Monthly Archives: September 2014

Læs også:

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted – og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

Læs også: [url=http://www.computerworld.dk/art/230394/paa-vej-mod-boersnotering-derfor-er-nnit-en-laekkerbidsken-uden-lige]På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.[/url

Salget af danske NNIT nærmer sig med stormskridt.

Ifølge Børsen vil selskabet indlede salg af aktier umiddelbart efter efterårsferien.

Det betyder, at den længe ventede børsnotering af NNIT formodentlig vil være plads til november.

Ifølge Børsen er NNIT sammen med sine rådgivere i færd med at vejre stemningen blandt de store investorer. Dette er normal procedure inden en børsnotering.

Tjener kassen
NNIT’s topchef, Per Kogut, har tidligere fortalt Computerworld om NNIT-ejeren Novo Nordisks overvejelser om et salg af datterselskabet NNIT.

Beslutningen skyldes, at NNIT gennem en årrække er vokset ganske markant – ikke mindst på den den af forretningen, der hentes uden for Novo Nordisk, der ellers er NNIT’s ubetinget største kunde.

I Novo Nordisks optik har denne vækst ført til beslutningen om at sælge NNIT, da det for Novo Nordisk ikke giver mening at beholde NNIT som fuldt ejet datterselskab, hvis en stor del af NNIT’s forretning hentes uden for Novo Nordisk.

Det kan du læse mere om her: NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

NNIT hentede i 2012 et overskud på 142 millioner kroner, mens overskuddet i 2013 landede på 168,6 millioner kroner efter skat.

NNIT har alene i de seneste fire tjent 585 millioner kroner efter skat og omsat for godt 7,4 milliarder kroner.

Du kan finde NNIT’s nøgletal for de senere år her.

Ifølge Per Kogut sigter NNIT fortsat efter to-cifrede vækstrater frem til 2020, hvor målstningen er, at omsætningen skal vokse med 6-10 procent, mens bundlinien skal vokse med 10-11 procent.

Det ventes, at Novo Nordisk selv vil sætte sig på mere en halvdelen af aktierne ved en børsnotering, så selskabet kan beholde kontrollen over NNIT.

Ifølge Børsen vurderer forskellige analytikere, at NNIT er omkring fire milliarder kroner værd.

Læs også:

[b]På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted – og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres[/b]

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Danskerne brokker sig: Vores teleselskaber er elendige

Læs historien om den store danske telekrig: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de ire, men snart kun tre.

Telenor Danmark drejer nøglen om på 13 Telenor-butikker over hele landet. Det kommer til at koste 47 butiks-ansatte deres job.

Hertil kommer, at Telenor opsiger yderligere 23 medarbejdere i organisationen i en stor omstrukturering, der altså i alt kommer til at koste 70 ansatte jobbet.

Det skyldes et ønske om forenkling i en tid, hvor det danske telemarked er præget af voldsom konkurrence.

Under voldsomt pres
Således viser en hel frisk rapport, at den danske telebranche styrtbløder, og at de danske telefirmaers omsætning er under voldsomt pres.

Det kan du læse mere om her: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Telenor Danmark satte i fjor en større omstrukturering i gang, der sigter mod netop forenkling og flere kunder på færre produkter.

“Arbejdet med at blive radikalt forenklet i vores udbud fortsætter – og i dag tager vi endnu et skridt, i det vi også forenkler vores organisation for at indfri synergi-effekter og skabe en mere handlekraftig organisation,” siger Marek Slacik, direktør for Telenor Danmark, i en udsendt pressemeddelelse.

Lukker 13 butikker
De 13 Telenor-butikker, der nu lukkes, ligger alle i nærheden af andre Telenor-butikker.

Efter lukningerne har Telenor 63 butikker tilbage i Danmark.

“Vi vurder løbende vores placeringer i Danmark og prioriterer de butikker, hvor vi har største kundegennemstrømning, genererer mest salg og bedst mulig kan servicere vores kunder,” lyder det fra direktøren.

