Monthly Archives: July 2014

I april 2016 vil den amerikanske non-profit-organisationen Planetary Society sende et 32 kvadratmeter stort solsejl i kredsløb om Jorden.

LightSail skal vise, at solsejl kan være en fornuftig måde at sikre fremdrift for rumfartøjer, så vi en dag kan rejse i rummet ved hjælp af trykket fra solstråler.

Fotonerne fra Solen har en impuls – en bevægelsesmængde – som kan overføres til objekter, så lys faktisk er i stand til at skubbe til genstande. Trykket fra fotonerne er beskedent, men konstant, så med en tilstrækkeligt stor overflade, der helst skal være reflekterende, kan man sikre en målbar, konstant acceleration.

Planetary Society skal skaffe 4,5 millioner dollar (25 millioner danske kroner) til projektet, og langt de fleste af pengene er allerede indsamlet gennem store og små bidrag fra private – ikke mindst et enkelt bidrag på 4,2 millioner dollar fra en anonym sponsor. Nu har LightSail fået plads på en raket, der skal opsendes om to år.

LightSail skal op med en Falcon Heavy-raket fra rumfartsfirmaet SpaceX. Falcon Heavy skal flyve jomfrutur i 2015, og LightSail skal med på den anden opsendelse af raketten, som SpaceX er i fuld gang med at bygge færdig.

På turen skal LightSail være pakket ned, så sejlet kun fylder 10 x 10 x 30 centimeter – som tre CubeSats. I rummet foldes fire ultratynde sejl fremstillet af polyesterfilm af typen Mylar ud i løbet af 2,5 minutter. Solsejlet får et samlet areal på 32 kvadratmeter.

Sejlet er pakket godt sammen

LightSail skal i kredsløb om Jorden så højt oppe, at sonden ikke påvirkes af atmosfæren – noget højere oppe end rumstationen ISS. Rumfartøjet skal sendes op i en cirkulær bane 720 kilometer oppe.

For ni år siden forsøgte Planetary Society også at sende et rumskib drevet af et solsejl ud i rummet. Dengang mislykkedes missionen, fordi den russiske rumraket, der skulle løfte rumfartøjet Cosmos 1 ud i bane om Jorden, aldrig kom ordentlig op.

I stedet blev det Japans rumorganisation Jaxa, der i 2010 først fik demonstreret, at solsejl rent faktisk kan bruges til at accelerere i rummet. Rumsonden Ikaros er udstyret med et 200 kvadratmeter stort solsejl.

Det amerikanske modstykke Nasa har også forsøgte sig med et solsejl i forbindelse med den mere beskedne mission NanoSail-D2, hvor solsejlet kun var ni kvadratmeter.

Nasa-rumfartøjet Sunjammer, hvor solsejlet skal have et areal på mere end 1.200 kvadratmeter, skal efter planen sendes op i 2015, men budgetproblemer hos Nasa har skabt tvivl om missionen.

Alt for mange ansøgninger fra de helt forkerte kandidater. Det er ofte konsekvensen, hvis en virksomhed ikke sætter tid af til den allerførste del af en rekrutteringsfase, og derfor haster en floskelfyldt annoncetekst igennem, som ikke giver en fyldestgørende beskrivelse af jobbet.

Det er frustrerende for virksomheden, som må bruge ekstra ressourcer på at finde den rigtige i bunken– og det er frustrerende for den jobsøgende, der spilder tid på en forkert ansøgning.

Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads?

Lola Bentsen, cand.mag. og freelance HR Business Partner i Selectia, giver her fem tip til at skrive et jobopslag, der øger chancen for et brugbart match i første forsøg.

1 Begynd med en analyse

Gør dig klart, hvilke opgaver stillingen reelt indeholder. Brug tid på at tale med både medarbejderen, der stopper, kollegerne og med chefen. Forsøg også at finde ud af, om der er andre opgaver i virksomheden, der med fordel kan løses af den nye medarbejder, selv om de ikke ligger i stillingen i dag.

