Monthly Archives: September 2014

Computerworld mener: En række fremtrædende folk fra den danske filmindustri har fået en lys idé: Danske internetleverandører skal betale penge til filmindustrien.

Det skal ske ved at indføre særlige film-afgifter på internetforbindelser, så danske teleselskaber – og dermed danske bredbåndskunder – den vej rundt kan bidrage til filmindustriens fremtid.

Det mest skræmmende er dog ikke, at der er folk fra filmindustrien, der på grund af barske økonomiske realiteter foreslår den slags afgifter.

Det er langt værre, at der også på Christiansborg findes en del politikere, der bakker op om konceptet.

Tilbage til fortiden?
Lad os bare slå det fast med det samme: At Danmark kan producere gode film og serier er noget, vi alle kan glæde os over og bakke op om.

Sådan skal det også gerne være fremover, og det er en af grundene til, at der findes støtteordninger inden for filmens verden, ligesom der gør for eksempelvis musikbranchen og mediebranchens vedkommende.

Men ingen brancher har krav på at fastholde fortiden.

Man kan ikke rulle tiden tilbage til Morten Korch-æraen eller bare til før årtusindskiftet, hvor det stadig var forbrugerne, der pænt måtte sidde stille og vente på, at nogen i – eksempelvis – musikindustrien fandt ud af, hvad innovation egentlig var for en fugl.

Heldigvis er musikindustrien i dag blevet klogere og har forstået, at internettet ikke er noget, man skal frygte – man skal omfavne det, bakke op om det og satse 100 procent på det.

Flere fremtrædende folk fra den danske filmindustri er endnu ikke nået frem til den erkendelse. 

At lægge en særlig film-afgift på internet-forbindelserne vil nemlig være det modsatte af at omfavne fremskridtet; det vil være at give det en kold skulder. 

I stedet bør de kreative film-folk – for dem er der masser af – komme ind i kampen og forstå at udnytte den verden af muligheder, internettet bringer på banen.

En verden af muligheder
Nye streaming-platforme skyder allerede frem og er med til gøre op med hele det traditionelle produktions- og distributions-apparat, som tidligere var en naturlov.

Det er klart, at danske produktioner kan få det svært i en amerikaniseret Netflix-tidsalder. Det er der nok meget få, der vil anfægte.

Men er løsningen at forsøge at lægge afgifter på internettet – og dermed bremse brugen af internettet?

Naturligvis ikke. Det er ikke bare himmelråbende naivt, det er som plottet i en elendig b-film med titlen: “Send flere penge.”

Hele problemstillingen skal vendes rundt. Internettet er ikke problemet for den danske filmindustri, det er selve løsningen på problemerne.

Det kræver dog, at man i filmindustrien når frem til den erkendelse og begynder at bruge krudtet på innovative, digitale tiltag snarere end afgifts-modeller.

Kæmpe forandringer på vej
Betyder det så, at filmbranchen as we know it også vil være her om fem eller ti år, og at alle stillinger i branchen vil blive bevaret?

Nej, på ingen måde.

Det er det, der er så fantastisk. Det er det, der er udgangspunktet for nye danske film-eventyr.

Ingen aner, hvor rejsen ender, når helten drager afsted. Det er dog ganske sikkert, at det er på internettet, at skatten – og fremtiden – ligger gemt.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Computerworld mener: En række fremtrædende folk fra den danske filmindustri har fået en lys idé: Danske internetleverandører skal betale penge til filmindustrien.

Det skal ske ved at indføre særlige film-afgifter på internetforbindelser, så danske teleselskaber – og dermed danske bredbåndskunder – den vej rundt kan bidrage til filmindustriens fremtid.

Det mest skræmmende er dog ikke, at der er folk fra filmindustrien, der på grund af barske økonomiske realiteter foreslår den slags afgifter.

Det er langt værre, at der også på Christiansborg findes en del politikere, der bakker op om konceptet.

Tilbage til fortiden?
Lad os bare slå det fast med det samme: At Danmark kan producere gode film og serier er noget, vi alle kan glæde os over og bakke op om.

Sådan skal det også gerne være fremover, og det er en af grundene til, at der findes støtteordninger inden for filmens verden, ligesom der gør for eksempelvis musikbranchen og mediebranchens vedkommende.

Men ingen brancher har krav på at fastholde fortiden.

Man kan ikke rulle tiden tilbage til Morten Korch-æraen eller bare til før årtusindskiftet, hvor det stadig var forbrugerne, der pænt måtte sidde stille og vente på, at nogen i – eksempelvis – musikindustrien fandt ud af, hvad innovation egentlig var for en fugl.

Heldigvis er musikindustrien i dag blevet klogere og har forstået, at internettet ikke er noget, man skal frygte – man skal omfavne det, bakke op om det og satse 100 procent på det.

Flere fremtrædende folk fra den danske filmindustri er endnu ikke nået frem til den erkendelse. 

