Monthly Archives: September 2014

For første gang siden før finanskrisen, som begyndte i 2007, er antallet af nye danske it-virksomheder i vækst på vej opad. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Om end der er tale om en beskeden stigning fra 25 højvækstvirksomheder i perioden 2008-2011 til 26 nye it-virksomheder i vækst i 2009-2012, så er det stadig et godt tegn. Det mener Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-branchen:

“Vi ser nu, at it-branchen for alvor er ved at komme op i fart efter krisen. Det er afgørende for Danmark, at vi kan skabe ny erhvervssucceser,” siger Mette Lundberg i en pressemeddelelse.

Information- og kommunikationsvirksomheder tager teten
Ud af de 10 erhvervsgrupper, som Dansk Statistik har inddelt nystartede virksomheder i, markerer IKT-gruppen sig ikke som den største gruppe, men som gruppen med størst vækst.

36 procent af nystartede virksomheder inden for information og kommunikation, som er blevet startet i 2009, har opnået status af højvækst-virksomhed.

Det betyder, at virksomhederne i begyndelsen af opstartsperioden havde fem eller flere fuldtidsansatte og har oplevet en årlig vækst på 20 procent eller mere gennem en periode på tre år.

Stadig lang vej til fordums væksttal
Med 26 nye virksomheder i højvækstgruppen er det en stigning på syv procent i forhold til året før, men der er stadig lang vej igen set i forhold til de gyldne år før krisen.

I perioden 2007-2008 kunne der i gennemsnit offentliggøres 42 nye højvækstvirksomheder inden for information og kommunikation.

Udfordringen er arbejdskraft
De to it-iværksættere Camilla Ley Valentin fra Queue-it og Peter Mühlmann fra Trustpilot mener begge, at udfordringen er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

En holdning som Mette Lundberg deler:

“Vi er på rette vej og der er potentiale for mere. Men hvis vi skal fortsætte den positive udvikling er det en forudsætning, at virksomhederne har adgang til kvalificerede it-folk,” skriver Mette Lundberg.

 
Læs også:

Dansk iværksætter-succes: “Vi ser intet loft for vores vækst”

Forleden var jeg til en rundbordsdiskussion på den danske ambassade i Berlin.

20 tyske topembedsmænd og politikere diskuterede danske erfaringer med digitalisering generelt og digitalisering af sagsbehandlingen i centraladministrationen i særdeleshed.

Det var et elegant, effektivt og udbytterigt eksportarrangement, hvor både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og Danmarks ambassadør i Tyskland, Per Poulsen-Hansen, talte og delte ud af personlige erfaringer med digitaliseringen af sagsbehandlingen.

Et arrangement, der skaber de rigtige kontakter, når det handler om at fremme eksporten af dansk software.

Det danske it-erhverv omsætter ifølge IT-Branchen og Dansk Erhverv for 189,6 milliarder kroner om året.

Knapt 45 milliarder kroner stammer fra eksport af især software og it-service, og mulighederne for vækst i eksporten står højt på både politikere og branchefolks ønskeliste; senest har regeringens IKT-Vækstteam blandt andet anbefalet “Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet.”

Alt sammen i den skønneste (samfunds)orden. Sådan som vi lærer i vores uddannelse, at vi bedst bygger samfundsøkonomi. Og så er der alligevel en troldsplint, som synes at vokse sig større og større selv sådan en solrig efterårsdag i en hektisk, effektiv og uordentlig metropol som Berlin.

For lige nu er der et voldsomt skifte i gang i vores anvendelse af informationsteknologi, som – drevet af cloud computing, mobile løsninger, big data og social teknologi – ændrer branchen.

Jeg kravler gerne helt op i elfenbenstårnet og råber paradigmeskifte – højt og længe.

Pres på god latin
Men den snublende logiske konsekvens af sådan et paradigmeskifte må også være forandringer og måske endda pres på det, der lige nu er god latin andre steder i vores samfund; for eksempel økonomisk tænkning.

Erik Brynjolfsson, der er direktør for MIT Center for Digital Business og i min optik en af de største samfundstænkere lige nu, har sammen med direktør-kollegaen Andrew McAfee regnet sig frem til, at informationsteknologien årligt skaber værdi for mere en 300 milliarder dollars, som ikke kan regnes med i traditionelle BNP-udregninger.

