Monthly Archives: September 2014

Apple lancerede fredag deres længe ventede iPhone 6 og storebroderen iPhone 6 Plus – der med sin størrelse er en blanding af en telefon og en tablet; en ægte phablet. Som ved tidligere iPhone-lanceringer var Apple-butikkerne verden over ved at flyde over kunder, der ofte havde ventet i flere timer, hvis ikke dage, på at få det nyeste æble fra stammen. Men matcher den nye telefon overhovedet markedsførings-hypen? Og er det noget du skal overveje at bruge penge på, når den rammer de danske butikker nu på fredag?

Version2s iPhone-bruger Christian Loiborg skriver fra London, hvor han et par dage har haft fingre i et eksemplar.

Apples største telefoner

Med den noget kluntede oversættelse “Meget mere end større” (fra “bigger than bigger”, præsenterer Apple de nye iPhone-modeller på firmaets hjemmeside. Og det er da også det mest iøjenfaldende ved telefonerne, der er henholdsvis 4,7 og 5,5 tommer.

For dem, der kan huske lanceringen af iPhone 5, kan det måske virke mærkeligt. For mens konkurrenterne producerede phablets i massevis, mente Apple, at en telefon burde kunne betjenes med kun én hånd. De gik faktisk så langt som at kalde det for “sund fornuft”.


Det kan der være noget om. For telefonerne er store. Men det er en smagssag, om man kan lide en stor eller en lille telefon – og ligesom firmaets tablets er i forskellige størrelser, har den store telefon også sin berettigelse i det kundesegment, der hellere vil have en stor smartphone end at bære rundt på både en telefon og en tablet.

For at gøre det muligt at bruge telefonen med én hånd har Apple dog fundet på en løsning der – omend den er noget kluntet – rent faktisk virker. Ved at røre, ikke trykke, to gange på Home-knappen, bringes indholdet fra toppen af skærmen ned midt på skærmen, indtil man har trykket på det, man vil bruge.

iPhone 6 Plus er med sin størrelse oplagt at bruge til at surfe på nettet, se videoer eller spille spil. Men til dagligt brug, må denne skribent erkende, at den simpelthen er for stor. Du skal have usædvanligt store hænder, for at kunne bruge den med én hånd uden problemer eller akavede fingerpositioner.

Efter et par dages brug føles tommelfingeren alligevel lidt øm efter brug af iPhone 6 – måske er det den ændrede brug af fingeren, der skal tilvænnes. Med to hænder er den dog en fornøjelse at bruge, og både iPhone 6 og iPhone 6 Plus er langt mere behagelige at bruge med to hænder end de tidligere modeller, hvor særligt det danske tastatur kunne blive en anelse småt.

Markedets bedste skærm

Og det er som nævnt en fornøjelse at bruge telefonens skærm, der er knivskarp. Med iPhone 4 introducerede Apples marketingsmaskine begrebet “retina”-skærm, der simpelt fortalt går ud på, at det menneskelige øje ikke vil kunne skelne de enkelte pixels fra hinanden ved normalt brug.

Fordelt på de 4,7 tommer har iPhone 6 1334×750 pixels, svarende til en pixeltæthed på 326 pixels per tomme og en opløsning på 1.0 megapixel. Noget lavere end konkurrenternes, og også end storebroderen iPhone 6 Plus, der har en opløsning på 1920×1080 pixels med en pixeltæthed på 401 pixels per tomme og en opløsning på 2.1 megapixels.

I iPhone 6-modellerne sidder Apples A8-processor med 64-bit-arkitektur, der efter sigende skulle være en 1.4 GHz ARM processor med 1 gigabyte RAM. Telefonerne har også en M8-bevægelseshjælpeprocessor, der kan bruges til at måle fitness-relaterede ting som antal skridt, antal kilometer gået på en dag og tilmed højdeforskelle. Sidstnævnte bruges af Apple til at beregne, hvor mange etager, man har gået med sin telefon i lommen.