At lægge en særlig film-afgift på internet-forbindelserne vil nemlig være det modsatte af at omfavne fremskridtet; det vil være at give det en kold skulder. 

I stedet bør de kreative film-folk – for dem er der masser af – komme ind i kampen og forstå at udnytte den verden af muligheder, internettet bringer på banen.

En verden af muligheder
Nye streaming-platforme skyder allerede frem og er med til gøre op med hele det traditionelle produktions- og distributions-apparat, som tidligere var en naturlov.

Det er klart, at danske produktioner kan få det svært i en amerikaniseret Netflix-tidsalder. Det er der nok meget få, der vil anfægte.

Men er løsningen at forsøge at lægge afgifter på internettet – og dermed bremse brugen af internettet?

Naturligvis ikke. Det er ikke bare himmelråbende naivt, det er som plottet i en elendig b-film med titlen: “Send flere penge.”

Hele problemstillingen skal vendes rundt. Internettet er ikke problemet for den danske filmindustri, det er selve løsningen på problemerne.

Det kræver dog, at man i filmindustrien når frem til den erkendelse og begynder at bruge krudtet på innovative, digitale tiltag snarere end afgifts-modeller.

Kæmpe forandringer på vej
Betyder det så, at filmbranchen as we know it også vil være her om fem eller ti år, og at alle stillinger i branchen vil blive bevaret?

Nej, på ingen måde.

Det er det, der er så fantastisk. Det er det, der er udgangspunktet for nye danske film-eventyr.

Ingen aner, hvor rejsen ender, når helten drager afsted. Det er dog ganske sikkert, at det er på internettet, at skatten – og fremtiden – ligger gemt.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Reportage: Kaster man et blik på Saxo Banks hjemmeside under punktet ‘Awards’, finder man en lang liste med internationale priser, banken har hevet til Danmark gennem årene.

Selv om Saxo Bank i den brede offentlighed måske mest forbindes med cykelløb, er det ikke etapesejre i Tour de France, der her er tale om, men derimod priser for at have skabt en anerkendt handelsplatform – og en af de største danske it-succeser gennem tiderne.

Men er Saxo Bank da ikke en investeringsbank, spørger du måske? Jo, men fundamentet for den forretning er algoritmer, systemer og onlineløsninger, eksempelvis i form af platformen SaxoTrader.

Det er it-løsninger, der har banet vejen for, at Saxo Bank i 2013 kunne have en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og lande et resultat på 247 millioner kroner før skat.

Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat.

It er big business hos Saxo Bank.

Saxo Bank har i flere år været sponsor i forskellige sportsgrene, herunder cycling og racerløb. Mikael Munck er global direktør for afdelingen Technology and Operations i Saxo Bank. 

Alt skal digitaliseres
Virksomheden blev stiftet i 1992 og har i dag 1.450 medarbejdere. Omkring de 800 af dem – heraf 320 i Indien – hører under afdelingen Technology and Operations, som Mikael Munck er global direktør for.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og fik i januar den nye position i banken. Saxo Bank har samtidig ansat ny CIO i form af australieren Ashley Latham, der refererer til Mikael Munck.

“Vi ønsker at digitalisere alle processer og sætte strøm til alt, hvad vi overhovedet kan,” forklarer Mikael Munck, da Computerworld møder ham i foyeren i Saxo Banks hovedkontor på Tuborg Havn i Hellerup.

Et par nypolerede racerbiler og en håndbygget Lauge Jensen-motorcykel står foran elevatoren, der fører os op til en storrum med flere hundrede it- og bankfolk.

Mikael Munck forklarer, at man tidligere i år valgte at samle afdelinger og opgaver som operations, backoffice, business analysts og projekt- og porteføljestyring i Saxo Bank i den nye afdeling.

Det skete først og fremmest for at kunne optimere og digitalisere endnu flere af bankens processer.

“Vi så, at vi kunne få en masse ud af at integrere teknologifolk ind i mere af vores procesarbejde. Det, at man organisatorisk sidder sammen nu, har virkelig ændret meget. Selv om man siger, at man arbejder ‘seamless’, gør man det ikke, medmindre man sidder i samme afdeling.”

“Den tætte integration kommer med den større tillid, der er, når man er én organisation. Det er virkelig værdifuldt,” siger Mikael Munck.

Saxo Bank havde i 2013 en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og et resultat på 247 millioner kroner før skat. Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat. 

Saxo Bank har international succes med SaxoTrader. Her kører platformen på en iPad.

Hvad er det for konkrete resultater, I opnår nu, som I ikke kunne tidligere?

“Et meget konkret eksempel er, at vi i vores backoffice har en prioriteringsliste over, hvad vi skal lave i den næste periode. Nogle ting har et stærkt forretningsmæssigt og kundevendt fokus, og andre ting er mere internt rettede. Vi er meget kundefokuserede, og derfor er der typisk også en overvægt af de sager.”

