Monthly Archives: September 2014

Den var en gave til musiksamlere, der gerne ville have al deres musik med på vejen.

Nu ser det dog ud til, at den største iPod, med det klassiske og prisvindende jog-hjul, er blevet udfaset i ly af lanceringen af de nyeste Apple-produkter som Phone 6plus og Apple Watch, skriver Theregister.co.uk.

Theregister.co.uk har tjekket apple.com/ipod i lande som Rusland, Japan, USA, Australien og New Zealand og opdagede, at den store klassiske iPod manglede i sortimentet. Den findes tværtimod her som værende udgået.

Den største Ipod er nu en 64 GB iPod Touch.

Apple har ikke kommenteret den stille udfasning, men en oplagt årsag til bortgangen kan være streamingtjenester som Spotify, Wimp, Pandora og Apples egen Itunes Radio. Med deres nemme og hurtige adgang til millioner af sange har tjenesterne overflødiggjort behovet for at gå rundt med en harddisk i lommen.

‘RIP iPod Classic 2001-2014′, som Theregister.co.uk skriver.

Hvert år tilbringer jeg noget af sommeren på Sejerø.

Det er det bedste sted på jorden at slappe helt af.

I kortere perioder.

For som så mange andre steder i Udkantsdanmark vidner lidt for talrige til-salg skilte om at vinteren kan blive meget lang.

Der er en skole endnu, men jeg er sikker på at der sidder nogen med et regneark og overvejer, hvor få elever der skal være før man kan tillade sig st lukke den og give øen det endelige dødssynd.

På samme måde som det sket med alle de andre lokalsamfund lidt fra de store byer. Kloge politikere bliver overbevist om at 0.1 point på PiSA skalaen og 1/2 mio sparet i kommunekassen er vigtigere end et lokalsamfunds overlevelse.

Senest har skolelederne blandet sig i debatten.

De gør det uden tvivl i den bedste mening og i fuld overenstemmelse med de værdier de bliver mål på, men man har også indtrykket af at for dem rimer Udkantsdanmark på ulandsbistand.

Men behøver det at være sådan?

Skolelukninger er et symptom på at alle andre arbejdspladser er flyttet. Så hvorfor ikke flytte nogen tilbage?

En gang i foråret var der en minister der ville sprede en skabe 5-6 metropoler i Danmark, som jeg forstod det var det bland andet ved at flytte styrelser. Forslaget blev kaldt dødfødt, latterligt eller forbigået i tavshed.

Og forslaget er nok også dødfødt, for der er ingen politikere der tør være politikere for hele landet. Dertil er swing-vælgerne i hovedstadsområdet alt for vigtige når stemmerne skal tælles op. Og populariteten og klangen af ordet “Udkantsdanmark” fortæller ligesom hvad folk mener om at skulle flytte “den anden vej” for at få arbejde.

Så politisk er det dødt. Man vil inde på borgen langt hellere finde på metoder til at belønne private virksomheder for at etablere sig i udsatte områder.

Men ville det kunne lade sig gøre at flytte 1/3 af alle statslige arbejdspladser væk fra København? Sådan rent teknisk og organisatorisk?

Det korte svar er ja.

Store virksomheder har i årtier flyttet arbejdsopgaver rundt mellem afdelinger på hele kloden. Så længe it-forbindelserne har været gode nok og arbejdskraften har været veluddannet og stabil (og billig) har det rigeligt opvejet den lidt mere besværlige koordination. Specielt hvis de forskellige funktioner har ligget i forskellige tidszoner.

Men der er kun ca 20 min forskel på Bornholm og Esbjerg, alle taler samme sprog, uddannelsesniveauet er højt og it-paratheden er stor.

Så hvorfor ikke? Hvert ministerium pålægges at flytte mindst 2 styrelser ud af hovedstaden.

Enten i de 2-3-4-5 metropoler som forsøger at etablere sig. Eller hvis man virkelig vil gøre noget for at samle landet i stedet for at knække det, så spredt ud på alle landets købstæder.

Det vil give måske 200 akademiske arbejdspladser til Tønder, Ribe, Løgumkloster, Åbenrå og Højer. Jeg tror på at det ville hjælpe på affolkningen af det sydvestjyske.

Og en styrelse eller to i Svendborg og Marstal kunne sparke liv i en del af det sydfynske øhav.