Han peger på, at Telenor er afhængig af at have en effektiv og handlekraftig organisation med den ‘benhårde konkurrence på telemarkedet,’ der er i Danmark.

De 13 butikker, der nu lukkes, er butikkerne i Frederikshavn,  Herning, Horsensvej i Vejle, Rugvang i Odense, Aabenraa, Hellerup, Hillerød, Waves i Hundige, Ros Torv i Roskilde, Maribo, Næstved, Nykøbing Falster og Viby.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Danskerne brokker sig: Vores teleselskaber er elendige

Den danske telebranche har det ikke godt. Både omsætningen, beskæftigelsen og investeringerne bevæger sig i den forkerte retning.

Det meddeler Erhvervsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse om de økonomiske nøgletal for den danske telebranche i 2013.

“I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner,” skriver Erhvervsstyrelsen.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

I rapporten, der kan læses her (PDF), fremgår det også, at der på fem år er blevet cirka 3.000 færre fuldtidsansatte i den danske telebranche.

Det svarer til et fald på lidt over 18 procent.

Ikke kun Danmark har det hårdt
Erhvervsstyrelsen skriver i rapporten, at det ikke kun er i Danmark, at der er negative vækstrater i telebranchens omsætning.

“Samlet set faldt omsætningen i hele EU med lidt over 3 pct. fra 2011 til 2012. I Danmark var omsætningsfaldet på lidt under 6 pct.”

Styrelsen skriver dog samtidig, at danske teleselskaber set i et internationalt perspektiv fortsat investerer en stor del af deres omsætning. 

“Set over perioden 2008 til 2012 har den danske telebranche den tredje højeste investeringsgrad i Europa. Fra 2012 til 2013 er investeringerne faldet fra 6,4 mia. kr. til 5,9 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til faldet i omsætningen.”

“Branchen har samtidig fastholdt en overskudsgrad, som – med en enkelt undtagelse – årligt har ligget på mellem 10 og 12 pct. Overskudsgraden er bl.a. blevet fastholdt ved at tilpasse antallet af ansatte og investeringerne til den faldende omsætning.”

“Stærkt bekymrende”
Brancheorganisationen IT-Branchen kalder i en pressemeddelelse den nye opgørelse “stærkt bekymrende.” 

“Faldet i teleinvesteringer er meget kritisk. God digital infrastruktur er afgørende for danske virksomheder. Det er et stort problem, at telebranchen oplever et så hårdt pres, at de ikke i samme fart som tidligere kan investere i bedre internet og mobildækning,” udtaler Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.

Computerworld har for nylig beskrevet udfordringerne for den danske telebranche i en stribe artikler.

Læs nogle af artiklerne her:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Over 900 CIO’er fra 49 forskellige lande har deltaget i Deloittes netop offentliggjorte rapport, CIO Survey 2014, der blandt andet fokuserer på, hvordan it-budgetterne og opfattelsen af it ser ud i virksomhederne.

Selvom de fleste virksomheder i dag anser teknologi-investeringer som strategiske og som en måde at opnå vækst på, så er budgetterne og den generelle opfattelse af it-afdelingen en lidt anden historie.

52 procent af CIO’erne anser innovation som en vigtig prioritet, men samtidig har næsten halvdelen af CIO’erne mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation, skriver Deloitte.

Det betyder med andre ord, at de klassiske driftsopgaver stadig fylder langt det meste for mange CIO’er, og det overrasker rådgivningsfirmaet bag rapporten.

Har andre fået dit budget?
“Den fortsatte mangel på budget til innovation er meget overraskende , når man ser på de positive markeds-tilstande, der er i øjeblikket og på en generel anerkendelse af, at teknologi er essentiel for, at organisationer kan sikre en stærkere kunde-engagement,” lyder det blandt andet fra Deloitte.

“Enten er der stadig et begrænset budget til innovation, eller også – og det er måske mere sandsynligt – er det tildelt en anden i organisationen.