“Fordi vi er en del af samme organisation og sætter os ned og taler sammen, dukker der pludselig omkring 50 sager op, som er mindre sager, der slet ikke kan konkurrere med det, vi kan få ud af at udvikle nyt til kunder.”

“Men ikke desto mindre fandt vi ud af, at vi med nogle af de her sager med en uges udvikling kunne spare otte timer om dagen. Eller to dages arbejde om måneden ved at digitalisere en proces,” fortæller Mikael Munck, der har båret titlen Head of Global Technology and Operations siden januar.

“Det er i virkeligheden små ting, vi har løst, men jeg tror, at det er typisk for mange organisationer, at der ikke rigtig er nogen, der får kigget på det. Du får det aldrig løst, hvis du ikke finder et form for parallelt spor,” lyder det fra Mikael Munck, mens vi sidder på hans hjørnekontor i Saxo Bank.

De gode ideer og de nødvendige regler
Saxo Banks hovedsæde er rent arkitektonisk en topmoderne bygning med materialer af den ikke helt billige slags. Der er skrappe farver, masser af bygningsmæssige detaljer, højt til loftet og små øer, hvor medarbejderne kan udveksle ideer.

Netop det med ideerne er i it-regi ret afgørende, når man befinder sig på et finansmarked i rivende udvikling og med en betydelig global konkurrence.

“Jeg er overbevist om, at det betyder meget for medarbejderne – specielt når man starter herinde, for man kommer ind i et meget åbent miljø, som bygningen er, og som arbejdsmiljøet også er,” forklarer Mikael Munck.

“Det er den bedste idé og de bedste argumenter, der vinder. Det er på den måde et meget fladt hierarki,” siger han.

Samtidig tilføjer han dog, at der naturligvis er nogle klare rammer, man arbejder inden for, når man har med en bank at gøre.

“Vi er ret faste omkring, hvad vi tillader af teknologier på vores infrastrukturer, og der er faktisk en rigtig god forståelse i vores business, når vi forklarer, hvorfor det er sådan,” siger Mikael Munck.

Han henviser dermed til, at man på den måde også kan undgå såkaldt skygge-it, hvor forskellige afdelinger i virksomheden installerer it-løsninger uden om it-afdelingen.

Læs anden del af interviewet: Saxo bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Hvad er det for nogle it-folk, I er på udkig efter – skal de have nogle særlige træk?

“Nej. Vi kigger i altovervejende grad efter dygtige teknikere herinde. Det er folk, der kan lide at blive udfordrede og at tage initiativ.”

“Det er folk, der kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og i scrum-teams og også ønsker at tilegne sig noget forretningsviden. Man kommer ikke voldsomt langt herinde, hvis man ikke sætter sig ind i de forskellige elementer af vores forretning.”

Fra Hellerup til Sydney
På det punkt er en bankvirksomhed et interessant case-studie for andre typer af virksomheder. For mens man mange steder arbejder hårdt for at sikre en tættere integration og gensidig forståelse af it og forretningen, er it på mange måder selve fundamentet i en bank som Saxo Bank.

Det betyder også, at it-folkene skal have en betydelig forretningsindsigt.

“Det er tydeligt, at rigtig mange it-folk herinde kender vores forretning og dele af vores forretning mindst lige så godt, som selve forretningen gør,” fortæller Mikael Munck, mens vi igen passerer os rundt i bygningen og op mod øverste etage, hvor man fra et af de store mødelokaler kan betragte Øresund og alt nybyggeriet langs havnefronten.

Hellerup-afdelingen er dog kun en del af Saxo Bank.

Virksomhedens 1.450 medarbejdere er fordelt på 27 forskellige kontorer rundt omkring i verden, og også Mikael Muncks organisation er global med blandt andet folk i Singapore og i Indien.

Det kræver en ekstra opmærksomhed på den daglige kommunikation – ikke mindst når man arbejder efter agile metoder og principper.

“Der er de organisatoriske og kommunikationsmæssige udfordringer, og så har vi også de tekniske udfordringer. Vi har kontorer i Sydney, og der er lidt længere dertil med svartider og forskellige andre ting.”

“Der sidder nu 320 personer i Delhi, og vi skal sikre, at de – i en agil verden – samarbejder med os på projekter. I de fleste tilfælde er de med på video på scrum-møderne, eller også er de med på telefon. Det stiller nogle krav til projektledelse og til scrum-masteren, for at man kan håndtere det.”

“Det er vigtigt, at vores udviklingsmodel både omfatter en agil udviklingsmodel og en mere traditionel projektstyringsmodel. Hvis du ikke har et niveau af standardisering, bliver det rigtig svært,” lyder det fra Mikael Munck.

Har udviklet egen projektmodel
Saxo Bank har selv udviklet en model for levering af it-projekter for netop at kunne håndtere den slags udfordringer.