Så ville der være veluddannet arbejdskraft til rådighed til de private virksomheder der kunne ønske at følge efter.

Som beskrevet ovenfor tror jeg ikke på at der findes politikere der er modige nok til at fremføre forslaget og stå ved det.

Men er det fordi det er et dumt forslag og jeg har overset noget åbenlyst?

Ville det ikke være en meget effektiv egnsudvikling?

En chattråd mellem de to aliasser My Evil Twin og Advanced Persistent Terrorist Threat er et af de beviser, som politiet har fremlagt i danmarkshistoriens største hackersag. I tråden diskuteres blandt andet, hvordan CSC-mainframen kan tilgås. I dag har danske JT medgivet over for anklageren, at han er en af chat-parterne.

»Jeg havde læst, at det var umuligt at hacke en mainframe. Det påstod han, at man kunne, og nævner så CSC,« siger JT, der er selvudlært it-sikkerhedskonsulent.

»Ville du gerne have ham til at hacke CSC?« spørger anklager Maria Cingari.

»Nej, slet ikke på den måde, som det er sket. Jeg ville bare se, om han kunne logge på, men det kunne han så ikke,« lyder svaret.

I tråden deler JT og My Evil Twin oplysninger om CSC’s netværk med henblik på, at chat-partneren skal bevise over for JT, at han kan logge på en mainframe. Blandt andet deles oplysninger om nogle politibetjente, som JT fortæller, at han har fundet på Google. En betjent kaldes i chatten for idiot, fordi han har valgt ’police’ som password.

Chatten er ikke med Warg

Politiet har tidligere fortalt, at de mener, at Gottfrid Svartholm Warg gemmer sig bag aliasset My Evil Twin. Men det benægter JT.

»Det er en, der kalder sig Era, men jeg ved ikke, hvad han hedder ellers,« siger JT, der bekræfter, at han har mødt Era personligt. Og han afviser, at personen er Warg.

Samtidig fortæller den 21-årige dansker, at aliasserne er ændret efterfølgende.

»Det er mig, der skriver i chatten. Men navnet Advanced Persistent Terrorist Threat er ikke mit. Der er nogen der har ændret det efterfølgende,« siger JT.

Danskeren er sammen med svenske Gottfrid Svartholm Warg anklaget for, at have hacket CSC’s mainframe og få adgang til en række personfølsomme oplysninger som for eksempel kørekortsregisteret. De risikerer bege op til seks års fængsel, hvis de kendes skyldige.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg

Under stort ståhej lancerede Apple i går nye gadgets. En af pointerne Apple ønskede at slå fast var telefonerne og urernes fremtid som genstande til betaling af varer i hverdagen.

Men hverken nyheden om Near Field Communication eller Apple Pay-servicen til mobile betalinger i de nye iPhones imponerer Henning N. Jensen, seniorpartner i PlusCon, der rådgiver om betalingskort-teknologier.

»Apple er bagefter. De kommer fra at have fået baghjul og er nu kommet op på siden af de andre producenter. Det er ren catch-up.«

Henning N. Jensen spåede tidligere på året, at Apple ville blive nødt til at introducere Near Field Communication (NFC) i deres telefoner, da de ellers ikke ville være en del af det økosystem med kontaktløse betalinger, som kort-mastodonterne Visa og Mastercard støtter op om.

»Nu har de også NFC, det har andre telefoner jo haft i årevis,« siger Henning N. Jensen.

220.000 butikker i USA skulle allerede være klar til betalingsløsningen Apple Pay, der fungerer med NFC.

Markedsandelen er dog ikke videre imponerende, mener Henning N. Jensen.

»Det er jo ingen ting ud af en befolkning på 275 millioner indbyggere. Dankortet har en markedsdækning på 100.000 i et land med 5,5 million indbyggere. Så der er lang vej til bare en nogenlunde markedsdækning for Apple Pay.«

Kontaktløse betalinger vinder frem

Kontaktløse betalinger med plastikkort over NFC-kompatibel teknologi, som den der nu har fundet indpas i Apples produkter, er blandt andet ved at tage fart på det danske marked.

Som Version2 forleden fortalte, at Danske Bank er klar med Mastercards der gør det muligt at betale – i første omgang hos Joe & The Juice – alene ved at holde kortet tæt på terminalen. Og det foregår uden pinkode ved betalinger op til 200 kroner.

