Monthly Archives: September 2014

Efter henvendelse fra en Version2-læser, er SKAT blevet gjort opmærksom på en fejl i organisationens selvbetjeningsløsning.

Når man som virksomhed forsøger at logge ind på SKAT gennem statens centrale login-tjeneste, Nemlog-in, med den nyeste version (11) af Internet Explorer, bliver man mødt med en fejlmeddelelse. Fejlmeddelelsen oplyser fejlagtigt, at brugeren ikke har en tilstrækkeligt ny version af Java installeret, på trods af at det ikke er tilfældet.

Nu, knap tre uger efter henvendelsen og et år efter problemet oprindeligt opstod, er fejlen stadig ikke løst, men SKAT oplyser i et skriftligt svar, at der er en udbedring på vej:

»Det forventes at fejlen udbedres senest ved næste release af NemLogin i oktober.«

Hvis problemet opstår indtil da, anbefaler SKAT, at man bare trykker på »Log-in« i Nemlog-in-tjenesten igen, hvorefter fejlmeddelelsen skulle forsvinde.

Digitaliseringsstyrelsen, der står bag Nemlog-in, skriver at fejlen ligger hos SKAT. Version2 har efterfølgende fået følgende skriftlige forklaring på problemet fra SKAT:

»For at sikre at vores site skat.dk fremstår korrekt i forskellige browsere, herunder de forskellige versioner af Internet Explorer, er skat.dk domænet inkluderet på Microsofts centrale kompatibilitetsliste. Listen er administreret af Microsoft og sikrer, at brugerens Internet Explorer browser eksekveres i kompatibilitetsvisning. For at NemLogin fungerer korrekt i Internet Explorer 11, aktiveres normalt en række undtagelser, når NemLogin kaldes. Disse undtagelser bliver ikke aktiveret i den nyeste version (build) af Internet Explorer 11 i kompatibilitetsvisning grundet en ændring i en header som sendes fra browseren. Når undtagelserne ikke aktiveres giver det en fejlmelding i Java.«

Fejlen omfatter for såvidt vides kun SKATs selvbetjening, mens andre tjenester, der benytter sig af Nemlog-in, ikke er påvirkede. For under et år siden, var hele Nemlog-in dog ramt af problemet, hvilket Version2 skrev om dengang. Problemet blev efterfølgende rettet, men har så tilsyneladende overlevet på SKATs hjemmeside siden da.

Internet Explorer 11 står for 14 pct. af sidevisningerne i Danmark ifølge Gemius Ranking, og er således den tredje mest populære browser i landet fordelt over både pc’er og mobile enheder.

Skal danske virksomheder pålægges at melde til myndighederne, når de bliver udsat for hackerangreb? Det mener flere partier på baggrund af gentagne udmeldinger af Center for Cybersikkerhed, som ønsker mere åbenhed. Men virksomhederne er delte, skriver Jyllands-Posten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck er it-direktør Michael Skånstrøm åben over for forslaget, hvis det indebærer, at virksomhederne kan få assistance.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for it, Lars Fruergaard Jørgensen, mener derimod, at det bør være frivillig og foregå i lukkede forummer.

»Jeg tror ikke, at en meldepligt vil være specielt brugbar, for hvad skal man melde? Virksomheder bliver forsøgt angrebet dagligt, og en pligt vil rejse en række spørgsmål om, hvornår noget er alvorligt nok,« siger Lars Fruergaard Jørgensen til Jyllands-Posten.

Brancheforeningen It-Branchen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at få defineret et skel for, hvornår en hændelse skal rapporteres, så det kun er hændelser med betydning for samfundet, som virksomhederne får pligt til at melde.

Den kryptererede container på Gottfrid Svarholm Wargs computer skulle åbnes af en bruger ved computeren, lød det i går fra politiets it-efterforsker. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet medgav efterforsker Arne Lund Hansen i dagens retsmøde.

Den svenske tiltalte i danmarkshistoriens største hackersag har forklaret, at det ikke er ham, der har hacket CSC’s mainframe. I stedet blev hans computer fjernstyret. Den forklaring har politiets efterforskere ikke fundet sandsynlig.

