Monthly Archives: September 2014

Seks kommuner går sammen om at lukke mobilhuller

Seks vestjyske kommuner er gået sammen om at lukke deres mobilhuller i et klyngeudbud, hvor Telenor har vundet ordren.

Kommunerne ønsker ikke at sætte et prisskilt på udbuddet, men det bliver oplyst, at de hver især sparer et sted mellem 57 procent og 66 procent i forhold til deres nuværende aftaler.

For Lemvig Kommune med 21.000 indbyggere gælder der en besparelse på 66 procent.

Det betyder i kroner og øre en årlig besparelse på en halv million kroner, fortæller Lemvigs it-chef, Thomas Hyldgaard, til Computerworld.

“Telenor skal sikre, at 98,5 procent af alle matrikler i alle seks kommuner er dækket af minimum 3G. Derudover skal Telenor sørge for, at alle kommunale bygninger har dækning indendørs,” forklarer Thomas Hyldgaard om aftalen.

Med i aftalen er også fastnettelefoni samt køb af mobiltelefoner.

Bedre end SKI
De seks kommuner vil omkring den 1. maj 2015 have udarbejdet en liste over borgere, der ikke er dækket, hvilket Telenor så kontraktligt er forpligtet til at sørge for.

I dag har kommunerne ikke en egentlig opgørelse over, hvordan dækningen er i dag.

Men dækningskravet på 98,5 procent er ikke helt tilfældigt valgt, da SKI-udbuddet lyder på 98 procent.

“Vi har som mange andre kommuner en række udfordringer med mobildækningen til vores udekørende personale, og når det kommer til telemedicinske løsninger. Og så var vi nogle it-chefer, der talte sammen om at finde en fælles løsning,” siger Lemvigs it-chef Thomas Hyldgaard til Computerworld.

Kommunerne er altså i første omgang gået i fællesudbud for at løse de kommunale mobiludfordringer, men Thomas Hyldgaard håber som sidegevinst, at den bedre mobildækning vil smitte af på erhvervslivet og på kommunernes omkring 300.000 borgere.

Flere går sammen
Ud over de seks vestjyske kommuner i dette teleudbud er også sjællandske kommuner tidligere gået sammen om en fælles it-driftsløsning.

Det kan du læse mere om her:
Derfor går tre kommuner sammen om fælles it-drift

Thomas Hyldgaard bedyrer, at samarbejdet i de vestjyske kommuners teleudbud har været særdeles godt.

Derfor forventer han også, at det ikke er sidste gang, at de seks kommuner vil gå sammen for at opnå stordriftsfordele hos en leverandør.

Læs også:
Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sæt din it-ven på toget til Vestjylland – og scor 10.000 kroner

Posted in computer.

Han så lyset i New York: Sådan vil Nemlig.com forandre dine indkøb

På sin plads over Sortedamssøen i København har Irmahønen gennem mere end 60 år lagt sine syv æg i minuttet.

Men for nylig fik Danmarks formodentligt mest ikoniske neonlysreklame selskab af en ung opkomling.

Nærmest som et signal om tidernes skiften har det storsatsende internetsupermarked Nemlig.com opkøbt reklamepladsen på taget ved siden af.

Med adgang til en enorm pengekasse satser supermarkedet i øjeblikket på at vende op og ned på den danske supermarkeds-branche – på samme måde som Amazon sidst i 90′erne vendte op og ned på det amerikanske bogmarked og senere hele detailbranchen.

I begyndelsen af 2014 opkøbte den danske milliardær Anders Holch Povlsen 49 procent af Nemlig.com og tilførte virksomheden et ukendt, men ikke ubetydeligt millionbeløb.  

Anders Holch Povlsen overtog ved årtusindskiftet Bestseller-koncernen fra sine forældre, og han er ifølge det amerikanske magasin Forbes god for knap 27 milliarder danske kroner. Dermed er han Danmarks næstrigeste person samt nummer 322 på Forbes opgørelse over verdens milliardærer.

Investeringen har gjort det muligt for Nemlig.com at gå endnu hårdere til angreb på de etablerede dagligvarebutikker. I fjor offentliggjorde Nemlig.com, at virksomheden ville matche discount-giganten Nettos priser på op mod 1800 forskellige varer.

Og senest har Nemlig.com gjort det muligt for kunderne at få leveret deres varer, samme dag som de bestiller dem.

