen fra havmøllerne. Fra hver platform lægges et ca. 45 km langt 220 kilovolt søkabel ind til kysten ved Rødvig på Stevns. De to platforme forbindes indbyrdes med et søkabel.

Strømmen skal fordeles

På landjorden lægges to stk. 220 kilovolt landkabler til Ringsbjerg vest for Herfølge, hvor der skal bygges en ny kabelstation. Herfra går det ene landkabel videre til en eksisterende el-station i Bjæverskov, hvor kablet tilsluttes 400 kilovolt-nettet. Det andet landkabel går mod transformerstationen i Ishøj, hvor kablet tilsluttes 400 kilovolt-nettet.

Ved at lade vindmøllestrømmen fra Kriegers Flak gå ind i to forskellige stationer sikrer man, at det eksisterende 400 kilovolt-net kan aftage de 600 MW fra havmøllerne på Kriegers Flak.

Endelig indeholder den nye nettilslutning også et 400 kilovolt kabel fra stationen i Ishøj til den eksisterende elstation Hovegård vest for Ballerup. Dette kabel er nødvendigt for at aflaste 400 kilovolt-ledningen mellem Bjæverskov og Hovegård, som i visse situationer ville kunne blive overbelastet, når havmøllerne på Kriegers Flak sættes i drift.

På stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård vil der ske udbygninger inden for de eksisterende stationsarealer.

Nej… det gør de ikke. Hvis de bare ligger på fællesdrevet eller inde i hovedet på folk.

Jeg står jævnligt i en situation, hvor medarbejderne har mistet troen på, at processer kan bruges til noget som helst, fordi der HAR været kørt både 1 og 2 projekter over tiden, hvor processerne er blevet tegnet op, præsenteret, sendt rundt på en e-mail, lagt på intranettet eller så. Ingen kan se nogen værdi af de der processer og de har ret! I den form jeg beskriver ovenfor har de heller ingen værdi. Øv, siger jeg, som står der og har fået til opgave at hjælpe dem med at få processerne til at virke og give værdi…

Det er absolut ligegyldigt (næsten) hvor flotte, korrekte, ITIL-agtige og detaljerede processer er, hvis de ikke leves og udgør skelettet i den måde medarbejderne og lederne i en organisation arbejder på. Og det sker ikke af sig selv. Det kræver hårdt og vedholdende arbejde fra især ledernes side at reelt påvirke og bestemme HVORDAN medarbejderne udfører deres arbejde på.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor ikke alle ledere ser måden hvorpå organisationens services eller produkter bliver til på, som noget de bør interessere sig dybt for. Måden de bliver til på, er da en kæmpe faktor ift hvor dyre de er at fremstille, hvor lang tid de tager at levere etc.

Hvad siger I?