“Det var vigtigt for os at udvikle en model, der var tilpasset de behov, vi har herinde. Man kan få masser af inspiration ved at se i lærebøgerne og kigge hos Gartner og andre, men jeg var meget opmærksom på, at hvis vi prøvede at hive noget ned fra hylderne, der var for rigidt, ville vi aldrig få succes med det.”

Derfor har Saxo Bank udviklet et koncept, der i højere grad kan understøtte den måde, man arbejder på i banken, hvor det er tvingende nødvendigt, at it og forretning arbejder sammen og er tæt integreret i alle processer – og i et globalt setup.

De grundlæggende principper er:

- At modellen bygger på et agilt mindset.

- At det er en collaboration-model frem for en governance-model.

- At man skal sikre hurtigere ‘time to market’.

- At løsningerne skal baseres på et rationale snarere end på teori.

- At der skal være klare roller og ansvarsområder.

Modellen indebærer også, at man konstant skal forbedre de eksisterende it-løsninger samtidig med, at man søsætter nye it-projekter. Det kræver nogle ret håndfaste krav til leveringstiden.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et ‘minimum viable product.’ Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning.”

“Det er en måde at være agil på enterprise-niveau på. Det her er ikke teori for os – det er den måde, vi arbejder på,” siger Mikael Munck fra Saxo Bank.

Reportage: Kaster man et blik på Saxo Banks hjemmeside under punktet ‘Awards’, finder man en lang liste med internationale priser, banken har hevet til Danmark gennem årene.

Selv om Saxo Bank i den brede offentlighed måske mest forbindes med cykelløb, er det ikke etapesejre i Tour de France, der her er tale om, men derimod priser for at have skabt en anerkendt handelsplatform – og en af de største danske it-succeser gennem tiderne.

Men er Saxo Bank da ikke en investeringsbank, spørger du måske? Jo, men fundamentet for den forretning er algoritmer, systemer og onlineløsninger, eksempelvis i form af platformen SaxoTrader.

Det er it-løsninger, der har banet vejen for, at Saxo Bank i 2013 kunne have en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og lande et resultat på 247 millioner kroner før skat.

Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat.

It er big business hos Saxo Bank.

Saxo Bank har i flere år været sponsor i forskellige sportsgrene, herunder cycling og racerløb. Mikael Munck er global direktør for afdelingen Technology and Operations i Saxo Bank. 

Alt skal digitaliseres
Virksomheden blev stiftet i 1992 og har i dag 1.450 medarbejdere. Omkring de 800 af dem – heraf 320 i Indien – hører under afdelingen Technology and Operations, som Mikael Munck er global direktør for.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og fik i januar den nye position i banken. Saxo Bank har samtidig ansat ny CIO i form af australieren Ashley Latham, der refererer til Mikael Munck.

“Vi ønsker at digitalisere alle processer og sætte strøm til alt, hvad vi overhovedet kan,” forklarer Mikael Munck, da Computerworld møder ham i foyeren i Saxo Banks hovedkontor på Tuborg Havn i Hellerup.

Et par nypolerede racerbiler og en håndbygget Lauge Jensen-motorcykel står foran elevatoren, der fører os op til en storrum med flere hundrede it- og bankfolk.

Mikael Munck forklarer, at man tidligere i år valgte at samle afdelinger og opgaver som operations, backoffice, business analysts og projekt- og porteføljestyring i Saxo Bank i den nye afdeling.

Det skete først og fremmest for at kunne optimere og digitalisere endnu flere af bankens processer.

“Vi så, at vi kunne få en masse ud af at integrere teknologifolk ind i mere af vores procesarbejde. Det, at man organisatorisk sidder sammen nu, har virkelig ændret meget. Selv om man siger, at man arbejder ‘seamless’, gør man det ikke, medmindre man sidder i samme afdeling.”

“Den tætte integration kommer med den større tillid, der er, når man er én organisation. Det er virkelig værdifuldt,” siger Mikael Munck.

Saxo Bank havde i 2013 en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og et resultat på 247 millioner kroner før skat. Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat. 

Saxo Bank har international succes med SaxoTrader. Her kører platformen på en iPad.

Hvad er det for konkrete resultater, I opnår nu, som I ikke kunne tidligere?

“Et meget konkret eksempel er, at vi i vores backoffice har en prioriteringsliste over, hvad vi skal lave i den næste periode. Nogle ting har et stærkt forretningsmæssigt og kundevendt fokus, og andre ting er mere internt rettede. Vi er meget kundefokuserede, og derfor er der typisk også en overvægt af de sager.”

“Fordi vi er en del af samme organisation og sætter os ned og taler sammen, dukker der pludselig omkring 50 sager op, som er mindre sager, der slet ikke kan konkurrere med det, vi kan få ud af at udvikle nyt til kunder.”

“Men ikke desto mindre fandt vi ud af, at vi med nogle af de her sager med en uges udvikling kunne spare otte timer om dagen. Eller to dages arbejde om måneden ved at digitalisere en proces,” fortæller Mikael Munck, der har båret titlen Head of Global Technology and Operations siden januar.