“I dag står vi i en situation, hvor vi kan føre selv meget store drømme ud i livet. Drømme der er så store, at vi nu kan bide skeer med de helt store drenge i klassen. Vi er meget bevidste om, at de store dagligvarekoncerner stadigvæk er meget større end os, men vi tæller i dag 400 mand, der er dedikeret kun til nethandel, og vi har et investeringsbudget af en kaliber, hvor der ikke længere er tvivl om, at vi mener det her alvorligt. Vi er derfor også overbeviste om, at vi får en stor betydning i dansk dagligvarehandel i fremtiden,” siger Stefan Plenge, der er administrerende direktør for Nemlig.com.



Nemlig.com har købt en lysreklame ved de københavnske søer. Lige ved siden af den ikoniske lysreklame med Irma-hønen.

Nemlig.com forventer at opnå en omsætningsvækst på næsten 150 procent i indeværende regnskabsår, og på ryggen af den vækst opbygger virksomheden i øjeblikket en logistik-muskel, som de fleste danske netbutikker formodentligt misunder. Og muligvis også gør klogt i at frygte.

Stefan Plenge ønsker ikke at oplyse det præcise antal chauffører, som virksomheden har tilknyttet. Men de ses oftere og oftere på de københavnske gader, hvor de med helt ned til fire timers varsel kan bringe dagligvarer ude til indbyggere i det storkøbenhavnske område fra Helsingør i nord til Køge i syd og Frederikssund i vest.



Nemlig.com ønsker ikke at oplyse, hvor mange biler virksomheden har på gaden. Men de let-genkendelige varevogne ses efterhånden ganske ofte på de storkøbenhavnske veje.



Før Stefan Plenge stiftede Nemlig.com, havde han gennem otte år drevet virksomheden Intervare, der bringer dagligvarer ud til ældre mennesker.


Inspiration fra New York

Ideen til nemlig.com opstod i 2008, da Stefan Plenge besøgte en kammerat i New York. 

“Jeg skal lige vise dig noget,” sagde kammeraten til Stefan Plenge, som på det tidspunkt gennem otte år havde drevet virksomheden Intervare, der bringer dagligvarer ud til ældre mennesker. 

Kammeraten åbnede en hjemmeside på sin computer, og der tonede et e-supermarked frem på skærmen. Hurtigt fyldte de en indkøbskurv, og 35 minutter senere ringede det på døren, og ude i opgangen stod et bud med dagligvarerne. 

Til sammenligning var leveringstiden på to dage i Stefan Plenges firma Intervare, som han i dag stadig driver sideløbende med Nemlig.com.

Fascineret af hændelsen gennemførte han endnu et indkøb dagen efter, og da det denne gang ringede på døren blot 20 minutter senere, stod Stefan Plenge klar iført løbesko. Opsat på at finde frem til hemmeligheden bag de lynhurtige leveringstider. 

Da leveringsbudet gik ind i elevatoren, spurtede Stefan Plenge efter manden. 

“Jeg løb ud af døren og nåede at se ham springe op på en cykel og køre væk. Det vil sige, at han lå på sin cykel og kørte ud med en ordre af gangen. Men det viste sig, at det var en kæmpe øjenåbner. Det fik mig til at indse, hvad der kræves for at få succes på det her marked,” siger Stefan Plenge. 

Det amerikanske supermarked leverede nemlig kun dagligvarer på en udvalgt del af Manhattan, hvor befolkningstætheden var tilstrækkelig stor. Kun omkring en tredjedel af Manhattan var dækket af tjenesten, men Stefan Plenge indså, at virksomhedens kunder i det pågældende område til gengæld opnåede en helt uforlignelig service, hvor virksomheden garanterede levering inden for højst 60 minutter. 

Da Stefan Plenge vendte hjem fra ferien USA, var det med et mål om at indføre en lignende service i Danmark.

“Vi lavede nogle analyser, hvor vi kom frem til, at det i Danmark ville kræve en befolkningstæthed som den i Storkøbenhavn, hvis vi skulle levere en service i stil med den amerikanske. Her dækker vi et relativt lille geografisk område, men har adgang til 1,8 millioner mennesker, hvilket er knap en tredjedel af Danmarks befolkning,” fortæller Stefan Plenge. 

Han vurderer dog, at det på længere sigt vil være muligt at udvide Nemlig.coms dækningsområde, i takt med at en større og større procentdel af danskerne tager tjenesten til sig. 

Nemlig.com gik i luften i august 2010. Altså knap to år efter, at Stefan Plenge opdagede den amerikanske tjeneste, der tjente som forbillede for Nemlig.com. 