Deloitte konkluderer på baggrunden af undersøgelsen, at de fleste CIO’er stadig kæmper en hård kamp for at slippe af med de traditionelle opfattelser af, hvilken rolle it-afdelingen spiller i virksomheden.

“CIO’er associeres stadig oftest med vedligehold af kerne-systemer og med at ‘holde lyset tændt.’”

Vigtigt med et godt forhold til direktøren
Heldigvis er der dog også positive tendenser i rapporten – blandt andet melder en del CIO’er om et generelt bedre samspil med forretningen.

Det ændrer dog ikke på, at der stadig er rigtig god plads til forbedringer. For mens 79 procent af respondenterne siger, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør er “meget vigtigt,” så kan kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

Her er nogle af nøgleresultaterne i Deloittes CIO Survey 2014:

- 77 procent af CIO’erne har it-budgetter, der er de samme som sidste år eller større, mens 23 procent af budgetterne er blevet mindre.

- I gennemsnit er 55 procent af it-budgettet allokeret til klassiske it-opgaver, mens resten går til at understøtte forretnings-forandringer (23 procent) og understøtte vækst (22 procent).

- Næsten halvdelen af CIO’erne har mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation.

- CIO’erne selv ønsker at investere flere penge i blandt andet analytics og big data (30 procent), mobile apps (17 procent) og private cloud-løsninger (15 procent).

Du kan downloade hele Deloitte-rapporten her.

Læs også:

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Danske CIO’er nægter: Derfor vil vi ikke være driftsslaver

It-projekterne fejler igen og igen: Forklaringen er ganske pinlig

Friske farver – sådan ser der ud i et af Googles eksisterende datacentre.

Næsten 4,5 milliarder kroner.

For det beløb bygger Google over de næste fire år et nyt datacenter i Eemshaven i Holland, hvorfra selskabets mange cloud-services skal kunne leveres endnu hurtigere og mere stabilt til de europæisske brugere.

Selskabet skriver i et blogindlæg, at der skal bruges flere end 1.000 medarbejdere til bygge-projektet, og at datacentret skal være helt operationsdygtigt i 2017, hvorefter det vil have 150 faste medarbejdere.

Det hollandske datacenter vil ifølge Google blive kølet ved hjælp af luft og vand.

Fire store datacentre i Europa
Samtidig beskriver selskabet, hvordan det europæiske setup nu kommer til at se ud:

“Det vil blive Googles fjerde, hyper-effektive facilitet i Europa.”

“Vigtigt er det, at efterspørgslen på internet-services forbliver så stærk, at den nye bygning ikke betyder en reduktion andre steder.”

“Vores ekspansion vil fortsætte i Dublin i Irland, i Hamina i Finland og i St. Ghislain i Belgien. Vores eksisterende, lejede datacenter i Eemshaven vil også fortsat være i drift,” skriver Google.

Selskabet oplyser, at det første europæiske datacenter blev anlagt i 2007. Eemshaven er blevet valgt til det næste store datacenter, blandt andet fordi der er direkte kabel-forbindelse til både London og Amsterdam.

Læs også:

Galleri: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

Den koreanske tech-gigant Samsung kan ikke flytte nok bærbare computere over disken til, at det retfærdiggør en tilstedeværelse i Europa.

Det fortæller Samsung til det britiske nyhedsmedie Pcadvisor.co.uk.

Samsung meddeler, at selskabet helt vil stoppe salget af bærbare computere i Europa.

Den beslutning kommer kun uger efter, at Samsung varslede, at det ikke længere vil sælge Chromebooks på det nordiske marked.

En talsperson fra Samsung siger, at beslutningen om at stoppe salget af laptops ikke nødvendigvis er permanent:

“Vi tilpasser os hurtigt til markedets behov. I Europa vil vi standse salget af laptops og Chromebooks indtil videre. Vi stopper kun for salget i denne region, og vores beslutning afspejler ikke markederne i andre regioner,” siger en Samsung talsperson.