En af grundene er, at den TrueCrypt-container, som indeholder filer fra CSC, ikke auto-mountes ved computerstart. Derfor skal der en bruger ved computeren til at åbne den, forklarede IT-efterforsker Flemming Grønnemose i går.

I dag har it-efterforsker Arne Lund Hansen medgivet, at TrueCrypt-containeren kan være åbnet uden tilgang til computerens grafisk interface.

»Er du enig i, at det kan gøres gennem command prompt,« spurgte Wargs forsvarsadvokat Luise Høj.

»Det er vanskeligere end at gøre det gennem grafisk tilgang, men det kan godt lade sig gøre,« svarede Arne Lund Hansen.

TrueCrypt-containeren blev åbnet af svensk politi. Svenske Jesper Blomström har i retten i dag forklaret, at Windows-systemet under visse omstændigheder skriver nøglerne ned til containeren. Ud fra disse er det lykkedes svensk politi, at gå baglæns ud fra nøglen og dekryptere containeren.

Omsonst test af fjernstyringsværktøj

Forsvarsadvokat Luise Høj forsøgte med sin spørgsmålsrække at slå tvivl om andre pointer fra politiets undersøgelser. Et af fjernstyringsmulighederne, der er blevet nævnt, er gennem programmet psExec. Arne Lund Hansen forklarede i dag fra vidnestolen, at der ikke var blevet fundet psExec på Wargs computer.

Men Luise Høj mente ikke, at de fund udelukkede noget.

»Hvis du har en computer, og vil fjernstyre min computer, er du så enig i, at det er dig, der skal have PCExecute installeret« spurgte hun Arne Lund Hansen, som bekræftede.

»Hvorfor så lede efter psExec på computeren, som bliver fjernstyret,« ville advokaten vide.

»Det fik vi som opgave,« lød svaret fra efterforskeren.

Undersøgelsen viste også, at firewall-indstillingerne ikke lod psExec oprette forbindelse til nettet. Igen ville Luise Høj vide, om det var nødvendigt for fjernstyring af Wargs computer, på den måde som forsvaret har beskrevet.

»Nej. Men det fik vi til opgave at undersøge af anklagemyndigheden,« forklarede Arne Lund Hansen.

I den krypterede container er der i samme mappe fundet filer fra CSC, Nordea og svenske Logica, der nu hedder CGI. Der er desuden fundet en faktura med Wargs navn på, som politiet har brugt til at knytte Warg til den container, han ikke vil kendes ved.

Warg er sammen med danske JT anklaget for at have hacket CSC’s mainframe. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver fundet skyldige.

Version2 er til stede i retten.

Det bliver KMD, som skal udvikle systemet, som fremover skal gøre det muligt for nye partier at indsamle underskrifter til at kunne stille op via internettet i stedet for på papir. Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet ifølge en pressemeddelelse.

I dag skal partierne indsamle underskrifter på papir og aflevere dem til kommunerne. Med det nye system skal partierne kunne samle underskrifter ind via internettet, hvor borgerne kan logge på med NemID.

Den nye løsning skal stå klar i foråret 2015, hvilket formentligt vil betyde, at det bliver svært for nye partier at udnytte den til at kunne stille op til næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i september 2015.

Det nuværende system med indsamling af underskrifter fik partiet Alternativet til at udvikle en midlertidig lappeløsning, hvor borgerne kunne tegne deres underskrift på en formular på partiets hjemmeside.

Det skaffede partiet cirka 12.000 underskrifter, men en del af dem blev ikke godkendt af kommunerne. Miljøpartiet Fokus har også ønsket at indsamle underskrifter digitalt og har tidligere kritiseret ministeriet for at forhale processen, så løsningen ikke ville nå at være på plads inden næste valg.

Ifølge KMD ventes løsningen udviklet i løbet af efteråret, hvorefter den skal testes i begyndelsen af 2015.

Master Data Management (MDM) er igen og igen en forudsætning for enhver form af Information Management (IM). Det ikke en nyhed i sig selv, dog sker det dog om og om igen for mange IM projekter uanset type som f.eks. BI rapportering, Performance Management, Advanced Analytics at der ikke fokuseres nok på denne vigtige forudsætning.