For eksemplets skyld er hverken beløbets størrelse eller de præcise beregningsmetoder særligt interessante. Det interessante er det fænomen, som de to digitale tænkere beskriver, nemlig at der er en voksende kløft mellem vores traditionelle måder at beskrive økonomi på og den værdi, som teknologien reelt skaber.

Den 3. september skrev Andrew McAfee et indlæg på sin blog, der tager fat på, hvorfor det ser ud, som om at investeringerne i it flader ud, mens digitaliseringsbølgen tilsyneladende vokser og vokser.

Svaret finder han netop i, at paradigmeskiftets ingredienser som for eksempel cloud, software as a service og open source, har presset priserne på software så langt ned, at effekterne af investering i software er så meget større end tidligere.

Vi får med andre ord så dramatisk meget mere for vores investering i software, at vi kan holde investeringsniveauet fladt eller endda skære ned.

Tilbage til mødebordet i Berlin. For hvad har de vilde digitale tænkere at gøre med vores nationale indsats for at øge eksporten af software og service? Ingenting og alting.

Vi skal fortsætte med alle fremstød for at sælge meget mere software og service i fremtiden. Det er nødvendigt for at være succesfulde softwarevirksomheder og succesfuld it-branche.

Men vi kommer til at revidere vores opfattelse af værdiskabelsen i samfundet, for vi er godt på vej mod bøvl i regnskabet, hvis vi ikke tænker ud af boksen og tager højde for de reelle værdier i velfærd og bekvemmelighed, som digitaliseringen skaber.

Jan Horsager er research manager i cBrain.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Pc-producenten Toshiba er ramt af det faldende salg af pc’er og skærer nu hårdt i antallet af ansatte.

Den japanske pc-producent Toshiba sætter 900 mand på porten, som hidtil har arbejdet i selskabets pc-division.

Hertil kommer, at Toshiba vil fjerne omkring halvdelen sine salgsregioner.

Fyringerne skyldes, at selskabet for fuld kraft nu mærker, at forbrugernes interesse for pc’er er støt faldende, hvilket du kan læse mere om her: Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

Skal omlægges
Selskabet meddeler, at det nu i stedet vil fokusere på at omlægge sin pc-forretning til at rette sig mod virksomhederne, der køber i store bulks, fremfor mod consumer-markedet, hvor indtjenings-marginerne er små og konkurrencen benhård.

Det betyder samtidig, at Toshiba vil trække sig helt ud af en række consumer-markeder, hvor Toshiba-pc’erne fremover vil blive fjernet helt fra hylderne for de private brugere.

Selskabet vil dog endnu ikke oplyse hvilke lande, det kommer til at dreje sig om.

Også produktionsn af en række af Toshibas forbruger-rettede pc-modeller vil blive stoppet. Toshiba vil dog endnu ikke oplyse, hvilke modeller det kommer til at dreje sig om.

“Hovedformålet med manøvren er at sikre, at Toshiba har en stabil indtjening. Toshiba planlægger ikke at trække sig helt ud af pc-markedet,” lyder det fra selskabet.

Det ændrer dog ikke på, at Toshiba fremover vil fokusere langt mere på tablet-markedet, ligesom selskabet vil forsøge at bringe sine kompetencer og teknologier fra pc-området i spil til nye landvindinger inden for produkter til det spirende Internet of Things.

Læs også:

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Dette er (måske) de mindst stabile pc’er og tablets

Borgmester i Odense Kommune Anker Boye (S) kom i søgelyset i foråret.

Det skete efter, at han under en ferie i Tyrkiet på blot en enkelt uge havde forbrugt telefoni for 245.000 kroner.

Og nu er der så dukket en ny telefonregning op på et kæmpe beløb.

På fem måneder har borgmesteren forbrugt for godt 41.000 kroner.

Vi har spurgt den ansvarlige i kommunen om, hvordan det kan ske, og hvordan det skal stoppe.