“Det er i virkeligheden små ting, vi har løst, men jeg tror, at det er typisk for mange organisationer, at der ikke rigtig er nogen, der får kigget på det. Du får det aldrig løst, hvis du ikke finder et form for parallelt spor,” lyder det fra Mikael Munck, mens vi sidder på hans hjørnekontor i Saxo Bank.

De gode ideer og de nødvendige regler
Saxo Banks hovedsæde er rent arkitektonisk en topmoderne bygning med materialer af den ikke helt billige slags. Der er skrappe farver, masser af bygningsmæssige detaljer, højt til loftet og små øer, hvor medarbejderne kan udveksle ideer.

Netop det med ideerne er i it-regi ret afgørende, når man befinder sig på et finansmarked i rivende udvikling og med en betydelig global konkurrence.

“Jeg er overbevist om, at det betyder meget for medarbejderne – specielt når man starter herinde, for man kommer ind i et meget åbent miljø, som bygningen er, og som arbejdsmiljøet også er,” forklarer Mikael Munck.

“Det er den bedste idé og de bedste argumenter, der vinder. Det er på den måde et meget fladt hierarki,” siger han.

Samtidig tilføjer han dog, at der naturligvis er nogle klare rammer, man arbejder inden for, når man har med en bank at gøre.

“Vi er ret faste omkring, hvad vi tillader af teknologier på vores infrastrukturer, og der er faktisk en rigtig god forståelse i vores business, når vi forklarer, hvorfor det er sådan,” siger Mikael Munck.

Han henviser dermed til, at man på den måde også kan undgå såkaldt skygge-it, hvor forskellige afdelinger i virksomheden installerer it-løsninger uden om it-afdelingen.

Læs anden del af interviewet: Saxo bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Hvad er det for nogle it-folk, I er på udkig efter – skal de have nogle særlige træk?

“Nej. Vi kigger i altovervejende grad efter dygtige teknikere herinde. Det er folk, der kan lide at blive udfordrede og at tage initiativ.”

“Det er folk, der kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og i scrum-teams og også ønsker at tilegne sig noget forretningsviden. Man kommer ikke voldsomt langt herinde, hvis man ikke sætter sig ind i de forskellige elementer af vores forretning.”

Fra Hellerup til Sydney
På det punkt er en bankvirksomhed et interessant case-studie for andre typer af virksomheder. For mens man mange steder arbejder hårdt for at sikre en tættere integration og gensidig forståelse af it og forretningen, er it på mange måder selve fundamentet i en bank som Saxo Bank.

Det betyder også, at it-folkene skal have en betydelig forretningsindsigt.

“Det er tydeligt, at rigtig mange it-folk herinde kender vores forretning og dele af vores forretning mindst lige så godt, som selve forretningen gør,” fortæller Mikael Munck, mens vi igen passerer os rundt i bygningen og op mod øverste etage, hvor man fra et af de store mødelokaler kan betragte Øresund og alt nybyggeriet langs havnefronten.

Hellerup-afdelingen er dog kun en del af Saxo Bank.

Virksomhedens 1.450 medarbejdere er fordelt på 27 forskellige kontorer rundt omkring i verden, og også Mikael Muncks organisation er global med blandt andet folk i Singapore og i Indien.

Det kræver en ekstra opmærksomhed på den daglige kommunikation – ikke mindst når man arbejder efter agile metoder og principper.

“Der er de organisatoriske og kommunikationsmæssige udfordringer, og så har vi også de tekniske udfordringer. Vi har kontorer i Sydney, og der er lidt længere dertil med svartider og forskellige andre ting.”

“Der sidder nu 320 personer i Delhi, og vi skal sikre, at de – i en agil verden – samarbejder med os på projekter. I de fleste tilfælde er de med på video på scrum-møderne, eller også er de med på telefon. Det stiller nogle krav til projektledelse og til scrum-masteren, for at man kan håndtere det.”

“Det er vigtigt, at vores udviklingsmodel både omfatter en agil udviklingsmodel og en mere traditionel projektstyringsmodel. Hvis du ikke har et niveau af standardisering, bliver det rigtig svært,” lyder det fra Mikael Munck.

Har udviklet egen projektmodel
Saxo Bank har selv udviklet en model for levering af it-projekter for netop at kunne håndtere den slags udfordringer.

“Det var vigtigt for os at udvikle en model, der var tilpasset de behov, vi har herinde. Man kan få masser af inspiration ved at se i lærebøgerne og kigge hos Gartner og andre, men jeg var meget opmærksom på, at hvis vi prøvede at hive noget ned fra hylderne, der var for rigidt, ville vi aldrig få succes med det.”

Derfor har Saxo Bank udviklet et koncept, der i højere grad kan understøtte den måde, man arbejder på i banken, hvor det er tvingende nødvendigt, at it og forretning arbejder sammen og er tæt integreret i alle processer – og i et globalt setup.