Og senest meddelte Nets, at der er indgået en aftale mellem detailhandlen, bankerne og Nets, som betyder, at Dankortet fra sommeren 2015 også bliver udstyret med en kontaktløs funktionalitet.

Men blot fordi terminalerne på det europæiske marked i stigende grad understøtter kontaktløse betalinger og dermed principielt også betaling med NFC-mobiltelefoner, så er det ifølge Henning N. Jensen ikke ensbetydende med, at Apples enheder uden videre fungerer med det europæiske system.

»Vi ved reelt set ikke, om deres NFC-løsning kommer til at fungere som alle andres, eller om den har fået et Apple-touch, så den ikke uden videre vil være kompatibel med de kontaktløse standarder, vi bruger i Europa.«

Desuden er der et højere sikkerhedsniveau for betalingskort på det europæiske marked end på det amerikanske, som Apple i første omgang målretter sine digitale betalingsløsninger til, forklarer Henning N. Jensen.

»Apple har kaldt deres løsning for mere sikker. Ja, den er mere sikker i USA, hvor man kan skrive under med en kuglepen på et stykke papir i en detailbutik, så afgjort. Men den form for sikkerhed forlod vi for længe siden i Danmark og Europa.«

Henning N. Jensen anerkender, at Apples digitale betalingsløsning sagtens kan blive relevant på det danske marked, når danskudstedte betalingskort bliver digitaliserede og dermed principielt kan lægges i en iPhone.

Andre langt fremme

Andre mobiltelefonselskaber er dog ifølge Henning N. Jensen mindst lige så langt fremme på den front. Som eksempel på konkurrerende løsninger til Apples betalings-tjeneste fremhæver Henning N. Jensen, at Nets tidligere annoncerede et samarbejde med en række danske banker om en digital tegnebog.

Der er dog også en afdæmpet begejstring at spore hos betalingskort-eksperten i forbindelse med Apples nylige lancering.

»Det er glædeligt, at der nu endeligt kommer NFC i Apples produkter. Det vil sætte yderligere gang i mobilbetalinger, også i Danmark, hvor Apple jo har en stor markedsandel. Hvis altså ikke, der er noget særligt med Apples NFC-løsning, så den ikke virker uden videre med eksisterende terminaler.«

21-årige JT er for første gang i vidnestolen i sagen om hacking af CSC, hvor han er tiltalt sammen med den svenske Pirate Bay-grundlægger Gottfrid Svartholm Warg.

Den unge dansker har ingen it-uddannelse, men er efter eget udsagn selvlært. Han har arbejdet som it-sikkerhedskonulent i Danmark og Australien. Og måden, han udfører sit arbejde på, har været under anklager Maria Cingarias lup denne formiddag.

JT fortæller, at han laver såkaldte penetrationstest for at afprøve sikkerheden på hjemmesider. Det går ud på, at man forsøger at finde sikkerhedshuller i en afgrænset del af systemet, forklarer JT.

»Vil det sige, at man leger hacker?« spørger anklager.

»Det kan man godt sige,« svarer den unge mand.

Vil ikke tale om andre

JT fortæller under afhøringen, at han har været i Cambodia. Her har han besøgt Niklas Femerstrand, som han første gang mødte i Gøteborg. Også Warg kender Femerstrand, og den forbindelse er anklageren interesseret i. Men JT vil ikke udtale sig om sit forhold til svenskeren.

»Jeg vil ikke udtale mig om andre end mig selv,« siger JT.

Til anklagerens spørgsmål om, hvorvidt JT har mødt Warg, svarer danskeren, at det er muligt.

»Men du vil ikke sige, om du kender ham?« spørger Maria Cingari.

»Jeg kan godt have set ham uden at kende ham,« svarer JT.

Både JT og Gottfrid Svartholm Warg risikerer seks års fængsel og nægter sig skydige. Afhøringen af JT fortsætter i dag, og Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.

Hvis din kaffe blev koldere end sædvanlig mens dine favorithjemmesider loadede idag, er der en god grund til det.

Flere hjemmesider har nemlig kunstigt sløvet deres load-hastighed i protest mod udsigten til nye regler om betaling for fuld hastighed på fiberforbindelserne, og det gælder lige fra de mindre stuerene som Pornhub og Redtube til Reddit, Netflix og Mozilla.