Funktionerne fra M8-processoren kan bruges i samspil med Apples sundheds-applikation. I en test af præcisionen af chippen rammer både antal skridt og antal kilometer umiddelbart ret godt, mens antallet af etager rammer en del ved siden af. I en test, hvor jeg har bevæget mig med mere end 30 etager på forskellige tidspunkter på dagen viser min telefon skuffende 13 etager.

Umiddelbart kan 1 gigabyte RAM synes af lidt, og processoren kunne måske også være i underkanten. Men det nytter ikke altid at have mange hestekræfter, hvis man ikke ved, hvordan man skifter gear. Og det lader til, at Apple har fundet ud af, hvordan de optimerer den egenproducerede chip og styresystem, så de får mest muligt ud af begge.

Den amerikanske tech-side AnandTech har testet ydeevnen på de nye modeller. Testen, der bl.a. gennemgår en række browsertests og 3D-tests, viser, at de nye iPhones ligger i top blandt konkurrenterne – på trods af, at nogle af konkurrenterne på papiret ville vinde.

Apples momentum er ved at være tabt

Skærmen er fantastisk og funktionerne er mange. Men samtidig er Apples sundhedsteknologi endnu ikke udbredt, og den indbyggede NFC-funktionalitet er låst til Apples egen betalingsløsning, der kun er udrullet i USA. Måske bliver det mere udbredt med tiden. Tag eksempelvis fingeraftrykssensoren i iPhone 5S, der på lanceringstidspunktet kun kunne bruges til at låse telefonen op, men nu kan bruges til verificering i tredjepartsapplikationer.

Med det nye styresystem iOS 8 kom blandt andet muligheden for at installere et tredjepartstastatur. Noget, Android-brugere har kunnet i årevis. På samme måde er der på hardwaresiden utallige ting, som andre telefoner har kunnet i årevis. Det er oplagt at fnyse af Apple med henblik på, at de ofte kaldes innovative. Men Apple er sjældent først med ny teknologi – ofte kommer de senere, men med en løsning, der virker så godt, at den står stærkere end konkurrenterne.

Jeg har selv haft en iPhone, siden den første iPhone kom til Danmark. Dengang var den på mange områder bedre end konkurrenterne. I dag får du mindst lige så mange funktioner, lige så flot design og ofte langt højere ydeevne hos konkurrenterne. Apples lukkede økosystem apelerer ikke til alle, men til gengæld er der – for nuværende – fortsat langt det bedste udvalg at finde i Apples App Store.

Er du mere til Android eller Windows Phone, så overvej Samsung Galaxy S5 eller Nokia Lumia 1020. Med førstnævnte får du en vand- og støvtæt mobil med et marginalt bedre kamera og et markant bedre batteri, sammenlignet med iPhone 6. Og så koster den omkring 1.000 kroner mindre end iPhone 6.

Vil du have den nye iPhone, bliver du bestemt ikke skuffet. Men prøv telefonerne først – mit bud er, at du vil finde iPhone 6 mere passende i størrelsen end iPhone 6 Plus. Køber du alligevel en iPhone 6 Plus, så lad være med at komme den i lommen på et par for stramme bukser.

Batterilevetiden er op til 10 eller 16 dage i standby og 14 eller 24 timers tale med 3G for 6 og 6 Plus. De nye telefoner understøtter en lang række LTE bånd samt opkaldsteknologien VoLTE. iPhone 6 og 6 Plus kan fås fra henholdsvis 5.199 og 5.999 kroner og opefter og fås med 16, 64 eller 128 gigabyte lagerplads.

Der gik over et halvt år fra, at svensk politi advarede sin danske modpart om et muligt hackerangreb mod CSC, til at dansk politi iværksatte en undersøgelse. Den svenske it-efterforsker Jesper Blomström har i dag i retten givet udtryk for, at han gerne ville have hørt fra sine danske kolleger noget før.

»Jeg ville ønske dansk politi havde udvist livstegn,« sagde han.

Jesper Blomström ville dog ikke fælde nogen dom over dansk politi.

»Der kan være mange årsager til, at man ikke har givet lyd fra sig,« understregede han.