De grundlæggende principper er:

- At modellen bygger på et agilt mindset.

- At det er en collaboration-model frem for en governance-model.

- At man skal sikre hurtigere ‘time to market’.

- At løsningerne skal baseres på et rationale snarere end på teori.

- At der skal være klare roller og ansvarsområder.

Modellen indebærer også, at man konstant skal forbedre de eksisterende it-løsninger samtidig med, at man søsætter nye it-projekter. Det kræver nogle ret håndfaste krav til leveringstiden.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et ‘minimum viable product.’ Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning.”

“Det er en måde at være agil på enterprise-niveau på. Det her er ikke teori for os – det er den måde, vi arbejder på,” siger Mikael Munck fra Saxo Bank.

Apple slår om nogle timer – tirsdag aften klokken 19.00 dansk tid – dørene op for et af selskabets sædvanlige hemmelighedsfulde events i konferencecenteret The Flint Center for the Performing Arts i Cupertino i Californien.

Apple har gennem årene fået opbygget de tilbagevendende produkt-præsentationer til et regulært fænomen – ikke mindst ved dygtigt at kontrollere rygtestrømmene i en grad, der har fået kunderne til at vente i åndeløs spænding.

Præsentationerne var et af afdøde Steve Jobs’ varemærker, og han nød åbenlyst at spankulere rundt på scenen og berette om nye ting og i sidste øjeblik sige ‘Oh, and just one more thing….’ hvorefter han præsenterede den nyhed, som alle havde ventet på.

I aften er det Tim Cook, der står på scenen.

Du kan læse mere om hans rolle som arvtager efter Steve Jobs her: Otte tegn på at Apple er Tim Cooks firma nu – og ikke Steve Jobs’

Vanen tro har en lille gruppe afficionados da også i et par uger ventet i kø foran den store Apple Store i New York, hvor de håber at blive blandt de første, der får fingrene i en iPhone 6.

Skal Apple følge den sædvanlige cyklus, vil iPhone 6 lande i butikkerne 10 dage efter præsentationen – altså 19. september.

Flere af kø-liggerne er sponsorerede af forskellige firmaer, der betaler dem lidt penge og giver dem en iPhone 6 for at ligge i kø. Det sker i forventningen om, at nyhedsmedier og lignende vil interviewe de pågældende købere og dermed levere noget reklame for sponsorerne.

Du kan se et interview med en af disse ‘professionelle’ iPhone 6-kø-liggere her.

Det kan man forvente
Det regnes for ganske sikkert, at Apple tirsdag aften vil præsentere en iPhone 6, som står til at blive den første helt ny-designede iPhone-model siden iPhone 5, der blev lanceret i efteråret 2012: Her er iPhone 5: Tyndere, højere – og lynende hurtig.

Apple præsenterede til WWDC i juni det nye iOS 8, der giver et par fingerpeg om, hvad der er i vente.

Det kan du læse mere om her: Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Skal iPhone 6 spille optimalt sammen med iOS 8, vil vi således se større skærm og forskellige funktioner til helbreds-monitorering samt relativt stor lager-kapacitet.

Rygtesmedene forventer således:

- Integreret NFC-funktionalitet til trådløs betaling.

- Quad core A8 processor.

- 1134×750 skærm-opløsning.

- 8 MP kamera bagpå og 2,1 MP foran.

- Op til 128 gb lagerplads.

iWatch
Rygtet om en mulig lancering af Apples længe ventede iWatch har været fremme flere gange, men indtil videre er der intet sket.

Alligevel må vi regne det for i det mindste sandsynligt, at Apple tirsdag aften vil løfte sløret for iWatch-uret – om ikke andet fordi flere af de mægtige konkurrenter er langt med udviklingen af Android-baserede smartwatches.

Det kan du læse mere om her: Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.

Ny iPad Mini
Det regnes for overvejende sikkert, at Apple vil løfte sløret for en ny iPad Mini, der bliver den tredje i rækken efter iPad Mini 2 blev lanceret i oktober 2013.

Det kan meget vel være, at præsentationen af en ny iPad Mini først vil finde sted i oktober – altså et år efter lanceringen af forgængeren.

Det sandsynlige navn er iPad Mini Air.

Rygtesmedene tror, at den vil:

- blive meget tynd – måske helt ned til fem-seks mm.
- blive produceret i tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Få Touch ID-sensor rundt om Home-knappen.

- Blive udstyret med en A8-processor.

- Få 8 MP iSight-kamera.

- Bliver leveret med lagerplads på 16, 32, 64 og 128 GB.

Ny iPad Air
Det regnes også for ret sikkert, at Apple vil præsentere en ny iPad Air 2 eller iPad 6.

Selskabet har flere gange tidligere præsenteret nye iPad-modeller en måned efter præsentationen af nye iPhone-modeller, men flere mener, at Apple i aften alligevel vil løfte sløret for en ny iPad-model.

Det forventes, at en ny iPad-model vil få:

- Split-screen, så man kan arbejde med flere apps på én gang.

