Monthly Archives: September 2014

Det første Ansaldobreda-tog til Milanos metro har nu forladt fabrikken i Reggio di Calabria i Italien. Togene skal indsættes i stedet for de gamle ET245-tog, hvoraf nogle har kørt på metrolinjen siden 1969.

Ansaldobreda vandt i 2012 en udbudskontrakt fra det offentlige trafikselskab ATM Milano om levering af 30 metrotog til i alt 210 millioner euro, hvilket svarer til godt 1,5 milliarder kroner.

Der er tale om Ansaldobredas seneste skud på stammen inden for metrotog, og de bliver ifølge producenten selv de mest moderne metrotog i drift, med bogier, der skal sikre lydløs kørsel, og såkaldte vandalsikre vægge.

Mens Ansaldobreda er berygtet i Danmark for de problemplagede IC4-leverancer, i Holland og Belgien for de lige så problemplagede leverancer af højhastighedstoget V250 og i Norge for sporvogne, der sidste sommer måtte tages ud af drift på grund af rustproblemer, har den italienske togfabrik bedre held med sine metrosystemer.

København var den første by i verden med Ansaldobredas førerløse metrotog, og Ansaldobreda er i dag den største producent af førerløse metrotog i verden med metrotog i drift i Italien, Honolulu og Riyadh. Ansaldobredas metrotog med førerkabiner, hvoraf de nye tog til Milano er de seneste, er i dag i drift i flere italienske byer samt Madrid, Los Angeles og Miami.

Det var et brud på ligebehandlingsloven, da en arbejdsgiver fyrede en ingeniør, som bad om 14 dages fædreorlov.

Det mener Vestre Landsret, som netop har dømt en nordjysk arkitekt til at betale 322.000 kroner i erstatning til den pågældende ingeniør, der arbejdede på hans kontor. Det skriver Ritzau

Træt af din arbejdsgiver? Find en ny på Jobfinder.

Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten.
Morten Thiessen, formand Ansattes Råd, IDA

I januar 2010 sagde ingeniøren til sin chef, at han gerne ville holde 14 dages orlov i forbindelse med, at hans kæreste skulle nedkomme.

Chefen råbte, at han da ikke kunne tillade sig at holde fri, når der var opgaver, der skulle løses, og han skrev på stedet en fyreseddel oven i købet med øjeblikkelig virkning.

Gennem IDA rejste ingeniøren herefter krav om løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for brud på ligebehandlingsloven.

Da sagen blev rejst, tilbød arkitekten ham genansættelse, hvis han opgav sagsanlægget, men det afviste medarbejderen. Sagen kom først for Byretten og senere for Vestre Landsret, som begge gav ingeniøren medhold.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, glæder sig over dommen, som han kalder ’helt forventelig’:

»Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten. Der er jo årtiers præcedens for, at arbejdsgivere taber, når de fyrer folk i forbindelse med barsel,« siger AR-formanden til ing.dk.

Han glæder sig over, at den pågældende ingeniør nu får oprejsning og kompensation, samtidig med at dommen sender et signal til andre arbejdsgivere:

»Jeg håber, de bliver opmærksomme på, at fyringer i forbindelse med barsel er en tabersag, og at de skal lade være med. Det her er et af de områder, hvor vi går direkte i retten og statuerer et eksempel, for det er for frækt,« understreger han.

På trods af dommen frygter han dog, at sagen kan få andre ingeniører til at holde sig tilbage med at bede om orlov:

»Vi skal jo ikke glemme, at gutten her mistede sit job. Det er en mellemregning, man ikke kan tillade sig at overse,« siger han.

Morten Thiessen ærgrer sig over, at der tilsyneladende ikke er sket meget, siden han selv skulle være far for første gang i 1998 og spurgte sin chef, om han kunne tage en længere barsel end de 14 dages fædreorlov:

»Jeg fik det svar, at hvis jeg ville det, kunne jeg bare lade mine ting ligge på skrivebordet og ikke komme tilbage. Jeg valgte så at holde mig til de 14 dage,« fortæller Morten Thiessen og tilføjer, at den aktuelle sag er en hel del værre, fordi den pågældende ingeniører kun bad om 14 dages barsel.