Det skriver Theregister.co.uk.

Anført af Battleforthenet.com, protesterer de mod et forslag fra det amerikanske Federal Communications Commission (FCC), der går ud på at dele amerikanske netforbindelser op i flere hastigheder. Sat på spidsen, så skal man kunne købe sig til hurtigere forbindelse til sine kunder i overhalingsbanen, mens alle andre må bumle videre i nødsporet. Det gør op med begrebet net-neutrality, hvor alle har lige adgang til internettet.

De kunstigt sløvede loadtider – der ikke nødvendigvis er sløve, men også bare kan bære ovenstående logo – skal simulere en fremtid, hvor blandt andet start-ups, journalistiske medier og Pornhub, Reddit og andre mindre kapitalstærke aktører angiveligt må døje med en langsommere forbindelse, sammenlignet med hvad store selskaber med store lommer har råd til at betale for.

I håb om at aktivere masserne i FCC’s høring, har EFF (Electronic Frontier Foundation) derfor lanceret kampagnen med langsomt internet:

»Vi nærmer os hastigt deadline for at offentligheden kan blande sig i lovgivningsprocessen: 15. september slutter høringsperioden,« skriver Rainey Reitman, der leder internetaktivismen hos EFF og siger, at dags dato er sidste chance for en stor, samlet stemme fra offentligheden.

Også den amerikanske teleindustri, National Cable and Telecommunications Association (NCTA), advarer mod de nye regler, der vil give FCC mere råderum til at bestemme over dem. Et råderum, der kan forsinke den tekniske udvikling, som organisationen skriver på deres hjemmeside:

»Bare forestil dig at teleselskaberne skal stå i kø og udfylde ansøgninger for at få lov til at øge båndbredden, tilføje wifi-hotspor eller skabe nye løsninger for at se TV overalt. Hvordan ville det se ud?«

En problemstilling, de illustrerer således:

Non-profit organisationen SunlightFoundation.com har gransket de indtil videre 800.000 kommentarer til høringen og kommer frem til, at under 1 procent af de indkomne svar taler for de nye regler om opdelt hastighed. Ikke mindre end 60 procent havde derimod benyttet sig af diverse brevkampagner imod de nye regler.

Nedenfor kan du se deres opgørelse over indkomne svar og ved at trykke her, kan du læse deres udredning af big data.

EU’s fire år gamle monopolsag mod Google er ikke afsluttet inden EU’s ny konkurrencekommissær danske Margrethe Vestager (R) sætter sig i stolen.

I sagen, der drejer sig om Googles dominerende position inden for internetsøgning og reklameforretning, var parterne tæt på en afslutning, men højlydt kritik fra en flok konkurrenter – heriblandt Microsoft – har fået EU til at kræve flere indrømmelser fra Google.

Inden for de seneste 18 måneder skulle 18 selskaber have reageret over Vestagers forgænger Joaquin Almunias forsøg på at lukke aftalen med Google. Opgaven havner nu i skødet på Vestager, hvilket betyder at hun reelt bliver en af EU’s mest magtfulde kommissærer.

Hvis sagen ikke løses i mindelighed kan EU-kommissionen give Google bøder på op til 10 procent af virksomhedens globale omsætning. Det kan i runde tal svare til 30 milliarder kroner og dermed blive en af EUs største sager nogensinde.

Konkurrence-kommissærposten har vist sig som en særdeles magtfuld post tidligere.

Hollænderen Neelie Kroes, der i sin tid som kommissær tog kampen op mod Microsoft, fik blandt andet skilt Microsofts mediaplayer fra Windows og tildelte selskabet bøder på næsten 3,7 milliarder kroner.

Magasinet Forbes udnævnte i den forbindelse Kroes til en af verdens mest magtfulde kvinder.

Sagerne og de globale konsekvenser af beslutnignerne er kun blevet større med tiden.

Til Politiken siger EU-eksperten Marco Incerti fra Bruxelles-tænketanken Centre for European Policy Studies (Ceps) eksempelvis:

»Der er tale om gigantiske bøder og meget store magtbeføjelser på et område, der på grund af globaliseringen og den økonomiske krise har endnu større betydning end tidligere. Ingen anden kommissær får så stor reel magt over akutte situationer med potentielt meget vidtrækkende konsekvenser«.