Lang udklækningstid
Ifølge Stefan Plenge skyldes den relativt lange udklækningstid, at det var nødvendigt at udvikle en række it-systemer fra bunden, før Nemlig.com at kunne opfylde ambitionen om at genskabe supermarkeds-oplevelsen i en digital udgave. 

Det indebærer eksempelvis, at en kunde kan få et real-time-overblik over, hvilke produkter der er tilgængelige. Akkurat som når kunden står i et almindeligt supermarked og visuelt kan konstatere, hvilke varer der står på hylden.
 
“Det kræver, at vi kan ‘hooke’ vores varelager real-time op på vores hjemmeside. Det er en stor opgave at sikre, at vores systemer kører så synkront, at der ikke bare er ‘et lag’ på et par minutter. Vi har mange tusinde handlende på vores side, og derfor nytter det ikke, at folk sidder og fylder indkøbskurven op med produkter og så bagefter modtager en ordre, hvor der mangler 15 procent af varerne,” siger han. 

Langt fra Manhattan
Virksomhedens varelager ligger i samme bygning som Nemlig.coms administration i Rødovre. 

Her er der langt fra lysreklamerne i det indre København og endnu længere til det amerikanske forbillede blandt Manhattans skyskrabere. I stedet kan betonblokkene fra den københavnske Vestegn skimtes i baggrunden. 

I et almindeligt supermarked er de mest populære varer ofte placeret bagerst i butikken, så kunderne bliver ledt forbi så mange produkter som muligt. Men på Nemlig.coms lager er logikken omvendt. Her er de mest populære varer placeret forrest i lagerhallen, så de er lettere tilgængelige for medarbejderne.


Medarbejderne på lageret er udstyret med headset, og de skubber hastigt store vogne med varer rundt på betongulvet, da Computerworld er på besøg.  

Varerne på hylderne har et nummer, og hver gang en vare bliver lagt i vognen og dermed tilføjet til en kundes bestilling, siger lagermedarbejderne nummeret ind i et headset. Headsettet er forbundet til en computer, der automatisk registrerer, hvilken vare der er lagt i vognen. Herefter oplyser en computer-stemme i headsettet, hvilken vare medarbejderen skal fylde i vognen som den næste. 

Medarbejderne er tilknyttet et specifikt område af lagerhallen, der er opdelt i forskellige varekategorier. Derfor vil en enkelt kundes ordre ofte være pakket af tre til fire forskellige lagermedarbejdere.

Når kunderne placerer en ordre hos Nemlig.com, ryger den ind i logistiksystemet, hvor den bliver ruteberegnet, før den ender på lageret, hvor den bliver pakket. 

Til sidst bliver den hentet af Nemlig.coms chauffører, der bringer den det sidste stykke ud til kunden.

Fremtidens butik
I dag findes der groft sagt to forskellige slags netbutikker. Der er butikker som Elgiganten, Coop og Bilka, der især er kendte for deres fysiske butikker. Men som gennem årene har fået opbygget en ganske stærk online tilstedeværelse, og som i dag forsøger at udnytte synergierne mellem de fysiske butikker og online-butikker.

Og på den anden side findes der butikker som Nemlig.com, Zalando.com og ikke mindst amerikanske Amazon.com, der alle kun er til stede på nettet. 

Men Stefan Plenge føler sig overbevist om, at vi i de kommende år vil opleve en endnu stærkere tendens til, at salget – også på dagligvarer – flytter sig fra fysiske butikker til e-handel. 

“Derfor mener jeg helt overordnet, at det er et stort privilegium, at vi kan fokusere på én afsætningskanal, hvor vi kun skal tænke på, hvad der er godt for den ene kanal og ikke skal bekymre os om, hvad det betyder for søsterkanalen. Når salget flytter sig fra fysiske butikker til e-handel, gætter jeg på, at de store kæder kommer til at stå med nogle overvejelser, som vi slipper for,” siger han. 

Online-butikker som Nemlig.com har desuden den fordel, at de i princippet kan udvide deres sortiment uden at skulle lade sig begrænse af antallet af kvadratmeter som i fysiske butikker. 

Eksempelvis har vi set, hvordan Amazon.com har udviklet sig fra at være en internetboghandel til i dag at være en “everything store”, der ud over bøger også sælger alt fra forbrugerelektronik til dagligvarer.

“Over tid vil vi kunne få et fødevaresortiment, der er endnu større end selv de allerstørste fysiske butikker, fordi vi med et potentielt kundegrundlag på 1,8 millioner mennesker kan opnå en stor volumen selv i randzonerne af sortimentet.” 

