Monthly Archives: September 2014

Intel har benyttet den store forbrugerelektronik-messe IFA i Berlin til at præsentere en ny serie af processorer, der er specielt udviklet til to-i-en-computere – tynde, bærbare pc’er, der kan forvandles til tablets.

Processoren hedder Core M, og den er fremstillet med Intels nye 14 nanometer-produktionsteknologi. Det er en dobbeltkerne-processor med frekvenser på op til 2,6 GHz.

Core M har en effekt på kun 4,5 watt og har ikke brug for en blæser til bortledning af varme. Det lave strømforbrug betyder, at man kan se otte timers video på en tablet, før batteriet må give op.

Hello, computer!

Med de nye mikrochips bliver det muligt at fremstille bærbare pc’er og tablets, der kan vækkes fra slumre-tilstand ved hjælp af en kort talekommando som ‘Hello, computer’, skriver MIT Technology Review.

Processoren er nemlig udstyret med en digital signal processor (DSP) i hardware, så lyd kan behandles med så lavt strømforbrug, at talegenkendelsesfunktionen altid kan være tændt, mens resten af computeren er i standby.

Med et par velvalgte ord kan man således puste liv i computeren, og så kan man bede den om mere avancerede ting som for eksempel at oplæse mails eller vejrudsigten, forestiller ingeniørerne fra Intel sig.

Klar til oktober

Computeren kan sættes til kun at reagere på en særlig stemme – dog ikke med så stor pålidelighed, at teknologien kan bruges til at erstatte adgangskoden.

Med stemmeaktiveret opvågning til pc’er følger Intel i hælene på mobilbranchen – Motorola-mobilen Moto X har en lignende funktion.

Producenter som Asus, Acer, Lenovo, Dell, HP og Toshiba vil være klar med Core M-baserede to-i-en-maskiner fra oktober, men det vides endnu ikke, om stemmeaktiveringen vil være implementeret i de første maskiner.

Den 12. oktober skulle have været sidste salgsdag for klippekort i hovedstadsområdet. Men en opdatering af Rejsekort er nu udskudt til slutningen af september. Og det er lidt for tæt på klippekorts-afskeden, mener trafikselskaberne, der nu har valgt at holde pap-billetten i live indtil næste år.

»Problemet er, at systemopdateringen falder sammen med udfasningen af klippekortet, og det vidste vi ikke, da vi planlagde udfasningen. Det er for os et spørgsmål om at prioritere og gøre det klogt,« siger Søren Englund, der er markedschef i Movia til Version2.

Hos Movia ønsker man, at der tages højde for uforudsete problemer med opdateringen, som vil kræve megen opmærksomhed.

»Hvis man i et sådan projekt kunne sige, at alt gik glat, så kunne vi godt holde fast i udfasningen til oktober. Men vi er også klar over, at hvis man laver en softwareopdatering til så stort et projekt, så handler det om at være fokuseret,« forklarer Søren Englund.

Også hos DSB mener man, at det er vigtigt at have en plan B, hvis rejsekortsopdateringen ikke virker som den skal.

»Vi vil have en periode med klippekort, indtil vi er sikre på, at rejsekortet fungerer, som det skal. Vi vil være sikre på, at opdateringen kører, og når vi er helt sikre på det, så føler vi os mere trygge ved at udfase klippekortet,« siger Christian Linnelyst, der er slagschef i DSB.

For begge trafikselskaber handler beslutningen også om at undgå en overbelastning af det fællesdrevne Rejsekorts-kundecenter. En ny måde at håndtere brugere på samtidig med en stor stigning i antallet af kunder ville give for meget arbejde, lyder vurderingen.

»Det ville ikke være så begavet at give kundecenteret to så store opgaver samtidig,« siger Christian Linnelyst.

Opdatering udskudt af fejl

Administrerende direktør i Rejsekortet A/S Bjørn Wahlsten vil ikke kommentere på trafikselskabernes beslutning om at beholde klippekortet lidt endnu. Han forklarer, at udskydelsen af rejsekortsopdateringen skyldes fejl.

