Daily Archives: September 27, 2014

Omkring år 1300 begyndte en økonomisk vækstperiode i Europa, som er blevet kaldt den kommercielle revolution.

Nye transportveje blev taget i brug, international handel tog fart, handelsmænd indgik partnerskaber og forsikrings- og bankvirksomheder voksede frem.

Der var stigende behov for blandt andet udregning af varepriser og forståelse af transaktioner i forskellige valutaer – og dermed et behov for undervisning i praktisk matematik for skoleelever.

Norditalien og Firenze var centrum for denne udvikling, der gjorde matematik til et arbejdsredskab.

Matematikeren Aksel Bertelsen har skrevet en bog om den såkaldte abbaco-kultur i Firenze, som hidtil kun i ringe omfang har været beskrevet på dansk. Ordet kommer af abacus, som betyder regnebræt, men det giver et misvisende indtryk, da det var brugen af arabertal, som var i højsædet, og hvis udbredelse undervisningen og lærebøger var med til at fremme.

I Firenze begyndte skolegangen i 6-7-års alderen med læsning og skrivning. Regning var sandsynligvis begrænset til simpel addition og subtraktion. I 10-11-års alderen fortsatte en del af eleverne i abbaco-skoler i to år, hvor pensum udelukkende var praktisk regning og matematik – multiplikation, division, brøkregning, forholdsregning, møntsystemer osv.

Herefter kunne børnene omkring 12-13 år begynde at arbejde i tekstilvirksomheder, handelshuse, banker og lignende.

Regula de tri

I Firenze blev undervisningen foretaget af private abbaco-mestre, mens den i andre byer var drevet af det offentlige.

En af de vigtigste regneregler, eleverne lærte, var 3-reglen eller regula de tri (på dansk også skrevet som reguladetri). En opgave kunne lyde sådan: ‘7 braccia klæde koster 9 lire, hvad koster 5 braccia?’ En braccio eller armslængde var cirka 70 centimeter.

Eleverne fik anvist en metode med ordene ‘gør sådan’, men ikke en matematisk forklaring på, hvorfor metoden var rigtig.

Altså: ‘Gør sådan: Gang størrelsen, du vil kende, med værdien af de 7 braccia, som er 9 lire. 5 gange 9 giver 45; del med 7, hvilket giver 6 lire og en rest på 3 lire.’

En mere generel beskrivelse af 3-reglen findes dog i en abbaco-bog af Piero della Francesca, som foruden at være abbaco-mester også var en berømt maler i slutningen af 1400-tallet med teoretiske bidrag til perspektivlæren.

Han skriver: ‘Reglen om de tre ting siger, at du skal gange tingen, som man vil kende, med den, som ikke er af samme slags, og dividere med den anden.’

Selv om handelsmænd som regel ikke kom ud for større problemer, end de kunne håndtere med de fire regnearter og 3-reglen, lærte eleverne dog også at løse vanskeligere matematiske opgaver.

Fra ord til symboler

Abbaco-undervisningen var i høj grad retorisk algebra, men der var tilløb til udviklingen af symbolsk algebra, som vi kender det i dag.

Det er et forhold, som bl.a. Jens Høyrup, emeritus med tilknytning til Roskilde Universitet, har redegjort detaljeret for. Hans engelsksprogede skrifter er de rette at konsultere for særligt interesserede i abbaco-skolerne og den historiske udvikling af matematikken i denne periode.

Med bogen Liber Abaci fra 1202 skrevet på latin indførte matematikeren Fibonacci arabertal, eller mere præcist det hindu-arabiske talsystem, for et europæisk publikum og viste dets overlegenhed i forhold til romertal. Fibonacci var bl.a. inspireret af al-Khwarizmi, der anses som grundlægger af algebra i 800-tallet.

Liber Abaci regnes som udgangspunktet for abbaco-skolerne og de tilhørende bøger på det lokale sprog, der kom frem i 1300-tallet, og som for alvor udbredte arabertallene i samfundet.

Jens Høyrup har dog argumenteret for, at påvirkningen kunne være den anden vej, så Fibonacci foruden at være inspireret al-Khwarizmi også kunne være påvirket af den allertidligste abbaco-undervisning. Fra al-Khwarizmi, Fibonacci og de første abbaco-mestre skete gradvist en udvikling mod en mere symbolpræget algebra, som blev fuldendt af Descartes i 1637, som gav algebra den form, vi kender i dag.

