Monthly Archives: September 2014

Det har krævet en større indsats end forventet for Nets at udvikle NemID til det danske marked. Større kompleksitet og mere mandskab betyder, at Nets har tabt 314 millioner kroner på NemID. De penge vil selskabet nu forsøge at hente i udlandet, skriver epn.dk.

Ifølge Nets har selskabet ikke været dygtige nok til at få flere danske virksomheder til at bruge NemID som login-løsning. Men Nets har også mulighed for at eksportere løsningen til især andre europæiske lande.

»Markedet for denne type produkter er internationalt. Vi holder os dog fra de helt fjerne markeder, selvom der har været interesse fra Australien og Latinamerika. Vi en meget aktiv dialog med potentielle kunder i flere europæiske lande, der ønsker en tilsvarende løsning. At vi har udbredt en løsning herhjemme, der bygger bro mellem private og offentlige tjenester, vækker stor interesse i udlandet,« siger direktør Bo Nilsson fra Nets til epn.dk.

Nets håber dog ifølge epn.dk også på at kunne udnytte erfaringerne med den nuværende udgave af NemID til at vinde det kommende udbud i 2015 om den nye udgave af NemID.

Da folkene bag den lille smartphone-baserede vindmåler Vaavud skulle bruge penge til at udvikle produktet, gik de til Kickstarter. Det samme gjorde Organic Basics, som vil sælge økologiske underbukser til mænd.

Men fra oktober måned behøver andre små iværksættere ikke længere at opsøge de udenlandske afdelinger af crowdfundingsportalen Kickstarter for at oprette et projekt.

Kickstarter har etableret sig i Danmark, Norge og Sverige, og dermed er antallet af lande med egen Kickstarter-portal oppe på ti.

»Vi er spændte på, hvilke nye ideer og projekter der vækkes til live, nu da Kickstarter åbner i Skandinavien. Vi ser frem til at se vilde computerspil, innovativ teknologi, banebrydende kunst og meget mere,« siger Kickstarters direktør, Yancey Strickler.

Siden 2009, da Kickstarter blev lanceret i USA, er der investeret over 5,75 milliarder kroner af flere end 6,9 millioner mennesker. Pengene har finansieret over 69.000 projekter.

Kickstarter fungerer således:

Hvis du har en god idé inden for en af de 15 kategorier – for eksempel en ny gadget – så laver du en præsentation på Kickstarter – gerne med en lille film. Du sætter et mål for, hvor megen kapital du har brug for, og hvilken belønning bidragyderne får for at støtte dig økonomisk. For eksempel får de mulighed for at købe produktet billigt.

Hvis der er nok, som støtter dit projekt, vil pengene blive udbetalt, og du skal løbende dele udviklingen med dine bidragydere. Når projektet er færdigt, sender du belønningen til bidragyderne.

Der findes enorme mængder data om danskernes sygdomme i en række databaser, og de oplysninger vil forskerne gerne have bedre muligheder for at udnytte. Men presset fra forskerne bekymrer lægerne, skriver Ugeskriftet.dk.

Forskere kan allerede få adgang til oplysningerne for befolkningen som helhed, da de praktiserende læger og regioner er forpligtet til at indsamle sygdomsoplysninger, men oplysningerne bliver anonymiseret, og det vanskeliggør forskningen. Derfor vil Statens Serum Institut blandt andet have adgang til Dansk Almenmedicinsk Database, DAMD, hvor patienternes cpr-numre fremgår.

Men det vil øge risikoen for, at oplysningerne bliver misbrugt, lyder det fra lægernes og regionernes kvalitetsenhed DAK-E, som står for dataindsamlingen.

Lægerne peger på, at der under de nuværende regler blot er en håndfuld sager om året, hvor sundhedspersonale med adgang til oplysningerne, har tilgået journaloplysninger, som de ikke havde ret til.

»Hvis man udvider adgangen til personfølsomme data, kan der ske flere sager. Det er vigtigt med klare rammer og begrænsninger, så man ikke behøver frygte misbrug,« siger direktør Janus Laust Thomsen fra DAK-E til Ugeskriftet.dk.