Hos konkurrenter som Føtex eller Bilka kan man også købe forbrugerelektronik, kondisko og bøger. Kan man forestille sig, at man i fremtiden også vil kunne bestille denne type produkter til levering samme dag hos Nemlig.com? 

“Nu er der grænser for, hvad jeg ønsker at fortælle om vores strategiske overvejelser. Men jeg vil gerne sige, at nonfood er noget, der kan være interessant for os, og det er også noget, som vi har overvejet. Men vi har ingen aktuelle planer om at gøre det til en del af vores sortiment,” siger Stefan Plenge.

Læs også:
Fra Apple til Netto: Dansk Supermarked hyrer digital direktør

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Posted in computer.

Dansk direktør forlader Microsoft

Snakken omkring morgenkaffen hos Microsofts tusindvis af danske partnere og forhandlere fik ekstra liv her til morgen, da de åbnede deres mailboks.

Klokken lidt over syv i morges tikkede nemlig en mail fra Microsofts Danmarks administrerende direktør, Niels Soelberg, som kort kunne fortælle, at hans kanalchef og salgsdirektør gennem de sidste fem år, Erik Kaae, forlader sit job til fordel for en stilling hos en af Microsofts danske partnere.

Hvor 50-årige Erik Kaae nu skal slå sine folder, er dog indtil videre en hemmelighed.

“Det må jeg ikke fortælle,” lyder det kortfattet fra hovedpersonen selv. Han regner og med at kunne løfte sløret for navnet på sin nye arbejdsgiver i løbet af et par uger.

Han lægger dog ikke skjul på, at han glæder sig til den nye udfordring, som han betegner som “bredere” end hans hidtidige job.

“Jeg har været så heldig at få lov at arbejde sammen med salgskanalen i mange år. Nu er jeg blevet kontaktet af en partner, som havde et utroligt spændende mulighed, som får mig endnu tættere på kanalen,” siger Erik Kaae, der i alt har været ansat hos Microsoft i ti år.



42-årige Kamilla Jørning Roost afløser Erik Kaae i jobbet som Microsofts danske salgsdirektør.

Har styret en milliardforretning

Erik Kaae har hidtil haft ansvaret for mere end halvdelen af Microsofts danske forretning med en omsætning, der ligger på den gode side af to milliarder kroner. Blandt kilder med kendskab til Microsoft i Danmark peges der derfor på, at der må være tale om et meget fremtrædende job hos en stor partner.

Og i Microsofts partnermiljø er gættekonkurrencen gået i gang. Blandt de firmaer, der nævnes, er KMD, EG, Netcompany og Atea.

Erik Kaaes afløser som Microsofts kanal-boss er allerede fundet internt. Det bliver den 42-årige Kamilla Jørning Roost, som rykker en plads frem i geledderne fra et job som ansvarlig for Microsofts SMB-forhandlere. Her har hun arbejdet direkte under sin forgænger.

Hun har været ansat hos Microsoft i 17 år og har tidligere blandt andet været chef for Windows-forretningen.

Kamilla Jørning Roost betegnes af flere kilder som både flittig, vellidt blandt sine Microsoft-kolleger og med et veletableret netværk i Microsoft globale organisation.

Læs også:

Erik Kaae: Vi har lært at lytte

Her er Microsofts bedste partnere i 2013

Posted in computer.

Utilfredse iTunes-kunder tvinger Apple til at udsende en U2-sletteknap

“Hvem fanden er U2?”

Det spørgsmål bliver stillet igen og igen via et hav af tweets på sitet whoisu2.com efter Apples event i sidste uge, da blandt andet iPhone 6 og Apple Watch blev præsenteret.

For det var i den forbindelse, at æbleselskabet forærerede det irske rockband U2′s nyeste album ‘Songs of Innocence’ til en halv milliard iTunes-kunder verden over.

Flere af kunderne er siden vendt tilbage til Apple for at få fjernet det gratis album, som Apple ellers lancerede og automatiske udsendte til iTunes-kunderne under parolen ‘et stort øjeblik i musikhistorien’.

Slet U2-knappen
Klagerne over at få stoppet U2 ned i halsen har nu tvunget Apple til, seks dage efter lanceringen, at udsende en simpel knap til at fjerne U2-albummet for de kunder, der ikke kan finde delete-knappen på deres iEnhed.

