Monthly Archives: September 2014

Det virker ikke umiddelbart som en god idé at slippe rattet, når man kører 110 kilometer i timen på motorvejen. Men hvis bilen selv formår at blive i sin bane, følge trafikken og bremse op, hvis der skulle blive brug for det, er det en anden sag.

Sådan en bil er klar om to år, lover bilproducenten General Motors (GM). Visse 2017-modeller af Cadillac bliver udstyret med teknologi, som GM kalder Super Cruise, og så bliver det lidt mere sikkert og behageligt at køre på motorvej.

Uanset om der er fri bane, eller om man sidder i en lang kø, der kun rykker sig fremad i sneglefart, vil man kunne slippe rattet og fjerne fødderne fra pedalerne i de nye Cadillac-modeller, der vil bruge radarer, ultralydssensorer og kameraer til at holde øje med trafikken.

GM vil dog ikke gå så langt som til at påstå, at man så kan læne sig tilbage og læse avisen, mens bilen klarer resten. Føreren skal stadig være opmærksom, fremgår det af en pressemeddelelse fra firmaet.

De nye Cadillac-biler bliver også forsynet med trådløst kommunikationsudstyr, så bilerne kan snakke sammen – såkaldt vehicle-to-vehicle-teknologi (V2V). Det kan øge sikkerheden, når bilen foran for eksempel meddeler, at den bremser.

Allerede i dag kan man købe biler med fartpilot, der selv tilpasser hastigheden efter de andre biler på vejen (adaptiv cruise control), og som sørger for, at man holder sin bane. Mange biler kan også selv bremse, hvis der er fare for en kollision – i hvert fald hvis hastigheden ikke er for høj.

Inden for et par år kommer der endnu bedre teknologier til, der kan gøre bilturen mere sikker og mindre stressende, og GM er langt fra den eneste bilproducent, der arbejder på at implementere dem – også i modeller, der ikke tilhører luksusklassen.

Producenter som Volvo, Toyota, VW og Nissan vil lancere biler, der kan noget af det samme som de kommende Cadillacs – om end det kun er GM, der har meldt ud, at man om to år vil kunne fjerne hænderne fra rattet ved høje hastigheder.

De selvkørende biler, der kan bringe os frem til vores bestemmelsessted, uden at vi behøver at gøre andet end at fortælle adressen, kommer til gengæld ikke på markedet lige foreløbig, selv om firmaer som Google og Tesla arbejder på at udvikle dem.

Alt var fuldstændig roligt og efter planen. I den tynde luft højt over et let skydækket Ukraine sad passagererne i MH17 den 17. juli lidt over klokken 13 og gjorde, hvad man nu gør på en interkontinental tur helt fra Amsterdam til Kuala Lumpur: fik en kop kaffe, gik på toilettet, så fjernsyn og læste i de mange rejsebøger, der senere skulle regne ned over landsbyen Hrabove.

MH17 – en Boeing 777-200 bygget i USA i 1997 – skar sig monotont gennem luften med 915 kilometer i timen, mens autopiloten holdt kursen på præcis 115 grader. Motorerne havde den rigtige mængde olie, kørte upåklageligt, de elektriske systemer fungerede, og der var kontakt med Dnipropetrovsks kontrolcenter på jorden. Men under passagerernes fødder – på jorden under dem – var en krig i gang.

Ved landsbyen Hrabove i Ukraine fløj kuglerne om ørerne på prorussiske separatister og ukrainske soldater, og MH17 med sine 283 passagerer og 15 besætningsmedlemmer nærmede sig.

Hvad der præcis skete på landjorden, nævner den hollandske havarirapport intet om. Men faktum er, at MH17 pludselig forsvandt fuldstændigt. På et splitsekund. Der var ingen advarselslamper, ingen tekniske fejl, intet nødopkald, og bag styrepinden sad erfarne piloter.

We see nothing

Dnipropetrovsks kontrolcenter prøvede flere gange at få kontakt til MH17 og kontaktede et andet fly i området, der burde kunne se MH17 ud ad vinduerne. Men meldingen lød: “Nothing. We see nothing”.

Hvad der præcis skete i luften, tør havarirapporten ikke gisne om, men konstaterer blot, at MH17 gik i stykker på grund af ‘en stor mængde objekter med høj energi, der gennemborede flyet udefra’. Med andre ord: MH17 blev skudt ned.

Da det skete, delte flyet sig i et hav af fragmenter, der regnede ned over et område på 10 gange 5 kilometer. Rejsebøger, bagage, flysæder og lig landede på marker, i folks baghaver og foran fødderne på de soldater, der formentlig skød MH17 ned ved et uheld.