It-efterforsker Jesper Blomström har vidnet i ottendedagen i CSC-hackersagen, hvor svenske Gottfrid Svartholm Warg sammen med danske JT står tiltalt. Blomström var en af tre svenskere, der som de første så på hacker-computeren i Cambodja, hvor Warg blev anholdt for to år siden.

Anholdelsen skete få måneder efter, at man havde afsløret at svenske Logica var blevet hacket. Logica – der nu hedder CGI – varetager mange af de samme opgaver, som CSC gør i Danmark.

Det svenske selskab har en lang række forskellige kunder herunder de svenske skattemyndigheder og indirekte også det svenske rigspoliti. Hacker-opdagelsen udløste en hurtig reaktion fra svenske myndigheder, fortæller Blomström.

»Man kan beskrive situationen som kaotisk på det tidspunkt. Mange politimyndigheder blev involveret hurtigt. Jeg blev en del af den efterforskningsgruppe, som lavede forundersøgelsen i Sverige. Jeg flyttede nærmest ind hos Logica, hvor jeg sad i tre uger og undersøgte tilfældet,« sagde Blomström fra vidnestolen.

»Vi har været i Danmark«

Tydelige spor i form af IP-adresser ledte svensk politi til Cambodja og lejligheden, hvor Warg boede. Men allerede inden anholdelsen af Warg, konfiskerede svensk politi en lang række chatlog-filer hos svenske MG, der senere blev dømt for Logica-hacking sammen med Warg.

I chatten skriver en person, der kalder sig tlt:

»Btw vi har været på tilsvarende i Danmark.«

Den information – og muligvis også anden – leder til, at svensk politi i juni 2012 advarer dansk politi, om mulig hacking af CSC. Advarslen om hacking fra svensk politi gentages flere gange i efteråret 2012. Først i februar 2013 påbegynder politiet i Danmark sin efterforskning – denne gang på baggrund af femte henvendelse fra svensk politi.

Warg har tidligere indrømmet, at han af og til bruger tlt som alias i chat. Han nægter dog, at det skulle være ham i dette tilfælde. Blomström kommer i sin forklaring kort til at sige Anakata – som er Wargs online pseudonym – i stedet for tlt. Det leder til animerede armbevægelser hos den svenske tiltalte, mens han hvisker intenst til sin advokat.

Installerede programmer på hacker-computer for at hjælpe undersøgelsen

Version2 kunne i går berette, at svensk politi har installeret programmer på den ene af to konfiskerede computere, som er blevet brugt til at hacke CSC. Jesper Blomström kunne i dagens afhøring også forklare, hvad der havde fået dem til det.

»De her programmer bruges i vores undersøgelse. Programmet VMtools bruges til at overføre interessante filer til vores egen computer. De har ikke haft indflydelse på vores undersøgelse,« forklarede Blomström ved hjælp af sin danske tolk.

Den svenske it-efterforsker understreger, at svensk politi også har en præcis kopi af harddiskene, som de så ud, da de først kom i deres varetægt. Dansk politi har dog i første omgang undersøgt Wargs computer med svenskernes programmer på. It-efterforsker Flemming Grønnemose vurderede i går, at det kan have haft indflydelse på den specifikke undersøgelse.

Blomström beskrev fra vidnestolen sin specialviden på samme måde som den 21-årige danske tiltalte – websikkerhed og penetrationstest. Den unge danske it-specialist afsluttede dagen med et karakteristisk vink til familie og venner på tilhørerpladserne. Både han og Warg nægter sig skyldige. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver dømt.

Version2 er til stede i retten.

I morgen formiddag, torsdag 25. september, er det ikke sikkert, det er muligt at logge ind via den fællesoffentlige login-portal NemLogin i tidsrummet kl. 06-09.

Det skyldes ifølge en meddelelse på digitaliser.dk, at Nemlogin skal udskifte et certifikat, som udløber 1. oktober.