»Der var en del flere fejl end vi ville have. Vi skulle have rullet ud den 20. juni, men der var fejlbilledet ikke helt tilfredsstillende og derfor valgte vi at udskyde den,« forklarer Bjørn Wahlsten.

Opdateringen indeholder en lang række ændringer særlig i de såkaldte back-office-funktioner. Her i blandt er der en ændring, der skal lade brugeren se 13 måneders rejse-historik via rejsekortets selvbetjeningsløsning, hvilket er nødvendigt for at leve op til betalingstjenestelovens krav, som Version2 tidligere har beskrevet.

»Vi udskød den ud fra en almindelig vurdering af at det indeholdte lidt for store risici. Og da der ikke var noget væsentligt nyt kundemæssigt, så var der ingen grund til at køre på med opdateringen,« forklarer Bjørn Wahlsten.

Det er det såkaldte Direktørsamarbejde, der består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen, der har besluttet at lade klippekorte leve lidt endnu – foreløbig indtil februar 2015.

En opgradering af netværket på skolerne i Kolding Kommune har medført, at 2.000 computere, som hidtil har været brugt i undervisningen, ikke længere kan komme på nettet, fordi de er forældede. Det skriver DR.

På en enkelt af kommunens 23 skoler, Brændkjærskolen, er 200 pc’er forældet, så der nu kun er 20 pc’er tilbage til skolens 800 elever.

Der er lange udsigter til, at skolerne kan få nye pc’er. Der er afsat penge til det, men først om tre år ifølge DR. Derfor kan eleverne i mellemtiden være nødt til at medbringe deres eget udstyr, hvis de vil bruge internettet i undervisningen.

»Det er en form for skjult brugerbetaling, og det kan ikke være rigtigt i en folkeskole, som skal være for alle,« siger bestyrelsesformand Lea Duelund fra Brændkjærskolens bestyrelse til DR.

Version2 har forsøgt at få uddybet, hvordan et nyt netværk har gjort pc’erne forældede.

Salget af pap-klippekort i hovedstadsområdet har fået endnu en ekstra frist. Det har Direktørsamarbejdet, der består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen, netop besluttet.

Klippekortets sidste salgsdag var tidligere sat til den 12. oktober. Men nu har en forsinket opgradering af rejsekort-systemet fået samarbejdspartnerne til at udskyde dagen. Den udskudte opgradering forventes færdig i efteråret 2014.

Direktørsamarbejdet ønsker ikke, at systemopdateringen af rejsekortet kommer til at falde sammen med udfasningen af klippekort, lyder det i en pressemeddelelse fra DSB.

»Det vigtigste for os er, at kunderne oplever en tryg overgang fra klippekort til rejsekort – så betyder det mindre, at udfasningen af klippekort udskydes,« lyder det i meddelelsen fra Christian Linnelyst, der er DSB’s salgs- og produktmarketingchef.

Den udskudte systemopdatering drejer sig hovedsagelig om back-office-funktioner. Derfor mener selskaberne ikke, at rejsekortbrugerne vil mærke nogen ændringer.

En database med tusindvis af afsagte domme skal gøre det nemmere at finde frem til domstolenes afgørelser. Regeringen har i årets finanslovsforslag afsat 14,9 million til projektet.

»Både borgere, advokater og journalister har længe haft et ønske om, at man nemt og hurtigt kunne få adgang til de afgørelser, som retterne hver dag træffer. Det skal domsdatabasen sikre. Databasen er
en væsentlig forbedring af retssikkerheden,« lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup i en meddelelse.

Doms-databasen forventes at indeholde domme fra by- og landsretterne samt Højesteret og Sø- og Handelsretten.

Vi søger en syleskarp it-journalist til at løfte vores succesfulde it-medie Version2 til nye højder.

Digitaliseringen af samfundet er et mega-tema, og du skal være med til at holde et kritisk blik på håndteringen af store offentlige it-projekter såvel som de revolutionerende forandringer, samfundet undergår i alle sektorer. Derfor er det vigtigt, at du kan tale med såvel it-specialisten, der kan udpege problemer og løsninger, som politikeren, der tager beslutningerne og bærer ansvaret i sidste ende.

