Monthly Archives: August 2014

Det seneste kvartal satte rekord i indtjening, og samlet set bød sidste regnskabsår på en omsætning på 262 milliarder kroner og et overskud på 44 milliarder kroner hos Cisco. Men nyheden om finanserne i firmaet blev – som det efterhånden er tradition i firmaet – fulgt op med varsling af 6.000 fyringer i firmaet, som i dag har cirka 75.000 ansatte.

Dermed er der de seneste fem år skåret over 25.000 jobs væk hos Cisco gennem store fyringsrunder hver sommer. Det skriver Bloomberg.com.

Antallet af ansatte hos Cisco er dog ikke faldet med 25.000 personer, for der bliver også løbende ansat nye og opkøbt nye firmaer, ligesom arbejdspladser bliver flyttet rundt globalt set.

Selvom overskuddet for Cisco umiddelbart ser pænt ud, og udløste en solid gevinst til aktionærerne, var de 44 milliarder kroner dog et fald på 21 procent i forhold til året før, rapporterer Mercury News fra Ciscos hjemby, San Jose i Californien.

Og selvom Cisco stadig i dag har en dominerende position på markedet for professionelle routere og netværksudstyr, er det kommet hård konkurrence fra Kina.

På det globale marked for udstyr til at drive mobilnetværk har kinesiske Huawei og ZTE de senere år ædt sig ind på Ciscos markedsandel, som dog stadig er klart den største. I Danmark har TDC for eksempel valgt Huawei til at drive og udbygge mobilnetværket.

Og selvom de kinesiske konkurrenter ikke har adgang til markedet i USA, på grund af anklager om potentiel overvågning, har Cisco på samme vis ikke lige så nemt ved at sælge udstyr på det asiatiske marked som tidligere – og det er i Asien, den store vækst er, pointerer Bloomberg.

Træt af pop up-bokse af den lovpligtige slags, også kaldet cookie-advarsler? Så kan plugin’et ‘I don’t care about cookies’ måske hjælpe. Plugin’et er klar i version 2.1.7 til en række populære browsere.

De understøttede surf-værktøjer er: Firefox, Google Chrome, Opera, og så er der en betaudgave til Internet Explorer.

Hjemmesiden for ‘I don’t care about cookies’ nævner EU’s cookielovgivning som årsag til plugin’et. Lovgivningen har bevirket, at alle websteder som regel skal indhente aktiv tilladelse fra brugerne, hvis hjemmesiderne anvender cookies.

Det er også muligt at rapportere hjemmesider via værktøjet, hvor eventuelle cookie-bokse måtte undslippe blokeringsfunktionen. Formentlig så teknologien kan opdateres til at nappe flere cookie-bokse.

I en lille Version2-test på den danske cookie-myndigheds hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, så værktøjet ud til at virke efter hensigten med Chromium-browseren – open source-projektet bag Googles Chrome.

Big data er en hype som ikke har rod i realistiske forventninger. Eksemplerne på gode business cases er få og anekdotiske og stammer fra firmaer, der er så langt fra hvad almindelige gennemsnitsfirmaer vil kunne stille op til. Det grundlæggende problem er at det simpelthen er for svært at få noget brugbart ud af big data. Man skal have en universitetsgrad og samtidig have indsigt i hele forretningen.

Indtil for nyligt var tech miljøet ved at gå cloud bananas. Man kunne simpelthen ikke sige to sætninger uden at ordet cloud skulle nævnes. Jeg har tidligere skrevet hvordan ordet cloud i betydning var meget tæt på tryllestøv:

nu er turen kommet til en ny smart ting som hedder big data. Det har fuldstændig samme betydning nemlig “Tryllestøv”. Tag en hvilken som helst overskrift hvor big data indgår og erstat det med tryllestøv. Betydningen er fuldstændig det samme.

et eksempel er denne artikel fra politiken: tryllestøv vil vende op og ned på din verden!

eller denne fra Version 2 hvor Yahoo ufordrer udviklere til at kaste tryllestøv efter 99 millioner billeder. Det er også præcist det artiklen handler om: at der på magisk vis sker et eller andet fantastisk hvis bare man smider noget big data på det.

Hvad er big data?

Nu har jeg brugt en stor del af mit live på at forstå og analysere begreber, så lad os starte med at finde en fornuftig betydning af big data.

De mere sobre bud, som rent faktisk rammer noget vi ikke i forvejen kunne kalde Business Intelligence, Analytics, Machine Learning eller Artificial Intelligence går ud på at big data skal indeholde de tre V’er: Velocity, Volume og Variety.