- Muligheden for at foretage telefonopkald via iPad’en på samme måde, som man i dag kan med mange Android-tablet.

Det kan du læse mere om her: Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

- Touch ID – måske i en scanner rundt om Home-knappen, da Touch ID understøttes i iOS 8.

- Tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Tyndere end den nuværende iPad Air.

Der er i øvrigt også rygter om, at Apple er på vej med en ny phablet – altså en mellemting mellem en iPhone og en iPad.

Den kan komme til at hedde iPhone Air eller iPhone 6L eller iPhone Plus og vil angiveligt få en 5,5″ skærm, men til gengæld meget tynd med en tykkelse på blot 6,7 mm.

Men dette er jo bare rygter.

Geekculture har i øvrigt udarbejdet en meget fin vejledning til alle Apple-fans, der måtte sidde klar og vente i aften. Blandt andet anbefaler Geekculture, at man ifører sig de lykkebringende underhylere, som man også havde på, da Steve Jobs præsenterede den første iPhone – om ikke andet så for en sikkerheds skyld.

Du kan se Geekcultures anbefalinger her.

Læs også:

Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.

Apple slår om nogle timer – tirsdag aften klokken 19.00 dansk tid – dørene op for et af selskabets sædvanlige hemmelighedsfulde events i konferencecenteret The Flint Center for the Performing Arts i Cupertino i Californien.

Apple har gennem årene fået opbygget de tilbagevendende produkt-præsentationer til et regulært fænomen – ikke mindst ved dygtigt at kontrollere rygtestrømmene i en grad, der har fået kunderne til at vente i åndeløs spænding.

Præsentationerne var et af afdøde Steve Jobs’ varemærker, og han nød åbenlyst at spankulere rundt på scenen og berette om nye ting og i sidste øjeblik sige ‘Oh, and just one more thing….’ hvorefter han præsenterede den nyhed, som alle havde ventet på.

I aften er det Tim Cook, der står på scenen.

Du kan læse mere om hans rolle som arvtager efter Steve Jobs her: Otte tegn på at Apple er Tim Cooks firma nu – og ikke Steve Jobs’

Vanen tro har en lille gruppe afficionados da også i et par uger ventet i kø foran den store Apple Store i New York, hvor de håber at blive blandt de første, der får fingrene i en iPhone 6.

Skal Apple følge den sædvanlige cyklus, vil iPhone 6 lande i butikkerne 10 dage efter præsentationen – altså 19. september.

Flere af kø-liggerne er sponsorerede af forskellige firmaer, der betaler dem lidt penge og giver dem en iPhone 6 for at ligge i kø. Det sker i forventningen om, at nyhedsmedier og lignende vil interviewe de pågældende købere og dermed levere noget reklame for sponsorerne.

Du kan se et interview med en af disse ‘professionelle’ iPhone 6-kø-liggere her.

Det kan man forvente
Det regnes for ganske sikkert, at Apple tirsdag aften vil præsentere en iPhone 6, som står til at blive den første helt ny-designede iPhone-model siden iPhone 5, der blev lanceret i efteråret 2012: Her er iPhone 5: Tyndere, højere – og lynende hurtig.

Apple præsenterede til WWDC i juni det nye iOS 8, der giver et par fingerpeg om, hvad der er i vente.

Det kan du læse mere om her: Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Skal iPhone 6 spille optimalt sammen med iOS 8, vil vi således se større skærm og forskellige funktioner til helbreds-monitorering samt relativt stor lager-kapacitet.

Rygtesmedene forventer således:

- Integreret NFC-funktionalitet til trådløs betaling.

- Quad core A8 processor.

- 1134×750 skærm-opløsning.

- 8 MP kamera bagpå og 2,1 MP foran.

- Op til 128 gb lagerplads.

iWatch
Rygtet om en mulig lancering af Apples længe ventede iWatch har været fremme flere gange, men indtil videre er der intet sket.

Alligevel må vi regne det for i det mindste sandsynligt, at Apple tirsdag aften vil løfte sløret for iWatch-uret – om ikke andet fordi flere af de mægtige konkurrenter er langt med udviklingen af Android-baserede smartwatches.

Det kan du læse mere om her: Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.

Ny iPad Mini
Det regnes for overvejende sikkert, at Apple vil løfte sløret for en ny iPad Mini, der bliver den tredje i rækken efter iPad Mini 2 blev lanceret i oktober 2013.

Det kan meget vel være, at præsentationen af en ny iPad Mini først vil finde sted i oktober – altså et år efter lanceringen af forgængeren.

Det sandsynlige navn er iPad Mini Air.

Rygtesmedene tror, at den vil:

- blive meget tynd – måske helt ned til fem-seks mm.
- blive produceret i tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Få Touch ID-sensor rundt om Home-knappen.

- Blive udstyret med en A8-processor.

- Få 8 MP iSight-kamera.