2 Stop floskelgeneratoren

Når opgaver og kompetencer skal beskrives i et jobopslag, går de ofte fra noget meget konkret til noget meget abstrakt. Der sker noget med sproget. Floskler og intetsigende udtryk som ’kan holde mange bolde i luften’, ’god til at arbejde selvstændigt og i teams’ popper op. Sluk for floskelgeneratoren og beskriv i stedet de reelle opgaver, som den nye medarbejder skal løse. Det er dumt at lade det stå åbent, hvad det nye job går ud på helt frem til samtalen – og dermed og risikere at indkalde den forkerte kandidat.

3 Beskriv virksomhedskulturen

Noget af det allervigtigste når man ansætter en ny medarbejder, er om vedkommende passer ind i virksomhedskulturen. Kompetencer kan tillæres, men personligheden ændrer man ikke lige på. Sørg derfor altid for at gøre det klart, hvordan kulturen er hos jer. Både generelt og i det enkelte team. Er der f.eks. tale om et team, hvor man smider alt, hvis en kollega ikke kan nå en deadline? Eller sidder man alene med sine opgaver uden mulighed for sparring?

4 Overvej kanalerne

Overvej også, hvordan I vil annoncere. I kan altid slå stillingen op på de gængse jobportaler, men ofte kan det betale sig at sende den ud via faglige fora for at ramme de kandidater, der ikke aktivt søger job.

5 Søg hjælp

Hvis du ikke er vant til at skrive jobopslag, så søg hjælp hos én, der er. Selv om du ved, hvad jobbet kræver fagligt og kender virksomhedskulturen, er det en god idé at få andre øjne til at vurdere, om teksten giver mening for udenforstående – og lyst til at søge jobbet ikke mindst. Hvis teksten er kludret formuleret og skæmmet af sproglige svipsere, kan det nemlig risikere at skræmme kvalificerede ansøgere bort.

Længe har det været kendt, at den globale kødproduktions udslip af drivhusgasser er en væsentlig bidragyder til klimaændringer, men nu viser ny forskning fra Carnegie Institution of Science i Washington og universitetet i italienske Siena, at udslip fra særligt besætninger af okser og malkekvæg er langt mere omfattende end hidtil antaget.

Mens kuldioxid fra eksempelvis transporten er den drivhusgas, der løber med en stor del af opmærksomheden, når der tales og skal rettes op på klimaforandringer, er kvæg storsynder i udledning af de kraftigere drivhusgasser methan og lattergas.

Forskerne, der står bag den nye omfattende forskning af kvæg i hele 237 lande, har kortlagt, at udslippene har været i voldsom vækst i perioden 1961 til 2010, hvor den totale udledning fra kvæg er steget med 51 procent.

Forskerne har fundet ud af, at det særligt er kvæg i udviklingslande, som er årsagen til stigningen i udledningen.

Mens udslippene fra kvæg i ilande toppede helt tilbage i 1970’erne og siden er faldet med 23 procent, har udslippene været i voldsom vækst i verdens ulande med en stigning på hele 117 procent siden 1961. Og det fortsætter det formentlig. Ifølge Carnegie er der forskere, der forventer, at efterspørgslen efter kød, mejeriprodukter og æg i verdens udviklingslande vil være fordoblet i 2050.

»Den udviklede verden bliver bedre til at reducere sine drivhusgasudslip fremkaldt af hvert enkelt dyr, men denne forbedring kan ikke følge med den stigende efterspørgsel efter kød,« siger en af forskerne, Dario Caro, ifølge pressemateriale fra Carnegie Institution of Science.

Spis svin i stedet for okse

Methan og lattergas udgør samlet ni procent af verdens drivhusgasudslip, mens oksekød og malkekvæg står bag 74 procent af verdens drivhusgasudslip fra verdens totale husdyrbestand. Kødproduktionen er den allerstørste synder.