Disse master data forudsætninger bliver altid nævnt når projekter går i gang.

”Vi har styr på det! …” Er du nu også sikker? I kampens hede bliver de rigtige forudsætninger ikke undersøgt ordentligt. Når resultatet så skal vises kan der være graverende uoverensstemmelser eller ikke muligt at aggregerer data ordentligt, grundet master data kvaliteten som resultat af manglende MDM.

Hvorfor er det egentlig det så svært? Hvad kan man gøre bedre?

Master Data Management er disciplinen som håndterer de fælles og relevante egenskaber (attributter) af grunddata i virksomheden som kunde, produkt, leverandør, organisation osv. De skal være fælles og relevante på tværs af forskellige forretningsfunktioner som Salg, Produktion, Logistik og Finans i virksomheden eller på tværs af koncernen for at kvalificere sig til MDM.

Det er disse fælles og relevante egenskaber som de fleste IM løsninger har behov for i deres spørgsmål til data – ”hvem er vores kunder”, ”hvad tjener vi på vores produkter”, ”hvor sælger vi bedst” osv.

Ordet disciplin er jo i sig selv flertydigt og kan iflg. Wikipedia betyde: A) Orden og præcision; B) Respekt, ærefrygt; C) Høflighed, imødekommenhed; D) Arbejdsro.

Ironisk nok hvis man inverterer disse betydninger får man konsekvenserne af manglende MDM altså:
A) Uorden og upræcis; B) Disrespekt; C) Afvisende; D) Forstyrrelser i arbejdet. Men det kan man måske sige om mange forhold 

MDM disciplinen omfatter:

• Definition – hvad mener vi egentlig ?
• Governance – hvilke spilleregler gælder?
• Organisation – hvilke funktioner skal være der, hvilke roller og hvem gør hvad?
• Måling – hvad er status, hvor stort er problemet?
• Ejerskab – hvem bestemmer og tager ansvar?
• Sponsor – bevågenhed i ledelsen?

Hvad med systemer og processer? Lad os slå fast at MDM er hverken et system eller en proces. Jeg har set adskillige eksempler på virksomheder som ikke har styr på deres master data selvom de kun har et IT system hvor master data oprettes og vedligeholdes. Forretningsprocesser med master data i en eller anden rolle findes overalt og det kan være svært at gennemskue dem alle. Derfor bør man fokusere der hvor master data har ”hovedrollen” der hvor kerneværdien bliver oprettet og vedligeholdt.

MDM disciplinen kan være mere eller mindre moden i virksomheden. Mange virksomheder har succes med centrale service funktioner fx organiseret i finansafdelingen som tager sig af MDM disciplinen for bestemte master data domæner. For andre virksomheder er det mere svært fordi kulturen er anderledes og forandringsviljen i virksomheden først skal bygges op.

Det kan der være mange gode måder til hvordan man kan komme i gang, men min holdning er at se på at opdatere spillereglerne for master data først og tegne en simpel model for master data governance, som kan overholdes uden at det hele går i stå. Samtidig skal der samles tilstrækkeligt mange beviser, så master data problemerne kan kvantificeres. Spørg de ansvarlige eller i BI funktionen omkring kvaliteten af master data op imod de forretningsmæssige krav.

Kommunikation af opdaterede spilleregler og beviser vil skabe synlighed og skabe interesse hos interessenter og i ledelsen.
Vejen til mere MDM modenhed er basalt set et konkret arbejde med forbedring på de punkter som MDM disciplinen omfatter. Hvor man ønsker at være på sin modenhed skala (se Gartner Group Maturity Model) er helt op til egne ambitioner. Man kan starte taktisk et sted og arbejde hen imod en mere strategisk håndtering efterfølgende.

Effekten er dog entydig positivt på de IM projekter man kommer til at arbejde med fremover.

Apples nye generation af iPhone er både større og tyndere end forgængerne, men noget tyder på, at Apples første forsøg på en phablet måske er for tynd. I hvert fald har brugere på flere Apple-relaterede debatforummer rapporteret, at deres iPhone 6 Plus er blevet bukket. Det skriver blandt andet Engadget.