AR-formanden erkender, at det kan være et stort problem for små virksomheder, når deres medarbejdere skal på barsel. Han vil derfor forsøge at overbevise politikerne om, at en barselsfond kan være med til at løse problemet:

»Vi forstår godt, at det kan være svært for små virksomheder at undvære en nøglemedarbejder, og at de er langt mere sårbare end store virksomheder. Vi vil derfor rejse problemet over for politikerne, indtil der kommer en løsning,« siger Morten Thiesssen.

For få dage siden blev Kinas knap 1,4 mia. indbyggere kåret som verdens største udledere af drivhusgasser. The Global Carbon Project havde beregnet, at hver kineser udleder 7,2 ton CO2-ækvivalent hvert år, hvilket er mere end europæere.

I nat dansk tid fortalte den kinesiske vicepremierminister, Zhang Gaoli, så, at regeringen vil reducere drivhusgasudledningen med 45 procent i 2020 i forhold til 2005, skriver bl.a. BBC.

»Som et stort, ansvarligt land – et stort udviklingsland – vil Kina gøre en endnu større indsats mod klimaforandringer,« fortalte vicepremierministeren under FN’s klimatopmøde i New York.

CO2-besparelsen skal imidlertid være relativ til udviklingen i Kinas bruttonationalprodukt, så der er i modsætning til eksempelvis EU’s CO2-målsætninger ikke tale om et absolut mål.

Alligevel er udtalelsen betydningsfuld, mener professor Jørgen Delman fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

»De 45 procent ligger i den høje ende af det spektrum, som den kinesiske ledelse tidligere har talt om, hvor man snakkede om 40-45 procent. De kunne måske godt have været mere ambitiøse, fordi væksten i Kina ikke er nær så stor som tidligere, men de vil gerne sikre, at der er plads til mere vækst i fremtiden.«

I 2005 havde Kina ifølge Global Carbon Project en drivhusgasudledning på 2,5 kg CO2/GDP. I 2012 var det faldet til 2,1 kg CO2/GDP.

Forskellige kinesiske embedsmænd er tidligere blevet citeret for, at Kina måske også vil forpligte sig til et absolut og juridisk bindende mål for landets CO2-udslip. Men hvor langt Kina vil gå, afhænger fuldstændig af, hvor langt USA vil være med, siger Jørgen Delman.

»Kina har signaleret, at man måske godt kan deltage i den juridisk bindende aftale, som efter planen skal underskrives næste år. Indtil videre har man ikke villet tale om et absolut mål, men jeg vil ikke afvise, at Kina kan skifte standpunkt på det område. Det afhænger alt sammen af, hvad de andre parter – især USA – er parat til at give,« lyder hans analyse.

Under mødet i USA lagde Zhang Gaoli op til, at landet også vil sætte mål, der rækker længere frem end 2020.

»Alle lande er nødt til at følge en vej mod grøn og lav CO2-udvikling, som passer til deres eget udgangspunkt, og sætte mål for perioden efter 2020 i lyset af de nuværende omstændigheder,« udtalte han ifølge BBC.

45 liter poliovirus hældt direkte i kloakken og derfra videre ud i en flod. Det var, hvad der ved en menneskelig fejl skete for medicinalfirmaet Glaxosmithkline på virksomhedens fabrik i den belgiske by Rixensart, som fremstiller poliovaccine.

Ifølge flere medier slap de 45 liter den 2. september gennem virksomhedens eget rensningsanlæg og videre ud i floden Lasne.

Det tog de belgiske myndigheder meget alvorligt. Der blev udtaget prøver af både vandet i floden, fra virksomhedens rensningsanlæg og i slammet fra anlægget.

Konklusionen er, at de store vandmængder i floden har fortyndet virus så meget, at der ikke er risiko for, at mennesker bliver smittet. Det hjælper også, at Belgien har obligatorisk vaccination mod polio.

Ikke desto mindre opfordrer landets Videnskabelige Institut for Folkesundhed blandt andet fiskere og evt. badende, der har været i kontakt med vandet omkring tidspunktet for udslippet, til at kontakte deres egen læge. Det samme gælder for rensningsanlæggets medarbejdere.

Instituttet har desuden bedt de lokale myndigheder undersøge, hvem der kan stilles til ansvar for udslippet.

Det er lige lovlig forhåbningsfuldt at konkludere, at den selvkørende bil engang i fremtiden kan reducere antallet af trafikulykker med over 90 procent, sådan som det sker på forsiden af Ingeniøren den 19. september.