Den særlige abbaco-kultur sluttede i første halvdel af 1500-tallet, da interessen for matematikkens anvendelser inden for fysik betød, at matematik blev en universitetsuddannelse med bøger skrevet på latin frem for italiensk.

Ægteparret Kirsten og Erik Christiansen i landsbyen Stenderup ved Horsens viser gerne deres nye energianlæg frem: to solbrønde på marken bag huset, nye solcellemoduler og en ældre solfanger på taget og i bryggerset en moderne, frekvensstyret varmepumpe på 3-12 kW og et pillefyr i reserve.

På gårdspladsen står en elbil med ladestander, og hele herligheden bindes sammen af et styringsanlæg, hvor al information er tilgængelig for familien.

Familien Christiansen er én af de 20 familier i landsbyen, som hen over forår og sommer har fået installeret solceller, varmepumpe og leaset en elbil – og som nu skal afprøve teknologierne i indbyrdes samspil i deres dagligliv. Og forhåbentlig spare en del penge på energi i forhold til deres gamle olie- eller gasfyr.

Alle familier har endvidere indvilget i at lade deres energianlæg fjernstyre i forbindelse med forskellige forskningsprojekter.

Bag projekt ‘Living Lab’ står fonden Insero med hjemsted i Horsens. Insero blev oprettet i 2008 på overskuddet fra en fusion af to elselskaber, revitaliseret med ny strategi i 2012 og er nu på vej mod et ambitiøst mål om at blive ‘Danmarks stærkeste tekniske kompetencecenter inden for energi og it’.

Det arbejder man i praksis på ved at investere i iværksættervirksomheder og i projekter, der fremmer bæredygtig vækst og udvikling i lokalområdet – som for eksempel et Living Lab, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner kan teste produkter og løsninger under superrealistiske forhold.

Solvarme gemmes i jorden

Tilbage i Stenderup venter de 20 familier nu spændt på fyringssæsonen, hvor det skal vise sig, om komfort, økonomi og miljø i de nye løsninger holder. Hos familien Christiansen er man især spændt på, om de såkaldte solbrønde kan hæve varmepumpens ydeevne så meget, at den – som forventet – kan barbere 3/4 af den udgift, parret havde til olie på det gamle fyr.

Ideen med solbrøndene er, at man i sommerperioden sender overskydende varme fra solfangeren ned i jorden via 17 skrå boringer ud fra de to brønde. Dermed kan virkningsgraden på varmepumpen efter planen hæves fra 3 til 6, og det skal skabe økonomi i det relativt dyre anlæg, som med tiden skal koste 200.000 kroner inklusive brønde og solvarmeanlæg – hvilket er mere end dobbelt så meget som en luft/vand-varmepumpe.

Dokumentation skal skaffes

Hedensted VVS har som lokalt firma fået installationsopgaverne i landsbyen, og bag solbrøndene står firmaet Sunwell – og begge glæder sig til at få dokumenteret teknologien:

»Vi har endnu ikke brugbare data, der kan dokumentere teknologiens ydeevne, men det får vi rådet bod på nu,« forklarer Michael Thomsen fra vvs-firmaet, der med familien Christiansens anlæg nu har seks anlæg i drift.

Hvad angår fjernstyringen af de 20 hjem, er det et af Inseros datterselskaber, Insero Software, der har udviklet software, der kan overvåge og fjernstyre teknologierne hos de 20 familier, som alle er forbundet med kraftigt internet. Virksomheden samarbejder med forskere i både et EU-projekt og det dansk ledede Ipower, der gerne vil bruge familierne som testcenter – og flere andre forskningsprojekter har vist deres interesse.

»Et levende laboratorium, som vi har i Stenderup, er relativt usædvanligt og derfor eftertragtet at få adgang til,« forklarer projektleder på Insero Live Lab Thomas Hune.

Datterselskaber driver udviklingen

Green Tech Center Vejle ejes for en tredjedels vedkommende af Insero. Centret blev indviet i juni og tilbyder faciliteter til opstartsvirksomheder, der vil demonstrere og teste energiteknologier inden for f.eks. sol, vind, jordvarme samt el- og brændselscelle­biler i processen frem mod kommercialisering.