De nye iPhones er ligesom de senere udgaver af telefonerne konstrueret med en ramme af aluminium, og noget kunne altså tyde på, at det har kostet på konstruktionsstyrken, at telefonen er gjort tyndere.

Med en skærm på 5,5 tommer er iPhone 6 Plus ikke den største telefon i phablet-kategorien, der falder mellem de mere almindelige smartphones og deciderede tablets. Det er en kategori af telefoner, som er meget efterspurgt på visse markeder, og som Apple altså nu også vil have en del af.

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, havde min 10-årige datter efterladt computeren på mit skrivebord i denne tilstand:

Og ja, det var nok på tide, at tøserne selv får lært at lægge den nyeste version ind, så de hurtigst muligt kan komme i gang med “The Horse Update” (!!) men for mig satte den også en tyk streg under det faktum, at Microsoft med købet af Mojang har investeret i adgangen til en hel generation.

Selvom der var en del af os, der voksede op i 80’erne og 90’erne, som havde en Commodore 64 og senere en PC, så blev den aldrig nogen altomfavnende del af børne- og ungdomskulturen som Minecraft er blevet det for mine børn. Det blev højest et par amerikanske TV-serier, som satte dagsordenen. Næsten alle skolebørn, som jeg kender i dag, spiller Minecraft i et eller andet omfang. Der er prestige i at have en Minecraft-server, så man kan spille sammen. Og måske endda hive nogle mods ned, eller – whoa! – selv skrive dem.

Det er en enestående troværdig platform; ingen fancy effekter eller kælen grafik, kun ren kreativitet. Og med ganske udmærket merchandise, jeg har selv fornyligt stået forbistret i en amerikansk Borders-boghandel, hvor en anden mor netop havde snuppet det sidste firkantede tøjfår foran min næse.

Jeg håber, at Microsoft vil forvalte arven godt. Der er masser at tage fat på. Hvorfor er det så svært at lave mods i dag, hvorfor er der ikke et rigtig godt plugin-API, som netop opfordrer til at tage kreativiteten videre fra klodserne til koden? Og hvornår kan vi bygge Minecraft-huse med hænderne gennem Kinect-platformen?

Kære Microsoft, I har en generation i jeres hænder. Pas nu godt på den. (Og så er det da i øvrigt et røverkøb, når man tænker på, at Facebook smed $19 mia for en messaging-app.)

Google skal komme med flere indrømmelser, siger EU-Kommissionens kommisær for konkurrence, Joaquin Almunia.

Baggrunden er en igangværende undersøgelse af Google søgeresultater. Når man søger i det hvide felt, er der i Kommissionens optik lidt for mange referencer til egne undersider og -tjenester som Youtube og Google+ – der ikke nødvendigvis er søgerelaterede – mens konkurrerende tjenester og sider er langt mindre synlige.

Den holdning deles også af parterne bag 20 officielle klager til Kommissionen i sagen, skriver Computerworld.com.

Med Googles centrale placering som foretrukken søgemaskine, er det på kanten til at monopolisere adgangen til søgeresultater, når man fletter ad-words, søgealgoritmer og tjenester sammen, mener kommissionen angiveligt.

Nu indskærper konkurrencekommissæren, at man har en række krav, foranlediget af indsigelserne fra blandt andet Microsoft, som EU-Kommissionen vil have søgegiganten til at imødekomme på den ene eller anden måde. Gør Google ikke det, kan den blive pålagt en bøde på ikke mindre end 10 procent af sin omsætning på verdensplan.

Joaquin Almunia, der snart afløses af den danske politiker Margrethe Vestager (R) på posten, vil fortsætte undersøgelsen med deraf følgende mulighed for bødestraf, hvis Google ikke finder en tilfredsstillende måde at afhjælpe sagen på.

Det sagde kommissæren i en afskedstale til EU-parlamentets Økonomiudvalg tirsdag:

»Hvis Googles svar går i den rigtige retning, kan (forligs)processen i artikel 9 fortsætte. I andre fald vil det næste logiske skridt være at forberede et Statement of Objections« – et modsvar fra EU-Kommissionen, som i sidste instans kan ende i et klækkeligt bødeforlæg.

Sagen var ellers afsluttet i februar i år, men de 20 indsigelser kom i vejen for den formelle proces, der har været i gang siden 2010.