Du skal være skarp på den klassiske nyhedsgenre og forstå at møde onlinejournalistikkens krav om mange deadlines. Du skal være hurtig, holde flere historier i gang og altid være klar med et bud på morgendagens tophistorie. Du skal følge sager dag for dag og vinkle udviklingen i en given sag nyhed for nyhed.

Du skal have sans for detaljen. Vi skriver til professionelle it-folk, og de forventer teknisk præcision, journalistisk originalitet og lydhør dialog.

Vi vil gerne følge de seneste trends i udviklermiljøet, og vi vil også gerne vide, hvad der plager og begejstrer it-cheferne i de danske virksomheder. Derfor er det en klar fordel, hvis du har et godt kildenetværk i it-miljøet og er i stand til at komme bag om virksomhedernes presseafdelinger.

Du bliver del af et lille, men velspillende team på fem personer, der alle er med til at løfte både store og små opgaver i et højt tempo. Version2-redaktionen er en velintegreret del af Mediehuset Ingeniøren, og vi arbejder tæt sammen med Ingeniørens redaktion – og leverer ofte forsider og analyser til den ugentlige avis. Er du med på at spille sammen med os, kan vi garantere et sjovt, spændende og udviklende job i et redaktionelt miljø med højt til loftet og stor respekt kollegerne imellem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til:

Redaktør Daniel Bergsagel, tlf: 2680 8384.

Vil du høre om Mediehuset Ingeniøren som arbejdsplads, kan du ringe til:

Tillidsmand Ulrik Andersen, tlf: 3326 5323.

Ansøgning med uddybet cv sendes til [email protected] senest 23.september.

Version2 er blandt Danmarks største it-nyhedsmedier og er en del af Mediehuset Ingeniøren. Version2.dk har 100.000 brugere pr. måned og en livlig debat blandt brugerne, der primært er it-professionelle.•Fokus er forankret i brugernes professionelle dagligdag samt på at levere markedets stærkeste netværkssite, der faciliterer faglig debat, idéudveksling og videndeling. Artikler fra Version2 bringes også dagligt på Ingeniørens nyhedssite, ing.dk, samt i avisen Ingeniøren. Mediehuset bor på Kalvebod Brygge 33 i København.

Det danske erhvervsliv har 25.000 ledige stillinger, og andelen af ubesatte jobs i it- og kommunikationserhvervet er dobbelt så stort som resten af erhvervslivet, viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af ledige såkaldte IKT-stillinger er siden sidste sommer vokset fra 2.469 til 3.859. Det svarer til en stigning på 56 procent, og det bekymrer brancheforeningen IT-Branchen.

»Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft er et af de største problemer for danske it-virksomheder lige nu. Knap 4.000 ubesatte jobs er en stor barriere, der direkte risikerer at bremse den spirende vækst,« lyder det fra Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen i en meddelelse.

De fleste ledige stillinger kan findes i mindre virksomheder med under 50 ansatte. Og de små virksomheder kan få svært ved at vokse uden den nødvendige arbejdskraft, mener Mette Lundberg.

»Især mange virksomheder, der udvikler software oplever vækst i øjeblikket. Her ser vi flere eksempler på, at de bliver bremset i deres udvikling, fordi de har svært ved at få fat i de rette kompetencer,« meddeler direktøren i brancheforeningen, der har omkring 300 medlemmer.

Sammenlignet med mange andre ting i verden, er det ikke svært at estimere software. Det handler blot om at bruge de rigtige teknikker og tilgange og på det punkt er IT industrien et u-land.

Udviklere har en indgroet mistillid til at estimere noget som helst. Jeg kan erindre mange samtaler, hvor jeg har spurgt om, hvor lang tid det ville tage at lave f.eks. en integration, og fået et blik tilbage, som om jeg spurgte efter forklaringen på mørkt stof eller beviset for Bose – Einstein kondensatet. Der er udviklet farverige metoder, såsom poker estimater eller T-shirt størrelser for at slippe for at sige, hvor lang tid noget tager. Eller man snakker om guestimate istedet for estimate, fordi man vil understrege usikkerheden (men ordet er blot en pleonasme for både guess og estimate betyder jo det samme). Der findes kort sagt en besynderlig modvilje mod at estimere.