Centret er indrettet med en række teststande, som indbyrdes er forbundet med både el-, data- og vandbåret infrastruktur, således at man kan teste sine teknologier alene, i samspil med andre teknologier eller i samspil med forbruget på centret i dets nybyggede kontorfaciliteter. Om kort tid åbnes et 1.200 kvadratmeter stort laboratorium med værkstedsfaciliteter.

I øjeblikket huser centret 22 opstartsvirksomheder med 30 med­arbejdere, der nyder godt af kontorfaciliteter, sparring og rådgivning, som Vejle Kommune yder tilskud til. Næste skridt bliver at søge alliancer i udlandet hos viden-netværk, virksomheder og uddannelsesinstitu­tioner for at udvide markedet.

Som nævnt er Insero Live Lab blot en af fondens mange aktiviteter, som ikke er så ligetil at få et overblik over. Men indtrykket af en organisation med gejst og vilje til at sætte i gang er ikke til at tage fejl af hos den halve snes medarbejdere og direktøren, som vi møder på turen rundt i Insero-land, som de selv kalder det, og som dækker trekantsområdet Horsens-Vejle-Juelsminde.

På hjemmesiden kalder Insero sig en ‘unik blanding af venture, erhvervsudvikling og vidensorganisation’, og kort fortalt investerer fonden i iværksætteri og venture. Den støtter udviklingsprojekter – blandt andet Living Lab – ligesom den er medejer af innovationsmiljøer som Green Tech Center i Vejle, der giver iværksættere mulighed for at teste energiteknologier i samspil.

Fonden støtter ligeledes kultur og initiativer, der fremmer interessen for teknik- og naturvidenskab i skolerne.

Og inden for de seneste år er fondens ventureinvesteringer blevet suppleret med opbygning af en videnvirksomhed med fem datterselskaber, der opererer inden for energi, it og lufthavnsbranchen, forklarer Inseros direktør, Mogens Vig Pedersen:

»Vi kunne se, at passive midler i sig selv ikke fører til handling, så vi var simpelthen nødt til at sætte nogle selskaber til at trække udviklingen i gang og skabe forretning, « siger han.

Billig varmepumpe-varme

Et af selskaberne, Insero Energy, har generelt fokus på sol- og jordvarme – herunder solbrønde.

Selskabet driver nu et varme-pumpe­projekt, hvor de tilbyder forbrugerne i et afgrænset område at købe varme fra varmepumper til en fast, lav pris, hvor Insero Energy så foretager investeringen. Det skal stimulere udskiftningen af olie- og gasfyr med den relativt investeringstunge varmepumpe-teknologi.

»Vi køber varmepumperne direkte hos en producent, og det gør os i stand til at sælge varmen til 78 øre pr. kWh, der skal ses i forhold til prisen på 1-1,5 kroner pr. kWh for et oliefyr – alt efter alder,« forklarer direktør i Insero Energy Simon Steen Kristensen og tilføjer, at deltagerne også skal betale en slags indskud på 40.000 kr.

20 husstande har meldt sig klar til konceptet, der er udviklet i samarbejde med en række rådgivere og energiselskaber. Projektet støttes økonomisk af Energistyrelsen.

»Vi håber fremover at kunne indgå i partnerskaber med andre selskaber om modellen – ellers tager vi bolden selv,« siger Simon Steen Kristensen.

Overskud i 2015

El til transport er et andet satsningsområde for Insero, der mener, at danske virksomheder bør kunne blive underleverandører til e-mobilitetsbranchen. Fonden har selv investeret i elbilvirksomheden Ecomove, der har patent på et særligt letvægtshjulophæng, som en tysk virksomhed netop har købt.

Og den har også oprettet et datterselskab ved navn E-mobility, der rådgiver kommuner og virksomheder om elbaserede transportløsninger og også selv kører projekter inden for dette.

Forretningsmæssigt er Insero ikke en overskudsforretning – endnu – selvom strategien er at geare fondens beskedne investeringer på 60 mio. kroner (2013) med kapital fra andre fonde og offentlige forskningskasser, innovationsmiljøer, business-angels og fra Vækstfonden (49,3 mio. kr i 2013).