Når service-vinduet strækker sig over flere timer, hænger det sammen med, at de hjemmesider, der anvender NemLogin, eksempelvis borger.dk og skat.dk, også skal udskifte et certifikat i deres ende for at de stadig kan anvende NemLogin, fortæller Morten Mejer-Warnich, kontorchef for Center for systemforvaltning og sikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

»Det er den operation, der skal lykkedes. Det hele skal passe sammen. Vi sørger for at udskifte certifikatet på NemLogin tidligt, men der vil kunne være problemer med at logge på via NemLogin frem mod klokken 09, indtil alle andre også har udskiftet deres certifikat,« fortæller han.

Certifikatet, der skal udskiftes, udløber 1. oktober og er et IDP-certifikat, som sikrer kommunikation mellem NemLogin og de tjenester, der anvender login-løsningen.

Det nye IDP-certifikat er et OCES2 certifikat, hvilket ifølge meddelelsen på digitaliser.dk kan betyde, at de tjenester, der anvender NemLogin, skal tilføje nye rodcertifikater for at opnå trust til OCES2 CA. Mange løsninger anvender dog allerede OCES2 certifikater i deres tilslutning til NemLog-in, men for nogle kan skiftet til OCES2 betyde, at der er behov for at teste tilslutningen til NemLog-in, står der på digitaliser.dk

»Tidligere har vi forsøgt at foretage certifikat-skiftet i løbet af natten, men vores erfaring er, at de tjenesteudbydere, der anvender NemLogin, først skifter i løbet af næste formiddag. Og det skal ske nogenlunde samtidigt, hvis tingene ellers skal fungere,« fortæller Morten Mejer-Warnich.

Teleselskaberne i Danmark bruger færre penge på deres mobil- og fastnet, fremgår det af en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Investeringerne lå i 2013 på det laveste niveau i 10 år.

Ifølge opgørelsen steg investeringerne frem mod 2008, hvor de toppede med en samlet investering fra branchen på cirka 9.8 milliarder kroner. Siden da er investeringerne næsten halveret til 5,5 milliarder kroner i 2013.

Faldet i investeringer kommer samtidig med et fald i omsætningen for den danske telebranche, som blandt andet skyldes lavere omsætning pr. mobilabonnent. Til gengæld ligger de danske selskaber et godt stykke over EU-gennemsnittet i forhold til, hvor stor en del af omsætningen, selskaberne investerer.

Den stærkt forsinkede og fordyrede Inderhavnsbro bliver nu yderligere forsinket. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

‘Entreprenørfirmaet Valmont SM har orienteret Københavns Kommune om, at Inderhavnsbroen ikke kan færdiggøres til tiden, men bliver yderligere forsinket. Forsinkelsen skyldes udfordringer med produktionen hos Valmont SM’s polske stålleverandør,’ lyder forklaringen i meddelelsen.

Siden kommunen i februar indgik en såkaldt granskningskontrakt med Valmont SM, har deadlinen for at bygge Inderhavnsbroen færdig været årsskiftet 2014/2015. Nu erkender Valmont SM, at broen først kan åbne i marts 2015.

Det er lidt mere end to år efter kommunens oprindeligt planlagte åbningsdato. I januar 2011 blev Inderhavnsbroen og ikke mindst de mindre kanalbroer, som også er en del af broforbindelsen mellem Nyhavn og Operaen, efter flere klagesager endeligt godkendt. På det tidspunkt forventede kommunen, at Inderhavnsbroen, som i folkemunde fik tilnavnet ‘Den kyssende bro’ på grund af den måde skydedækkene mødes på midten af havnen, kunne åbne dem i februar 2013.

Rådgiverfejl, entreprenørfejl og ikke mindst store problemer med kvaliteten af arbejdet hos den første entreprenør, Pihl & Søns, spanske stålleverandør, forsinkede imidlertid arbejdet med flere måneder.

I august 2013 gik Pihl & Søn så konkurs og trak blandt andre leverandøren af stålarbejderne på de mindre kanalbroer med sig i faldet. Det forsinkede byggeprocessen yderligere.

Først i foråret 2014 kunne Københavns Kommune indgå kontrakter med to nye entreprenører, Valmont SM på Inderhavnsbroen og HSM på kanalbroerne. De to entreprenører havde forpligtet sig til at have broerne færdige omkring årsskiftet 2014/2015.