Ganske vist kan den selvkørende bil – når altså dens teknologi er fuldt udviklet – kompensere for en stor del af chaufførernes fejl og uvaner. Men man skal ikke glemme, at der er andre trafikanter på vejene end bilister. Og fra Vejdirektoratets side vil vi i hvert fald gerne advare imod, at man skruer forhåbningerne til den selvkørende bil for højt op.

Hvis man kigger på tallene bag de alvorligste ulykker i trafikken – personskadeulykkerne – sidste år, kan man se, at det var under halvdelen af ulykkerne, der kun involverede biler.

På den baggrund er det vores vurdering af fremtiden med de selvkørende biler:

• At omkring 40 procent af personskadeulykkerne (bil mod bil) kan reduceres kraftigt med ny teknologi i bilerne, men der vil fortsat ske ulykker, når der uden varsel sprænger et bildæk, eller når vejen uvarslet er spejlglat rundt om et hjørne.

• At omkring 45-50 procent af personskadeulykkerne (bil mod andre) kan reduceres i mindre grad med ny teknologi i bilerne, men det er langtfra alle ulykker af denne type, hvor bilisten har en ulykkesfaktor. F.eks. kan biler ikke nå at bremse, når en fodgænger eller cyklist pludselig svinger ud foran bilen.

• At omkring 10-15 procent af personskadeulykkerne (uden bil involveret) ikke kan reduceres med teknologi i bilerne.

Det vil naturligvis være en mærkbar og velkommen forbedring af trafiksikkerheden. Men det er trods alt et stykke fra at konkludere, at fremtidens teknologi kan fjerne 90 procent af personskadeulykker.

En lille methanædende bakterie fundet i Plöner-søen i Slesvig-Holsten tilbage i 1980′erne er udgangspunktet for en proces til fremstilling af protein udviklet og patenteret af virksomheden Unibio. Virksomheden har de seneste 25 år arbejdet på at optimere processen og fremstille et enkeltcellet protein, der kan bruges i fiskefoder.

I et nyt projekt gælder det altså om at skræddersy proteinet, så det kan bruges til grisefoder. Her er der nemlig brug for, at proteinet opbygges af en række essentielle aminosyrer, så grisene kan udnytte foderet optimalt. Derfor skal det nye foder testes på dyr, forklarer Hanne Damgaard Poulsen, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet:

»Vi ved, at det ikke er totalindholdet af protein, men mere indholdet af nogle specielt interessante livsnødvendige aminosyrer, som er afgørende for en høj udnyttelsesgrad hos den enkelte gris,« siger hun.

Ved at tilpasse foderets sammensætning, så grisene får opfyldt deres behov for de enkelte aminosyrer med lavest mulig proteintildeling, vil forskerne undgå, at overflødige proteiner passerer ufordøjet gennem grisen og lander som kvælstof på markederne eller som ammoniak:

»Derfor skal vi undersøge, hvordan det nye protein omsættes og udnyttes af grisen ved for eksempel at kigge på den biologiske værdi gennem studier af fordøjelighed og metabolitter i blod og væv. De er udtryk for, hvordan det nye produkt fordøjes og udnyttes af grisene,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Oprindeligt blev bakterien blev fundet 7-8 meter under overfladen, hvor den hyggede sig med at æde sumpgas, der steg op fra søens bund, og på den måde omdannede methan til protein. Senere er Unibio gået over til en anden bakterie med samme egenskaber kaldet Methylococcus capsulatus, som blev fundet i Bath, England. Den nye bakterie har den fordel, at den kan klare temperaturer over 37 grader, hvor de fleste andre bakterier dør.

Unibio har udviklet en metode, hvor processen foregår i et loop, det sikrer en bedre udnyttelsesgrad af methanen, som i første omgang skal komme fra naturgas.

På DTU skal der i løbet af det næste år bygges et pilotanlæg med en 100 liter kontinuerlig proces, fortæller Krist Gernaey, der er professor på Institut for Kemiteknik:

»Processen har ry for at kunne udnytte råmaterialerne bedre på grund af loop’et. Derfor skal vi for eksempel se på, hvordan vi optimerer blandingsforholdet mellem ilt og methan, og hvordan vi forbedrer blandingsforholdet i loopet,« siger han.