Chef for strategi og kommunikation i Odense Kommune, Michael Bruhn Frederiksen, hvordan kan det ske, at en ansat i Odense Kommune får en kæmperegning to gange?

“Det, der er sket, og som vi beklager i redegørelsen fra maj 2014 er, at der ikke har været en tilstrækkelig tæt monitorering af regninger fra administrationens side. Vi har ikke været opmærksomme på, at disse regninger er tikket ind.”

“Der er tale om udvalgte rejser med meget dyre megabyte-priser. Det har vi ikke haft en tilstrækkelig opmærksomhed omkring, men det har vi skærpet. Det betyder, at vi overvåger disse regninger meget tæt. Den enkelte ansatte får nu en besked, hvis der er væsentlige udsving på telefonien.”

Manglede overblik
Hvorfor er der ikke blev sat en stopper for forbruget efter den første regning?

“Det er jo en stor butik, og vi har tusindvis af sider med telefonregninger. Regningerne er blevet betalt, og alt har på den vis været i orden. Men det er klart, at de folk, der har været en del af dette, burde have fået en tilkendegivelse om, at der er noget galt.”

Har kommunen oplevet andre telefonregninger af denne størrelse?

“Ikke mig bekendt. Forløbet har været, at der kom en stor regning i oktober 2011. Herefter bliver vi opmærksom på andre regninger, og vi må erkende, at vi ikke helt havde hånd i hanke med situationen. Derfor har vi udarbejdet en redegørelse med anbefalinger og samtidig bygget en række monitorerings-funktioner, så det kun er mig, der kan godkende, hvis beløbsgrænser bliver overskredet.”

Teknisk lås
Så kommunen har indført en teknisk spærring?

“Ja, der er et loft på. Brugeren får en sms hver gang, der er brugt for 350 kroner. Desuden er der et beløbsloft på, der kun kan åbnes af mig.”

Så du kan garantere for, at det ikke sker igen?

“Jeg kan garantere, at der kommer en ordentlig feedback. Der er stadig fri telefon, sådan er reglerne. Når vi gør det på denne måde, er det for at sikre os et par ekstra øjne på forbruget, hvis der er noget, som stikker ud fra det normale. Det kan godt være relevant med store mængder telefoni, men det skal ikke ske på en måde, så folk bliver overraskede.”

Så der kommer et ekstra sæt øjne på forbruget?

Ja. Vi ønsker ikke at folk kommer i lignende situationer i fremtiden. Det vil vi forhindre ved at oplyse brugeren om forbruget.”

Kan du forstå, at man kan oparbejde en så voldsom telefonregning?

“Det har jeg ingen kommentar til.”

Hvad er jeres politik i forbindelse med anvendelse af mobiltelefoni i Odense Kommune?

“Udgangspunktet er, at der er fri telefon for rådmænd og borgmestre. Byrådsmedlemmer har en grænse på 10.000 kroner.”

Læs også:

Ny kæmpe mobil-regning til Odense-borgmester: 41.000 kroner.

Hovsa: Fynsk borgmester fik mobilregning på 245.000 kroner

Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms’er “ja” til kæmperegning

Folkene bag OnePlus One-smartphonen kan med stolthed sige, at deres telefon sammen med iPhone 6 og Samsung Galaxy Note 4 er en af de mest hypede smartphones i 2014.

Mange har ønsket den 5.5 tommer store smartphone, der har hardware, der udfordrer telefoner som Samsung Galaxy S5, men en pris på kun 2.000 kroner.

Det har virkelig skabt uro i hønsegården.

Problemet med telefonen er dog, at den er nærmest umulig at få fat i.

Den blev lanceret med et for mange frustrerende invitationssystem, så man kun kunne købe telefonen ved at enten vente i en evighed, vinde en invitation, få en fra en ven, der allerede havde en – eller købe den på Ebay.

Men det ser ud til at være slut nu. OnePlus har offentliggjort på sit forum, at der nu endelig vil blive åbnet mere op for et salg af smartphonen.

Fra oktober
Det sker via et kort åbent købsvindue i slutningen af oktober.

Med salget bliver det muligt at købe telefonen direkte, så længe den er på lager. Bestiller du en telefon, selvom den ikke er på lager, ryger du på en venteliste, hvorefter telefonen bliver sendt til dig.

