Monthly Archives: September 2014

7.000 lærere og elever i skolerne i Holbæk Kommune har vinket farvel til Microsoft Word og Excel. I stedet skal de nu bruge Googles online læringsportal Google Education. Målet er ikke at spare penge, men at sikre lettere adgang til it, lyder det fra kommunen.

»Vi ser store pædagogiske fordele og didaktiske muligheder. Eleverne får meget lettere ved at arbejde sammen og dele dokumenter, og lærerne kan på en helt anden og tættere måde følge processen og vejlede omkring elevernes arbejde,« forklarer pædagogisk konsulent Anne Herskind fra kommunens Børne- og Ungesekretariat i en meddelelse.

Elever og lærere skal ikke længere installere programmer eller gemme filer lokalt på computeren. Alting er i stedet gemt i skyen på Google Drev.

Også Googles computer Chromebook vinder frem på Holbæk-skolerne, hvor den største skole netop har indkøbt 120 eksemplarer. Ifølge kommunen kan skolerne erhverve to Chromebooks til den samme pris som en almindelig pc.

»Vi tror også, at behovet for løbende it-support til Chromebooks vil vise sig at være af mindre omfang end for andet udstyr,« lyder det fra udviklingskonsulent Bo Clausen fra kommunens Børne- og Ungesekretariat.

Både med Chromebooks og Google Education er det væsentligt, at de ikke kræver særlig mange tekniske færdigheder at tage i brug, forklarer Bo Clausen i en meddelelse.

Det er endnu ikke rigtig lykkedes at få de unge til at tilmelde sig Digital Post, selvom al post fra det offentlige allerede fra den 1. november i år vil lande i den digitale indbakke.

Mens landsgennemsnittet for tilmeldinger i skrivende stund ligger på 56,2 pct., så er kun 42,3 pct. af de 15-24-årige tilmeldt. Det svarer til kun lidt over halvdelen af målet på 80 pct. som Digitaliseringsstyrelsen og KL vil have til at tilmelde sig.

»Blandt de unge er der nok en opfattelse af, at spørgsmålet om Digital Post ikke er relevant for dem, da de ikke har haft så mange anledninger til kommunikation med det offentlige. Men det er vigtigt, at de unge er med, så de ikke går glip af vigtige meddelelser om fx indkaldelse til undersøgelse på sygehuset, SU eller boligstøtte,« oplyser Louise Palludan Kampmann, der er teamleder i Digitaliseringsstyrelsen.

De unge er suverænt overgået af den ældre generation af befolkningen på 65-74 år, hvor 57,9 pct. har tilmeldt sig digital post fra det offentlige.

To tredjedele af befolkningen foretrækker dog helt at undgå digital post fra det offentlige har en undersøgelse fra Rambøll og foreningen Dansk IT tidligere vist.

Digitaliseringsstyrelsen forsøger nu i sidste øjeblik at få de unge med på vognen ved at lancere en kampagne, der består af en digital quiz, en konkurrence og undervisningsmateriale til skolerne.

Quizzen hedder »Er du mere digital end en 65-årig?«, og er ifølge Digitaliseringsstyrelsen »ment som en provokation til de unge, som nok selv tror, at de kan svare ’JA!’.«

83 pct. af danskerne ved, at det bliver obligatorisk at modtage post fra det offentlige digital via e-boks.dk eller borger.dk ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon i juni 2014.

En e-mail med et virusinficeret dokument, og døren var åbnet for industrispionage.

Det var tilfældet hos Novozymes, den danske biotekvirksomhed, der er en af frontløberne i udviklingen af enzymer og blandt andet er verdens førende producent af ingredienser til biobrændstof. Det skriver DR Nyheder.

Angrebet fandt sted i foråret 2012 og blev opdaget af en ekstern it-sikkerhedsekspert, der netop var hyret for at undersøge virksomhedens it-sikkerhedsniveau, da angrebet pludselig blev sat ind.

Via såkaldt spearfishing, kom hackerne ind, hvorefter de via specialdesignet software navigerede rundt i Novozymes systemer.

Af frygt for, at hackerne skulle etablere en skjult nødindgang til Novozymes’ systemer, ventede man tålmodigt i et par måneder med at lukke sikkerhedshullet.

Det lykkedes hackerne at kopiere flere filer fra systemerne, men de mest følsomme dokumenter så som forskningsresultater, opskrifter og fortrolige økonomiske forhold lykkedes det dem ikke at nå frem til.

»Vi mistede ting, vi var kede af at miste. Men vi mistede ikke kritiske oplysninger,« som en kilde tæt på processen formulerer det til DR Nyheder.

It-direktør for Novozymes Anders Brøns Petersen forklarer, at de dygtigste hackere i dag er af en helt anden støbning end tidligere.

»Vi er helt sikre på, at det ikke længere bare er to drenge, der sidder i en kælder og drikker cola, mens de prøver at komme ind hos os. Vi kan se på de spor, de afsætter, at de er mere avancerede. De er professionelle. De værktøjer, de bruger, er udviklet til formålet,« siger han til DR Nyheder.