»Forsinkelsen er brandærgerlig, fordi vi pga. af Pihl & Søns konkurs allerede har ventet længe på indvielsen. Men forsinkelsen får ikke økonomiske konsekvenser for kommunen og A.P. Møller Fonden, og jeg tager situationen som udtryk for, at vores nuværende entreprenør tager opgaven alvorligt og ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af broen,« siger centerchef Jens Chr. Zøfting-Larsen i pressemeddelelsen.

Problemet med produktionen af Inderhavnsbroens to skydedæk af stål består blandt andet i, at softwaren hos ISC, der har projekteret de geometrisk komplicerede dæk med dobbeltkrumme overflader, og den polske stålspecialist Vistal, som skal bygge dem, ikke fungerer sammen. Når 3D-modellerne fra ISCs Prosteel-program blev eksporteret til Autodesk Inventor, som Vistal bruger, opstod der ‘huller’ rundt omkring i modellen, som ingeniørerne var nødt til at identificere og omprojektere.

De mindre kanalbroer forventes stadig at åbne før jul i år.

Udviklingen inden for ‘smart transport’ og alternativer til fremdrift af traditionelle køretøjer er rivende. Således har Ingeniøren senest beskrevet GM/Cadillacs selvkørende biler på offentlig vej. Vi får også løbende meldinger om Googles mange førerløse kilometer i deres lille køretøj.

Volvo, Mercedes m.fl. er eksempel på større fabrikanter, som er på vej med tilsvarende teknologier, og man kan stille sig spørgsmålet, hvor samfundet hurtigst får de største fordele.

Der er næppe tvivl om, at tung transport og kollektiv trafik vil byde på nogle af de mest markante gevinster ved intelligent transport, hvilket yderligere kan medføre sænkning af energiforbrug og de heraf afledte miljøeffekter.

I Danmark går mere end 28 mia. kr. til en togfond, fordi det er opfattelsen, at hurtigere tog vil betyde mindre ressourceforbrug. Det er endvidere et mantra, at mere gods skal væk fra fossil lastbil-drift til baner, og der satses meget på biobrændsler til transportområdet for at reducere ‘carbon footprint’ – CO2-emissionerne – men er det den rigtige vej?

Mange fagfolk og politikere peger på, at vindmølle-el kan komme transporten til gode ved at kunne udnyttes i batteridrevne køretøjer eller ved eldrift af jernbanerne samt letbaner. Der peges herudover på biobrændslerne samt naturgas eller på sigt biogas til drift de tunge køretøjer – men er det den rigtige strategi?

Hvis skyklapperne tages af, er der rigtig mange nye løsninger på vej ud af kravlegårdene og ind i egentlig demonstration på offentlig vej. Det er sådanne løsninger, som IDA Energi, Transportens innovationsnetværk og DTU Transport sætter lys på 9. oktober ved konferencen ‘Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective’.

Før egentlige førerløse transporter er mulige, kan der være store gevinster i at lade lastvogne ‘pakke sig sammen’ i konvojer, hvor vognene ligger meget tæt efter hinanden, hvilket kan give markante energibesparelser på over 20 pct. Dette arbejdes der med i forskellige europæiske projekter og resultaterne fra offentlig vej er lovende.

Hvis vi først får lastvognene ind ‘på linje’ i konvojer, er et parallelt skridt, at de bliver helt eller delvist elektrificerede og kører med kørestrøm enten fra luftledninger eller fra nedfældede ledninger i vejbanen, hvilket der er gode svenske erfaringer med – i is, sne og nedfaldne blade. De første egentlige demonstrationsstrækninger i offentlig vej bygges nu.

Med elektrificeret konvojkørsel begynder grundlaget for banetransport at smuldre markant, da lastbilerne kan gå ind og ud af konvojerne og køre direkte til bestemmelsesstederne uden omlæsning fra bane til lokal distribution. Med efterfølgende fuld førerløs drift kan det næppe gøres mere effektivt, både energi- og miljømæssigt – men også rationelt.