Men direktøren er optimist og overbevist om, at der i 2015 kommer sorte tal på bundlinjen.

»Venture-investeringer kommer jo først ind ved salg af en virksomhed, og vi regner med allerede i år at sælge en af vores venture-virksomheder,« siger Vig Pedersen.

Insero-fonden med datterselskaber beskæftiger i dag 70 personer.

Den dødelige ebola-virus trives stadig i bedste velgående i de vestafrikanske lande Guinea, Sierra Leone og Liberia, hvor den indtil nu har dræbt over 3.000 mennesker – men der er trods alt lyspunkter.

I Guinea, hvor udbruddet startede, stiger antallet af nye sygdomstilfælde ikke længere uge for uge. Faktisk har antallet af nye smittede om ugen ligget ret stabilt mellem 82 og 102 de seneste fem uger, viser tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Sygdommen er altså tilsyneladende så småt ved at være under kontrol i Guinea, hvor der ifølge WHO blot er brug for 40 ekstra hospitalspladser ud over de 180 ebola-sengepladser, der allerede er på plads. I Guinea er der nu også tilstrækkelig laboratorie-kapacitet til at diagnosticere de syge.

Situationen er uvis i Liberia

Værre står det til i nabolandet Sierra Leone. Uge for uge stiger antallet af nye smittede i Sierra Leone, og de 323 eksisterende hospitalspladser plus de 297, der vides at være på vej, dækker kun halvdelen af behovet.

Et mobilt laboratorium i hovedstaden Freetown er ved at blive udvidet, så det fremover vil kunne klare 100 ebola-test om dagen, og nyt laboratorie-udstyr er også på vej mod Bombali-området.

I Sierra Leone er fem af landets 14 distrikter nu sat i karantæne, så mere end en million mennesker må blive, hvor de er, og mange af dem vil være afhængige af fødevarehjælp fra FN, skriver Reuters.

I Liberia er situationen ret speget, for det er svært at få sikre meldinger fra landet. Antallet af rapporterede smittede varierer ganske meget fra uge til uge, og ifølge de liberianske sundhedsmyndigheder var der slet ingen nye smittede i hovedstaden Monrovia i sidste uge.

Det tror eksperterne fra WHO ikke rigtig på – de er bange for, at antallet af nye smittede stadig er stigende i landet, hvor der er katastrofal mangel på hospitalssenge beregnet til ebola-ramte. Dem er der kun 315 af i landet, 440 er på vej, og der er brug for hele 1.550 mere, anslår WHO. Uden sengepladser må hospitalerne afvise patienter og lade dem blive passet i hjemmene, hvor der er stor risiko for, at de smitter andre.

I Liberia mangler der også laboratorier til at diagnosticere sygdommen, men ikke mindst USA’s militær arbejder på sagen. Tre mobile laboratorier er ved at blive udvidet, og to nye er ved at blive sat op.

USA sender hjælpetropper

Med bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder kan ebola-epidemien sandsynligvis komme under kontrol i Sierra Leone og Liberia, som den er kommet det i Guinea. Hjælpen er da også på vej, ikke mindst fra USA, der sender 3.000 soldater, som skal bygge felthospitaler og uddanne det lokale sundhedspersonale.

Uanset den internationale hjælpeindsats vil antallet af smittede og døde stige i nogle måneder endnu, før epidemien forhåbentlig dør ud. Det er heldigvis stærkt usandsynligt, at vi kommer til at opleve det scenarie, som USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) beregnede først på ugen – ifølge den analyse kan mellem 550.000 og 1.400.000 mennesker nå at blive smittet inden nytår, hvis ikke udviklingen vendes.

Forskere fra Columbia University i New York har udviklet en anden matematisk model, som de løbende fodrer med nye data, og på den baggrund forsøger de at forudsige antallet af syge og døde seks uger frem.

Den seneste prognose estimerer, at situationen langsomt bedres i Guinea og Liberia, mens den forbliver uændret i Sierra Leone. Det vil betyde, at det samlede antal af ebola-dødsfald frem til 2. november stiger til cirka 932 i Guinea, 3.610 i Liberia og 2.355 i Sierra Leone – i alt 6.897, hvilket er mere end en fordobling af dødstallet i forhold til i dag.