Det er ikke indbildning, når computerbrugere efter mange timer med mus og tastatur klager over smerter i underarm, nakke og skulder. Det dokumenterer en undersøgelse, som forskere ved Aalborg Universitet (AAU) har gennemført.

De danske forskere råder som de eneste i verden over avanceret teknologi, som gør dem i stand til at måle smerter. De har således kunnet påvise, at de personer, der fortæller, at de har smerter, faktisk har ondt. Det skriver arbejdsmiljø.dk.

Vil du videre i karrieren? Se mulighederne på Jobfinder.

Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU, er en af projektlederne på undersøgelsen. Han forklarer, at forskerne er delt i to lejre i forhold til, om computerarbejde kan give museskader, og om smerterne rent faktisk eksisterer. Det sidste er nu bekræftet, og det giver oprejsning til dem, der har ondt, mener han:

»Vores undersøgelse slår fast, at smerterne er der og ikke kan ses som noget psykisk, som der ellers har været tendens til,« siger han til arbejdsmiljøviden.dk.

Fænomenet har været kendt de seneste cirka 20 år, men forskerne kan ikke se nogen fysiologiske ændringer hos computerbrugere, der klager over smerter, og derfor kan lægerne ikke stille en diagnose. Det gør det svært at få smerten anerkendt, siger Lars Arendt-Nielsen.

Allerede i 1997 skrev Ingeniøren, at arbejdet med tastatur og mus kunne give smerter på niveau med dem, syersker lider af.

Dengang viste en undersøgelse foretaget i det nu nedlagte Aarhus Amt, at nakkesmerter optræder op til tre gange så hyppigt blandt de medarbejdere, der arbejder mere end fire timer om dagen med musen i forhold til dem, der arbejder mindre end fire timer.

Sådan forhindrer du en øm computerskulder.

I 2008 fremgik det af Ingeniøren, at 4 ud af 10 danskere døjer med musesmerter, og næsten hver anden har døjet med smerterne i et år eller mere.

Selv om den aktuelle undersøgelse dokumenterer, at computerbrugere virkelig har ondt, kan den ikke påvise, at smerterne skyldes arbejdet foran computeren. Lars Arendt-Nielsen vurderer derfor ifølge arbejdsmiljøviden.dk, at det vil vare længe, inden f.eks. forsikringsselskaber vil anerkende museskader som en arbejdsskade.

»Vores undersøgelse er et skridt på vejen, men der skal mange flere undersøgelser til. Så længe der ikke kan stilles en rigtig diagnose, er det svært.«

Musearm er ikke en erhvervsskade.

Undersøgelsen, ‘Manifestationer, årsagsmekanismer samt progression af smerter i bevægeapparatet hos computerbrugere’, bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 804 kontoransatte HK’ere og efterfølgende smertemålinger hos 52, der arbejder ved computeren mere end 20 timer om ugen, og som har haft smerter i længere tid.

Det er i stigende grad nødvendigt at dykke ned i bunkerne af gamle e-mails, når der findes dokumentation frem til brug i juridiske slagsmål. Det oplyser sikkerhedsfirmaet Comendo ifølge en pressemeddelelse.

»E-mails er den altdominerende kommunikationsform internt i virksomheden og mellem virksomheder. Det betyder, at mails i stigende grad bliver en del af verserende sager og tvister,« udtaler teknisk direktør Carsten Eliot Nielsen fra Comendo ifølge pressemeddelelsen.

Det ses blandt andet inden for byggebranchen, hvor e-mails bliver fundet frem som dokumentation. Men e-mails har også spillet en rolle i flere af de seneste store sager i offentligheden som eksempelvis Se og Hør-sagen og Christiania-sagen.

Behovet for at kunne gå tilbage i mailkorrespondancen betyder, at tiden er løbet fra at slette alle gamle mails, fordi de måske bliver nødvendige på et senere tidspunkt. Det indebærer til gengæld, at arkiverne med gamle mails vokser. Ifølge Comendo har de mailarkiver, som firmaet administrerer for dets kunder, rundet én milliard gamle mails.

Nets overvejer, om selskabet skal lægge sag an mod Aller i kølvandet på sagen om, hvordan redaktionen på ugebladet Se og Hør gennem flere år angiveligt har brugt fortrolige oplysninger fra Nets’ it-systemer til bladets historier. Det skriver Jyllands-Posten.