Faldende pc-salg fejer Samsung ud
Det almindelige pc-marked har været presset gennem et stykke tid. Det viser flere analyser, som samtidigt placerer Samsung uden for det gode selskab i top fem over de bedst sælgende pc-producenter.

Samtidigt var Samsung ikke i stand til at præsentere nogen nye pc’er på dette års IFA-messe, som ellers er det vigtigste europæiske showroom for ny teknologi.

I stedet satser Samsung på nye computerområder, som tablets, hvor deres Galaxy tavle-pc’er ligger nummer to efter Apples iPad. Det fortæller Tim Coulling fra analyseinstituttet Canalys til channelregister.co.uk.

Samsung er det andet store offer i computerkrigen
Samsung bliver pc-markedets andet store offer, siden Sony i starten af 2014 også annoncerede, at selskabet måtte lukke ned for salget af Vaio-brand pc’erne på grund af det drastisk ændrede pc-marked.

Sidste år oplevede det danske marked en kraftig tilbagegang i salget i pc’er i forhold til året før. Det viser tal fra IDC.

Det er tablets, som lægger en dæmper på pc-salget, da flere forbrugere i stedet for at købe en ny bærbar vælger at supplere deres gamle med en tablet:

“Det er det samme billede, som vi har set i tidligere kvartaler, hvor særlig privatmarkedet er ramt af kannibalisering fra tablets. Mange har tre eller fire pc’er kørende derhjemme og vælger derfor at supplere maskinparken med en tablet fremfor at købe en traditionel pc,” siger Anders Elbak, senioranalytiker hos analyseinstituttet IDC.

Læs også:

Sony sælger pc-forretningen – vil ikke være med længere

Farvel og tak: Samsung stopper sit Chromebook salg i hele Norden
 

Da Charlotte Hersdorf den 1. maj i år begyndte i stillingen som CIO i TDC, vidste hun rigtig meget om it, men ikke specielt meget om telekommunikation.

For selvom hun kom fra en stilling som CTO i Danske Bank og derfor havde et indgående kendskab til it-løsninger og digitalisering i en stor koncern, så er TDC en helt anden type forretning.

“It-organisationen i TDC er enormt teknisk faglig. Jeg har folk, der bekymrer sig om antenner på set top-bokse,” fortæller Charlotte Hersdorf og afslører samtidig, at det måske ikke lige er der, hun selv har den største erfaring.

“Jeg har ikke før tænkt over, hvor meget teknologi, der er i det; hvor meget software, der er i de bokse, der står ude hos danskerne. Før var det bare en boks for mig, så det har været en øjenåbner af rang.”

Hun har som ny CIO i TDC brugt en del tid på at forstå, hvad telekoncernen egentlig er for en størrelse.

“Jeg har været ude og se, hvordan systemerne bliver anvendt, jeg har været ude og køre med teknikere, og jeg har været i butik og rundt omkring i organisationen for at forstå, hvordan den arbejder,” forklarer hun til Computerworld her små fem måneder efter, at hun tiltrådte som CIO i TDC.

Charlotte Hersdorf fortæller, at hun blandt andet er blevet klar over, hvordan den helt lavpraktiske it-virkelighed i en televirksomhed kan se ud.

“Når du har netværksfejl, fordi samtlige kabler er gravet over, skal du have gang i gravemaskiner og alt muligt – du kan ikke bare løse det med brainpower. Det kan du langt hen ad vejen med administrativ it.”

TDC’s it skal smeltes sammen
Der er omkring 245 fastansatte i TDC’s it-organisation.

“Og så er der en del konsulenter og måske endda lige på grænsen til at være for mange,” tilføjer Charlotte Hersdorf.

“Der er mange specialer inde i perioder, og der er også et stort offshore-element – både via TSC, Capgemini og Accenture.”

CIO’en tilføjer dog, at de mange konsulenter er der af en god grund.