Også batteriteknologien udvikler sig fortsat med stormskridt, og vi ser allerede mange fuldelektriske og hybride tunge køretøjer, herunder eksempelvis Frederiksbergs ’fuld-størrelse’ batteridrevne affaldsbiler. Koblingen til hurtigladning af disse er spændende, og der arbejdes intensivt med induktive og konduktive systemer, hvor sidstnævnte har højest energieffektivitet. ABB demonstrerer lynladning på bare 15 sekunder af en elektrisk ledbus.

Hybridbusserne er inden for de seneste år blevet markedsstandard og tilbydes fra en lang række producenter – med brændselsceller, (bio)gasmotorer og Euro 6 diesel. De er alle forløberne for fuldelektriske busser, som mange europæiske busleverandører forventer vil være deres hovedprodukt fra ca. 2020 – måske i kombination med en range extender.

Meget futuristiske og letbanelignende hybridkøretøjer er udviklet og senest indsat i f.eks. Malmö i år. Disse letbaner på gummihjul vinder kraftigt frem og udfordrer almindelige letbaner bl.a. på omkostningerne. Således gennemføres Bus Rapid Transit (BRT)-systemet i Malmö for bare 66 mio. svenske kroner for en 17 km lang strækning, hvilket skal holdes op mod et næsten et investeringsbeløb på 4 mia. kr. for letbane i ring 3. Tænk hvad et sådant beløb kunne medføre af meget mere og intelligent transport.

På den baggrund kan man atter spørge sig selv: Er grøn transport virkelig på rette vej?

Mit svar er nej! Ikke alene kan vi f.eks. spare milliardbeløb på letbaner ved at starte med at bygge ud med hybridbaseret BRT. I løbet af de kommende ti år kan man så evaluere, om der virkelig er behov for skinner, eller om den teknologiske udvikling har medført, at autonome eldrevne letbaner på gummihjul leverer både behagelig og bedre transportkapacitet samt med højere frekvens, hvilket er, hvad passagererne efterspørger.

Skal danske virksomheder pålægges at melde til myndighederne, når de bliver udsat for hackerangreb? Det mener flere partier på baggrund af gentagne udmeldinger af Center for Cybersikkerhed, som ønsker mere åbenhed. Men virksomhederne er delte, skriver Jyllands-Posten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck er it-direktør Michael Skånstrøm åben over for forslaget, hvis det indebærer, at virksomhederne kan få assistance.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for it, Lars Fruergaard Jørgensen, mener derimod, at det bør være frivillig og foregå i lukkede forummer.

»Jeg tror ikke, at en meldepligt vil være specielt brugbar, for hvad skal man melde? Virksomheder bliver forsøgt angrebet dagligt, og en pligt vil rejse en række spørgsmål om, hvornår noget er alvorligt nok,« siger Lars Fruergaard Jørgensen til Jyllands-Posten.

Brancheforeningen It-Branchen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at få defineret et skel for, hvornår en hændelse skal rapporteres, så det kun er hændelser med betydning for samfundet, som virksomhederne får pligt til at melde.

Ny international forskning med dansk deltagelse kan være ved at bane vejen for billigere og lettere produktion af anden generations bioethanol, skriver Videnskab.dk.

Forskere har længe kunnet nedbryde fødevaredelen af en plante til sukker for derefter at omdanne det til ethanol, som kan bruges i stedet for fossile brændstoffer. Men brugen af fødevarer til brændstof har mødt kritik, og derfor har forskere kæmpet med at omdanne de uspiselige dele af planten til brændstof i stedet.

Jonatan Fangel er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har sammen med kollegaer fra hovedsageligt University of York, forsket sig frem til måske lettere at kunne omdanne den seje, uspiselige del af planten, som i dag er vanskelig at udtrække ret meget brugbart sukker fra.

Den danske forsker forklarer, at det i dag enten kræver dyre enzymer at fremstille anden generations bioethanol, eller at koge planteresterne i syre i flere timer:

»Men hvis vi genetisk kan ændre på selve strukturen i afgrødernes cellevægge, kan vi gøre det meget billigere at få restprodukterne nedbrudt til bioethanol,« siger Jonatan Fangel til Videnskab.dk.