Nu går teknikerne i gang med at designe anlægget, som altså skal være oppe at køre i efteråret 2015. På længere sigt regner Krist Gernaey med at kunne bruge biogas i processen. Men det vil kræve en helt anden optimering, da biogas er af meget varierende kvalitet og i gennemsnit kun består af 70 procent methan.

Projektet strækker sig over de næste 3,5 år og har et budget på 28 millioner kroner. Det er støttet af InnovationsFonden. Foruden DTU, Aarhus Universitet og Unibio deltager Syddansk Universitet og Vestjyllands Andel.

Apples nye generation af iPhone er både større og tyndere end forgængerne, men noget tyder på, at Apples første forsøg på en phablet måske er for tynd. I hvert fald har brugere på flere Apple-relaterede debatforummer rapporteret, at deres iPhone 6 Plus er blevet bukket. Det skriver blandt andet Engadget.

De nye iPhones er ligesom de senere udgaver af telefonerne konstrueret med en ramme af aluminium, og noget kunne altså tyde på, at det har kostet på konstruktionsstyrken, at telefonen er gjort tyndere.

Med en skærm på 5,5 tommer er iPhone 6 Plus ikke den største telefon i phablet-kategorien, der falder mellem de mere almindelige smartphones og deciderede tablets. Det er en kategori af telefoner, som er meget efterspurgt på visse markeder, og som Apple altså nu også vil have en del af.

Bæredygtighed står højt på agendaen hos såvel ingeniører som arkitekter. Men skal potentialet udnyttes fuldt ud, kræver det, at de to fag arbejder mere sammen og i øvrigt inddrager ny teknologi mest muligt.

Sådan lyder, lidt firkantet skåret, argumentet fra denne uges kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør, Jakob Strømann-Andersen.

Tjek, hvilke job dine konkurrenter slår op, på Jobfinder.

Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 2008 og har siden taget en erhvervs-ph.d. samme sted i samarbejde med Henning Larsen Architect. I en alder af 33 år er Jakob Strømann-Andersen i dag ledende ingeniør i det internationale arkitektfirmas afdeling for bæredygtighed.

Selv beskriver han sin opgave som at ‘koble by med bygning’ og ‘ingeniør med arkitekt’:

»Normalt designer myndighederne nogle byplaner og udstikker nogle matrikler. Men ingen tænker over, hvordan bygningerne i planen spiller sammen,« siger han og illustrerer med et eksempel:

»Omgivelserne spiller en stor rolle for vores energiforbrug. Hvis du bygger som den første på en bar mark, vil dit energiforbrug stige op mod 30 procent, efterhånden som der bliver bygget rundt om dig. Fordi naboerne skygger for dit dagslys, hvilket kræver mere kunstigt lys, og fordi mindre solvarme kræver mere opvarmning.«

Ingeniører bliver nødt til at tænke mere kreativt

Den anden del af opgaven handler som nævnt om at koble ingeniørfaget, arkitekturen og teknologien:
»Der er nogle klare synergier at hente i grænsefladerne mellem de simuleringsværktøjer, vi bruger som ingeniører og arkitekter. Men det handler i høj grad også om, hvordan vi som ingeniører ser vores rolle,« siger han og uddyber:

»Ingeniører er trænet til at løse de opgaver, vi får stillet. Til at regne og validere og svare ja eller nej. Men det kan indere gøre lige så godt og væsentligt billigere. Derfor taler jeg gerne om ingeniørkunst – som ingeniører er vi simpelthen nødt til at tænke mere kreativt og komme mere på banen i forhold til at designe alternative løsninger.«

Jakob Strømann-Andersen, der i år optræder på Berlingske Business’ liste over de 100 mest lovende talenter herhjemme, underviser både på DTU og på Arkitektskolen. Og han ser et stort potentiale for ingeniørerne:

»Det kræver blot, at vi tør lukke op og blande os mere i debatten – både om konkrete projekter og om de politiske retningslinjer, der bliver lagt fra oven.«

Fra tre til 12 ansatte på to år

Hvad driver dig?

»Det, der driver mig, er mellemrummene. Både dem mellem vores fag og dem mellem de politiske agendaer. Når regeringen eksempelvis har en arkitekturpolitik, der ikke hænger sammen med energipolitikken, opstår der nogle huller, som vi ved at fylde ud kan skabe bedre løsninger af,« siger han.