For nyligt læste jeg en tråd på Quora om hvorfor det er så svært at estimere software udvikling. Her var der et svar som rummede et rigtigt godt billede på problematikken omkring estimering. Lad mig kort genfortælle den.

Estimering og lignelsen om vandreturen fra San Francisco til Los Angeles

Forfatteren beskriver i bedste bibelske stil en lignelse, som skal anskueliggøre problemerne med estimering. Det drejer sig ikke om en ørkenvandring, men dog en vandring. Forestil dig vi skal på en vandrertur fra San Francisco til Los Angeles for at besøge vores venner. Vi tager et kort frem og måler, hvor langt der er langs kysten for det er jo meget hyggeligere at gå her, end langs de tisporede motorveje. Vi får afstanden til 600 kilometer. Vi kan gå 6 kilometer i timen og 10 timer om dagen, så det burde tage ti dage.

Vi står tidligt op og starter vores tur, men pludselig opdager vi på kortet, at der er hundredevis af små krøller på ruten fordi kysten har fremspring og små bugte. Det betyder, at der ikke er nogen lige vej langs kysten, og derfor er afstanden meget længere.

Da vi kommer frem til kysten og skal starte vores tur opdager vi, at der også er store niveau forskelle og sand, som er svært at gå igennem. Det betyder at vi kun kan gå med 3 kilometer i timen. Altså halvdelen af den fart vi troede. Vi vil istedet gå 12 timer om dagen og ringe til vores venner og sige, at vi bliver lidt forsinkede.

Vi slår lejr, men sover over os næste morgen. Vi har sovet forfærdeligt så vi bliver nød til at gå efter 10 timer og så tage 14 i morgen. Pludselig kommer en tåge ind og vores ven får vabler. Den ene af os bliver nød til at gå 5 kilometer ind til nærmeste by for at købe plaster. Så har vi spildt endnu en halv dag.

Næste dag kommer vi op til tiden, men finder ud af at stien pludselig ender ud i det blå. Et jordskred har undermineret stien. Det kunne vi ikke se på kortet. Og så bliver min ven syg og vi må holde pause en dag….

Det går op for os at vi kun er nået 60 kilometer på 4 dage. Det betyder en gennemsnitshastighed på 15 kilometer om dagen istedet for de 60 vi troede. Det kommer altså til at tage 4 gange så lang tid som vi estimerede til at starte med.

Og fortolkningen af lignelsen viser…

159 mennesker på Quora syntes, at dette var et fantastisk svar, som virkelig beskriver virkeligheden for udviklere. Kommentarerne viser, at det virkelig har ramt en nerve. Det viser hvorfor det er umuligt for udviklere eller nogen andre at estimere, hvor lang tid noget tager.

Men er det nu det som lignelsen viser? Nu er jeg en af dem der sad med åben mund og polypper gennem hele B.S. Christiansens selvbiografi og jeg spørger altid mig selv, hver gang jeg bliver præsenteret for noget svært: “hvad ville B.S. have gjort?”.

• 1) han havde nok ikke glemt plaster og basal nødhjælps kit
• 2) han havde nok ikke lavet så overfladisk en planlægning at han ikke havde sat sig grundigt ind i terrænnet inden han gik i gang
• 3) han havde nok spurgt nogen som vidste noget om vandreture i kystnært terræn, hvad man kunne forvente og lagt ind i planen, at der kunne opstå situationer, hvor der var tåge, stier som var underminerede og lignende
• 4) han var nok ikke blevet overrasket over at nogen blev syg eller såret på turen
• alt dette havde han nok taget med ind i planlægningen
• 5) hvis han skulle nå frem til et sted bag fjendens linier til et bestemt tidspunkt, havde han nok ikke holdt pause eller sovet for længe.

Så jeg vil nok vende den om og sige, at hvis man virkelig synes, at det er et godt billede på, hvordan der estimeres, så viser den snarere hvor amatøragtigt og dilletantisk, man angriber den opgave ude i udviklingsafdelingerne i dag.