Det er således ikke nok, at der bare er store datamængder. Heller ikke, at de er forskelligartede. Det skal også være noget, som skal kunne tilgås hurtigt. Googles søgemaskine er faktisk et rigtigt godt eksempel på ægte big data. En masse meget forskelligartet data bliver analyseret og lavet om til fornuftige resultater. Man kan måske diskutere, hvor hurtigt det sker.
Facebook er et andet eksempel på, hvordan dit newsfeed tager hensyn til store mængder data. Det er meget varieret, da der både er struktureret data som likes, og relation til venner samt ustruktureret data som tekst, der tilsyneladende bliver analyseret på forskellige måder.
Der er jo også twitter, som løbende holder styr på trending topics på baggrund af et hav af tweets. De kan også udvælge, hvad de tror er vigtigt for dig ved at kigge på positionen, hvor nyt det er, dine venner, hvor stor indflydelse den der poster har, hvor mange der deler og så videre.

Og det er så vel det. Ingen andre firmaer får konsekvent noget fornuftigt ud af big data.

Jobbeskrivelsen som Big Data medarbejder

For at få noget ud af big data skal man have et meget åbent sind, være nytænkende og have kendskab til alle mulighederne og teknikkerne. Hvis du skal lave en god big data løsning skal du have styr på dine machine learning algoritmer, for at finde ud af hvilke typer af algoritmer skal bruges til forskellige typer af problemer. Grundbogen i machine learning er på cirka 1000 sider og, helt ærligt, hvem gider læse det, når man kan sidde og fnise over tweets, youtube videoer eller skrive vrede anmeldelser på trustpilot.

Dernæst skal du have en smule fingerspitz gefuhl med skalerbare arkitekturer, no sql databaser, sharding og distribueret computing. Godt nok kun til husbehov. Det ville også være fint hvis du selv lige kunne sidde og rode med lidt kode for at prøve dig frem.

Ud over det skal du være interesseret i hvordan firmaets forretning er skruet sammen. Hvad er de væsentligste drivere for vækst? og hvordan er købscyklussen hos kunden og forretningsmodellen?

Den persontype, som er nødvendig er meget sjælden og endnu færre firmaer vil kunne overbevises om at ansætte dem, da det er meget uklart hvad sådan en filur kan bibringe af værdi: “Så din spids kompetence er gode ideer og tykke bøger. Du roder lidt med noget teknologi men er ikke helt skarp på at kode, men meget interesseret i hvordan forretningen er skruet sammen?”, som vi sagde i musik miljøet dengang jeg stadig prøvede at gro et garn når vi havde haft håbefulde omend talentløse musikere til audition: “Vi ringer”.

Hvorfor big data vil fejle

Problemet er at Big data er grundforskning. Ligesom grundforskning er det meget usikkert om man vil få et resultat. Man skal udvikle hypoteser om sammenhænge, hvilket kan være ret svært, hvis man er som danske firmaer er flest. I Danmark er discount mentaliteten fremherskende: hvis man kan få noget lidt billigere eller sælge det lidt dyrere, så er det simpelthen det eneste som tæller. Big data kræver dog mere en pioner mentalitet, hvor man aldrig kan garantere, hvad der ligger rundt om hjørnet eller, eller om der overhovedet er noget. Det kræver en vilje til at gå ud i ukendt territorium at gå udenfor sin comfort zone og det er jo ikke den klassiske beskrivelse af hygge vel? Men selv om jeg er kritisk overfor Danmark vil jeg faktisk ikke mene at vi står tilbage for andre lande. Vi har dog trods alt en relativt innovativ tilgang til livet, og er ikke udpræget begrænset af vanetænkning i forhold til de lande vi ellers sammenligner os med.

Det er i sidste ende kun et fåtal af firmaer, som er villige til at smide en million efter et projekt, der ingen garanti har for at få noget resultat. Det er kun fantasifirmaer som google, twitter og facebook, hvor alle normale økonomiske love er ophævet, hvor en sådan ting kan trives. De fleste firmaer i verden er konservative, og vil have en garanti for deres investering. Det er der ikke for big data.

Derudover kræver det nosser rent faktisk at stole på de overraskende resultater, som man får ud af det. Hvor mange andre firmaer end netflix ville have kugler nok til at satse flere millioner på at producere en tv serie ud fra analyser de havde lavet af deres data? Nej vel.

Så derfor: big data: glem det.

For de fleste firmaer giver det mere mening at gå tilbage til deres data warehouse og ryde op i data og bygge nogle lidt mere intelligente rapporter, gennemtænke KPIer og koncentrere sig om master data. Man kan også med fordel ansætte en studentermedhjælper til at sidde og grave lidt i data. Han kunne jo finde noget spændende.