Fire tilfælde med infektioner i led, knogle, bryst og albue har Region Nordjylland kunnet tilskrive MRSA 398, bedre kendt som svine-MRSA, siden 2008.

Ikke en eneste gang har den resistente bakterie dog ført til en mere alvorlig infektion som blodforgiftning, og den succes kan tilskrives regionens MRSA-team, fortæller ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen fra klinisk mikrobiologi på Aalborg Universitetshospital.

»Det handler om at være fremme i skoene, være hurtig og få den rigtige behandling i gang med det samme,« siger hun.

Til hverdag arbejder fire personer i regionens MRSA-enhed: to hygiejnesygeplejersker, en overlæge og en sekretær. Deres opgave er at behandle og vejlede patienter, der er blevet podet positive for MRSA af deres praktiserende læge.

Langt de fleste danske svin har hjemme i Jylland. En opgørelse fra 2012 viser, at ca. 30 procent af svinebestanden findes i Region Syddanmark, ca. 35 procent i Region Midtjylland og ca. 23 procent i Region Nordjylland.

MRSA-bakterier, hvad enten de er humane eller veterinærrelaterede, inficerer oftest hud og sår, sjældnere for eksempel led og knogler.

Ubehandlet kan en infektion med MRSA føre til blodforgiftning, som ifølge professor Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet forårsager dødsfald i 25-40 procent af tilfældene.

De fire tilfælde i Nordjylland, hvor svine-MRSA har ført til mere end overfladisk infektion, drejer sig om et tilfælde med brystbetændelse efter graviditet, en infektion i et forstuvet led, en infektion i en slimsæk på albuen og en infektion i en knogle på yderste fingerled.

Når en person er konstateret positiv, tilbyder MRSA-teamet gennem den praktiserende læge at overtage behandlingsforløbet, som starter med, at hygiejnesygeplejersken afklarer, hvor smitten stammer fra.

»Vi skal først og fremmest finde ud af, om smitten er pådraget ved kontakt til hospital i udlandet, eller om den stammer fra en svinestald, hvor personen arbejder,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Når det er afklaret, sendes prøven af sted til Statens Serum Institut, som endeligt bekræfter, hvilken MRSA-stamme der er tale om.

Test og vejledning af familie

»Langt de fleste siger ja tak til vores hjælp, når de får at vide, at de er smittet med MRSA,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Når en person med arbejde i svinelandbruget får konstateret svine-MRSA, bliver vedkommende ikke selv behandlet, medmindre bakterien har forårsaget infektion, da Sundhedsstyrelsen har vurderet, at de efter al sandsynlighed bliver smittet igen.

Til gengæld tilbyder MRSA-teamet at komme ud til den pågældende for at teste familien og samtidig tale med dem om, hvad det vil sige at være i kontakt med svine-MRSA. Derudover tilbyder teamet at rådgive landbrugsmedarbejderen om, hvordan han undgår at bære smitten med sig ud af stalden.

»Hvis familien viser sig at være smittebærere, tilbyder vi dem straks behandling, og derefter kontrolpoder vi dem løbende,« siger Tove Ejlertsen Jensen, som oplever, at både den smittede landbrugsmedarbejder og familien ofte har rigtig mange spørgsmål til deres situation.

Oprustede i 2013

Den nordjyske MRSA-enhed har eksisteret siden 2000, men Region Nordjylland oprustede i løbet af 2012 og 2013 – som den eneste region – sin indsats, efter at Sundhedsstyrelsen havde opdateret sin vejledning om forebyggelse af MRSA med ekstra fokus på svine-MRSA.

»Vi i MRSA-enheden fik med det samme regionen med på, at vi skulle opruste vores indsats mod MRSA, og i sommeren 2013 var pengene afsat,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Inden 2013 var der blandt andet kun tilknyttet en enkelt sygeplejerske til enheden. Tove Ejlertsen Jensen er ikke i tvivl om, at de ekstra ressourcer har betydet meget for den nordjyske MRSA-indsats:

»Vores arbejde er meget grundigt, forebyggende og udadrettet, og vi håber, at vi også i fremtiden kan forebygge alvorlige infektioner og dødsfald med MRSA ved at have fokus på, at det er vigtigt at finde MRSA-positive – specielt forud for hospitalskontakt,« siger hun.