- Bliver leveret med lagerplads på 16, 32, 64 og 128 GB.

Ny iPad Air
Det regnes også for ret sikkert, at Apple vil præsentere en ny iPad Air 2 eller iPad 6.

Selskabet har flere gange tidligere præsenteret nye iPad-modeller en måned efter præsentationen af nye iPhone-modeller, men flere mener, at Apple i aften alligevel vil løfte sløret for en ny iPad-model.

Det forventes, at en ny iPad-model vil få:

- Split-screen, så man kan arbejde med flere apps på én gang.

- Muligheden for at foretage telefonopkald via iPad’en på samme måde, som man i dag kan med mange Android-tablet.

Det kan du læse mere om her: Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

- Touch ID – måske i en scanner rundt om Home-knappen, da Touch ID understøttes i iOS 8.

- Tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Tyndere end den nuværende iPad Air.

Der er i øvrigt også rygter om, at Apple er på vej med en ny phablet – altså en mellemting mellem en iPhone og en iPad.

Den kan komme til at hedde iPhone Air eller iPhone 6L eller iPhone Plus og vil angiveligt få en 5,5″ skærm, men til gengæld meget tynd med en tykkelse på blot 6,7 mm.

Men dette er jo bare rygter.

Geekculture har i øvrigt udarbejdet en meget fin vejledning til alle Apple-fans, der måtte sidde klar og vente i aften. Blandt andet anbefaler Geekculture, at man ifører sig de lykkebringende underhylere, som man også havde på, da Steve Jobs præsenterede den første iPhone – om ikke andet så for en sikkerheds skyld.

Du kan se Geekcultures anbefalinger her.

Læs også:

Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.

Et botnet, der inficerer og udnytter dårligt vedligeholdte Linux-servere, er blevet brugt til at starte en strøm af DDoS-angreb mod DNS-enheder og anden infrastruktur.

Det skriver sikkerhedsfirmaet Akamai Prolexic division på sin blog.

“Det er en bemærkelsesværdig udvikling indenfor cyber-sikkerhed, fordi Linux ikke normalt benyttes til DDoS-botnet,” fortæller Stuart Scholly, der er administrerende direktør i Akamai Prolexic til Computerworlds amerikanske søsterside.

Botnettet har fået navnet IptabLes og IptabLex, og det udnytter servere, der kører Apache Struts og Tomcat.

Ligeledes kan det bide sig fast i forkert konfigurerede opsætninger af open source søge- og analysemotoren Elasticserach.

Når et system er blevet kompromitteret, vil botnettet ekspandere rettigheder på systemet, så yderligere malware kan lægges på systemerne fra distancen, som så venter på nye instrukser fra botnet kontrol-serveren.

Ny Linux-disciplin
Det er en relativt ny disciplin at kapre Linux-servere til DDoS-angreb, men faktisk bliver det mere og mere almindeligt, at Linux-platformen rammes af sikkerhedsproblemer.

En udfordring som platformen traditionelt har været forskånet for i stor stil.

“40.000 Linux-servere er angiveligt blevet ramt af denne malware,” fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i CSIS.

Det store antal betyder, at der potentielt er computerkraft til meget store DDoS-angreb, fordi der ofte er meget båndbredde og computerkraften er høj på serversiden.

Og 2014 har været et dårligt år for Linux-platformens sikkerhed.

“Over det seneste år har vi set en kraftig stigning af malware, der også rammer Linux. Det er typisk i form af krydsplatforms-malware, der er skrevet til både Windows, Mac og Linux,” siger Peter Kruse, og fortsætter:

“Tidligere i 2014 gik man efter Linux-serverkraft til spam, men det er altså blevet udvidet med DDoS.”

Han anbefaler, at benytte sikre passwords og sørge for at opdatere for at krybe uden om problemerne.

Linux er under pres
En lignende vurdering kommer fra Shehzad Ahmad, der er chef for sikkerhedsorganisationen DK-Cert.

“Det, vi oplever, er, at Linux ikke er fredet i samme grad, som operativsystemet har været tidligere. Der er en stigning i sikkerhedsproblemer med Linux,” fortæller han.

“Windows har hovedparten af sikkerhedsproblemerne, men Linux nærmer sig stille og roligt,” lyder hans vurdering.

Så det er ikke sidste gang, vi ser problemer med eksempelvis botnet målrettet mod Linux?

“Nej, det er det ikke. Denne botnet-episode er ikke noget, der overrasker mig.”

Er det ikke en af de første episoder af denne art, eller har der været andre større episoder mod Linux-platformen?

“Der er ikke episoder i en størrelse, som vi ser med Windows, men det er noget vi ser mere og mere. Sikkerheden i Linux er under pres.”

Akamai Prolexic division beretter, at de har indicier på, at botnettet snakker med to IP-adresser i Kina.

Læs også:
NemID blokerer for DDoS-angreb – angreb fortsat i fuld gang

Danmark under angreb: Sådan kvæler du et DDoS-angreb