Monthly Archives: September 2014

To forskere fra Universitetet i Oslo har modtaget en af de eftertragtede Ig Nobel-priser, der uddeles for forskning, der først får én til at le og derefter til at tænke.

Eigil Reimers og Sindre Eftestøl fra Institut for Biovidenskab får prisen i kategorien Arctic Science for deres artikel ‘Response Behaviors of Svalbard Reindeer Towards Humans and Humans Disguised as Polar Bears on Edgeøya‘, som er offentliggjort i tidsskriftet Arctic, Antarctic, and Alpine Research.

Denne video viser hele ceremonien med uddeling af i alt 10 Ig Nobel-priser i det historiske Sanders Theatre ved Harvard University. Tildelingen af prisen til Reimers og Eftestøl sker lige efter 1 time og 54 minutter.

Der var desværre ingen danske forskere eller forskere fra danske universiteter, der kom i betragtning i år.

Sidste år lykkedes det derimod Albert Minetti fra universitetet i Milano, der også er adjungeret professor ved Syddansk Universitet, at hive en pris hjem i fysik sammen med fire kolleger fra Italien for en artikel, der beskriver, at det vil være muligt for visse personer at løbe på overfladen af en sø, hvis denne sø befinder sig på Månen.

Stor opmærksomhed

I en pressemeddelelse skriver Universitetet i Oslo, at Ig Nobel ikke har samme status som sin navnefætter, men at den store opmærksomhed i internationale medier, der er knyttet til prisen, er vigtig.

Norges svar på DR, NRK, noterer, at ‘norske forskere fik Ig Nobel-pris for kreativ improvisering’.

Det norske nyhedbureau NTB konstater, at de usædvanlige forsøg ikke kunne undgå at vække opmærksomhed, og nordmændende var de personlige favoritter for Marc Abrahams, der står i spidsen for uddelingen.

»Prisen fører til, at artiklen bliver læst af et større publikum end normalt. Det giver også ekstra PR,« siger Eigil Reimers, som modtog nyheden om prisen med både overraskelse, stolthed og glæde.

Han forklarer, at undersøgelsen opstod som en spontan reaktion, da forskerne efter tre ugers ophold på Edgeøya ved Svalbard skulle afvente en helikoptertransport og havde lidt ekstra tid.

Forskerne havde observeret en isbjørn på den indre del af øen, hvor de tidligere havde observeret rensdyr.

Med alt det hvide tøj, de kunne finde frem, klædte de Eigil Reimers ud som isbjørn. Herefter bestemte de afstande, hvor rensdyr udviste frygt og foretog flugt fra, og hvor langt de flygtede.

De fandt, at afstandene var henholdsvis 1,6, 2,5 og 2,3 gange længere, end hvis de blev forstyrret af en person i mørkt tøj.

Forskerne mener dermed at have påvist en byttedyr-rovdyr-relation mellem rensdyr og isbjørne på øen.

Det mener, de er en interessant iagttagelse, da antallet af isbjørne på landjorden ved Svalbard er øget de senere år, efter at isbjørnen blev fredet i 1973 og havisen er skrumpet de senere år.

Flere penge, tak

Forskerne vil gerne lave opfølgningsstudier, hvor de sammenligner med rensdyrenes reaktioner på steder, hvor der er mindre isbjørnepres.

»Og så vil gerne have en mere naturtro isbjørneforklædning,« siger Eigil Reimers.

Men forskerne mangler penge til disse interessante undersøgelser. Måske Ig Nobel-prisen kan gøre det lettere at få flere forskningsmidler.

I et forsøg på at oprette et overvågningssystem, der kan spotte potentielt farlige asteroider, såkaldte Near Objects (NEO), har det europæiske rumagentur ESA underskrevet en kontrakt, hvor en helt ny teknologi er i centrum.

I stedet for at bruge et kæmpe netværk af store traditionelle spejlteleskoper, så har ESA skrevet kontrakt med firmaer, der er inspireret af insekters øjne, der omdanner et utal af enkeltbilleder taget over et meget bredt område, til et samlet billede.