Ingen manipulation med sorte bokse

Med 193 hollændere om bord var det naturligt, at Holland stod i spidsen for havariundersøgelsen, der indtil videre kun er foreløbig. Den endelige rapport kommer inden for et år.

Den hollandske havarikommission har kæmpet for at få lov til at udføre sit arbejde, og på grund af krigen har hollænderne faktisk aldrig besøgt nedstyrtningsstedet. Deres undersøgelser er hovedsagelig baseret på de billeder, som den ukrainske havarikommission tog i dagene efter ulykken.

Hollænderne fik heller ikke flyets sorte bokse i første omgang. De blev indsamlet af ukendte prorussiske separatister og overdraget til malaysiske repræsentanter i Donetsk i Ukraine. I dagene efter styrtet gav det anledning til spekulation om, hvorvidt der var blevet manipuleret med data i de sorte bokse, men det afviser de hollandske myndigheder.

Hele rapporten kan læses i detaljer her.

Simulerings-apps flytter simuleringerne med rundt i hele udviklingsprocessen og er med til at frigøre virksomhedens innovationspotentiale. På dette webinar kan du se hvordan, og hvad der skal til for at udnytte en simuleringsbaseret udviklingsproces.

Simuleringsbaseret udvikling er et paradigmeskift i den måde, virksomheder udvikler nye produkter på – et skifte, der startede for mere end 10 år siden, og som med multifysik de senere år har taget yderligere fart.

Frigør innovationspotentialet

Alle virksomheder, der udvikler eller producerer et produkt eller udnytter en proces, hvor der stilles krav til performance, materialeforbrug eller sikkerhed, kan udnytte en simuleringsbaseret udviklingsproces.

Den indsigt, en virtuel prototype kan give, kan være helt afgørende for at træffe de rigtige designbeslutninger og dermed frigive ressourcer, som gør det muligt for en virksomhed at udnytte og udbygge sit innovationspotentiale.

På webinaret

• viser vi eksempler fra forskellige industrier, hvor virksomheder rapporterer om tidsbesparelse på op til 80 procent og en ny indsigt, der resulterede i forbedrede produkter

• viser vi skridt-for-skridt, hvad der skal til for at opbygge en model og gøre den tilgængelig som en app, med eksempler fra forskellige fysikker og kombinationer af fysikker – multifysik

• giver vi også mulighed for at stille spørgsmål til selve simuleringen, og hvordan den kan implementeres i en udviklingsafdeling.

Webinaret foregår den 29. september 2014 klokken 13-14.

Du kan læse mere her, og du kan tilmelde dig her

Folketinget har ikke længere mulighed for at stille krav til DSB’s forvaltning af togtrafikken i Danmark. Det er Venstres reaktion på den køreplan, der træder i kraft fra 14. december.

Transportministeriet har fortsat ikke indkaldt til politiske forhandlinger om en ny kontrakt til DSB, og da den nuværende udløber med 2014, har ministeriet valgt at godkende en køreplan for 2015 uden forhandlinger.

»Det er en fuldstændig absurd og højst usædvanlig situation. Der foreligger ingen ny kontrakt, og vi har som politikere ingen mulighed for at gå ind og stille krav til DSB på vegne af passagererne. Hvordan stiller det dem i forhold til rettigheder og service,« spørger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Transportministeriet havde oprindeligt planlagt at have en færdigforhandlet kontrakt liggende klar tilbage i juni, og i april fik transportudvalget ved et samråd besked om, at forhandlinger var nært forestående. Men siden er intet sket.

Forhandlingerne er blandt andet blevet forsinkede af, at DSB har været længe undervejs med en samlet materielstrategi. Strategien skulle danne grundlag for forhandlingerne og blandt andet besvare spørgsmål om, hvilke tog der skal køre på de danske jernbaner i fremtiden, og hvilken rolle – hvis nogen – de skandaleombruste IC4-tog skal spille.

Først i slutningen af august valgte DSB kontroversielt at gå til pressen med en materielstrategi og et beslutningsoplæg, der blandt andet varsler muligt opgør med drømmen om både timemodel og standardtog.

Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er der dog ingen undskyldning for, at forhandlingerne fortsat udskydes.

»Dette land er offer for trafik-tomgang. Nu fortsætter man bare ad samme sti næste år. Jeg forstår ikke, hvorfor ministeriet ikke indkalder til de forhandlinger,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Transportminister Magnus Heunicke oplyser til Transportudvalget, at ministeriet er nødt til at godkende køreplanen for at overholde sine forpligtelser i overensstemmelse med jernbaneloven.