“TDC’s it er ved at smelte sammen – fra at være TDC, Telmore og Yousee til at være TDC Group. Man har ikke lavet en integration på systemerne, så det kommer vi til at gøre nu.”

Charlotte Hersdorf beskriver de centrale mål, hun har sammen med it-organisationen

“Der er to hjørneflag, der bliver kommunikeret fuldstændig konsistent om i it-organiationen, når vi taler om de administrative og forretningsunderstøttende systemer: Det er at reducere nedetiden og at reducere time to market.”

“I en del af organisationen kommer man fra en meget traditionel vandfaldsmodel, og det er vi ved at ændre. Ved at tage de to hjørneflag kan jeg løfte rigtig meget af arbejdsmetodikken ind under det, og jeg kan få forretningen med mig i forandringen,” forklarer hun.

Det tredje pejlemærke, man har i TDC’s it-organisation, er en digitaliserings-agenda.

“Vi arbejder i øjeblikket med, hvor den skal føre os hen. Hvor er det, den digitale telco-virksomhed er, og hvor er det, der skal investeres i digitalisering?” lyder nogle af de centrale spørgsmål ifølge Charlotte Hersdorf.

“Vi kigger på en aggressiv digitaliserings-agenda, men jeg kan ikke fortælle dig, hvor det ender endnu.”

Når man konkurrerer med Netflix og Spotify
TDC’s koncernchef Carsten Dilling fortalte for nylig til Computerworld, hvordan konkurrencebilledet er under voldsom forandring på telemarkedet.

For TDC’s konkurrenter er ikke bare ‘the usual suspects’, men i høj grad også globale selskaber som Netflix, Google og Apple.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere ikke mindst på content-siden, og hvis man som en stor telekoncern skal kunne følge med – og være på forkant – kræver et et agilt setup.

Charlotte Hersdorf forklarer, at TDC som koncern her kan lære meget af eksempelvis Telmore-brandet.

“Egentlig er jeg rigtig heldig, fordi jeg har fået Telmore-kulturen ind i it-organisationen. TDC har den store muskel, og Telmore har lært at arbejde enormt agilt,” siger hun og kommer med et eksempel:

“Vi lavede Telmore Play på 14 uger (ny pakke-løsning, red.), og det skete i den her store muskel. Så det at vi har nogen at kigge på, kommer til at påvirke hele organisationen. Jeg synes, at vi har en sublim mulighed for at få den store muskel til at arbejde i samme tempo.”

Samtidig peger CIO’en dog på, at det sjældent er it-delen, der er det sværeste, når det handler om digital innovation.

“Det handler om at få idéen og så turde investere i det forretningsmæssigt. Det er der, slaget slås – det er ikke det at lave det.”

Hvordan ser du på den sammensætning, it-organisationen hos TDC skal have? Man kan vælge at have mere eller mindre outsourcet – er balancen, som den skal være?

“Jeg vil sige det på den måde, at når vi begynder at arbejde mere agilt, kalder det på en anden måde at arbejde sammen med vores leverandører eller samarbejdspartnere på. Det kan de store virksomheder, som TCS, Accenture, Capgemini og NetCompany, så det er jeg ikke bekymret for.”

“På den ene side kunne jeg godt tænke mig at reducere antallet af spillere, der er inde over. På den anden side kan jeg ikke bruge det samme konsulentfirma til at tegne, hvordan vores Blockbuster (TDC købte Blockbuster-brandet tidligere i år, red.) skal se ud, som til at tegne, hvordan vores websider skal se ud. Jeg skal have trukket de rette spidskompetencer ind.”

Tele-business handler om både hardware og software
Charlotte Hersdorf er som CIO også med i TDC’s ‘growth team,’ der skal bane vejen for nye forretningsmuligheder i telekoncernen.

“For det første synes jeg, at det fantastisk, at man har det, og for det andet er det fantastisk at være med i i sådan et growth-initiativ,” siger hun.