Det nye teleskop, som derfor har fået øgenavnet ‘flue-øjet’, består af 16 kameraer, der skaber et samlet billede gennem en pyramideformet stråledeler (beam splitter). Flue-øje-teleskopet kan overskue et område på 6,7 gange 6,7 grader, svarende til 45 kvadratgrader. Til sammenligning er 6,7 grader omtrent 13 gange månens diameter set fra jorden, skriver ESA i en pressemeddelelse.

ESA: Nøgleteknologi til fremtidig overvågning

Ifølge ESA kan flue-øje-teleskopet opdage asteroider på ned til 40 meter tre uger før, de rammer Jorden, og kan derfor fungere som del af et alarmberedskab mod fremtidige ødelæggende nedslag.

Beredskabet er en del af ESA’s såkaldte SSA (Space Situational Awereness), og ifølge ESA er teknologien lovende, fordi den kan masseproduceres billigt og kræver minimale vedligeholdelsesomkostninger.

»Denne lovende teknologi er nøglen til det fremtidige NEO overvågningsnetværk,« lyder det fra en af lederne af SSA’s kontor i en pressemeddelelse.

Til at gøre et design af flue-øjet til virkelighed har ESA skrevet kontrakt på over syv millioner kroner med et konsortium ledet af italienske CGS S.p.A, med polske Creotech Instrumensts, rumænske SC EnviroScopY SRL og rumænske Pro Optica.
Det endelige design vil koste yderligere 75 millioner kroner og vil indebærer nye kontrakter med europæiske firmaer.

For seks år siden var iPhone kun lige blevet tilgængelig på det danske marked. Seks år fra nu skal opslagsværket Trap Danmark for første gang være klar i en udgave, hvor alt fra informationer om Tøndermarskens dyreliv over Nørrebros historie til Middelfarts erhvervsstruktur skal kunne tilgås digitalt.

Det betyder, at det hav af data, som forskere og eksperter i løbet af de kommende seks år nu skal i gang med at indsamle, skal organiseres og opbevares på en måde, så det stadig er meningsfuldt i 2020. Udviklingschef i Trap Danmark Erik Kjeldsen skal stå i spidsen for den opgave. Og han har gjort sig bevidst om, at dataene skal have en særdeles løs kobling til præsentationslaget.

»Når vi kigger seks år tilbage, så har der jo været en kæmpe udvikling: Bare tænk på Googles betydning og smartphone-markedet. Vi har ikke og vil heller ikke have en ambition om at forudsige, hvad der sker de næste seks år,« siger han.

Med andre ord, så skal det være muligt at præsentere Trap Danmark seks år fra nu, selvom der ikke længere er noget, der hedder HTML5, USB-nøgler eller apps for den sags skyld. Data skal altså ikke kobles til en specifik platform, men kunne præsenteres på mange platforme og i mange forskellige sammenhænge.

»Jeg tror, det er farligt at starte tænkningen i slutprodukter som en hjemmeside eller en app. Det er farligt at tænke i platforme – vi kan endnu ikke forudse alle de måder hvorpå vi gerne vil præsentere indholdet,« siger Erik Kjeldsen, der kommer fra DR, hvor han har arbejdet både med digitaliseringen af radio og tv og med udviklingen af en lang række digitale tilbud.

Selvom meget kan ske på den teknologiske front i løbet af seks år fra nu, så føler han sig dog sikker på, at lokationsbaserede services, altså som GPS’en på en smartphone i dag, vil være helt centrale for projektet i årene frem mod 2020. Og derfor skal alle emner, i det omfang det giver mening, også opmærkes med koordinater i databasen.

Fleksibel datastruktur

Når det er sagt, så ligger det på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke data-attributter der skal gemmes om de enkelte emner. Alene af den grund, at behovet for beskrivelse af emner – eksempelvis i form af multimedieindhold (lyde, video etc.) kan vise sig at ændre sig over de næste seks år. Og derfor skal datastrukturen indrettes på en måde, så den relativt let kan udvides.

Det er ikke første gang, Trap Danmark udkommer, men første gang det udkommer digitalt. Det sidste bind i det forrige værk, Trap Danmark 5, udkom i 1972. Og den første serie udkom i perioden 1856 til 1860.

Så øvelsen med at indsamle informationer og kategorisere emner er velafprøvet i Trap Danmark-sammenhæng.