Det står dog ikke klart, om en kommende genåbning af sagen vil ske under Joaquin Almunia eller den nye danske konkurrencekommissær Marianne Vestager.

Eemshaven i det nordlige Holland bliver stedet, hvor man i slutningen af 2016 kan finde et nyt Google datacenter til 600 millioner euro, eller 4,5 milliarder kroner. Det oplyste firmaet tirsdag, skriver Reuters.

Centret vil skabe 150 permanente jobs og placeringen i Eemshaven er oplagt, fordi der er adgang til de store transatlantiske fiberkabler. Google har i forvejen også et mindre datacenter – efter Googles målestok – i området, som også er valgt på grund af lave ejendomspriser og et klima, der gør det muligt at sænke energiforbruget til køling.

Det ventes at dække mere end 44 hektar eller 440.000 kvadratmeter og have et energiforbrug på 120 megawatt, hvoraf en del vil komme fra vedvarende energi.

Crowdfunding-portalen Kickstarter åbner i Danmark til oktober. Kickstarter har siden 2007 fået helt almindelige forbrugere til at støtte alt fra arkadespil til multifunktionskøletasker med mere end fem milliarder kroner, blot en håndfuld digitale dollarsedler af gangen.

For eksempelvis spilfirmaerne giver det en ny mulighed for at få tilstrækkelig finansiering til at nå så langt, at spillet enten kan rejse kapital fra mere konventionelle investorer eller endda nå helt frem til lancering.

Det betyder også, at spiludviklerne kan få penge til at udvikle en type spil, som ikke er garanterede kassesuccesser set fra de store spildistributørers synspunkt. Og netop de spilgenrer, som står i skyggen af gigantsælgere som FIFA eller Call of Duty, tiltrækker småinvestorerne på crowdfunding-tjenesterne.

»Det første, jeg støttede, var Jagged Alliance. Jeg syntes, at det originale spil var helt vildt godt, og der var ikke rigtigt spil af den type længere. Før det havde jeg været glad for at se eksempelvis det gamle brætspil Space Hulk blive omsat til computerspil, men jeg syntes også, at det der crowdfunding var lidt mærkeligt,« fortæller forsker i spil og kognitiv psykologi Andreas Lieberoth Wadum til Version2.

Jagged Alliance bygger på et spil, som første gang blev udgivet i 1994 med en efterfølger i 1999. Spilserien er blevet forsøgt genoplivet et par gange, og senest er danske Full Control i færd med at lave en nytolkning af spillet. Den Kickstarter-kampagne nåede at skaffe 368.614 dollars fra i alt 7.167 enkeltpersoner.

Shopper videre mens vi venter på varen

Siden Jagged Alliance har Andreas Lieberoth Wadum støttet en lang række projekter på Kickstarter og andre tjenester, og det spænder både over computerspil, brætspil og forskellige elektroniske apparater, som måske kunne bruges til forskning.

»Jeg investerede i et pandebånd, der kunne måle EEG og havde indbygget accelerometer og gyroskop. Jeg tænkte, at vi kunne bruge det til at måle folks hjerneaktivitet, når de spiller computerspil, uden at skulle give dem den sædvanlige ‘badehætte’ på,« fortæller Andreas Lieberoth Wadum.

Det er dog langt fra alle projekterne, der er mundet ud i færdige produkter. Ud af cirka en snes projekter, Andreas Lieberoth Wadum har støttet, har han kun modtaget tre produkter. Det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor han i perioder har støttet mange projekter.

»Det er lidt samme mønster, som når jeg købt noget på eksempelvis Amazon, og så lige køber lidt mere, fordi jeg venter på varen,« siger Andreas Lieberoth Wadum, som altså peger på, at selve oplevelsen af at shoppe uden at modtage varerne kan have en selvforstærkende effekt.

Fornøjelse at være til at bestemme

For dem, der støtter projekter gennem crowdfunding, er belønningen typisk mulighed for at få det færdige produkt før alle andre og ofte også billigere. Men det er som regel kun en del af forklaringen på, hvorfor vi vælger at støtte projekterne.