Angrebet har fået virksomheden til at stramme op på it-sikkerheden og opfordre andre til at være mere vågne i forhold til de digitale angreb.

»Vi har en tendens til at fokusere vores opmærksomhed på de ting, vi kan se. For mig er det rigtig vigtigt for Danmark og vores konkurrenceevne, at den digitale infrastruktur får den rette opmærksomhed,« siger it-direktøren.

Efter en række sager om krænkelse af privatlivets fred og de mange sager om efterretningstjenesternes målrettede indhentning af private data, annoncerer Apple og Google nu automatisk kryptering af brugernes data på deres styresystemer til smartphones. Det skriver BBC.

Krypteringen har indtil videre været et muligt tilvalg for den enkelte, men med den seneste udmelding fra skaberne af iOS8 og Android, gør de to IT-giganter ikke alene forbrugerne, men også sig selv en kæmpe tjeneste. Når de ikke længere har adgang til brugerens personlige data, kan amerikansk lovgivning og ditto efterretningstjeneste heller ikke tvinge firmaerne til at udlevere dem.

Med initiativet vil hverken Apple eller Google være i besiddelse af passwords eller anden adgangskode til forbrugernes konti. En politik, som den langt mindre udbredte Blackberry har bekendt sig til i et stykke tid.

De progressive tanker til trods, skal forbrugerne dog stadig være vågne, siger David Emm, en seniorforsker ved sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab til BBC.

»Kunder vil blive noget betrygget ved at deres data ikke rutinemæssigt kan falde i tredjeparters hænder [...] Det dog kun gælder ting på en [Apple eller Andorid] enhed, men gælder ikke nødvendigvis gælder de ting, du lagrer i skyen, som stadig kan være tilgængeligt for efterretningstjenester.«

Forestil dig, at du altid kan gennemføre en mobilsamtale, uanset hvor dårlig teledækningen måtte være, bare telefonen er koblet på en wifi-forbindelse.

Den seneste udgave af Apples iPhone-styresystem, iOS 8, indeholder en funktion, der gør det muligt at koble på mobilnettet, hvis blot telefonen har adgang til et wifi-hotspot. Det vil sige, at det i princippet er muligt at foretage og modtage opkald, selvom der er alt for langt til den nærmeste mobilmast, eller selvom virksomhedsbygningen er så velisoleret, at mobilsignalerne har svært ved at trænge ind i kontoret.

Funktionaliteten kaldes GAN eller Generic Access Network. Det er ikke en specifik Apple-teknologi, men nu er den altså også i iOS 8. Og funktionen kan hjælpe med at få lukket huller i mobildækningen og aflaste det generelle mobilnet.

Telekommentator og direktør i konsulentvirksomheden Netplan Torben Rune peger på, at det er langt mindre omkostningstungt for mobilselskaberne at lade kunderne koble på eksisterende wifi-hotspots, eksempelvis i et tyndtbefolket område, end at opstille en hel mobilmast med alt, hvad det indebærer.

»Det her er noget, rigtigt mange mobilselskaber rundt om i hele verden kigger på i øjeblikket. Lige præcis fordi det kan lukke hullerne, men det er også noget – også de steder, hvor der ikke er huller – der kan det give en meget billigere og mere effektiv måde at ekspedere mobiltrafik på,« siger han.

Torben Rune fortæller, at GAN indtil nu ikke har haft den store udbredelse, men det kan ændre sig netop nu, hvor funktionen har fundet vej ind i de populære iPhones.

»Det er klart. Og hvis det begynder at rulle, så vil Android og de øvrige platforme også integrere det. Jeg tror, det vil gå denne vej. Der er flere andre ting, der peger i retning af, at wifi får en større og mere betydningsfuld rolle i forhold til alle vores mobile enheder.«

Og efterhånden som mængden af telefoner, der understøtter GAN, vokser, vil der også være et markedsgrundlag for mobiloperatørerne at gå videre med. De skal nemlig også implementere funktionaliteten i deres netværk, før GAN kan bruges fra mobilen til en operatørs net.

»Det her er i høj grad noget, mobilselskaberne bør kigge ganske voldsomt på, hvis de ikke allerede er i gang med det,« siger Torben Rune.

Også for virksomheder, der kan have svært ved at få et mobilsignal ind i alle afkroge af bygningen, kan GAN gøre en væsentlig forskel, påpeger han. Ganske vist er det i dag muligt at dække sig ind med de såkaldte repeatere, der sender mobilsignaler ind og ud af bygningen, men de er dyre, påpeger Torben Rune. I hvert fald sammenlignet med at bruge det eksisterende wifi-net som opkoblingspunkt.

GAN-træerne vokser dog ikke ind i himlen. Wifi er et åbent frekvensspektrum, modsat de licenserede frekvensområder, som mobilnettet normalt anvender. Dermed kan der opstå problemer med signalet, hvis wifi-forbindelsen bliver forstyrret eller belastet af anden trafik. Den risiko vil flere dog nok være villige til at løbe, hvis alternativet er ingen eller meget dårlig mobildækning.