Ofte lyder rådet, at verdens drivhusudslip kan reduceres ved at spise mindre kød eller helt vegetarisk. Den nye forskning viser, at det vil hjælpe gevaldigt på klimaet, hvis flere blot valgte kød fra andre dyr end køer. De udsender, ligesom de mindre udbredte får og geder, relativt større mængder af methan og lattergas end f.eks. grise og fjerkræ.

»Den velsmagende hamburger er den sande skurk. Det ville måske være bedre for miljøet, hvis vi alle blev vegetarer, men en stor forbedring kunne også komme ved at spise svin eller kylling i stedet for oksekød,« siger en anden af hovedforskerne bag resultaterne, Ken Caldeira.

Forskerne har dog et forsigtigt håb om, at stigningstakten kan bremses en anelse. Den økonomisk vækst i ulandene baner vej for mere bæredygtige produktionsmetoder i landbruget, lyder det af forskningens resumé.

Det giver ingen mening at kun at se på udgiftssiden, uden også at se på, hvad der samtidig er sparet. Sådan et regnskab holder ikke og nærmer sig spekulation, lyder kritikken fra en af landets førende resistenseksperter, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

Kritikken kommer, efter at fødevareminister Dan Jørgensen (S) har brugt norske beregninger af, hvad deres indsats for at fjerne svine-MRSA vil koste, som argument for, at det vil blive for dyrt for Danmark at følge det norske eksempel.

De norske beregninger af prisen for sanering af landets MRSA-inficerede svinebesætninger stammer nemlig fra en samfundsøkonomisk analyse, som samtidig viser, at udgifterne bliver opvejet af besparelser for sundhedsvæsenet, tabt arbejdsfortjeneste og dødsfald.

»Vi har lavet analysen for at få det bedste beslutningsgrundlag for, hvordan det bedst kan betale sig at håndtere MRSA-smitten. På baggrund af den, har vi valgt at fortsætte den hurtige og omfattende indsats, som vi for nylig igangsatte, fordi det også i en ti-års fremskrivning giver bedst samfundsøkonomisk mening,« siger sektionschef hos norske Mattilsynet Siri Margrethe Løtvedt til Ingeniøren.

Overlæge Hans Jørn Kolmos undrer sig over, hvordan den danske fødevarestyrelse kan overse den konklusion i analysen, hvorfra de ellers har hentet tallene til at estimere udgifterne for en lignende indsats i Danmark.

»De kan altså godt finde ud af at se udgifterne men ikke på, hvad der samtidig kan spares. Det kan kun være, fordi de på den måde får regnskabet til at gå op med det, som de i forvejen er besluttet på: Der skal ikke sættes ind mod MRSA i de danske stalde,« siger Hans Jørn Kolmos.

Fødevareministeren har gentagne gange brugt prisen på sanering af de danske stalde til 3,5 milliarder kroner som argument for, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved svine-MRSA ude hos producenterne.

Hos Fødevarestyrelsen, som har leveret prisberegningen fra den norske analyse til Dan Jørgensen, er forklaringen på, at modregningen af de samfundsøkonomiske fordele ikke er blevet nævnt, at sparede sundhedsudgifter er Sundhedsstyrelsens ansvar – ikke Fødevarestyrelsens.

»Det hører under Sundhedsstyrelsen. Jeg kan ikke udtale mig om, om de norske tal for sundhedsomkostninger kan overføres til danske forhold,« siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen.

Et andet argument, som Dan Jørgensen gennem Fødevarestyrelsen har brugt fra den norske analyse, er forventningen om, at selvom de inficerede farme bliver saneret, vil en vis andel blive smittet med bakterien igen.

Fremskrivningen i et ti-årsperspektiv er dog ifølge den norske analyse en reduktion af inficerede farme til omkring 10 procent. Det er en forbedring, erkender Per Henriksen, hvis det ses i lyset af, at den seneste MRSA-test på de danske slagterier fandt bakterien hos 77 procent af svinene.