OnePlus fortæller ikke hvor længe, men det bliver et relativt kort tidsvindue, som der bliver åbnet for. Der bliver samtidig ikke trukket penge fra din konto, før telefonen bliver sendt, og bestiller du den uden, at den er på lager, vil du få en estimeret leveringsdato i toppen.

Der vil desuden ikke være nogen begrænsning på, hvor mange enheder hver enkelt person kan købe, så giv los, hvis I er flere om det.

Telefonen kommer til salg til den danske pris på 2.099 kroner for 16 gigabyte eller 2.399 kroner for 64 gigabyte-udgaven. Computerworld testede den tidligere på året, og havde næsten kun rosende ord om den kinesiske telefon.

Den dårlige nyhed: Ingen Stylecovers
Dog kommer bestillingsnyheden også med en dårlig nyhed. En af de mere specielle features ved telefonen var, at man kunne udskifte coveret med covers i specielle materialer som bambus, mahogni, denim eller kevlar.  

De forskellige covers skulle være kommet til salg i starten af september, men nu har OnePlus fortalt via sit forum, at selskabet på grund af produktionsmæssige problemer har måtte stoppe produktionen af de specielle covers. Særligt bambus-coveret havde åbenbart givet problemer.

“Alt for få af vores Stylecovers kom igennem vores kvalitetskontrol, og så endte vi med at tage den meget svære beslutning at stoppe produktionen,” skriver OnePlus i en blog.

De bambus-covers, som nåede at blive produceret og godkendt, vil dog stadig blive sat til salg, selvom en dato ikke er blevet givet.

Læs også: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

Mød en kollega fra it-branchen: En 16-årig jysk dreng sætter i 1987 en floppy disk i drevet til sin Amiga, men teksten, der møder ham på den farveløse skærm, kom som en overraskelse.

“No virus on boot block,”står der.

“Jeg syntes det var ret suspekt, for jeg havde aldrig bedt den om at tage stilling til, om der var virus eller ej,” Fortæller Peter Kruse, der i dag er partner og chef for eCrime afdelingen i sikkerhedsfirmaet CSIS.

Han var da også blevet ramt af en boot-sektor virus, som siden spredte sig til halvdelen af hans floppy disk-samling.

Virussen kunne skrive til hukommelsen og på den måde kopiere sig selv videre til den næste floppy, der blev sat i drevet.

“Det var en af de første boot sektor-virus, og der var bare tale om en drille-virus, men den episode åbnede mine øjne for, at der var mere end venlig kommunikation på nettet. Og jeg blev faktisk grebet af spændingen,” fortæller han.

Min mor troede jeg var tosset
Han blev faktisk så grebet af den, at han begyndte at samle på computervirus-kode.

“Jeg samlede på frimærker og spillede fodbold som alle andre teenagere. Men jeg samlede også på viruskode, hvilket nok ikke var helt normalt for en 16-årig knægt.”

Faktisk var hans samling i de tidlige år tæt på komplet. Han havde hundredevis af virus-eksempler liggende i sit floppy-arkiv.

“Det var mere enkelt dengang. Man kunne egentlig bare pille den ondsindede kode ud af hukommelsen, smide koden ind i en editor og finde frem til virussen,” fortæller han.

Den opdagelse gjorde nærmest viruskode til en besættelse for den unge knøs.

“Da min mor opdagede, at jeg samlede på virus troede hun, at jeg var tosset. Hun anede intet om it og var af den jordnære overbevisning, at virus måtte smitte til den fysiske verden. Det var det, hun kendte til, og beskriver måske meget godt, hvordan tiden var,” fortæller Peter Kruse.

Spænding på hacker BBS’er
Virusstumperne blev byttet blandt interesserede via BBS’er, der står for Bulletin Board System, som kan sammenlignes med en opslagstavle på nettet.

En meget tidlig form for web-sted eller FTP-sted, der blev tilgået via et modem over telefonnettet.

I dette miljø stødte Peter Kruse blandt andet på den – i hacker-kredse – sagnomspundne Kevin Mitnick, der i dag er sikkerhedskonsulent, men også har modtaget flere domme for hacking, blandt andet for at bryde ind i Pentagons computersystem.