Det var netop, hvad han og kollegaerne gjorde med tusinder af græsfrø fra model-græsarten Brachypodium distachyon. De muterede græsfrøene og fandt frem til 12 slags, som var 20 procent lettere at nedbryde.

Herefter skulle forskerne finde ud af, hvorfor de var blevet lettere nedbrydelige. De så blandt andet på sammensætningen af cellulose og lignin i plantecellevæggene og undersøgte forskellene mellem de oprindelige planter og de muterede planter.

Forskerne fandt blandt andet ud af, at en genetisk ændring i genet Bradi2g01480 så ud til at have en stor effekt på græssets nedbrydningspotentiale. På baggrund af det håber forskerne at have fundet en genetisk mutation, som kan bruges i afgrøder som hvede, byg, rug og ris.

»Brachypodium er uinteressant som bioethanol, da den ikke benyttes som afgrøde. Men det er en modelplante, der er tæt beslægtet til alt fra hvede til ris. Derfor forventer vi, at vi også kan finde og manipulere de samme gener i eksempelvis hvede, som vi finder i denne type græs,« siger Jonatan Fangel.

Lignende amerikansk forskning har forsøgt sig med at indsætte et gen i poppeltræer, der ændrer produktionen af lignin, som er det stof, der gør træet sejt og svært nedbrydeligt. Projektet har dog medført bekymring for, om de genmodificerede træer kan skade omkringliggende natur og marker.

På Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab er professor Søren Kjærsgaard Rasmussen i gang med lignende projekter for at finde en løsning på problemet med at nedbryde plantematerialet til anden generations bioethanol.

Han er enig i det internationale studies fremgangsmåde og konklusioner, men mener ifølge Videnskab.dk ikke, at man nødvendigvis behøver at muterede plantefrø for at finde frem til genetisk variation, der kan bruges til bioethanol.

»Man kan sagtens finde mange af de efterspurgte egenskaber i de kornsorter, vi har i dag. Hvis man screener disse, vil man kunne finde frem til en masse variation, som man derefter kan forædle,« siger KU-professoren til Videnskab.dk.

I lighed med det amerikanske poppeltræsprojekt mener han også, at der kan være en risiko ved at sætte muterede planter ud i naturen:

»Problemet med at skabe mutanter er, at de ikke kun bliver muteret et sted. Det bliver de flere steder, og mange af de andre mutationer vil vi sikkert gerne af med bagefter. Derfor kan man springe en masse bøvl over, hvis man screener for de variationer, der allerede findes,« siger Søren Kjærsgaard Rasmussen.

Kræft kan opstå, når cellernes dna bliver skadet. Det medfører risiko for, at der opstår mutationer, så cellerne begynder at dele sig ukontrolleret. Men med en ny biosensor kan mængden af dna-skader i kroppen afsløres på få minutter, så man tidligt kan sætte ind med en behandling.

Sensoren er udviklet af britiske forskere, og den er baseret på 2D-materialet grafen, hvor kulstofatomer arrangerer sig i et enkelt lag som et hønsenet i atomstørrelse.

Forskerne forsynede laget af grafen med antistoffer, som binder sig til et molekyle ved navn 8-hydroxydeoxyguanosin (8-OHdG). Det produceres i ganske små mængder ved dna-skader. Hvis man kan måle det i spyt, urin eller blod, kan der være fare på færde.

Grafen er elektrisk ledende, men når 8-OHdG sætter sig på grafenen, ændres den elektriske modstand, og det kan måles.

Med biosensoren kan så små koncentrationer som 0,1 nanogram pr. milliliter kropsvæske detekteres, og det gør sensorer fem gange så følsom som de hidtil bedste målemetoder.

Den elektrokemiske sensor kan give svar på få minutter, så forskerne håber på, at metoden i fremtiden kan bruges til at give hurtigt testsvar på hospitaler eller hos læger.

Forskningsresultatet er publiceret i tidsskriftet 2D Materials.