»Men det norske estimat kan ikke bare overføres i denne forbindelse, fordi vi ved ikke, hvilken betydning det har for smittespredningen, at de danske svinebesætninger er større og ligger tættere end de norske,« siger Fødevarestyrelsens veterinærdirektør.

Samlet set afviser han, at den norske analyse kan bruges som beslutningsgrundlag for at sætte de samme tiltag i gang som i Norge.

»Dertil har vi for lidt viden om betydningen af de anderledes forhold i Danmark. Men jeg forventer, at vi sætter gang i en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse i løbet af efteråret, når vi har resultatet fra de 200 svinebesætninger, som vi nu screener for MRSA,« siger Per Henriksen.

»Du skal være enormt optimistisk.«

Sådan beskriver stifter Toke Kruse fra Billy’s Billing drivkraften bag dét at tage springet og satse alt på sin egen idé som selvstændig it-iværksætter. Han er lige nu i Danmark til lanceringen af den nye version af selskabets regnskabsprogram, som opstod, fordi han selv ikke havde lyst til at bruge tid på bogføring af fakturaer.

»Jeg havde startet virksomheder i mange år, og min far sagde altid: ’få styr på økonomien’. Jeg var mere optaget af at sælge og udvikle mit produkt, så efter syv år stod jeg med dårlig økonomi, og det var tæt på at gå galt,« fortæller Toke Kruse.

Han besluttede sig derfor for at prøve de forskellige løsninger til bogholderi online, men løb sur i, at de var designet til bogholdere og ikke til selvstændige.

Derfor gik han sammen med kammeraten Sebastian Seilund i gang med at udvikle et system, som i første omgang skulle håndtere fakturaer, for det var dem, der var sværest at holde styr på.

»Vi begyndte at udvikle på det, men kunne se, at der manglede den anden del af det, så da vi gik i beta, havde vi faktisk et fuldt regnskabsprogram,« fortæller Toke Kruse.

Den danske version blev afsættet til at prøve kræfter med et endnu større projekt, nemlig at tage springet og lancere en version af programmet i USA.

Hotel til fire dage

»Vi sagde vores lejligheder op og solgte alle vores ting, og søgte vi om visum. Det kunne jo ikke være så svært at få visum til USA. Det tog tre måneder,« fortæller Toke Kruse.

I mellemtiden måtte de bo på kontoret i København, mens de ventede på svar fra de amerikanske immigrationsmyndigheder.

»Det var ikke givet, at vi fik visum. Mange søger og bliver afvist, så det har stor værdi for os, at vi blev en del af en lille, lukket klub,« siger Toke Kruse.

Da visummet langt om længe var i hus, tog de to iværksættere flyet til San Francisco, hvor de havde booket hotel til blot fire dage. Så det skulle gå stærkt med at finde et sted at bo.

»Vi kendte ikke et øje. Vi sad i vores lejlighed og kodede løs i tre måneder. Efter fire måneder ansatte vi så vores første amerikaner,« fortæller Toke Kruse.

Oprindeligt var planen, at det danske regnskabsprogram, som Billy’s Billing havde haft en vis succes med, blot skulle laves i en amerikansk version.

»Men den danske version var mere en prototype, så vi besluttede os for at lave hele frontend om. Det tog så halvandet år. I sidste uge havde vi prelaunch af US-udgaven,« siger Toke Kruse.

Ikke værre end man kan købe en flybillet hjem

I to år har de to stiftere Toke Kruse og Sebastian Seilund ikke fået løn. I stedet har virksomheden været selvfinansierende, hvor indtægterne er blevet investeret i virksomheden. Til gengæld har de nu muligheden for at prøve at slå igennem på det store amerikanske marked, og det er risikoen værd, mener Toke Kruse.