»På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en kontrakt mellem DSB og Transportministeriet, der regulerer DSB’s trafikale forpligtelser i 2015. Det følger samtidig af jernbaneloven, at transportministeren har en forpligtelse til at opretholde jernbanetrafikken, hvorfor Transportministeriet af hensyn til muligheden for at planlægge og gennemføre trafik i 2015 har godkendt køreplanen,« skriver ministeren.

DSB’s nuværende kontrakt med staten udløber 1. januar 2015.

På bare to et halvt år er Trelleborg Sealing Solution i Helsingør gået fra nul robotter til 42. For den præstation blev virksomheden i dag tildelt Dira Automationsprisen 2014. Det foregik ved åbningen af messen Automatik 2014 i Brøndby Hallen.

Der var ellers ikke noget, som tydede på, at robotterne skulle holde deres indtog hos lige netop Trelleborg Sealing Solutions, der udvikler tætningsløsninger til bil-, fly- og offshoreindustrien.

I flere år havde ledelsen ledt efter en robot, som var i stand til at håndtere den relativt simple opgave at føde de mange CNC-maskiner, som virksomheden råder over.

Men fælles for de traditionelle robotter var, at de krævede afskærmning, og pladsen i produktionslokalerne er temmelig begrænset. Men det hastede, for kunderne pressede prisen mere og mere, og konkurrenterne trængte sig ind på markederne.

Derfor var det noget af en åbenbaring, da Universal Robots i Odense kunne præsentere deres robotarm for Trelleborg. Robotten er simpel at programmere, let at stille op, relativ billig og kræver ikke et sikkerhedshegn.

Resultatet har været overvældende: Tidligere kunne en operatør kun håndtere tre CNC-maskiner. I dag kan en enkelt operatør håndtere op til otte maskiner. Produktiviteten er flere steder steget med 50 procent, og antallet af medarbejdere er øget med 50.

Juryen bag Diras Automationspris 2014 mener, at Trelleborg Sealing Solutions har ‘ændret opfattelsen af, hvad en robot er, og hvad den kan’.

‘Trelleborg Sealing Solutions har som en af de første virksomheder i verden vist, hvordan en relativ simpel robot kan indgå i en produktion som et værktøj. Det tætte samarbejde med mennesker ofte uden brug af hegn og beskyttelse er et eksempel på, hvordan fremtidens fabrik kommer til at se ud. Medarbejderinvolveringen har været 100 procent i fokus.

Dermed har Trelleborg formået på rekordtid at ændre en skepsis over for robotter til en dyb forståelse blandt medarbejderne af, at robotter er et værktøj og en ven. Trelleborgs løsninger kan vise sig at blive en mental murbrækker for andre danske industrivirksomheder, da de har vist, at man ikke behøver at investere i meget komplicerede robotløsninger.’

Ud over Trelleborg Sealing Solutions var AKK Industri og Linak nomineret til prisen.

Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar i år, var jobkonsulenternes it-system i jobcentrene langtfra gearet til at klare mosten. I dag – otte måneder senere – plager manglerne stadig medarbejderne.

Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal bruge ekstra tid på sagsbehandlingen, og at borgere i flere tilfælde kommere senere i aktivering.

Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, som Version2 har snakket med.

»Vi bliver nødt til at lave administrative mellemøvelser med manuel arbejdskraft. Det giver mere arbejde for os i jobcentrene,« siger chefen for job og borgerservice i Silkeborg Kommune, Michael Maaløe, og fortsætter:

»Det betyder også, at der kan gå længere tid inden borgeren kommer i gang med aktivering.«

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man også opmærksom på problematikken:

»Det er helt klart, at et mere moderne system på sigt ville kunne føre til en mere effektiv indsats,« siger Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i KL’s afdeling for arbejdsmarked og erhverv.

Gammelt it-system giver travlhed på gangene

Med kontanthjælpsreformen fulgte en række nye krav til jobcentrene, blandt andet omkring intensive jobsøgningssamtaler med borgere på kontanthjælp.

Men en begrænsning i it-systemet Opera fra KMD betyder, at der i nogle tilfælde kan gå lang tid, før borgeren bliver ringet op af jobcentermedarbejderen.