Lidt kontekst

Man kan også prøve at sætte IT udvikling ind i en kontekst: der er i sidste ende nogen, som betaler, og de vil nok gerne vide lidt om, hvad de betaler for. De betaler ikke med storypoints eller T-shirts, men i kroner som udregnes på baggrund af…ja, antal timer. Derfor er det vel helt i orden at blive afkrævet et bud på, hvor meget man tror det vil koste? Det er vel fair nok? Hvis du skulle engagere en håndværker til at bygge noget ville du så acceptere, at han sagde at det var umuligt at give et estimat? Ville du acceptere et tilbud udregnet i T-shirt størrelser eller smølfedollars?

Man kunne argumentere for at estimering er noget mere kompliceret, og at det derfor ikke er muligt. Men det argument holder heller ikke. IT udviklere har det ikke hårdt i forhold til kompleksitet og evne til at forudsige når man sammenligner med andre professioner. Hvis du f.eks. er aktieanalytiker eller børsmægler, så er du i en helt anden liga af kompleksitet end et e-commerce website eller en foto delings tjeneste. Argumentet svarer til at man i investeringsverdenen påstod, at det var værdiløst at prøve at lave kursmål og at bruge dem til noget fordi de alligevel aldrig holder. Selvfølgelig kan man give et bud, og det er ikke nogen skandale, hvis man ikke rammer.

Det ledelsesmæssige svigt
Det er her det grundlæggende problem viser sig. For problemet er ikke uvillige og kontrære udviklere, men et fundamentalt ledelsesmæssigt svigt i de fleste organisationer. Langt de fleste ledere opfatter estimering som en lageroptælling eller, endnu værre, et forhandlingsudspil, hvor man kan prøve at presse tiden ned. De har meget ringe forståelse for den kompleksitet og usikkerhed, der er involveret. Alt for sjældent bliver udviklere og projektlederes forbehold taget seriøst. Det optimistiske scenaries dead line bliver opfattet som en leveringsdato fra GLS. Man kritiserer udviklingsteamet, når de ikke når denne deadline, og antyder, at det er fordi, de er enten uduelige eller dovne. Dette har jeg aldrig set som primær årsag til forsinkelser. Tvært i mod er der få medarbejdergrupper der er villige til at give den så meget ekstra kul som udviklere.

Derimod er scope creep, upræcist formulerede krav, manglende prioritering fra opdragsgiveren blandt de helt centrale årsager. Men alle disse usikkerheder kan faktisk sagtens regnes med. Som sagt så kan andre og væsentligt sværere problemer sagtens estimeres med pæn præcision. Det handler bare om at finde metoderne.

Fem tip til estimering

Der findes nemlig nogle få tricks til at optimere estimeringen, så man kan få et relativt præcist billede af hvor lang tid noget tager. Jeg har selv været med til projekter i størrelsesorden 50 mandeår som ramte indenfor 10% af estimatet, så det er bestemt ikke muligt.

Man kan nemlig bruge samarbejde og Wisdom of Crowds tænkning til at booste præcisisonen af estimater. Det er ikke uden grund at bookmakere er de mest præcise indikatorer på vinderen af det amerikanske præsidentvalg. Det følgende er nogle få tips, man kan gøre brug af for allerede at starte optimeringen af estimering i dag.