Hundredevis af kendtes billeder røg ud på nettet, da hackere for nylig brød ind i brugerprofilerne hos Icloud, Apples online cloud service.

Som om det ikke var nok, udnytter hackere nu den sidste tids furore til at prøve lykken endnu en gang. En phishing-kampagne prøver at vriste Apple ID’s fra brugere til deres iCloud konti, skriver BBC.

Efter den første iCloudepisode forsøgte Apple at intensivere sikkerheden på iCloud ved at gøre folk opmærksomme på, når deres konto blev brugt.

Via et såkaldt botnet af computere har hackere udsendt spam-mails til Apple ID-brugere, der beretter om indkøb via deres Apple ID fra en computer eller telefon, der endnu ikke har været i brug.

Helt kort skriver hackerne i spam-mail til de intetanende brugere, at en person i en by i Rusland, nærmere bestemt Volgograd, har købt noget på eksempelvis itunes med brugerens Apple ID. Det skal angiveligt få brugeren til at trykke på et link i spam-mailen, der leder til en falsk Apple-hjemmeside, for at bekræfte log-in og password-detaljer, som dermed kommer i hackernes besiddelse.

På It-sikkerhedsfirmaet Symantecs officielle blog, skriver firmaet:

»Denne side gør det ud for at være en Apple-side, der beder brugerne om at skrive deres Apple Id og deres kodeord. Hvis offeret gør det, vil hackerne formodentlig høste deres oplysninger til brug for salg eller gemen udnyttelse.«

Ifølge MacRumors.com har det nu ledt Apple til at give brugerne besked, når deres konto bliver tilgået fra en webbrowser.

Så kom Apple med sit bud på et smart-ur og en stor telefon.

Under en stort iscenesat afsløring i Cupertino, CA, i USA præsenterede Apples direktør, Tim Cook, den nye iPhone 6, iPhone 6 Plus og det sidste nye inden for wearables i form af Apple Watch, et digitalt ur med touchskærm.

Ifølge Techcrunch kommer Apple-uret med mange af de funktioner, som var forventet, så som pulsmåler, NFC-teknologi (tænk trådløs betaling), opladning ved induktion og Apple Pay og er pakket nydeligt ind i ridsefrit safirglas og seks forskellige remme til uret.

Nyheden skulle ifølge Engadget være tilgængelig tidligt næste år, hvor du skal sørge for at have en iPhone 5 som minimum for at få det fulde udbytte af uret.

Se flere billeder af uret på Apple.com her

Som udgangspunkt registrerer uret selv, når du løfter armen, og intensiverer lysstyrken på displayet. Ved hjælp af en digital udgave af den traditionelle urkrone zoomer du blandt andet ind på billeder og navigerer i apps, så du slipper for at knibe fingrene sammen på den lille skærm.

Uret lanceres med en række Apple-apps, hvor man især har henvendt sig til fitness-segmentet, idet urets sensorer registrerer bevægelse. Indtil videre er der få oplysninger om indmaden, men uret vil være i amerikanske butikker til 349 dollars næste år.

Uret stod dog ikke alene, for Apple havde ifølge Engadget en iPhone 6 og deres bud på den svære hybrid mellem en tablet og en telefon – en såkaldt phablet – med i form af iPhone 6 Plus.

IPhone 6 Plus har gjort alle batteribekymringer til skamme med en hævdet standby-tid på 15 dage, 24 timers konstant tale på 3G eller 16 timers videokiggeri. Det til trods for, at batteriet driver en 5,5 tommer HD Retina-skærm med 1.080 pixels, og at hele herligheden kun fylder 7,1 mm i dybden – en ifølge iagttagere virkelig overbevisende præstation, når man står med den i hånden.

Se billeder af iPhone 6 Plus på Apple.com her

Batteritiden kommer blandt andet med et nyt 64-bit A8-chipsæt, der bruger halvdelen af energien i forhold til A7-chipsættet og med 25 procent mere processorkraft. Læg hertil en co-processor, også i A8, som især registrerer dine bevægelser.

Som en sjov, men praktisk gimmick kan displayet indstilles til en one-handed-operation, så du kan bruge alle skærmens muligheder med blot en tommelfinger i gang.

»Som Superman har det med kryptonit.«

Sådan beskriver anklageren, vicestatsadvokat Anders Riisager, i den hidtil største hackersag herhjemme sit forhold til computere. I sagen mod svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der blev indledt i sidste uge, har han gjort meget ud af at fortælle de seks nævninge og tre dommere, at man ikke behøver at være it-ekspert for at forstå, hvad der er op og ned i sagen.