»Jeg har altid været glad for adventure-spil, og selvom genren aldrig døde, så har Kickstarter bestemt været med til at skabe en revival ved at få gamle koryfæer fra LucasArt og Sierra til at lave spil igen. Ud over bare at være glad for den genre, så var Kickstarter også en mulighed for at betale lidt aflad for, at jeg i hine tider ikke betalte for at spille de her spil, fordi det gjorde man nu en gang ikke, når man var barn i 90′erne,« fortæller spiludvikler Nis Haller Baggesen til Version2.

De klassiske adventure-spil er én af de genrer, som topper listerne i Kickstarters spilsektion, sammen med forskellige varianter inden for rollespilsgenren, hvor eksempelvis de tur-baserede spil er blevet genforenet med deres publikum.

Som spiludvikler, der arbejder med udgivelser i den helt store størrelsesorden, er Nis Haller Baggesen også vant til, at projekterne bliver forsinkede i forhold til den tidsplan, udviklerne oprindeligt melder ud.

»Det overrasker jo ikke, når man selv er i branchen, og de spil, jeg har fået mulighed for at kaste mig over, har bestemt været de 10 til 20 dollars værd. Man kan sige, at det er dumt at købe noget ubeset, men jeg oplever alligevel ofte, at reviews og den slags ikke hjælper mig specielt meget med at vide, om jeg ville finde et spil spændende, så fornøjelsen ved at være med til at bestemme og støtte opvejer ulemperne ved at købe ting ubeset,« forklarer Nis Haller Baggesen.

Støtter innovative spil

Der er tusindvis af projekter, som søger penge gennem crowdfunding, og der er også mange forskellige grunde til, at folk vælger at støtte et projekt. Ofte er der dog et ønske om at støtte noget, som har særlig appel.

»Jeg har støttet tre spil med hver deres tilgang til en ny måde at lave historier på: Storium, Dyscourse og Sunset. De tre blev støttet, fordi hvert af kunne være en helt ny måde at lave spil på, og det vil jeg gerne støtte op om,« fortæller spiludvikler Lars Kroll Kristensen til Version2.

Innovation i forhold til computerspil er således ét af kriterierne for Lars Kroll Kristensen, men han har også støttet spil, fordi de så ud til at være spil, han havde lyst til at spille, ligesom det også har været udslagsgivende, hvem der har stået bag spillene.

Han har selv i forbindelse med det hedengangne danske spilfirma Runestone prøvet kræfter med den mere traditionelle finansieringsmodel for computerspil. Han arbejder nu på et nyt projekt, og han ser potentiale i at vælge crowdfunding frem for en traditionel investor.

»Hvis jeg skal skaffe venturekapital, så skal jeg overbevise nogen, som ikke nødvendigvis holder af mit spil, om det kommercielle potentiale. Jeg skal også forrente investeringen, gerne fem gange eller mere. Det sætter nogle krav til indtjening, som igen sætter nogle krav til bred appel,« forklarer Lars Kroll Kristensen.

Det er ifølge Lars Kroll Kristensen også fair nok, men det betyder også, at den model er bedre egnet til store spil og projekter med en mindre risikabel profil. Dermed dog ikke sagt, at crowdfunding er uden problemer.

»Hvis jeg skal samle kapital gennem crowdfunding, så skal jeg finde et publikum og overbevise dem om, at netop mit projekt er værd at støtte. Det er også en masse arbejde, men det er arbejde, jeg skal gøre alligevel på et eller andet tidspunkt. Samtidig er det også en fed måde at afsøge, om éns idé overhovedet har et publikum,« siger Lars Kroll Kristensen.

Ligesom man med få store investorer har et ansvar, så vil han også føle et ansvar over for de potentielt tusindvis af enkeltpersoner, som støtter projekter gennem crowdfunding.

»Jeg antager, at jeg vil komme til at føle mig ansvarlig over for de backers, der har støttet mig, og arbejde hårdt for at levere et spil til dem, som lever op til deres forventninger. Jeg ved ikke, om det er et mindre pres end presset fra investorer, men det er et mere relevant pres: Det er et pres, der handler om produktet og ikke forretningen. Det tiltaler mig,« siger Lars Kroll Kristensen.