»Dét, man kan tabe, er hele drømmen. Men det er ikke værre, end du kan købe en flybillet hjem,« siger han og påpeger, at ingen af de to stiftere har børn eller familie, og de derfor har kunnet tilpasse både personligt forbrug og arbejdstid til det, der kræves for at starte en virksomhed.

»Man skal have en vilje og en tro på, at det kan lykkes. Man skal også have høj selvstændighed og brænde for at være sin egen chef. Det er vigtigt, at man ikke starter, fordi man vil være mangemillionær, men mere fordi man vil tjene penge ud fra sin egen arbejdsindsats,« forklarer Toke Kruse.

Han anerkender også, at der skal lægges mange timer i at starte en virksomhed, så det kræver forståelse fra venner og familie. Og så kræver det en særlig livsanskuelse.

»Jeg tror ikke, man kan uddanne sig til at blive iværksætter. Det er noget, der kræver et helt specifikt mindset,« siger Toke Kruse.

I dag står Billy’s Billing med en afdeling i San Francisco og én i København. Det indebærer Skype-samtaler over ni tidszoner og en del fleksibilitet fra medarbejdere, som enten skal tidligt op eller gå sent i seng for at kommunikere sammen.

Selvom der er stort potentiale i det amerikanske marked og på længere sigt også andre lande takket være en engelsksproget version, så er det også en satsning, som der ikke er nogen garanti for vil lykkes.

»I USA er der ingen, der kender os. Vi skal starte fuldstændigt forfra og se, om vi kan få held med det igen,« siger Toke Kruse.

Vores læser Allan Larsen spørger:

Vores nyanskaffede induktionskomfur er hurtigt og effektivt, men den tilsvarende nyanskaffede kedel – naturligvis af den rigtige slags til induktion – hopper rundt på pladen samtidig med, at det buldrer og sprutter fra den. Det er faktisk tilfældet, at kedlen ikke står stille på pladen under opvarmning ved næsthøjeste trin ud af i alt ti. Hoppene aftager i højden ved hvert lavere trin og ophører naturligvis, når vandet går af kog.
Hvad skyldes denne meget urolige adfærd for en i øvrigt død genstand tilsat noget vand?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Det ser ud til, at knoglemarvstransplantationer har en stærkt – men endnu uforklarlig – effekt på hiv. To australske mænd, som har fået en knoglemarvstransplantation, har således ikke haft sporbar hiv-virus i blodet i de seneste tre år, skriver blandt andre New Scientist

Men selvom de ser ud til at være helt sygdomsfri, vil forskerne endnu ikke benytte det udtryk:

»Tilbagefald hos andre patienter fungerer som en advarsel mod at benytte frasen ‘viral clearence’. Vi er nødt til at være forsigtige med antagelser, som er taget, når patienterne fortsat er på antiretrovirale lægemidler,« siger Asier Sáez-Cirión fra Pasteur Institute i Paris til New Scientist.

De to australiere har modtaget behandlingen som en kur mod kræft, og resultatet er en del af et voksende katalog af cases, hvor virusen er drevet ned til så lave niveauer, at udfaldet nærmer sig at være en reel kur.

Hverken virus eller antistoffer

»I vores to patienter kan vi ikke spore hiv. Vi kan heller ikke finde antistoffer til virussen, da de alle ser ud til at have forladt vores patienter,« siger David Cooper fra University of New South Wales’ Kirby Institut i Sydney, som præsenterede resultaterne af de to patienters knoglemarvstransplantation.

Resultatet betyder, at i alt fem personer nu er blevet renset for sporbare virus i deres blod som følge af knoglemarvstransplantationer. Som i de tidligere tilfælde fik de to patienter i Sydney deres transplantationer for at behandle leukemi, men de var samtidig inficeret med hiv, den ene siden 2003 og den anden siden 1987.