»Det har jo været gjort gennem årene, så vi har en ret klar idé om, hvilket indhold en database skal kunne rumme. Men vi ved jo godt, at der kan dukke nye elementer og behov for nye attributter op de kommende år, så vi bliver nødt til at også at tænke fleksibilitet ind i forhold til datastrukturen og metadata,« siger Erik Kjeldsen.

På samme måde, som tidligere udgaver af Trap Danmark, så bliver den kommende også til et værk i bogform. Nærmere bestemt skal der udkomme 34 bind i perioden 2016 til 2020. Erik Kjeldsen fortæller, at det til gengæld nok bliver sidste udgave af Trap, fremover vil værket være tilgængeligt digitalt og løbende opdateret. Og i den forbindelse betragter han i øvrigt de kommende bogudgivelser som et præsentationslag for dataene i databasen på linje med en hjemmeside, en app eller andet.

»Jeg er meget optaget af, at tale om dette som et indholdsprojekt, ikke kun et bogprojekt,« siger Erik Kjeldsen.

Når det digitale Trap Danmark 6 i 2020 er færdig, så stopper den digitale udvikling dog langt fra. Det er nemlig planen at holde databasen opdateret i årene fremover. Og i den forbindelse skal det ikke kun være muligt at trække data via diverse grænseflader ud af systemet. Det skal også være muligt for udvalgte samarbejdsparter at ‘live’-opdatere data. Altså lægge data tilbage i databasen.

»Det vil være oplagt at stille grænseflader til samarbejdspartnere til rådighed, så de kan opdatere, eksempelvis når demografien ændrer sig,« siger Erik Kjeldsen.

En af Trap Danmarks samarbejdspartnere er i øvrigt det kongelige bibliotek, som skal hjælpe med blandt andet at få styr på taksonomien, altså emne- og begrebsinddeling. Det Kongelige Bibliotek skal også bidrage til at opbevare dataene i digitalt format for eftertiden på sikker vis.

Version2 har en ambition om at følge op på, hvordan det går med det digitale Trap Danmark-projekt.

Fakta

*Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden bedre kendt som Trap: Danmark, var forfattet af kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden 1856 til 1860 i kommission hos boghandler G.E.C. Gad. Værket har lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks mere end 2000 sogne findes der en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der stort set ikke indeholder fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet naturligvis præg af, at der nu er gået 60 år, siden værket sidst blev påbegyndt.
(Kilde: trap.dk)*

Ejerne af den københavnske metro har besluttet, at den 1,2 milliarder kroner store budgetoverskridelse på cityringsprojektet, som Metroselskabet meldte ud for en måned siden, skal finansieres over skatten.

København skal betale 400 millioner kroner for milliardoverskridelsen, der skyldes, at entreprenøren Copenhagen Metro Team er blevet forsinket med anlægsarbejdet og ikke har kunnet leve op til Cityringens tidsplan.

Kloge af skade har trafikpolitikerne på Christiansborg allerede reserveret 300 millioner kroner til den slags metrofordyrelser. Pengene kommer fra andre anlægsprojekter, der er blevet billigere end budgetteret.

Transportminister Magnus Heunicke (S) siger, at han først skal drøfte sagen med forligspartierne, som skal godkende aftaleudkastet:

»Men min indstilling til forligskredsen er, er at statens finansiering findes i Infrastrukturfonden. Dels ved allerede reserverede midler og dels ved billiggørelser af andre projekter på transportområdet, så der ikke bliver tale om, at vi tager noget fra nogen – men at midlerne findes i projekter, som er blevet billigere end forudsat.«

Som en del af den oprindelige kontrakt indgik Metroselskabet en bonusaftale med entreprenøren, som ville blive honoreret økonomisk, hvis Cityringen stod færdig et år før.

Den slags bonusaftaler bliver ofte brugt i anlægsbranchen, men den pressede åbenlyst entreprenøren til en for optimistisk tidsplan, har Metroselskabet tidligere erkendt.

Et af midlerne til at nå den bonuspressede tidsplan var døgnarbejde ved Marmorkirken og Østersøgade og aftenarbejde på de øvrige metrobyggepladser.

Og så startede en langtrukken og sej kamp mellem Metroselskabet og entreprenørerne på den ene side og metroarbejdspladsernes naboer på den anden side. Den kamp har været medvirkende årsag til forsinkelserne.