“Nogle kunder har efterspurgt muligheden for at slette ‘Songs of Innocence’ fra deres bibliotek, og det er årsagen til, at vi har udsendt et værktøj for at gøre det nemt for dem,” forklarer Apples talsmand Adam Howorth til BBC.

Han tilføjer, at hvis kunderne skal have yderligere hjælp, er de velkomne til at kontakte AppleCare-supporten.

Legender er ukendte
Blandt de mange tweets på whoisu2.com fremgår det, at flere af de yngre iTunes-kunder simpelthen ikke aner, hvem rockbandet fra Irland er, selv om det har solgt mere end 150 millioner albums og scoret 22 grammy-priser.

Andre er fortørnede over, at Apple bare har tilladt sig at lægge albummet ud til brugerne uden at spørge om tilladelse.

Pinligt for Apple
Polemikken omkring Apple og U2′s fælleslancering har også ramt kommunikationsbranchen.

“Det er pinligt for Apple, at lanceringen har fået sådan en modreaktion. Albummet blev givet til kunderne, hvilket var rigtig godt, men det skulle nok have været gjort på frivillig basis,” vurderer medierådgiver Ian Mauide fra konsulentbureauet Enders Analysis over for BBC.

Han udtaler, at skaden næppe er så stor på den lange bane, fordi Apple har været hurtig til at fjerne U2-albummet igen.

Inden lanceringen af albummet erkender U2-forsanger Bono næsten profetisk, at der vil være folk, der ikke er fans af bandet.

“Over 500 millioner mennesker, det er jo en milliard ører. Og til de folk, der slet ikke er interesseret i at tjekke os ud, de må bare se på det på den måde, at de har blod, sved og tårer fra nogle irske fyre i deres junk-mail,” lyder det fra Bono på U2′s egen hjemmeside.

Læs også:
Analytiker tvivler på Apple Watch: Derfor vil det ikke storsælge

Posted in computer.

Radiochip på størrelse med en myre høster energi fra sine egne signaler

Den er på størrelse med en myre (3,7 gange 1,2 mm), koster kun nogle få pennies at producere, og den behøver hverken et strømstik eller batteri.

Ingeniører fra det amerikanske Stanford-universitet har sammen med kolleger, der er eller har været tilknyttet Berkeley, designet en radiochip, der ifølge dem selv ikke minder om noget, der er på markedet i dag.

De startede helt forfra for at se, hvad de kunne presse ind på et lille og billigt stykke silicium, og som kan sprøjtes ud i milliarder af eksemplarer til meget lave priser.

Der bliver brug for rigtig mange chip, hvis konceptet slår igennem. De sender og modtager nemlig data ved 24 GHz, hvilket begrænser rækkevidden til under en meter. De er derfor beregnet til internet of things, altså til at indbygge i alverdens apparater og sensorer.

Læs også: Nu skal RFID mærkes i alt fra tøj til barberblade

Det smarte er både strømforbruget og energiforsyningen. Ifølge en pressemeddelelse fra Stanford University kunne en chip drives ti år af et standard-AAA-batteri, men sådan et behøver den slet ikke.

I stedet høster chippen gennem radiobølgerne. Det sker i den antenne, der modtager signalerne. Dener endda kun en tiendedel af størrelsen af en almindelig wifi-antenne, fremhæver forskerne.

Ifølge resumeet af deres videnskabelige artikel, som er offentliggjort i et af elektronikorganisationen IEEE’s tidsskrifter, kan chippen overføre data med 14 Mbit/s. Hverken det eller pressemeddelelsen nævner, hvordan netværket af de nye radiochips enklest forbindes med internet.

Forskerne forestiller sig, at chippene skal sidde på rad og række i en bygning, hvor de så kan skabe et netværk.

»Hvordan får du et trådløst tovejs-kontrolsystem indbygget i samtlige elektriske pærer? Ved at sætte alle de centrale elementer i en radio sammen på en enkelt chip, som kun koster få pennies at producere,« siger lektor Amin Arbabian i pressemeddelelsen fra Stanford.

»Vi taler om at forbinde billioner af apparater,« tilføjer han.

»Tidligere forsøgte folk at gøre hver enkelt komponent mindre, når de tænkte på at miniatyrisere radioer,« konstaterer Amin Arbabian.

Hans egen tilgang har ifølge pressemeddelelsen været helt anderledes og handlet om at få plads til alle de samme komponenter, som f.eks. findes på en standard-bluetooth-chip, på en enkelt lille og meget billig chip.