“Der var en enorm spænding forbundet med denne ‘hemmelige’ verden på nettet. Når man havde bevist, hvad man kunne, blev man lukket ind i den eksklusive kreds, hvor der blev talt åbent om, hvordan man hackede,” fortæller han.

Og sikkerhedsniveauet var ganske anderledes end det, vi kender i dag.

“Det var enormt nemt at ringe rundt for at finde modemmer, der svarede tilbage, og som man kunne bruge til sine drengestreger. Der var nærmest ingen sikkerhed, og det var utrolig enkelt at bryde ind og snage.”

“En anden stor ting i den periode var de såkaldte copy partys, hvor det officielle mål var at dele demoer, men som også handlede om at bytte spil og programmer. I dag ville man nok kalde den slags for piratkopiering.”

Men han betegner dog denne periode som meget uskyldig og lang fra den it-kriminalitet, vi oplever i dag.

Der har været nogle paradigmeskift frem til i dag, fortæller han.

Det, som har gjort det største indtryk på manden, der har brugt hele sit drenge- og voksenliv på it-sikkerhed, har været den massive overvågning, som blandt andet whistlebloweren Edward Snowden har bragt frem i lyset.

Peter Kruse er i dag teknisk direktør i sikkerhedsfirmaet CSIS.

“Jeg havde nok ikke forventet, at internettet ville vokse til det omfang, som vi ser i dag, hvor nærmest alle data er digitale.”

“Men den overvågning, som er fulgt i kølvandet og kommet frem i de sidste par år, har nok overrasket mig mest. Havde du sagt til mig for fem år siden, at det var virkeligheden, så ville jeg nok have stemplet dig som meget paranoid,” lyder det fra sikkerhedsmanden.

Overvågningen er skræmmende
Han er ikke overrasket over, at der er overvågning, men omfanget skræmmer selv en garvet sikkerhedsmand.

“Alle har godt vidst, at der har fundet overvågning sted før 9/11, men regeringsovervågningen er overalt, og den systematik, den finder sted med, har været en chokerende erkendelse. Det ville jeg aldrig have drømt om kunne lade sig gøre for bare få år siden,” siger han og peger på den dokumentation, som Edward Snowden har fremlagt, som viser en komplet overvågning af alt fra smartphones til kablede telefoner, fiber eller e-mail.

Han peger også på politikernes villighed til at overvåge uden skepsis og uden, at det diskuteres åbent blandt borgerne, som et stort sikkerhedsproblem.

“Det fortæller noget om, hvor meget der bliver lavet korridor-aftaler på politisk niveau.”

Der er dog også et nyt forretningsområde, der åbner sig i kølvandet på den nye hverdag.

“Sikre og krypterede tjenester vil blive et boomende marked. Ligeledes vil vi se tjenester, der er landebestemte, så man er sikker på, at data kun er underlagt landet egen lovgivning og ikke eksempelvis amerikansk lovgivning.”

Teknologierne i skyen kommer således til at levere tjenester lokalt.

I to måneder har den danske enzym-gigant Novozymes ikke været i komplet kontrol over firmaets netværk.

Det fortæller virksomhedens it-direktør til programmet 21 Søndag.

I 2012 opdagede firmaets it-folk ved et tilfælde, at der var et målrettet angreb mod virksomhedens forskningsresultater og forretningskritiske oplysninger.

To måneder i netværket
I det ellers så stille og rolige Bagsværd tæt på hovedstaden havde hackere angivelig anvendt spearphishing i form af en målrettet mail til en person i virksomheden til at åbne en port ind i netværkets hemmeligheder.

Efter penetrationen af sikkerhedsringen omkring netværket vandrede ukendte gerningsmænd rundt i systemerne på jagt efter det guld, der har gjort Novozymes førende indenfor sit felt.

Først to måneder senere fik it-folkene strittet de ubudne gæster ud.

Det fortæller DR.

Novozymes’ it-direktør, Anders Brøns Petersen, vil ikke kommentere den konkrete sag og derved heller ikke fortælle hvilke oplysninger, der eventuelt er blevet stjålet, og hvad man har tænkt sig at gøre ved det.