»Det er for eksempel ikke muligt at trække oplysninger om, hvor mange samtaler der skyldes. Det gør det svært at styre indsatsen, og borgeren kan gå uden at blive indkaldt,« siger arbejdsmarkedschefen i Høje Taastrup Kommune, Dorte Nielsen, og uddyber:

»Systemet er bygget op om den enkelte borger, men sådan arbejder man ikke i dag. Nu arbejder vi i teams og har brug for at dimensionere vores administration og arbejdsgange derefter, og det er en udfordring, at it-systemet ikke understøtter den arbejdsform. Så får vi ekstra travlt.«

Derudover har nogle jobcentre svært ved at arbejde ud fra de officielle målsætninger, som Beskæftigelsesministeriet fastsætter. Det skyldes ifølge chefen for Jobcenter Brøndby, Bjarne Bo Larsen, at KMD Opera ikke opgør tallene på samme måde som ministeriet.

»Det gør, at vi ikke kan målrette indsatsen, som vi gerne vil. Systemet matcher ikke det styringsregime, som man lægger hen over beskæftigelsesindsatsen i dag,« siger han.

Svært at lave it-systemer til flakkende lovgivning

KMD Opera er at finde i 59 af landets 94 jobcentre, og med undtagelse af nogle enkelte kommuner benytter resten af jobcentrene sig af Workbase-systemet, der efter opkøbet af Medialogic i dag også er ejet af KMD.

Virksomheden anerkender nogle af udfordringerne i softwareløsningen til jobcentrene, men er også på vej med en større opdatering, der vil blive rullet ud over det næste års tid.

»Jeg kan godt genkende nogle af de ting, som jobcentrene nævner. Det er blandt andet også derfor, vi laver en moderniseret løsning nu,« siger Jakob Volmer, der er produktchef på jobcenterområdet for KMD.

»Det er en uhyggelig kompleks lovgivning, som bliver ændret meget ofte. Det giver store udfordringer for alle, der vil levere it-løsninger til det marked,« siger Ulrik Petersen fra KL.

Jobcentrene vil i fremtiden blive målt på deres resultater frem for formelle krav, om at de eksempelvis afholder deres møder med borgerne til tiden, som det er tilfældet i dag. Denne resultatstyring er en del af et egentligt paradigmeskift i beskæftigelsesindsatsen, som KMD’s nye løsningskoncept, Momemtum, er designet til at understøtte ifølge Jakob Volmer.

»Overgangen til det nye paradigme sker i praksis via en række lovændringer, som træder i kraft i løbet af 2014 og 2015. Vores løsning er nødt til at følge denne takt for hele tiden at sikre overholdelse af den gældende lovgivning. Derfor kan vi ikke helt udelukke, at der i overgangsfasen er enkelte elementer af den gamle løsning, som nok fungerer, men helt berettiget vil opleves som uhensigtsmæssige i forhold til at understøtte nye arbejdsgange i jobcentrene,« siger Jakob Volmer.

Hvor langt var du nået i livet, da du fyldte 27?

Ugens kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør virker på ingen måde som en mand, der har behov for at fremhæve egne bedrifter. Så meget går klart igennem trods en lettere ustabil Skype-forbindelse fra Costa Rica.

Det synes heller ikke nødvendigt. For Andreas Laustsen, 27-årig civilingeniør i anvendt kemi, har allerede tilbagelagt et livsforløb, der må gøre mange ingeniørkolleger forpustede.

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle blive ingeniør. Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012 (året, hvor han blev kandidat, red.).«

Undervejs har han boet tre år i Seattle som barn, et år i Australien, hvor han som angiveligt den eneste dansker har krydset landets ørken alene, og senest boet et halvt år i Paris som led i kandidatgraden.

Bagmand til to biotekfirmaer

Andreas Laustsen er medstifter og medejer af to biotekvirksomheder. Det ene, Biosyntia, udvikler biokatalytiske processer til produktion af kemikalier ved hjælp af fermentering.
Firmaet har indtil videre to fuldtidsansatte forskere fra henholdsvis Los Angeles og Sydtyskland:

»De har brudt op med deres dagligdag og er flyttet til Danmark for at følge en skør idé, vi har fået. Det giver mig da lidt kriller i maven indimellem, men omvendt har de virkelig muligheden for at gøre en forskel på så tidligt et stadie,« siger han.

Det andet firma, VenomAb, er fortsat et virtuelt selskab, der forsker i at udvikle moderne modgift mod slangebid:

»Vi er to en halv ph.d.-studerende, som putter vores forskning ind i firmaet. Du kan på en måde sige, at vi har outsourcet forskningsarbejdet til Københavns Universitet og DTU, så vi ikke har lønninger. Men den dag vores arbejde forhåbentlig giver penge, sker der en form for deling af gevinsten med universiteterne.«

Drømmen om den moderne modgift

På verdensplan bliver skønsmæssigt fem millioner mennesker årligt bidt af slanger, hvilket koster op mod 100.000 af dem livet og fører til flere gange så mange amputationer. Alligevel er forskningen i modgifte begrænset. Flest slangebid sker i verdens fattige dele: Indien, Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.