At TDC har et sådan team, og at CIO’en er med i det, er også et udtryk for, hvor afgørende it er i televerdenen i dag. Uanset hvilken nyt produkt-type eller tjeneste, man får en idé til, skal it være med til at realisere og understøtte aktiviteten.

Og it handler her ikke bare om software og systemer, men mindst lige så meget om hardwaren i netværket.

“At komme fra en bank, som er en ren digital forretning, over i en teknologi-virksomhed har for mig været enormt fascinerende. Jeg har været med i netværks-udbygningen, hvor man får it og teknologi til at spille sammen på en anden måde, end jeg har set før.”

“Man kan ikke provisionere et netværk, hvis der ikke er noget it. Men jeg har ikke noget at have mit it til, hvis netværket ikke er der.”

Charlotte Hersdorf har denne anbefaling til andre it-ledere, der skal til at tage hul på nye udfordinrger i en ny virksomhed.

“Når man starter som CIO, vil jeg anbefale, at man får lært forretningen at kende – og at man kigger på it udefra og ikke kun indefra. Og så skal man kigge på grund-processerne – hvordan kører vores incident management og den slags grundprocesser. Det giver et godt indblik i, hvor moden man er,” siger hun til Computerworld.

Før Apple lancerede de to nye iPhone-modeller, var der rygter om, at telefonerne ville være forsynet med et meget hårdført safirglas som front.

Den plan blev ændret, efter safir-glasset ifølge websiden venturebeat ikke kunne klare forventningerne i en faldtest.

Ifølge IDC-analytiker Danielle Levitas har den høje pris for safirglas dog også en rolle i beslutningen.

Apple har i stedet forsynet modellerne med det, som firmaet kalder for ion-forstærket glas. Det ser, ifølge Apple, fantastisk ud, og så har det evnen til at modstå stød uden at smadre.

Kom lad os smadre en iPhone
Nu er en stribe af de første lad-os-ødelægge-ting-videoer dukket op med forskellige ‘test’ af, hvor meget det nye frontglas kan modstå.

I den første video fra RatedRR kan du se telefonen falde i vand, på almindeligt blødt underlag og på beton.

Du kan se iPhone 6 Plus-faldtesten her:

Og nej, iPhone 6 Plus kan heller ikke stå model til en geværkugle

Men den kan godt blendes.

Læs også:

Skal du vælge en iPhone 6, iPhone 6 Plus eller iPad?

Overblik: Her er specs på iPhone 6 – og ni andre smartphones

Kraftig vækst i både omsætning og overskud baner vejen for, at den svenske online-forhandler af it-udstyr, Dustin, er røget til tops i Computerworlds Top 100′s kategorier for “afsætning” og virksomheder i “sværvægts”-klassen.

Omsætningen i Dustins danske forretning voksede i 2013 med 15 procent til 848 millioner kroner. Det er tæt på en fordobling af salget på bare fem år.

Væksten er oven i købet sket samtidig med, at Dustin i Danmark har formået at tjene rigtig gode penge til sine ejere i kapitalfonden Altor Equity Partners.

I det seneste regnskab for Dustin i Danmark viser et overskud før skat på 36,7 million kroner. Dermed har Dustins danske forretning skabt et overskud før skat på tæt ved 160 millioner kroner siden svenskerne i 2007 købte sig ind på det danske marked.

Herhjemme beskæftiger Dustin 86 ud af et samlet mandskab i hele koncernen på 1.000 ansatte. Samlet omsætning for hele koncernen er på, hvad der svarer til 4,5 milliarder danske kroner

Dustins fokus er på hardwaresalg, og hovedparten af varerne leveres fra Dustins svenske centrallager i Rosersberg ved Stockholm.

Computerworld besøgte i sidste måned det svenske lager, som hver måned sender omkring 100.000 pakker ud til kunder i hele Skandinavien.

Læs også:

Dansk distributør bag fupvarer tíl kendt e-butik

Dustin: Volumen er nøglen til vores succes