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan Anders Riisager i retten har givet udtryk for, at hackersagen, hvor de to personer står anklaget for omfattende dataindbrud i offentlige registre hos CSC, ikke kræver særlige it-kundskaber at bedømme.

Det er der dog delte meninger om.

It-advokat Martin Von Haller Grønbæk ser et klart behov for at have it-viden til rådighed i sager som den aktuelle.

»Lige meget fra hvilken vinkel man måtte se på de her ting, kræver det en fundamental forståelse af det materiale, man ser på. På linje med, at hvis man ikke taler dansk, så kan man ikke få noget ud af en stak dokumenter, der er skrevet på dansk,« siger han til Version2.

Sagen om hacking af CSC’s mainframe har et væld af tekniske detaljer. Derfor har Anders Riisagers udtalte forhold om, at han ikke forstår sig på it, også skabt bekymring – blandt andet i debattrådene her på Version2. Bekymringen er for eksempel afledt af, at vicestatsadvokaten ikke vil forholde sig til, at computeren, som efter alt at dømme blev brugt til at hacke CSC’s mainframe, har fem brugerkonti.

Også på Twitter møder anklageren mistillid – som i dette tweet fra Henrik Chulu, der er medstifter af den it-politiske tænketank Bitbureauet.

Graden af digital inkompetence hos anklageren i #hackersag er pinlig, spilder alles tid og opildner til forragt for retssystemet. #dkpol

— Henrik Chulu (@chulu) September 5, 2014

Pas på med forsimplinger

Martin Von Haller Grønbæk, der er certificeret it-advokat, advarer imod, at man forsimpler de komplekse problemstillinger, som opstår i sager som den, der udspiller sig i Retten på Frederiksberg.

»Der er en tendens til at lade sig overbevise af nogle forenklede argumenter, som tager udgangspunkt i en verden, man kender. Som for eksempel hvis nogen kalder det tyveri at tage en kopi, fordi man ikke er klar over, at man ikke stjæler noget ved at tage en kopi, for originalen er der stadig,« forklarer advokaten.

Han fremhæver, at det kan være problematisk for retssamfundet, hvis anklagemyndigheden ikke forstår feltet til fulde. Det kan være inden for biotek og hacking såvel som et hvilken som helst andet kompliceret område. Risikoen er, at den komplekse bevisbyrde ikke kan løftes.

»Samfundet har en interesse i, at anklagemyndigheden er it-mæssigt velbevandret for at kunne starte og løfte sager mod mulige kriminelle. Hvis man ikke har den viden, er det mere sandsynligt, at der er ting, der slipper under radaren,« siger Martin Von Haller Grønbæk.

Misforståelser kan rettes

Omvendt behøver en anklager i en sag generelt ikke at være ekspert i et fagfelt, mener professor i it-ret Mads Bryde Andersen.

»Enhver advokat, der fører en sag om noget teknisk kompliceret, er nødt til at sætte sig ind i stoffet. Men man behøver bestemt ikke at have en akademisk grad eller en uddannelse i it,« siger han.

Mads Bryde Andersen vil ikke udtale sig om den konkrete anklagers evner eller it-kompetencer. Men han fremhæver, at anklagere altid sætter sig ind i stof fra sag til sag, og at eventuelle misforståelser kan rettes undervejs.

»Som anklager må man forberede sig så godt, som man nu kan, og bruge de eksperter, man har til rådighed. Det er vilkårene for en anklager. Hvis der opstår misforståelser, er der et apparat tilstede, som kan rette dem. Det kan forsvaret for eksempel gøre. Sådan er systemet indrettet,« siger han.

Professoren understreger, at eventuelle misforståelser ikke betyder, at en sag er i utrygge hænder, men derimod er en forventet del af alle komplekse sager.

Retssagen mod svenske Gottfried Svartholm Warg og danske JT genoptages i dag, hvor JT, der er beskyttet af navneforbud, forventes at vidne for første gang. Også den amerikanske computerekspert Jacob Appelbaum, der skal forklare, hvordan Wargs computer kan være blevet fjernstyret til at hacke CSC’s registre, skal efter planen vidne i dagens retsmøde.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.