Kun en af de fem patienter er blevet kureret for hiv. Timothy Ray Brown, som også er kendt som Berlin-patienten, skylder sin helbredelse til det faktum, at han fik knoglemarv fra en donor, som var resistent overfor hiv. En resistens, som kommer af en variant af genet kaldet CCR5.

Den normale version af genet laver et protein på overfladen af de hvide blodlegemer, som hiv bruger som indgang til at invadere og dræbe cellen. Donorer, der er fuldt resistente over for hiv, har to “fejlbehæftede” versioner af genet, som producerer en deformt protein, som virusen ikke kan komme ind i.

Hiv vender tilbage

Lægerne er bange for at kalde det helbredelse, for erfaringerne viser, at hiv kan komme tilbage. To andre patienter, kendt som Boston-patienterne, fik knoglemarvstransplantationerne fra normale donorer, men hver patient havde enkelte kopier af det ‘fejlbehæftede’ CCR5-gen, som gav dem delvis resistens overfor viruset.

Men hos begge Boston-patienter fik hiv-virusen en genkomst i slutningen af 2013. Det skete, efter at de var stoppet med at bruge medicinen, da viruset så ud til at være helt væk i juli 2013. Efter tilbagefaldet måtte de tilbage på medicinen.

Ingen af de to Sidney-patienter havde det defekte CCR5-gen, men den ene fik nogle defekte gener fra donoren, hvor den anden ikke fik nogen af de fejlbehæftede gener. Og de fortsætter med at være på hiv-medicin.

»Alle disse cases hjælper til bedre at forstå, hvordan transplantation kan ramme virusen,« siger Sharon Lewin fra Monash University i Melbourne.

Men på trods af tilbagefaldene glæder hiv og aids-forskerne over fremskridtene.

»Det er et vigtigt spor, at en immunrespons foranlediget af knoglemarvstransplantation har sådan en stærk anti-hiv-virkning,« siger David Cooper.

Agil udvikling handler om at komme hurtigt frem til noget kode, der kan prøves af og rettes til, ved at dele opgaverne op i små, overskuelige bidder. En af de mest strukturerede agile metoder hedder Scrum, og formelt er det dén, der bliver brugt hos Falcon Social, men metoden bliver ikke fulgt ord for ord.

»Vi er ikke strikse med at følge Scrum. Vi arbejder agilt efter en let udgave af Scrum. Der er mange elementer i Scrum, som vi ikke bruger, og så er der for eksempel standups, som vi bruger meget,« fortæller teknisk produktansvarlig Laszlo Fogas fra Falcon Social til Version2 i forbindelse med redaktionens sommertour. Falcon Social laver værktøjer til håndtering af sociale medier.

Selve den agile arbejdsproces bliver således nærmest selv behandlet agilt med hyppige justeringer.

»Det er ikke, fordi vi har en struktureret proces for at evaluere processerne, men hvis der er en metode, som vi kunne bruge, så vil vi afprøve den. Så jeg vil ikke sige, vi har fundet det perfekte endnu,« siger Laszlo Fogas.

Den agile fleksibilitet betyder også, at der er næsten frit spil, når der skal vælges programmeringssprog. Det grundlæggende princip er, at udviklerne kan vælge det sprog, der er bedst til at løse den konkrete opgave. Også selvom det i første omgang kan føre til lidt af et kludetæppe af kode i forskellige sprog.

»Vi bruger Java til vores kernefunktioner, men vi har også ting, der er lavet i Scala og noget i Python. Og vi har også lidt Node.js. Med Scala er det mest en test for at se, om det er noget, der er effektivt for os, og med Python var der for eksempel nogle interne API’er, hvor det gav mening for os at sætte kode sammen med Python,« forklarer Laszlo Fogas.

Han peger på, at Python er forholdsvis enkelt at gå til, selvom om man er vant til Java. Og det er hele tiden muligt, at eksisterende kode kan blive skrevet om i et nyt sprog i en senere iteration. Det kunne eksempelvis være tilfældet for Node.js-komponenterne, som kun bruges til to mindre tjenester.