Antal af smittede stiger

I 2013 blev 161 personer testet positive for svine-MRSA i Region Nordjylland. På landsplan var antallet 648. I løbet af de første otte måneder af 2014 er der konstateret 738 tilfælde, og i august måtte fødevareminister Dan Jørgensen (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd i Folketinget konstatere, at der skal nye tiltag til for at standse den voldsomme stigning.

Det betyder blandt andet, at ministrene har iværksat en fornyet risikovurdering af smittespredning, en kortlægning af bakteriens smitteveje, en øget smitte-screening af svinebesætningerne og et hygiejneprojekt, der skal forbedre hygiejnen blandt dem, der arbejder i svine­staldene.

Hvis du har set større skibe lægge fra kaj og stikke til søs, så har du også set farlig, sort røg fra skibenes skorstene. Nu har Haldor Topsøe lanceret en helt ny katalysatorproces, der kan nedbringe udledningen af farlig sod og tungmetaller fra skibe, der sejler på såkaldt bunkerolie – på verdensplan den mest udbredte brændstofform til skibe.

»Vi har skabt den første brugbare katalytiske proces til at fjerne partikler udledt af blandt andet store krydstogtskibe. Indtil nu har skibe på bunkerolie nemlig ikke kunnet begrænse udledningen af de skadelige partikler nævneværdigt. Det kan de nu,« fortæller Keld Johansen, der er seniorforsker hos Hal­dor Topsøe.

Haldor Topsøes nye katalysatorproces kaldes ECO-Jet og begrænser sodudledningen fra skibe, der drives af det populære Heavy Fuel Oil med 85-95 procent. Denne type brændstof er også kendt som bunkerolie og indeholder op til 3,5 procent svovl. Som et led i ECO-Jet-processen fjernes også de giftige polyaromatiske kulbrinter. Tallene skal ses i forhold til konventionelle skibe uden den nye proces.

Det indbyggede svovlfilter består af en katalysator baseret på grundstoffet vanadium. Det er så integreret i et siliciumkarbid partikelfilter, der er et filtermateriale, man blandt andet kender fra dieselpersonbiler. Den nye katalysatorproces kan forbrænde sod passivt ved under 400 grader celsius, og samtidig er katalysatoren resistent over for svovl.

Haldor Topsøe-løsningen kan desuden kombineres med scrubber-processer for også at fjerne svovl i samme røggas.

Derfor er ECO-Jet-processen indstillet til Ingeniørens produktpris 2014 i kategorien ’innovationsprisen’. Læs mere om den prestigefyldte konkurrence i boksen her på opslaget.

Beskytter turbolader

Meld dit produkt til Ingeniørens Produktpris inden onsdag 8. oktober. Der udpeges fem kategorivindere og en hovedvinder, som offentliggøres i Ingeniøren fredag 28. november 2014.

Du kan læse mere om Ingeniørens produktpris og tilmelde dit produkt på ing.dk/produktprisen – her kan du også se retningslinjerne for konkurrencen og omtale af tidligere års vindere.

Produktprisen uddeles i fem kategorier:
Bæredygtighedsprisen, som gives til et ‘grønt’ produkt.
Velfærdsprisen, som går til et produkt, der hjælper mennesker.
Globalprisen, som er til et produkt med eksportpotentiale.
Innovationsprisen er kategorien til den geniale og overraskende løsning.
Iværksætterprisen går til et nyt produkt fra et nyt firma.

Ingeniørens Produktpris er blevet uddelt i 15 år. Sidste års hovedpris gik til Dako for det automatiske kræftana­lyseinstrument Dako Omnis.

Det også været vigtigt at sikre, at det katalyserende partikelfilter kan holde et lavt modtryk for at beskytte turboladerne i skibenes motorer. Ifølge Keld Johansen er den passive forbrænding af sod ved temperaturer omkring og under 400 grader celsius afgørende for at sikre en stabil gennemstrømning til skibenes turboladere, hvilket er vigtigt for at undgå overophedning.