Ifølge transportministerens aftaleudkast om den ‘økonomiske håndtering’ af budgetskredet er Metroselskabets ejere ‘ enige om, at det er
hensigtsmæssigt at etablere en reserve i projektet på 800 mio. kr.’ for ikke at gøre tilbagebetalingen alt for langfristet.

‘I 2020, året efter anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om reserven helt eller delvist skal indgå i selskabets økonomi, eller om reserven skal tilbagebetales til ejerne. Hvis reserven ikke er blevet forbrugt, vil udgangspunktet for drøftelsen mellem ejerne være, at reserven skal tilbagebetales til ejerne.’

Og: ‘Ejerne bidrager til reserven svarende til deres respektive ejerandele af Metroselskabet. Staten indskyder 334 mio. kr. i 2014. Københavns Kommune indskyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016. Frederiksberg Kommune indskyder 66 mio. kr. i 2020. Beløbene opregnes fra 2014-pl svarende til Metroselskabets gennemsnitlige finansieringsomkostninger i den relevante periode. Reserven står i
Metroselskabet og bidrager til selskabets likviditet i perioden.’

Ifølge kontrakterne, som blev indgået i januar 2011, var projektets samlede pris 21,3 milliarder 2010-kroner og deadline december 2018. Efter at bygherre og entreprenør hen over sommeren forhandlede en ny tidsplan, blev Cityringens åbningsdato skudt syv måneder ud i fremtiden til juli 2019.

De 1,2 milliarder kroner omfatter 700 millioner kroner i ekstra udgifter for den øgede anlægsperiode, 300 millioner kroner til ekstra naboerstatning som følge af den nye metrolov og 200 millioner kroner i tabte passagerindtægter og øgede renteudgifter.

Metroselskabets bestyrelse, der består af statslige og kommunale repræsentanter, behandlede overskridelsen på et møde 29. august. Og frem for udelukkende at finansiere budgetoverskridelsen ved at forlænge tilbagebetalingsfristen fra 2059 til 2065 – en praksis, der har været anvendt eksempelvis på det fordyrede Femernprojekt – blev ejerne enige om i stedet at etablere en reserve ved at skyde 800 millioner kroner ind og så forlænge fristen til 2062.

Mozilla har i løbet af foråret i al stilhed lukket den produktorienterede udviklingsafdeling Mozilla Labs. Hjemmesiden eksisterer stadig, og Mozilla har ikke officielt annonceret lukningen, men Mozilla-udvikler Ian Bicking bekræfter lukningen i et blogindlæg.

Mozilla Labs var den del af Mozilla-organisationen, som arbejdede på udviklingsprojekter, som kunne blive en del af Mozillas platform i fremtiden. Mozilla har desuden Mozilla Research, som arbejder på mere grundlæggende projekter, og den afdeling kører videre.

En del af udviklerne fra Mozilla Labs er flyttet til andre projekter hos Mozilla, mens andre er blevet samlet af op af blandt andet Google ifølge Ian Bicking.

Han beklager, at Mozilla Labs ikke fik lov til at fortsætte, fordi der netop var tale om udviklingsprojekter, som var eksperimenter, men alligevel var fokuseret på Mozillas produkter såsom Firefox-browseren og styresystemet Firefox OS.

»Jeg føler, at den tilgang til eksperimenter, som vi udviklede med Hotdish og TogetherJS, var hvad Labs skulle have handlet om hele tiden. Det føltes som om, vi var ved at udvikle nogle arbejdsmønstre, som et lille hold kunne arbejde efter og effektivt udforske et nyt område og med en forsigtig investering prøve at gå i nye retninger,« skriver Ian Bicking.

Han kritiserer samtidig tankegangen om, at det er ok at fejle, så længe man fejler hurtigt. I stedet for at betragte et projekt, som ikke munder ud i et produkt, som fejlslagent, bør man betragte det som en succes, fordi man altid lærer noget af processen.

Dekanen på SCIENCE på KU har besluttet, at Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH) skal lægges sammen. Det samme forslag var oppe for to og et halvt år siden, men det blev skudt ned af KUs bestyrelse, som ikke var enige med fakultetsledelsens argumentation.