Den er foreløbig fremstillet i 100 eksemplarer af den franske chipproducent STMicroelectronics. Pressemeddelelsen indeholder ingen detaljer, om andre chipproducenter eller firmaer har lyst til at starte en masseproduktionen.

Til gengæld er der en henvisning til den hjemmeside, som Amin Arbabian har oprettet for at dele sine ideer til batteriløse radiochips.

I denne video fortæller han selv mere om ideen

Posted in computer.

Huller i vejene bliver automatisk afrapporteret med gængs smartphone-teknologi

Det er slut med møjsommeligt og borgerpligtigt at standse op, tage et billede af et hul i vejen og uploade på en mail til vejmyndighederne.

Med mobilen i bilen og fem studerendes metode i form af en app, kan du lade din smartphone om al arbejdet med at dokumentere og rapportere huller i vejen, og koncentrere dig om at køre ud i det blå.

Læs også: Det skal du lige være opmærksom på, inden du begynder på en moderne Android-app

De fem matematikstuderende fra andet semester på Aalborg Universitet benyttede sig af det accelerometer og den GPS, der i forvejen sidder i mange moderne telefoner, da de udviklede de matematiske formler, der kan oversætte rystelser i bilen til huller i vejene.

»Når telefonen lå i bilen eller sad i en mobiltelefonholder, kunne vi sammenholde bilens hastighed med bump og rystelser i vejen – samtidig med at GPS’en med cirka seks meters nøjagtighed kunne fortælle, hvor der var en ujævnhed,« fortæller Peter Sibbern, der er talsmand for gruppen af studerende.

Når tilstrækkelig mange bilister har afrapporteret over for eksempel en hel vintersæson, kan der dannes et detaljeret billede af hullers geografiske placering og deres udvikling på timebasis over vinteren.

Læs også: Ugens it-profil crowdsourcer toiletter til trængende danskere

Lektor Søren Løkke fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet har været en af vejlederne på projektet og mener man aktiverer fællesskabstankerne bag samfundet.

»Med crowdsourcing er der tale om vidensdeling mellem borgerne og det offentlige. Det, at den forbindelse bliver etableret, kan have stor værdi. Borgerne er på den måde faktisk med til at få velfærdsstaten til at fungere. Det er måske store ord at bruge, men dét at alle kan bidrage, er med til at kitte samfundet sammen.«


Foto: AAU Aalborg Universitet

De fem matematikstuderende fra Aalborg Universitet: Bagerst fra venstre: Søren Skov, Steffen Lønsmann Nielsen, Mathias Bach Pedersen. Forrest: Anne Arendt Louring og Peter Sibbern.

Posted in computer.

Sikkerhedsbrist i NemID: Alle kan blive direktør

Det tager kun et øjeblik at blive direktør i nogle af Danmarks største virksomheder.

Med NemID kan man logge ind på Erhvervsstyrelsens database Webreg gennem hjemmesiden Virk.dk og uden yderligere autentificering få adgang til at ændre vigtige virksomhedsoplysninger som ansatte, moms, import og eksport. Og ikke mindst kan man også indsætte sig selv som administrerende direktør i virksomheden.

Det skriver DR Nyheder, efter en af mediets journalister fik adgang til blandt andet store danske virksomheder som Coop, Jysk og TV2.

»Jeg er faktisk ret overrasket over, at det er så nemt at ændre på nogle ret væsentlige oplysninger. Og det er oplysninger, der også bruges af andre virksomheder og myndigheder. Derfor burde det kun være dem, der har rettigheder til selskabet, der kan ændre i dem,« siger erhvervspolitisk chef i FSR – Danske Revisorer, Tom Vile Jensen, til DR Nyheder.

Alle ændringer bliver sporet

Sikkerhedshullet begrænser sig dog ikke kun til Erhvervsstyrelsens hjemmeside, for når der bliver lavet ændringer i Webreg, bliver de sendt videre til andre offentlige it-systemer hos blandt andet Skat og CVR-registeret.

»Kan man indsætte sig selv som direktør for en virksomhed, får man lige pludselig ret til at tegne virksomheden – det vil sige skrive under på virksomhedens vegne, agere på virksomhedens vegne, indgå aftaler og handler. Det er altså en alvorlig sag,« siger Ulf Munkedal, it-sikkerhedsekspert hos Fort Consult til DR Nyheder.