»Man skal nemlig tænke på, at man ikke ligesom på almindelige dieselbiler og diesellastbiler blot kan sende et krydstogtskib på værkstedsbesøg for at fjerne asken. Her har man brug for at fjerne overskydende aske med få timers interval. I ECO-Jet processen indgår et nyudviklet ’reverse pulse flow’ system så vi kan udføre den proces løbende om bord på skibene,« forklarer Keld Johansen, men vil dog af konkurrencehensyn ikke ind på, præcis hvordan reverse pulse flow virker.

Det store problem med bunker­olie er, at det både indeholder op til 3,5 procent svovl og flere hundrede parts pr. million (ppm) af tungmetaller, der blandt andet dækker over vanadium, jern, nikkel, silicium og natrium.

Miljødiesel for dyrt og besværligt

Alternativt kunne skibene i stedet sejle på det langt mere miljøvenlige marine miljødiesel, hvis indhold af svovl ligger meget tæt på 0,1 procent. Men ifølge Keld Johansen er det stadig en alt for dyr omlægning:

»Skibsindustrien har i mange år nu diskuteret miljødiesel. Problemet er bare stadig, at kapaciteten på raffinaderierne rundt i verden er for lille til at kunne erstatte bunkerolie. Derfor er man nødt til at behandle bunkerolien på anden vis. Og det sker nu med den her katalysatorproces,« siger han.

Den nye ’emissionsproces’ fra Haldor Topsøe er resultatet af en række pilotprojekter. Det største har fundet sted på det over 2.000 passagerer store krydstogtskib MS Queen Victoria. Her har man afprøvet ECO-Jet-processen under virkelige og hårde betingelser.

»På den måde har vi kunnet måle både på katalysatorprocessens indvirkning på skibets turbotrykladning og ophobning af overskydende aske. Og ikke mindst har vi kunnet lave præcise målinger af reduktionen i udledning af de skadelige partikler både om bord på skibet og ved kajkant,« siger Keld Johansen.

Der gemmer sig en snedker, en møbelpolstrer og andre dygtige håndværkere bag ethvert designermøbel, men der gemmer sig faktisk også en ingeniør. Man tænker bare ikke så meget over det. Og hvis du engang skulle få lyst til at spendere en betragtelig del af månedslønningen på Wegners berømte Oxchair, kan det meget vel være produktionsingeniør Søren Laulund, der sørger for, at du får den til tiden.

Han er ansat i sit første job hos Erik Jørgensen Møbelfabrik i Svendborg, og en spadseretur gennem hans arbejdsplads er som at slentre igennem et par sider af moderne dansk møbelarkitekturs omfattende kanon.

Gå ind på Jobfinder, hvis du vil have gang i karrieren.

Dér står Volthers Corona-lænestol. Dér står Hans Wegners Oxchair, og ved siden af er der suppleret op med lidt udenlandsk design i form af schwei­ziske Wettstein.

Som produktionsansvarlig er det Søren Laulunds opgave at sørge for, at århundredgamle håndværkertraditioner forenes med moderne lean-optimering, så de fine møbler bliver leveret til tiden.

»Det er utroligt spændende at arbejde med denne form for produktion. Gennem ingeniøruddannelsen har jeg fået kendskab til de typiske produktionsprocesser såsom fræsning og CNC-drejning, men det her var et helt nyt felt. Der er mange af de rent faglige ting inden for møbelpolstring, jeg endnu ikke har helt styr på, men det kommer stille og roligt,« lyder det fra Søren Laulund, som siden juni 2013 har haft sin daglige gang på den sydfynske møbelfabrik.

Kendte møblerne i forvejen

Han har svært ved at fortælle helt præcist, hvad han laver i hverdagen, for det kan variere meget. Nogle dage er han ude hos de danske underleverandører, andre dage hænger han i telefonen og taler med såvel danske som udenlandske sælgere om priser og større projekter, der kan have indvirkning på produktionen i Svendborg.

Men han har også været med til at implementere et nyt ERP-system, og p.t. bruges en del kræfter på at få fabrikken miljøcertificeret.

Men den altoverskyggende fællesnævner er designermøbler – i den øvre ende af kvalitetsskalaen vel at mærke. Da Søren Laulund i sin tid søgte jobbet, var det da også på grund af muligheden for at kombinere arbejdsliv med en personlig interesse for design. Han kendte mange af møblerne i forvejen, som han udtrykker det.