Læs også: Microsoft banker i bordet: Dansk spion-censur har intet med os at gøre

Men hændelsen har betydet, at Novozymes i dag har betydelig større fokus på it-sikkerheden, fortæller han.

“I gamle dage skulle man være fysisk i virksomheden for at hugge hemmelighederne. Nu kan man sidde på afstand og prøve at tage hemmelighederne. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal forsvare os på andre måder, end vi gjorde tidligere,” siger han til DR.

For faste læsere af Computerworld kommer informationerne om, at der er en skjult industrispionagekrig i gang om at hugge kritiske oplysninger fra andre firmaer nok ikke som den store overraskelse, men nu har en stor dansk virksomhed altså erkendt, at de er blevet ramt af problemerne.

Ligeledes erkender både Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet, at de har haft ubudne gæster i netværket.

Motorola-ansat fire år i spjældet for industrispionage

Fra Kina
Flere kilder peger overfor DR på, at det er kinesiske bagmænd, styret af staten, der står bag angrebet mod Novozymes.

Det store land i Asien har da også tidligere fået på puklen for at være lidt ufin i kanten, men har også fået et anderkendende klap på skulderen i Danmark.

Den kinesiske it- og teleleverandør Huawei, er eksempelvis blevet beskyldt for at indbygge spionageudstyr i firmaets hardware. Det har firmaet blankt afvist.

Firmaet vandt da også TDC’s store udbud om at bygge 4G-infrastruktur i landet, hvilket næppe havde været tilfældet, hvis der var tvivl om produkterne eller hensigterne.

Læs også: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner

Kineserne har overfor DR benægtet kendskab til den aktuelle episode i Novozymes.

Har du kendskab til lignende sager er du velkommen til at skrive til os på [email protected].

Læs også:
Seks gode råd: Få styr på brugerne i dit netværk

Dansk software støvsuger dine digitale fodaftryk

Læs også: Odense Kommune: Derfor har Anker Boye igen kunnet oparbejde kæmpe mobil-regning.

Odenses borgmester Anker Boye (S) har ikke skruet synderligt ned for sit forbrug af mobile tjenester, efter han i 2011 fik en regning på omkring en kvart million kroner for mobil-brug under en ferie i Tyrkiet.

Ifølge Metroxpress har borgmesteren fra foråret 2013 til sommeren 2014 i alt brugt 41.341 kroner på mobildata.

Ifølge avisen har han i et af kvartalerne, som avisen har gennemgået, alene brugt næsten 20.000 kroner på mobildata, selv om kommunen har en fordelagtig aftale med TDC, så prisen for telefoni er meget lavere end for private brugere.

Flere af de øvrige partier i Odenses byråd er utilfredse med Anker Boyes mobilforbrug. De Konservative vil have indført et loft.

Læs også: Odense Kommune: Derfor har Anker Boye igen kunnet oparbejde kæmpe mobil-regning.

Anker Boye kom i søgelyset i foråret, da det viste sig, at han under en ferie i Tyrkiet på blot en enkelt uge havde forbrugt telefoni for 245.000 kroner.

Det kan du læse mere om her: Hovsa: Fynsk borgmester fik mobilregning på 245.000 kroner

Sagen endte med, at parterne indgik forlig.

Læs også: Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms’er “ja” til kæmperegning

Læs også:

Canons nye produkter skal få dig til at droppe din smartphone – mød dem her

Computerworld Top 100: Hvad gør man som it-virksomhed, når priser og avancer i ens kerneforretning tordner nedad?

Det spørgsmål har plaget de fleste producenter af it-hardware i efterhånden en del år.

Svaret er enkelt, men svært at omsætte til praksis.

Man bygger sig en ny forretning af services, software og sammenhængende løsninger, som kan få kunderne til at vælge netop dit brand fremfor konkurrenten, når der skal bruges penge på hardware.

På tværs af de forskellige former for hardware – pc’er, mobiltelefoner, periferiudstyr som tastaturer og hovedtelefoner er udfordringen den samme. Og det rammer – naturligvis – også print og kopibranchen.