Derudover, påpeger Torben Rune, kan det vise sig, at teleoperatørerne ikke er udelt begejstrede over udsigten til, at folk i større målestok vender sig til at bruge wifi til opkald i stedet for operatørernes telenet. Det kan eksempelvis resultere i brug af ip-telefoni på mobilen ved rejser i udlandet og dermed slut med selskabernes lukrative roamingtakster, fortæller Torben Rune.

»Mobilselskaberne ser selvfølgelig mod et skrækscenarie, der går i en anden retning. Afstanden bliver mindre til, at kunden så selv finder ud af at lægge en sip-klient (ip-telefoni) på sin telefon og så kobler teleselskabet helt ud.«

Version2 har forhørt sig hos Telia, Telenor, TDC og 3 for at finde ud af, hvordan de har det med GAN i anledning af, at funktionaliteten har fundet vej ind i Apples nye styresystem.

»Vores netværk understøtter p.t. ikke wifi-opkald via GAN-funktionen, men det er en interessant feature, som vi vil se nærmere på. Det vil kræve yderligere investeringer i netværket for at fungere, så det er naturligvis en vurdering af, hvordan vi bedst udnytter vores ressourcer til at skabe mest værdi for kunderne, når de bruger vores netværk,« oplyser pressechef i Telia David Engstrøm i en mail.

Teleoperatøren 3 oplyser, at selskabet ikke understøtter funktionaliteten for øjeblikket, men at det sikkert er noget, 3 vil se nærmere på. Dog uden at kunne oplyse, hvornår nærmere er.

Rasmus Avnskjold, presserådgiver hos TDC, er heller ikke klar med en dato for, hvornår GAN måtte blive aktuelt hos virksomheden.

»Der er bestemt interessante perspektiver i voice over-wifi, og det er et emne, som vi holder nøje øje med. Når TDC ikke har implementeret voice over-wifi, skyldes det, at teknologien stadig er for umoden til, at vi vil introducere det for vores kunder,« skriver han i en mail.

Telenor er ikke vendt tilbage inden deadline.

Bring-Your-Own-Device konceptet er vel i større eller mindre grad nu et accepteret og velkendt fænomen i danske virksomheder. Specielt når vi taler de hyper mobile devices som smartphones, phablets og tablets. Og brugerne forventes at håndtere brugen af disse devices selv – det er jo deres valg, om de har valgt en Windows, iOS, Android eller BlackBerry platform at arbejde på, så må de også selv klare skærene, når der er problemer med devicet.
Det kunne egentligt være spændende at undersøge om det så reelt også er tilfældet – altså, at it-afdelingerne sparer en masse brugersupporttid på denne front.
Måske man har input til det derude i det ganske danske land? For de signaler jeg normalt hører er (desværre) at den gamle lov om, at opgaver flyder hen hvor de kan/vil blive løst. I dette tilfælde betyder det så bare at it-afdelingen yder en masse uofficiel support.

Men det er nu ikke den ”dark side”, som jeg vil rette lyset mod her – den udfordring, som jeg oplever mere og mere, er, at mange brugere ganske enkelt ikke ønsker eller føler sig trygge ved et BYOD scenarie. Hvor virksomhedens jagt på at opstille en BYOD strategi simpelthen hægter en større eller mindre brugerskare helt fra. Nemlig de, der ikke tilhører generation ”jeg-vil-have-det-nyeste-og-smarteste-device-nu-så jeg-kan-twitte-og-snappe-samtidigt-med-jeg-opdaterer-fjæsen-og-svarer-på-mail”. Der er faktisk en masse brugere, som bare ønsker at få stillet en effektiv, tilgængelig it-platform til rådighed for at de kan løse deres arbejdsopgaver. Ja bare det, at kunne arbejde mobilt med virksomhedens emails og data fra en smartphone er altså på ingen måde standard alle steder endnu. Og hvis nu virksomhedens eneste svar på det er, at man kan bruge sit eget grej på virksomhedens systemer, så opstår der et dilemma.

I vores iver for at tilgodese de it-interesserede/indfødte brugere med en topmoderne BYOD-strategi er det ekstremt vigtigt, at vi ikke glemmer de af vores brugere, der har en mere pragmatisk og mindre passioneret holdning til, hvilket device man kan arbejde fra. Her er behovet mere værktøjsorienteret og der skal gerne være standarder for, hvordan tingene virker – det skal ikke være noget, man selv skal hitte ud af og selv skal være sin egen it-supporter på.

Nu er det bestemt ikke fordi BYOD er en skidt devicemetodik – tværtom. Den har sine åbenlyse fordele. Men bare fordi BYOD er yderst fleksibel af natur, betyder det ikke, at det kan dække alle brugerscenarier af – for det forudsætter, at alle brugere rent faktisk synes, at det er værd at bruge tid på og interessere sig for hvilket værktøj, man skal bruge for at løse de opgaver, man er ansat til…Så “consumerized” er IT-anvendelsen altså heller ikke derude, eller hvad?