Duften af læder

Dermed har han også valgt en noget anden branche end så mange andre produktionsingeniører. Ude i skære­stuen dufter der af italiensk læder, og produktionshallerne er befolket af snedkere, syersker og polstrere.

Fra en produktionsingeniørs side fordrer det en vis portion respekt for håndværk og kvalitet. Og en erkendelse af, at ikke alt, hvad man har lært på skolebænken, kan omsættes til praksis.

»Som nyuddannet bliver man selvfølgelig nødt til at forholde sig til det, man har med i rygsækken, men der er bare så stor forskel på teori og praksis, især for mig på sådan en fabrik her, for man kan ikke bare klippe eller sy noget hurtigere ved at dreje på nogle knapper,« forklarer Søren Laulund.

Til gengæld kommer han med sin tekniske viden og evnen til at tænke forud. Alt på fabrikken bliver ordreproduceret, så det er hele tiden et spørgsmål om at få kabalen til at gå op i forhold til ressourcer og råvarer.

»Vi skal drage nytte af hinanden. Og jeg skal have respekt for, at når dem ude i produktionen siger, at de kun kan lave fem møbler i timen, så skal jeg ikke komme og påstå, at de kan lave seks, bare fordi jeg har regnet mig frem til, at det burde være muligt. Folk har en forventning om, at de får de ypperste kvalitetsmøbler, når de bestiller et møbel hos os, så derfor er det en hårfin balance at skabe en synergi imellem produktivitet og kvalitet,« siger Søren Laulund, som naturligvis får medarbejderprocenter på møblerne.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har stor opbakning blandt danskerne til sit ønske om at nedlægge 4.000 studiepladser på de mest brødløse videregående uddannelser, fremgår det af en undersøgelse, som Userneed har foretaget for Ingeniørforeningen (IDA).

I undersøgelsen, der blev foretaget tilbage i juni måned – længe før ministerens udmelding – blev respondenterne bedt om at angive, hvorvidt de var enige eller uenige i, at ‘optaget på videregående uddannelser bør reguleres efter om de studerende uddannes til arbejdsløshed.

Det erklærede to tredjedele af danskerne sig enige i.

Skal du videre i karrieren? Se, hvor der er nye muligheder på Jobfinder.

Helt nøjagtigt angiver 42 procent af de 2.012 respondenter, at de er ‘overvejende enige’, mens 22 procent er endog ‘meget enige’ i betragtningen om, at man i højere grad end i dag bør styre optaget på videregående uddannelser efter arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Omvendt er det blot 16 procent, der meddeler, at de er uenige i den måde at forvalte uddannelsespolitikken på. 17 procent er hverken for eller imod.

Ifølge Sofie Carsten Nielsens udspil skal de 4.000 studiepladser nedlægges over en treårig periode. Værst går det ud over de humanistiske uddannelser, hvor 127 uddannelser bliver berørt.

Ministerens udspil blev mødt af massiv kritik fra flere sider på Christiansborg og af Danske Studerendes Fællesråd, der har kaldt udspillet for ‘ubegavet’. Kritikken har især været møntet på, at ministerens regulering af studiepladserne bygger på bagudrettede beskæftigelsestal.

Udspillet bliver dog taget imod med glæde hos IDA, der ligesom 64 procent af danskerne er enige i, at optaget bør styres. Udspillet åbner nemlig op for, at de nedlagte studiepladser kan flyttes over på uddannelser med høj beskæftigelse såsom ingeniørstudierne. Og den udvikling er vigtig for hele samfundet, mener IDA’s formand.

»Hele samfundets udvikling har omdrejningspunkt om, hvordan teknologiske løsninger kan gøre vores hverdag smartere, og det betyder, at der bliver et stadig større behov for flere ingeniører,« udtaler Ingeniørforeningens formand Frida Frost og fortsætter:

»Derfor er ministerens udspil en håndsrækning til den hjemlige vækst, men i den grad også til de forældre, der de kommende år skal sende deres børn videre i uddannelsessystemet,« siger Frida Frost.

Da nedskæringen af studiepladser ikke kræver en ekstrabevilling til uddannelsesinstitutionerne, behøves der ingen lovændring for at gennemføre forslaget. Det står derfor Sofie Carsten Nielsen frit for at gennemføre udspillet.