Argumenterne for en sammenlægning er igen de sædvanlige management-floskler, der bruges ved fusioner: “En sammenlægning af de to institutter vil skabe en langt mere slagkraftig enhed med et større råderum til udvikling af fagområderne matematik og datalogi, hvor fælles visioner, strategier og handlingsplaner kan højne forskningen, uddannelserne og erhvervs- og myndighedssamarbejdet til gavn for instituttets studerende og medarbejdere, for SCIENCE, Københavns Universitet og dermed for det danske samfund.”

På et møde i tirsdags, der blev indkaldt med 22 timers varsel, blev planen fremlagt, og begrundelserne uddybet. Det startede med, at påpege, at både DIKU og MATH performer (en anelse) lavere end gennemsnittet på fakultetet på et par udvalgte parametre: Antal ECTS optjent per indskrevet studerende på de to hoveduddannelser, datalogi og matematik samt antal forskningskroner fra fondsmidler per medarbejder. Behændigt var tallene valgt, så DIKUs store bevilling HIPERFIT var året før de viste år. Derudover blev der heller ikke taget hensyn til, at forskningsbevillinger i fysik, kemi, biologi osv. ofte er større på grund af behov for dyrt laboratorieudstyr, så man slet ikke kan forvente bevillinger i samme størrelsesorden til matematik og datalogi. Hvornår blev der sidst bygget noget af samme størrelsesorden som LHG eller ESS til datalogi eller matematik?

Hvad angår antal indtjente ECTS point, så blev kun uddannelserne Matematik og Datalogi nævnt. Men DIKU og MATH udbyder andre uddannelser, f.eks. Kommunikation og IT, Forsikringsmatematik og Matematik-økonomi, hvor antal ECTS point per studerende ligger en del over gennemsnittet for SCIENCE. Derudover var tallene behændigt valgt, så de viste årligt gennemsnitligt antal ECTS point optjent per indskrevet studerende, og ikke årligt gennemsnitligt antal ECTS point indtjent per ansat. Både MATH og DIKU tjener langt over gennemsnittet for SCIENCE, hvis man tæller ECTS point per ansat. Dertil kommer, måske endnu vigtigere, at der ikke er nogen som helst følgeslutning, der kan godtgøre, at de nævnte parametre skulle forbedres som følge af en institutsammenlægning.

De samme “Problemer” blev nævnt sidst, forslaget om fusion var på bordet, men da fakultetets daværende plan blev skrinlagt sagde man, at man ville se, om ting blev bedre, og hvis dette ikke var tilfældet, ville man se på en fusion igen. Men, som dekanen indrømmede på mødet, er parametrene blevet forbedret, og det endda efter kun lidt over to år. Så at bringe de argumenter på banen igen efter så kort tid og efter tegn på forbedring, er at gå imod den tidligere beslutning. Mens vi er ved gamle argumenter, så sagde dekanen specifikt “Lad os ikke høre de samme argumenter mod sammenlægning som sidst”. Så modstanderne skal finde nye argumenter (uanset validiteten af de gamle), men fakultetsledelsen kan fint genbruge de samme, også uanset validitet (eller i dette tilfælde mangel på samme).

Det eneste nye argument, der kom på bordet, var, at den (i tidligere blogindlæg omtalte) planlagte udflytning af både MATH og DIKU til den nye Niels Bohr Bygning (NBB, tidligere Niels Bohr Science Park), der er ved at blive gravet ud til nu, ikke kan lade sig gøre, fordi der ikke er plads på grund af begge institutters vækst, siden planen oprindeligt blev lavet. Men der vil være rigelig plads på H.C. Ørsteds Institut, når Fysik og Kemi rykker over i NBB, så der kunne man jo passende lægge et samlet matematisk-datalogisk institut! Her skal bemærkes, at det ikke er nogen nyhed, at der ikke vil være plads til begge institutter i NBB, og at MATH havde tilbudt at blive på HCØ, så det større DIKU kunne sprede sig ind i det areal, der ellers var afsat til MATH. Så som sådan er der med dette løsningsforslag ikke pladsproblemer på NBB — ikke for så vidt angår DIKU. Ved mødet blev der ikke nævnt, hvad de frigjorte arealer i NBB i givet fald skulle bruges til, hvis hverken MATH eller DIKU rykker derover, men da dekanens eget institut (Niels Bohr Institutet) og diverse herunder hørende forskningscentre i forvejen fylder en stor del af det samlede areal, er det nok mere af det samme. Så hvis man er en lille smule konspirationsteoretiker, kan man forledes til at tro, at et af de reelle formål med at lægge DIKU og MATH sammen er at skubbe begge ud af NBB, så der bliver mere plads til fysik. Et andet andet muligt bagvedliggende formål, der har været nævnt i gangene, er meget personcentreret, så det vil jeg ikke uddybe her.