Hos japanske Canon, der i år vinder kategorien “pc- og udstyrsproducenter ” i Computerworlds Top 100, er man også i gang med omstillingen fra ren hardware-butik til at kunne tilbyde bredere løsninger, der ikke bare handler om sort blæk på hvide A4-ark.

Markedet bliver mindre
Canons danske direktør Kim Nielsen fortæller, at han ser print-markedet som opdelt i tre områder med traditionelle multifunktionsprintere som den absolut største bid.

Men det er samtidig her, at bevægelsen væk fra traditionel print slår stærkest igennem, siger han.

“Multifunktionsprintere er et marked, hvor der bliver mindre og mindre at slås om for de samme fire-fem producenter. Alene i de første seks måneder af 2014 er markedet skrumpet med fem procent.”

“Så kan vi slås om markedsandele, og hvem der får den største del af kagen på et marked, der bliver mindre. Men det er ikke der, vi skal vokse,” fortæller Kim Nielsen.

Der er dog fortsat god forretning at hente på mere specialiserede områder som produktionsprint, hvor virksomheder har deres egne in-house trykkerier, hvor der printes for eksempel årsrapporter og marketing-materialer og andre tryksager.

Men der hvor musikken for alvor spiller, er indenfor integrerede printløsninger, som de forskellige producenter markedsfører under mere eller mindre eksotiske betegnelser – med “managed print services” som det pt. mest udbredte buzz-word.

Det område står lige nu for omkring 15 procent af Canons danske omsætning. Men nok så bemærkelsesværdigt: Med en pæn årlig vækst på den gode side af 30 procent.

“Det er langtfra hovedparten af vores salg, der kommer ad den vej. Men det er der mange virksomheder, der er interesseret i at tale med os om, fordi de ser en mulighed for at være mere effektive og spare penge. Det er mere et value-salg end et boks-salg, og det er det, vi skal leve af fremover,” siger Kim Nielsen.

Markant dansk opkøb
Et helt aktuelt eksempel på Canons rejse på vejen til at sælge løsninger rundt om den traditionelle kerneforretning er købet af det danske firma Milestone, som i parentes bemærket både i 2013 og i 2014 har markeret sig som vinder af kategorien for sikkerheds-software i Computerworlds Top 100.

Og med sin software til overvågningskameraer ligner Milestone da også et perfekt match for Canon, der med en stærk position på markedet for professionelle og semiprofessionelle spejlreflekskameraer og videokameraer er på jagt efter løsninger, der kan udnytte billedteknologi på tværs af produktområder.

“Vi er jo et imaging-firma, som både har rødder i vores consumerforretning med kameraer og print – men også i erhvervsmarkedet, hvor vi arbejder med dokumenthåndtering og workflow. Det handler også et eller andet sted om overførsel af digitale dokumenter, tekst og billeder til papir, så der spiller imaging også en rolle,” siger Kim Nielsen.

Canon i Danmark har som sådan ikke været involveret i opkøbet af Milestone, men Kim Nielsen ser en klar parallel til den udvikling, han selv har arbejdet med, siden han for to år siden tiltrådte i jobbet som chef for Canon Danmark.

“Milestone opkøbet er centralt for den vej Canon er på – nemlig at vi skal accelerere vores service- og løsnings- forretning. Der passer de godt ind vores division for overvågningskameraer, fordi de har noget software, der kan styre vores kameraer,” siger Kim Nielsen.

“Er man inde omkring software, er man i en position, hvor man højst sandsynligt også får salget af hardwaren. Det svarer til, hvad der sker på print- og kopimarkedet: Er man inde med value add- løsninger indenfor eksempelvis information management eller fakturahåndtering, så er der en høj sandsynlighed for, at du også får mere forretning på multifunktionsprintere,” siger Kim Nielsen.

Han nævner også en række andre Canon-opkøb af firmaer, der har udviklet software til specialområder OCR og data capture.

Læs også:

Canons nye produkter skal få dig til at droppe din smartphone – mød dem her

Dansk direktør: Derfor har vi solgt vores firma til Canon

Hands-on: Canon EOS 70D kamera til entusiaster