Mens nogle større virksomheder har valgt at kræve et password, før man kan ændre på virksomhedsoplysningerne, så gælder det langt fra alle – blandt andet har Coop ikke gjort det ifølge DR Nyheder. Erhvervsstyrelsen holder dog indtil videre fast på den åbne løsning:

»Det er korrekt, at man kan registrere på en anden virksomhed, Men man gør det jo ikke anonymt, men ved brug af en digital signatur. Vi vil altid kunne se, hvem der har ændret hvad og hvornår. Og hvis vi konstaterer misbrug, kan man altså blive straffet i henhold til straffeloven,« siger kontorchef Lars Buch til DR Nyheder.

Fra næste år vil Erhvervsstyrelsen indføre en adviseringsfunktion, der giver besked på mail, når der er lavet ændringer i en virksomheds oplysninger.

Posted in computer.

Hacker udskifter Canon printer firmware med gode gamle Doom

En Canon Pixma printer, som kører det klassiske 3d-skyde-spil Doom? Det lyder underligt, men ikke desto mindre er det, hvad en sikkerhedsekspert har hacket printeren til. Det skriver The Guardian.

Men det er ikke kun for sjov, at Doom pludseligt toner frem i displayet på printeren, men derimod er det hackeren Michael Jordan fra firmaet Context Information Security, som har vist, at det er muligt, og at der her er et sikkerhedsproblem.

Michael Jordan har ved at smide Doom ind i printeren vist, at printeren kunne hackes. Han havde nemlig opdaget, at printeren har et web-interface som ikke er beskyttet af hverken brugernavn eller adgangskode.

I første omgang så grænsefladen ikke spændende ud, da man kun kunne se blækniveauer og udskrivningsstatus. Men kort efter kunne han se, at en udefrakommende hacker vil kunne udløse en opdatering til printeren.

Det vil sige, at også en ondsindet server ville kunne fortælle printeren, at der er en opdatering og derefter indsætte sine filer i printeren – eller se på hvilke dokumenter printeren brugte, udstede forskellige kommandoer eller, hvis printeren var i en virksomhed, via netværksadgangen, få adgang til resten af netværket.

Michael Jordan udnyttede, hvad han kalder en “forfærdelig” kryptering og smed nogle tweaks og koder ind i printeren, så han kunne kontrollere den på lang afstand.

Grunden til, at han smed Doom ind i printeren var for at gøre hans præsentation ved hackerkonferencen 4Con mere interessant. Og for at brede budskabet om, at de maskiner, som vi ikke forventer kan hackes, kan give adgang til vores netværk.

»Hvis du kan køre Doom på en printer, kan de gøre en masse mere beskidte ting,« sagde Jordan til The Guardian. Canon har lovet at fixe problemet, så det ikke længere er så let at bryde ind i printeren.

Det sidste store spørgsmål her er så; hvordan kørte spillet? Ifølge The Guardian hakkede det noget, men det var helt bestemt Doom.

Posted in computer.

Android klar med billig smartphone i Østasien

Google er nu klar med billigere mobiltelefoner til markeder i østen. Indien bliver det første sted, hvor telefonen Android One bliver lanceret med priser, som begynder ved 105 dollars, skriver TechCrunch.

Android har allerede en imponerende del af verdensmarkedet på 80 procent, men forsøger med det nye fremstød at få større dele af markedet i Sydøstasien, hvor Indien blot er det første sted, hvor telefonen kommer på markedet.

Indonesien, Filippinerne, Bangladesh, Nepak, Pakistan og Sri Lanka er også på på Android One-programmet – og flere lande vil følge i 2015.

Grunden til, at Google forsøger at hæve standarden i den billige ende af smartphone-markedet med Android One er, at de vil sikre, at Google-apps som Youtube fortsat vil køre godt på telefonerne. Samtidig skal de billige telefoner lægge yderligere markedsandele til Android.

Samtidig håber Google, ifølge TechCruch, at kunne presse Android-telefoner uden Google ud af markedet, selvom der fortsat er plads til dem i markedet for smartphones til under 100 dollars.

Læs også: Android uden Google vinder frem

Google forsøger med en quad-core chip, kamera for og bag, dual-simkort-plads og plads til Micro-SD-kort at sikre både ydeevne og oplevelsen af Android One. I forhold til batteri skulle det kunne overleve en dags brug.

Google har også lavet aftaler med en lokal teleudbyder, som sørger for at brugerne af de billige smartphones kan hente opdateringer, samt 200 megabyte apps fra Google Play gratis hver måned.