»Den tilgang, vi har valgt på kort sigt, er at støtte kraftigt op om politiets efterforskning, så der er konsekvenser for de mennesker, der har været involveret. Men det betyder absolut ikke, at vi ikke kan tage tiltag baseret på det faktum, at der nok er en person, der har gjort noget ulovligt, men at der også er andre, der har betalt personen for at gøre det og har fået en forretningsmæssig fordel ud af at gøre det,« siger direktør Bo Nilsson fra Nets til Jyllands-Posten.

I sagen er det foreløbig kommet frem, at en medarbejder hos IBM, som stod for driften af Nets’ systemer til håndtering af betalinger med kreditkort, misbrugte sin adgang til systemerne til at finde oplysninger om kendte danskeres færden og aktiviteter ud fra kreditkorttransaktioner. Disse oplysninger solgte medarbejderen angiveligt videre til ugebladet Se og Hør.

Nets har allerede kritiseret leverandøren IBM for ikke at have gjort tilstrækkeligt for sikkerheden.

TDC har købt Norges næststørste udbyder af kabel-tv, Get, for 12,5 milliarder kroner, og dermed bliver TDC ifølge selskabet selv til den største udbyder af kabel-tv i Norden.

Ifølge TDC passer norske Get godt sammen med danske YouSee både på infrastruktur og forretning. TDC’s norske datterselskab har et fibernetværk til erhvervskunder, og det vil kunne kombineres med Gets kabelnetværk til cirka 0,7 millioner husstande i Norge.

Prisen på 12,5 milliarder er dog i den høje ende, vurderer analytiker Morten Imsgard fra Sydbank ifølge Berlingske.

»TDC har været presset til at lede efter nye vækstmuligheder. TDC har gravet dybt i lommerne for at få fingre i Get, som er et lønsomt selskab og har en meget attraktiv vækstprofil; det skal med andre ord koste,« siger Morten Imsgard fra Sydbank til Berlingske.

Han vurderer, at TDC ikke havde mange andre muligheder for opkøb, der kunne sikre tilsvarende vækst, i Norden. Udfordringen for TDC bliver blandt andet at kunne fastholde salget af profitable kabel-tv-pakker i en tid, hvor et større antal forbrugere i Norden har fået mulighed for at få tv-indhold fra andre tjenester som eksempelvis Netflix og HBO.

De traditionelle armbåndsure oplever stigende konkurrence fra smarture, der udover at vise tiden også tilbyder e-mail adgang, fitness-måleapparater og telefoni, når de er koblet til en telefon.

Derfor må man som urproducent følge med tiden, siger forretningschef i TAG Heuer til Reuters.

»Vi vil gerne lancere et smart watch, men det må ikke blive en kopi af Apple Watch,« siger Jean-Claude Biver til avisen NZZ am Sonntag.

Apple lancerede under stor mediebevågenhed et smartur i sidste uge, som efter den første begejstring havde lagt sig, fik Apples aktier til at falde. Tidligere på året lancerede også Samsung et ur, der kan kobles på mobile enheder med styresystemet Android.

Ifølge forretningschefen, vil urfabrikanten på næste urmesse i Basel i foråret præsentere et smartur. Trods selskabets erfaring med primært analoge ure, siges det, at urfabrikanten allerede har prøvet kræfter med smarture, idet de har lavet et smartur specielt til mandskabet ombord på sejlbåden Oracle.

Når arbejdsløse borgere fremover skal logge på Jobnet for at kommunikere med jobcentrene og booke møder med en sagsbehandler, vil det langtfra komme til at foregå så gnidningsfrit, som systemet ellers lægger op til.

Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL), der anklager staten for at pådutte kommunerne en it-løsning, som ikke tager højde for virkeligheden ude i jobcentrene.

»Systemet vil give rod i arbejdsgangene, medarbejderne kan ikke udnytte deres tid optimalt, og borgerne kan risikere at have færre tider at vælge imellem, når de skal booke et møde,« siger specialkonsulent hos KL Erik Hove til Version2.