Andreas Laustsen har for nylig rykket sin forskning til Costa Rica, hvor han det næste halve år vil studere slangegift på et af verdens førende gift- og modgiftinstitutter, Clodomiro Picado:

»Der findes typisk 30-50 forskellige toksiner i en slangegift, og jeg er nu i færd med at dele giften op i disse komponenter for at undersøge, hvilke toksiner det er medicinsk relevant at neutralisere med en modgift.«

Forskningen er som nævnt en del af hans ph.d. på DTU og KU og samtidig et bidrag til firmaet VenomAb. Håbet er at kunne udvikle og markedsføre en moderne modgift i løbet af de næste fem-seks år.

»Min store drøm er, at man vil kunne udvikle en moderne biofarmaceutisk modgift, der kan produceres ved hjælp af fermentering, så vi kan gå bort fra at tappe antistoffer fra heste injiceret med slangegift. Det ville gøre en stor forskel for millioner af mennesker,« siger han.

Netværk udvider folks horisont

Ved siden af studier og forskning er Andreas Laustsen en aktiv netværker. Han er tidligere leder af Biotech Academy, en organisation, der udvikler teknologibaseret undervisningsmateriale til gymnasieelever inden for fag som fysik, matematik og kemi.

Derudover er han medstifter af blandt andet Rebels – Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Science – og Innovation Forum CPH.

»Netværk har spillet en rigtig stor rolle både for min forskning og for de virksomheder, jeg har været med til at stifte. Derfor giver det mig også en stor glæde at se, hvordan et godt netværk kan udvide folks horisont og hjælpe andre videre med deres egne projekter,« forklarer han.

Det driver mig at skabe noget
Resultaterne af Andreas Laustsens forskning og entreprenørskab har allerede kastet en række internationale priser og nomineringer af sig. Desuden gennemførte han civilingeniøruddannelsen på DTU med et gennemsnit på 12.

Hvad bringer en mand så hastigt frem i verden?

»Det, der driver mig som ingeniør, er at skabe noget. Det er sikkert kendetegnende for mange ingeniører, at det ikke er nok at teste en hypotese og skrive en artikel om det. Vi vil gerne se ting blive til virkelighed,« lyder det umiddelbart beskedne svar med det store spillerum for ambitioner.

Og skulle han vinde titlen som Danmarks sejeste ingeniør – og dermed rejselegatet på 25.000 kroner – skal de formentlig indgå i forskningen af slangegift:

»Jo mere jeg arbejder med modgift, des mere fascineret bliver jeg af, hvor kompleks naturen har formået at gøre giften. Det kunne være rigtig spændende at tage med på en ekspedition for at studere giftslangerne i naturen.«

Blev konkurrencen om titlen som Danmarks sejeste ingeniør i virkeligheden afgjort her? Eller kender du også en ingeniør, der har præsteret langt ud over det sædvanlige?

Der er endnu nogle dage, før fristen udløber. Læs mere om konkurrencen og indstil din kandidat her.

»Ingeniører skal være offensive og udfordre politikervrøvl«
»Mine kompetencer kan ingen tage fra mig«

Bliver filmen bedre med 3D – eller er den god nok, hvis den kun vises i to dimensioner? En gruppe forskere fra University of Utah har kigget på, om det kan betale sig at iføre sig 3D-briller for at få en ekstra dimension i biografmørket.

U News, universitetets egen avis, oplyser, at psykologiforskerne har studeret de følelsesmæssige påvirkninger af filmene. Ud fra det har de fundet ud af, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem de to formater.

Filmklip bliver ofte brugt i forbindelse med psykologi- og neurovidenskab, og derfor ville forskerne finde ud af, om der er forskel på, hvorvidt man benytter 2D- eller 3D-klip.

En af forskerne udtaler, at 3D nok ikke giver en anden oplevelse end 2D i forhold til emotionel respons.

»Vi ville finde ud af, hvorvidt teknologiske fremskridt som 3D forbedrer studiet af følelser, specielt for unge patienter, som rutinemæssigt er udsat for hightech-enheder og medier i deres daglige liv. 2D og 3D er lige effektive i at fremprovokere emotionel respons, hvilket også kan betyde, at udgiften, som er involveret i at producere 3D-film, ikke giver meget andet end nysgerrighed. Yderligere studier er selvfølgelig nødvendige, men vores fund burde være opmuntrende for de forskere, som ikke har råd til 3D-teknologi,« siger Sheila Crowell, lektor i psykologi ved University of Utah.