Valget af nye sprog er i høj grad op til den enkelte udvikler, som ifølge Laszlo Fogas selv bruger tid på at sætte sig ind i og afprøve nye sprog.

Hele Falcon Socials platform er i øvrigt baseret på cloud computing, hvor Amazon Web Services leverer infrastrukturen til de virtuelle servere. Det gælder både driftsplatformen og platformen til test.

Det betyder blandt andet, at det ikke er nødvendigt at have serverkapacitet stående klar til test af kommende releases. Det bliver i stedet klaret med virtuelle maskiner, hvor hver udvikler kan oprette sandkasser til test. Dermed skal der kun betales pr. time for den serverkapacitet, Falcon Social bruger hos Amazon.

Selve udrulningen af koden foregår ved hjælp af værktøjet Jenkins, og hver udvikler holder styr på sin kode ved hjælp af Git og Github.

Falcon Social henter data fra flere millioner datakilder. De primære datakilder er dog de sociale netværk som Facebook, Twitter og Google+, og det betyder også, at udviklerne jævnligt skal håndtere bugs, som ikke er opstået i firmaets egen kode.

»Vi henter data udefra, og der kan for eksempel være nogle udokumenterede dele af API’et, der bliver ændret. Andre gange skal vi udarbejde en workaround for en del af API’er, der kører lidt trægt eller ustabilt,« fortæller Laszlo Fogas.

Når man på den måde er afhængig af andres kode og tjenester, så bliver det også sværere at skelne mellem ren vedligeholdelse og udvikling af nye funktioner.

»Hvis Facebook laver noget om, så kan det nogen gange være vedligeholdelse for os, men andre gange er det mere som en ny funktion, vi kan implementere,« forklarer Laszlo Fogas.

Microsoft står over for et større kursskifte i det næste års tid, og det kommer til at påvirke opdelingen af Windows-platformen. Det bekræftede administrerende direktør Satya Nadella i forbindelse med offentliggørelsen af Microsofts seneste regnskab.

I Satya Nadellas udtalelse blev den nye kurs for Windows blot nævnt i én enkelt sætning, men der var tale om en udmelding, som nok har været forventet.

»Vi vil strømline den næste udgave af Windows fra tre styresystemer til ét samlet styresystem til alle skærmstørrelser,« sagde Satya Nadella.

Microsoft har i dag fordelt Windows ud på Windows Phone til smartphones og Windows 8.1 til tablets, bærbare og stationære pc’er. De to styresystemer vil efter al sandsynlighed blive slået sammen.

Det tredje styresystem kunne være Xbox-platformen, som bygger på Windows, men er sit eget styresystem. Det ville i givet fald betyde, at Xbox ville være Microsofts platform til de store skærme i hjemmet.

En anden mulighed er Windows RT, som Microsoft udviklede for at give mulighed for at køre på ARM-processorer til tablets, ligesom Android-tablets og Apples iPad gør det. Fremtiden for Windows RT har været lidt usikker, og det er muligt, at Windows RT bliver udfaset som selvstændigt styresystem.

Microsoft annoncerede tidligere i år, at det bliver muligt at køre alle nye Windows-applikationer på alle Windows-platforme, eller i hvert fald at bruge den samme kode til at lave udgaver af applikationer til alle platformene. Den ambition vil blive lettere at indfri, hvis alle Microsofts platforme bygger på den samme Windows-kerne og API’er.

Efter at have døjet med problemer siden mandag, skulle Danske Banks app til mobilbetaling, MobilePay, atter fungerer for alle brugere.

I hvert fald skriver banken følgende på sin Facebook-side:

»God onsdag morgen. Solen skinner, fuglene synger og MobilePay er oppe at køre igen for alle brugere – også med nyoprettelse Jeg håber I alle får en fantastisk dag.«