Mens de fleste danskere nu skal begynde at forberede sig på at modtage beskeder fra kommunen via Digital Post, kaster Aarhus Kommune nu kræfter ind på at hjælpe folk med at undgå den nye, digitale kommunikationsvej. Det skriver DR.dk.

Ni nyansatte it-hjemmehjælpere skal besøge ældre medborgere i smilets by og hjælpe dem med en dispensation, så de stadig vil modtage analog papirpost efter 1. november. Man kan få lov til at fortsætte med papirbreve, hvis man for eksempel ikke ejer en computer eller ikke kan finde ud af at bruge en.

Ifølge Ældre Sagen er der over en kvart million danskere over 65 år, som aldrig har brugt en computer før. Og i Aarhus lyder vurderingen, at en del af disse borgere ikke selv ved egen hjælp vil sørge for at få en dispensation inden 1. november. Nogle kan ikke selv transportere sig til Borgerservice-kontoret, mens andre slet ikke kan overskue, at papirbrevene forsvinder, hvis de ikke selv aktivt ansøger om at slippe for Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen anslår, at omkring hver femte dansker vil få dispensation, mens resten altså fra 1. november skal modtage al kommunikation fra den offentlige sektor i digital form. Sammen med kommuner og regioner begynder styrelsen i dag en større kampagne, som skal klæde danskerne på til overgangen til Digital Post.

Ebays datterselskab, Paypal, har talt med bitcoin-virksomheder som Coinbase om at integrere kryptovalutaen i betalingssystemet Braintree, der hører under Paypal. Det skriver det britiske teknologimedie The Register på baggrund af en artikel bag en paywall fra Wall Street Journal.

Forhandlingerne handler om at få Braintree til at acceptere den virtuelle møntfod. Der er dog ingen egentlig aftale på plads endnu.

Paypal købte betalingsportalen Braintree i september sidste år for 800 millioner dollars. Braintree havde specialiseret sig i mobilbetalinger, da Paypal købte det. Blandt Braintrees kunder er Uber, GitHub og Airbnb.

Skulle der komme en aftale i stand, betyder det ifølge the Registers oplysninger dog ikke, at eBay eller PayPal selv – i hvert fald i første omgang – begynder at acceptere bitcoin.

IBM’s har nu fået lov af de amerikanske myndigheder til at sælge en del af sin server-forretning til Lenovo. Det skriver Bloomberg.

IBM ønsker nemlig at fokusere mere på vækstområder som cloud computing og data-analysering og mindre på hardware-salg. Til gengæld har Lenovo stor succes på det globale hardware-marked, og IBM’s servervirksomhed giver derfor Lenovo en endnu større bid af kagen.

Salget krævede dog tilladelse fra de amerikanske myndigheder, blandt andet fordi IBM’s servere bliver brugt i den offentlige sektor i USA – både af det amerikanske forsvar og Homeland Security. Og i en tid, hvor Kina og USA skiftes til at beskylde hinanden for cyberspionage, vakte salget af IBM’s serverforretning til en kinesisk virksomhed derfor bekymring.

De fleste bekymringer blev dog ryddet af vejen, da IBM lovede at fortsætte med at servicere allerede solgte servere de næste fem år.

De amerikanske myndigheder har normalt 75 dage til at undersøge salg af amerikanske virksomheder til udlændinge og vurdere, hvad det betyder for den nationale sikkerhed. Men i det her tilfælde tog undersøgelsen dobbelt så lang tid.

Microsoft har haft en heftig intern debat om at omdøbe Internet Explorer for at lægge afstand til browserens dårlige ry og rygte. Det afslører flere medlemmer fra udviklingsholdet i et åbent interview på Reddit, skriver ArsTechnica.

På trods af, at Microsoft har arbejdet meget på at forbedre Internet Explorer, har mange alligevel stadig et anstrengt forhold til IE. Browseren fik nemlig et blakket ry, da Microsoft stort set satte udviklingen i stå med Internet Explorer 6. Sidenhen har Microsoft forsøgt at gøre op med fortidens synder.

Derfor var det en mulighed at omdøbe browseren for at distancere sig fra de dårlige minder med IE 6. Da en Reddit-bruger spurgte, om det nogensinde var en seriøs overvejelse, svarede en udvikler fra Microsoft ‘ja’. Det er en debat, holdet bag IE havde haft for ganske nylig. Desuden ville holdet ikke udelukke, at Internet Explorer stadig kan få et nyt navn i fremtiden.

Konsulentfirmaet PA Consulting var Arbejdsskadestyrelsens primære rådgiver og samarbejdspartner i forbindelse med indkøb og udvikling af det nye sagsbehandlingssystem Proask, som nu er blevet skrottet og i alt har kostet 283 millioner kroner.