Man skal:
* 1) fra ledelsens side helt fundamentalt anerkende specialisternes kompetence. Estimater må ALDRIG forhandles. Man forhandler jo heller ikke med vejrmanden. Man må gerne spørge ind i en åben dialog for at finde ud af hvor kompleksiteten ligger hvis noget, som opdragsgiveren troede var let, ser svært ud. Det kunne jo være man havde misforstået hinanden eller en ligegyldig detalje skabte en stor unødvendig kompleksitet.
* 2) gøre sig klart, hvad det er man estimerer. Hvis du spørger en udvikler hvor lang tid det tager at kode en funktion, så vil han typisk svare tilbage i effektiv kode tid. Men effektiv kode tid er en relativt lille del af den samlede tid det tager at udvikle. Der skal bruges tid til design af brugergrænseflade og arkitektur, projektmøder, unit test og test derudover bør der ligges en pulje til risiko og uforudsete hændelser. Bliv ikke overrasket hvis overhead på det estimat som kommer ud af udviklerens mund viser sig at være 100% eller mere af estimatet
* 3) få flere forskellige til at gøre det. Jo flere med relevant viden, der giver input jo bedre sandsynlighed er der, for at gennemsnittet ligger tæt på det reelle tidsforbrug. Det er det samme princip, som bruges med poker estimater i den agile verden. Her skal flere forskellige også give input til, hvor lang tid noget tager.
* 4) sørge for at de, som estimerer er uafhængige af hinanden i deres estimater. En stor fejlkilde er såkaldte information cascades eller det fænomen at folk kopierer/bliver påvirket af information fra andre istedet for information fra problemdomænet. Her følger de fleste efter den dominerende i en gruppe uanset om denne har kompetence indenfor området eller ej. Det er en dårlig ide.
* 5) sørge for diversitet i input. Når man estimerer er det vigtigt at få forskellige øjne på problemet, da forskellige specialister ser forskellige problemer.

Der er således ingen grund til, at man ikke skulle kunne estimere, og begynde at bruge det til at styre, hvad man vil udvikle. Det kræver dog en del overvindelse både fra ledelsens og specialisternes side.

Ingen cookies uden samtykke. Cookie-reglerne kræver, at brugeren giver hjemmesider lov, før cookies bliver gemt på computeren. Sammen med en række andre EU-medlemslande vil Danmark nu tjekke om reglerne følges.

Til efteråret udfører landene et såkaldt ’cookie-sweep’, som består af en stikprøvekontrol af en række hjemmesider. Kontrollen skal ramme et udvalg af nationale hjemmesider, lyder det i et svar, som justitsministeren har givet folketingets retsudvalg.

Udover at tjekke om reglerne overholdes skal stikprøvekontrollen også sikre at EU-landene fortolker reglerne ens. Den fælles forståelse skal ifølge justitsministeriets svar sørge for, at danske virksomheder ikke handicappes på nettet, hvis Danmark tolker reglerne anderledes end i andre lande.

Har du en WordPress-side med et færdig theme, er det måske værd at læse videre, hvis du vil lukke et par medfødte sårbarheder på din hjemmeside eller blog. Med et specielt plug-in, der er inkluderet i mange themes, kan du nemlig uforvarende være kommet til at åbne porten for hackere.

Det skriver Networkworld.com.

Selve Slider Revollution plug-in’et fra ThemePunch er godt nok. Men når plug-in’et – der lader indholdet på din WordPress slide på mobil- og tabletversioner – bliver installeret som en del af et af de mange WordPress themes, åbner det et sikkerhedshul, hvis ikke det bliver opdateret. Slider Revolutions automatiske opdatering går nemlig ofte fløjten, når funktionen sammen med mange andre bliver lagt ind i et af de mange themes, der styrer udseende og funktioner på WordPress-siderne.

I februar kom Slider Revolution i en version 4.2, der angiveligt løste problemet med sårbarhed, men version 4.1.4 og tidligere – som stadig indgår i mange themes – er stadig sårbare, og som før nævnt, opdaterer de ikke nødvendigvis automatisk, når de indgår i et theme. Kun hvis udvikleren bag det enkelte theme selv tager affære og det sker i mange tilfælde ikke, ifølge Networkworld.com

I værste tilfælde kan hackere gennem ovenstående plug-in komme ind i den centrale wp-config.php-fil, der bruges til at redigere indhold og udseende på WordPress-siden.

Ifølge Networkworld.com har fænomenet i en længere periode været beskrevet i rygteform på nettet, men 1. september kunne Trustwave – et IT-sikkerhedsselskab – i et blog-indlæg offentliggøre en log, der dokumenterer sårbarheden i Slider Revolution.

ThemePunch, der hævder at have opdateret alt fra sin side, opforderer folk, der bruger deres plug-in i deres themes eller andre softwareprodukter til at gennemgå sikkerheden en ekstra gang.

Sidste opdatering af Slider Revolution var 25. august til version 4.6. Ovennævnte sårbarhed gælder som før nævnt kun frem til version 4.2.