Afdelingen for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects er de seneste to år vokset fra tre til 12 ansatte, heraf syv energiingeniører. Og netop det fysiske samarbejde mellem arkitekter og ingeniører er vigtigt, mener han:

»Vi skal jo ikke konkurrere med Rambøll og Cowi om at designe en specifik ventilationsløsning. Til gengæld sidder vi helt tæt på projekterne fra begyndelsen. Der bliver ikke slået nogen streger, før vi som ingeniører har budt ind, og vi er også med ude at præsentere løsningerne. Man har i mange år talt om, at ingeniørerne skal med ind tidligere i byggeprocessen – vi gør det rent faktisk.«

Rejser giver mere kvalificerede spørgsmål

Og skulle du nu vinde konkurrencen og dermed rejselegatet på 25.000 kroner?

»Der er nogle bygninger rundt om i verden, som jeg rigtig gerne vil se – blandt andet et kontorhus i Tyskland, der er bygget helt uden mekaniske anlæg. Det at rejse ud og besøge nogen, der gør tingene radikalt anderledes, betyder, at jeg kan komme tilbage og stille mere kvalificerede spørgsmål.«

Kender du Danmarks sejeste ingeniør? Så er der endnu ganske få dage til at indstille ham eller hende – fristen udløber på onsdag 1. oktober kl. 12.00. Du kan indstille din kandidat her.

Hans meritter kan gøre enhver ingeniør forpustet
»Mine kompetencer kan ingen tage fra mig«
»Ingeniører skal være offensive og udfordre politikervrøvl«
Mød ingeniøren, der kan omskrive lærebøgerne

Går det helt galt, kan op til 1,4 millioner mennesker i Liberia og Sierra Leone være smittet med ebola i januar 2015. Det scenarie kan udspille sig, hvis ikke de nuværende hjælpeaktioner virker.

Det anslår USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en analyse af den igangværende epidemi, skriver en række medier, bl.a. nyhedsbureauet Ritzau.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ebola-epidemien kostet 2.811 mennesker livet i Sierra Leone, Guinea, Liberia og Nigeria siden begyndelsen af i år, mens 5.864 er blevet smittet.

Rapporten fra Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse bygger på tal, der er tre uger gamle og til en vis grad historiske. Men CDC arbejder med en underrapportering på en faktor 2,5, som får organisationens chef, Tom Frieden, til at udgive rapporten alligevel. Det er nemlig nu, at der skal gøres en indsats, hvis spredningen skal bekæmpes, og kurven knækkes.

»Bundlinjen her er, og det er et vigtigt redskab, at modellen viser, at en stor indsats nu kan få bugt med epidemien. Men modellen viser også, at der er alvorlige omkostninger ved en forsinkelse,« siger han ifølge Ritzau.

Dog skal det tilføjes, at der inden for de førnævnte tre uger er sat flere hjælpeaktioner i gang af det internationale samfund, som ventes at kunne gøre en forskel.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, havde på forhånd styr på oddsene. Han kaldte det »noget nær umulige«, da han havde overværet landets rumsonde, Mars Orbiter, gå i kredsløb om Mars i allerførste forsøg. Det skriver BBC.

»Oddsene var imod os. Ud af 51 missioner, der er blevet forsøgt sendt af sted, har kun de 21 haft succes. Vi har sejret,« sagde premierministeren, da han adresserede den indiske offentlighed fra den sydligt beliggende by Bangalore, hvor kontrolcenteret ligger.

Ikke alene gik sonden direkte i kredsløb om planeten. Det er også Indiens første forsøg på at sende en sonde til Mars, og læg dertil, at rumprogrammet har vist sig at være et af de billigere af slagsen.

4,5 milliarder rupees, eller lidt over 427 millioner kroner, har programmet kostet, hvilket ifølge BBC gør det til en af de billigste interplanetariske rummissioner nogensinde.

Sonden skal nu til at tage billeder af Mars og desuden studere atmosfæren.

En af opgaverne, der venter sonden, er at forsøge at finde methan i atmosfæren omkring Mars, hvilket kan være en indikator for biologisk aktivitet på eller under overfladen på den røde planet.

Sonden, der også går under navnet Mangalyaan, men formelt hedder Mars Orbiter Mission (MOM), blev sendt af sted fra Sriharikota rumhavn på kysten af Den Bengalske Bugt 5. november sidste år.