Det var PA Consulting, som hjalp styrelsen med at skrive kravspecifikationen og vælge leverandøren, Steria, efter et udbud. Det var også PA Consulting, som hele vejen gennem forløbet ydede konsulentbistand til projektet.

I alt har Arbejdsskadestyrelsen betalt 35,4 millioner kroner inklusive moms til PA Consulting i forbindelse med Proask. Heraf cirka syv millioner kroner, inden der var skrevet kontrakt med Steria.

Det fremgår af fakturaerne for ekstern konsulentbistand vedrørende Proask, som Version2 har fået aktindsigt i. I alt har PA Consulting udskrevet 76 fakturaer til styrelsen med 16.473,5 udspecificerede timer.

I det oprindelige budget for Proask var der afsat 4,4 millioner kroner inklusive moms til ekstern konsulentbistand. Til slut havde Arbejdsskadestyrelsen brugt 36,4 millioner kroner inklusive moms på konsulenter hos PA Consulting, Gartner og Deloitte.

Allerede et halvt år inde i Proask-projektet anmodede Arbejdsskadestyrelsen Folketingets Finansudvalg om en forhøjelse af budgettet for Proask. I stedet for 4,4 millioner kroner til ekstern bistand forventede styrelsen nu at skulle bruge 18,1 millioner kroner inklusive moms.

Mens leverandøren, Steria, var bundet af en fast kontraktpris på 70,8 millioner kroner inklusive moms, købte styrelsen eksterne konsulentydelser gennem aftalen med Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Selvom der blev brugt 35,4 millioner kroner på konsulenttimer hos PA Consulting, var det altså ikke en opgave, der blev sendt i udbud.

Version2 har kontaktet PA Consulting for en kommentar, men konsulentfirmaet har ikke ønsket at udtale sig med henvisning til, at der er tale om kundeforhold.

Arbejdsskadestyrelsen oplyser til Version2, at styrelsen siden foråret sammen med Kammeradvokaten har undersøgt brugen af eksterne konsulenter.

»Indtil dette forløb er afsluttet, har jeg ikke mulighed for at udtale mig yderligere om sagen,« siger konstitueret direktør for Arbejdsskadestyrelsen Merete Agergaard til Version2.

Af kontrakterne mellem PA Consulting og Arbejdsskadestyrelsen samt af fakturaerne fremgår det, at PA Consulting bidrog med en række forskellige opgaver undervejs.

PA Consulting stod således for den analyse, der gik forud for kravspecifikationen, og firmaet var også med til at vurdere alle de indkomne tilbud fra udbuddet af Proask. PA Consulting var også med til projektafklaringen sammen med Steria, hvor konsulenterne også sad med i den styregruppe, der havde til opgave at holde snor i projektet.

Proask er aldrig kommet i drift, og en konsulentrapport fra Deloitte konkluderer, at det bestilte system slet ikke kunne opfylde de behov, styrelsen havde, selv hvis der ikke havde været problemer med ydelsen.

Det fremgår af aftalerne mellem PA Consulting og styrelsen, at en del af konsulentbistanden kom fra konsulenter, som havde været involveret i projektet helt fra begyndelsen.

Arbejdsskadestyrelsen brugte også PA Consultings konsulenter, da der skulle udvikles grænseflader til styrelsens øvrige it-systemer. Det var en udviklingsopgave, som var medvirkende til de første store skred i det oprindelige budget, da det viste sig at være en vanskeligere opgave end først antaget.

I 2011, to år inde i projektet, blev PA Consulting bedt om at evaluere projektet, og her påpegede konsulentfirmaet, at projektet var truet af kodefejl og overbelastede it-arkitekter. Problemerne lå ifølge PA Consulting hos både Arbejdsskadestyrelsen og Steria.

Det er uvist, hvorvidt dette var det eneste tidspunkt, hvor PA Consulting i rollen som ekstern rådgiver blev bedt om at vurdere projektets bæredygtighed. I foråret 2013 blev Gartner trukket ind for at lave et review af projektet, efter at Proask formelt var blevet overdraget til Arbejdsskadestyrelsen.

Konklusionen var, at Proask ifølge Gartners umiddelbare vurdering stadig kunne ende med at give en effektivisering i styrelsen, hvis problemerne blev løst. Op mod jul 2013 blev Deloitte bedt om at lave en ny rapport om Proask, og Deloittes vurdering var, at Proask aldrig ville kunne give de resultater, der var krævet af projektet.

PA Consulting fortsatte med at levere konsulentydelser til Arbejdsskadestyrelsen frem til november 2013. Fraregnet arbejdet forud for underskrivelsen af kontrakten med Steria som leverandør brugte styrelsen i alt 28,4 millioner kroner inklusive moms på konsulentydelser fra PA Consulting under udviklingen og implementeringen af Proask.