To systemer, der ikke taler sammen

Kritikken går konkret på det fælles nationale planlægningssystem, Jobcenter Planner, som staten har pålagt kommunerne at bruge, men som ifølge KL ikke fungerer sammen med jobcentrenes egne it-systemer.

Problemerne opstår, når det statslige og det kommunale it-system skal begynde at tale sammen.

Når en borger eksempelvis skal booke et møde med sin sagsbehandler gennem Jobnet, vil aftalen blive lagt ind i kalenderen i Jobcenter Planner, som herefter sender aftalen over til jobcentrets eget kalendersystem.

Men her stopper samarbejdet mellem systemerne, for hvis der sker en ændring i sagsbehandlerens egen kalender, og han eksempelvis bliver indkaldt til et møde, så vil ændringen ikke blive opdateret i det centrale Jobcenter Planner-system.

Det betyder, at medarbejderne i jobcentrene konstant må sørge for, at de to kalendersystemer passer sammen for at undgå dobbeltbookinger.

»Så kan man jo risikere aflysninger, der ikke bliver meldt ud. Vi ved, at der altid vil være risiko for at gå kuk i den, når to kalendersystemer skal vedligeholdes manuelt, lige meget hvor snedig en arbejdsgang man har,« siger Erik Hove og uddyber:

»Det bliver bøvlet for sagsbehandlerne og vil give ekstra arbejde.«

Envejskommunikation skaber problemer

Problematikken kommer i kølvandet på kontanthjælpsreformen, der blandt andet kræver, at alle borgere i beskæftigelsessystemet skal kunne kommunikere med jobcentrene via siden Jobnet.dk.

Begrænsningen opstår ifølge KL, fordi Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har valgt at lukke af for snitfladen mellem statens eget planlægningssystem og kommunernes it-systemer og i stedet lancere et system, der populært sagt kun understøtter envejskommunikation.

»Man har lukket for det varme vand mellem Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og de kommunale systemer, men man kunne lige så godt åbne det, så andre it-udviklere som KMD kunne slutte sig til, men det må de ikke i øjeblikket,« siger Erik Hove.

STAR afviser i en skriftlig kommentar til Version2 at åbne op for adgangen og oplyser, at det »er aftalt i flere reformer, at borgere skal have mulighed for at selvbooke aftaler med jobcentrene via en indgang, Jobnet«.

Den løsning udelukker dog ikke, at kommunerne får adgang til back end-systemet ifølge KL.

»Front enden Jobnet.dk kører fuldstændig uafhængigt af de bagvedliggende systemer,« siger Erik Hove.

Alligevel fastholder STAR sin position:

»STAR er opmærksom på, at der er tale om en stor implementeringsopgave for kommunerne og har derfor valgt en såkaldt envejskalenderintegration, da løsningen vurderes at være mest stabil og lettest at integrere. Løsningen vil sikre, at booking bliver lettere for borgere og mere effektiv for jobcentrene,« skriver STAR’s presseansvarlige medarbejder, Morten Sørensen, i en mail til Version2.

It-leverandører lukket ude i kulden

It-udviklere som KMD og Edora, der blandt andet leverer it-systemer til jobcentrene, har tidligere begge forgæves anmodet STAR om at få adgang til DFDG, så de kan tilbyde it-løsninger, der kommunikerer begge veje og dermed løser problematikken.

»Jeg undrer mig over, at vi som leverandør ikke kan få lov til at sælge vores løsning. Det vil kun kræve en 15-20 timers arbejde at ordne det tekniske i at åbne op for adgangen,« siger Edoras direktør, Mads Hedegaard, og advarer mod den nuværende løsning:

»Når Jobcenter Planner bliver implementeret i sin nuværende form, vil der komme omkring 300.000 ledige, som skal booke et møde om måneden, og alle de her møder vil dumpe ind i mailboksen og skal så fordeles på de rigtige sagsbehandlere. Der er bare ikke nogen garanti for, at den sagsbehandler, der bliver valgt, er ledig,« siger han.

Jobcenter Planner bliver i øjeblikket rullet ud til omkring ti jobcentre om måneden indtil sommeren 2015, hvor alle landets 96 jobcentre skal benytte sig af løsningen.