Men, uanset om der er en skjult dagsorden eller om det blot er misforstået New Public Management, der er begrundelsen til en sammenlægning, så synes stort set alle ansatte og studerende ved de to institutter, at en ideen om en sammenlægning (ligesom sidst forslaget var på bordet) ligger et sted mellem en ualmindelig dårlig ide og en ren katastrofe.

Man kan håbe, at dekanen ikke vil gennemtrumfe en sammenlægning på et tyndt grundlag og imod institutternes ønske, eller hvis han alligevel vil, at planen (ligesom sidst) bliver stoppet af mere fornuftige kræfter længere oppe i systemet.

Varde Kommune må stoppe et igangværende byggeri af ti vindmøller på hver 3,3 MW og med en max-højde på 150 meter.

Byggeriet ved navn Ulvemosen Wind Park havde ellers fået det blå stempel med lokalplan, VVM-redegørelse og miljørapport i oktober 2013.

I en kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet ophæves disse tilladelser imidlertid, og Varde Kommune må nu i gang med at forbedre hele plangrundlaget.

Det er naboerne, der har klaget over projektet og VVM-redegørelsen.

Afstandskrav og grundvand

Naboerne havde klaget over, at afstandskrav mellem den nye og flere eksisterende vindmølleparker ikke var overholdt, og at samspillet mellem dem ikke ordentligt beskrevet. Desuden var støjberegningerne ikke udført korrekt, mente klagerne, og miljørapporten redegjorde ikke i tilstrækkeligt omfang for miljøpåvirkningen af en påtænkt grundvandssænkning.

Nævnet gav dem ret i, at vindmøllecirkulæret ikke var opfyldt, når det gælder vindmølleparkernes indbyrdes indvirken på hinanden, fordi det ikke er godtgjort, at samspillet mellem den nye vindmøllepark og de to eksisterende naboparker vil være uproblematisk, sådan som cirkulæret kræver.

Kommunen skriver selv, at vindmølleparkerne set i relation til hinanden fra ganske mange positioner – fra nord, nordøst, syd og sydøst – ikke vil blive opfattet som adskilte anlæg, men vil virke rodede, uharmoniske og visuelt betænkelige.

Nævnet finder det derfor ikke godtgjort, at den landskabelige påvirkning af mølleanlæggene set i samspil med hinanden vil være ’ubetænkelig’ – som er cirkulærets ord for uproblematisk.

Støjvurdering uproblematisk

Nævnet giver også klagerne ret i, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har beskrevet de såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

Nævnet fandt derimod ikke anledning til at give de mange klager ret i en lang række klagepunkter omkring støjberegninger.

Ifølge Varde Lokalavis vil kommunens tekniske forvaltning nu indstille til politikerne, at kommunen arbejder videre med at forbedre plangrundlaget og VVM-redegørelsen i forlængelse af de kommentarer, som Natur- og Miljøklagenævnet havde til den oprindelige VVM-redegørelse.

»Vi afventer nu forvaltningens indstilling, og derefter tager vi en politisk beslutning i både udvalg og byråd vedrørende projektet. Når en eventuel ny VVM-redegørelse er klar, skal den naturligvis i høring igen, så alle parter i sagen høres. Der er således ingen tvivl om, at projektet forsinkes, omvendt er det fortsat min klare opfattelse, at projektet kan gennemføres, men det er naturligvis op til byrådet,« siger Preben Friis-Hauge formand for udvalget for Plan og Teknik, til avisen.

Byggeriet stoppes rent praktisk pr. 25. september for at give entreprenøren tid til at sikre byggepladsen.