TechCrunch oplyser, at det er Micromax, Karbonn, Spice og chipproducenten, MediaTek, som står for hardwaren til de nye telefoner. Men Google håber på at flere smartphoneproducenter vil følge trop.

»Vi forventer at se endnu flere høj-kvalitets, betalelige enheder med forskellige skærmstørrelser, farver, hardwarekonfigurationer og tilpassede softwareoplevelser,« lyder det fra Google.

Posted in computer.

Ekspert: Urimeligt, at staten lukker for it-adgang

Medarbejdere i jobcentre landet over vil over det næste års tid blive mødt med en ekstra arbejdsbyrde, når arbejdsløse borgere fremover skal benytte sig af den fælles it-platform Jobnet til at bestille tid med en sagsbehandler.

Sådan lød en del af kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL) mandag til Version2, hvor de udtrykte utilfredshed med statens håndtering af et nyt planlægningssystem kaldet Jobnet Planner.

Læs også: Kommuner advarer mod statsligt it-system til jobcentre

Nu træder Erik Frøkjær, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, ind i koret af kritikere:

»Det er ganske urimeligt, og de her systemer skal samordnes, ellers må ministeren gribe ind. Selvfølgelig skal der være effektiv udveksling af data,« siger han til Version2.

Kort sagt har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der administrerer Jobnet, valgt at lukke af for kommunerne og jobcentrenes adgang til den fælles it-platform på beskæftigelsesområdet, også kaldet Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Det betyder blandt andet, at jobcentrenes kalendersystemer ikke kan synkronisere begge veje med Jobcenter Planner, hvilket vil give rod i arbejdsgangene på jobcentrene ifølge KL.

Samme svar som tidligere

Det er kontanthjælpsreformen, der har sat gang i omstruktureringen af jobcentrenes it-systemer, således at det bliver obligatorisk for jobcentrene at bruge Jobnet.

»Det kan fint være, at man skal centralisere og bruge statens system, men så skal det have nogle grænseflader, der gør, at data kan leveres ud i nogle formater, som kommunerne har brug for. Og de data skal kunne gå både den ene og den anden vej. Vi ser også det her på hospitalsområdet, hvor der er vanskeligheder med at samordne de forskellige regioners patientjournaler og borgerportaler, osv.,« siger Erik Frøkjær.

STAR har tidligere oplyst, at den nuværende envejsløsning er »den mest stabile og letteste at integrere«, men den forklaring giver Erik Frøkjær ikke meget for:

»Det er noget pjat. Hvis der er nogle problemer, må de få nogle folk til at se på det. Selvfølgelig kan det blive en fornuftig og sikker løsning, det andet er bare en dårlig undskyldning. Man skal passe på med at lade dem gemme sig bag ved tekniske undskyldninger. Det dækker typisk over manglende vilje, og at man ikke har tilstrækkeligt dygtige folk på opgaven.«

Version2 har bedt STAR om at svare på kritikken og belyse mulige løsninger af problematikken i et interview. Det har Styrelsen ikke ønsket, men nøjes med sende en email med en gentagelse af svaret fra mandag efter vores første henvendelse:

Kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor for Digitaliserings og Support, Jesper Hammerich Lux, udtaler: Implementeringen af Jobcenter Planner følges tæt, og styrelsen er løbende i dialog med jobcentrene og KL omkring behovet for ændringer og videreudvikling af systemet. STAR er opmærksom på, at der er tale om en stor implementeringsopgave for kommunerne. STAR har derfor valgt en såkaldt envejskalenderintegration, da løsningen vurderes at være mest stabil og lettest at integrere. Løsningen vil gradvist blive udrullet i ti kommuner af gangen.

Klassisk konflikt

Både kommuner og softwareleverandører har i høringssvar til STAR forsøgt at få åbnet op for adgangen til DFDG, men indtil videre uden held.

»Når man laver sådan et projekt, er man nødt til at finde ud af, hvad behovene er på forhånd,« siger ekspert i offentlige it-projekter og professor på ITU, Søren Lauesen og fortsætter:

»Der er en tendens til, at vores styrelser opfører sig som ledelser i større organisationer: De er ikke helt klar over, hvad behovene er ude i marken«.

»Det her er et klassisk eksempel på en lang række samordningsproblemer mellem de statslige og kommunale systemer. Men det skal jo fungere som en fælles sammenhængende forvaltning, og der må hensynet til effektiv betjening af borgerne være det eneste væsentlige kriterie i den sammenhæng, og så må organisationerne indrette sig,« siger Erik Frøkjær.

Posted in computer.