Monthly Archives: September 2014

Lørdag eftermiddag ramte et voldsomt skybrud dele af Midt- og Vestjylland. Især gik det ud over trekantsområdet mellem Skjern, Spjald og Videbæk, hvor der ifølge DMI i løbet af 20 minutter omkring kl. 16 kom hele 33 mm vand. Det skriver blandt andet bt.dk.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, fortæller til BT, at skybruddet var så kraftigt, at flere åer og småsøer gik over deres bredder og har ført sand og mudder ind i villakvartererne, hvor vandmasserne har oversvømmet kældrene. Altsammen, mens lynnedslagene har stået om ørerne på de lokale.

Flere steder var det umuligt at pumpe vandet væk, fordi der ikke var nogen steder at pumpe vandet hen. Ligeledes var strømmen gået flere steder og stadig ikke på plads i løbet ad søndagen, skriver TV Midt Vest.

Et af de steder, der er hårdest ramt, er fritidscenteret i Videbæk vest for Herning. Fritidscenteret ligger i det laveste punkt i området, og det betyder, at de store vandmængder søgte ned i centerets kælder.

»Vi blev tilkaldt klokken 13.30, og vores pumper har været tilsluttet siden da. Jeg tror, at vi i alt har pumpet mellem en halv og en kvart million liter vand ud,« sagde Evan Bek Jensen, vagthavende i Beredskabsstyrelsen søndag til bt.dk. Omkring kl. 19.00 så det ud til, at vandet var pumpet væk for denne gang.

Bilister blev advaret mod at køre ud, da store dele af vejnettet var oversvømmet. Ifølge beredskabet stod der mange steder 10 cm vand eller mere på kørebanen, og det var umuligt at vurdere, hvilke huller der var nedenunder.

Det skybrud, der ramte København en uge tidligere, afleverede ifølge DMI så meget som 160 milimeter vand på Østerbro. Oversvømmelserne i Jylland skal ses i lyset af, at regnen faldt langt mere intenst, i de 20 minutter, det stod på.

Fra næste år kan Nets – selskabet, der driver Dankortet i samarbejde med banker og detailhandel – præsentere et teknisk overhalet Dankort, hvor det bliver muligt at gennemføre betalinger på under 200 kroner uden at taste PIN-koden, ja faktisk helt uden at sætte kortet i terminalen.

Det nye kort skal blot holdes i nærheden af Dankort-terminalen for at gennemføre transaktioner. Ifølge en pressemeddelelse fra Nets betyder det hurtigere og gnidningsløs betaling.

Aftalen om det nye Dankort blev indgået fredag mellem Dansk Erhverv, der repræsenterer butikkerne, og Nets. Den indebærer ifølge Berlingske.dk blandt andet, at Dansk Erhverv skal bidrage med et beløb på mellem 65 og 70 millioner kroner for at bekoste dele af produktion, distribution og nye chips på de nye dankort.

Danskernes dankort bliver udskiftet løbende, og første bølge af de nye kort bliver rullet ud i juli 2015, hvor en række dankort står for alligevel at skulle udskiftes, skriver Nets.

NFC-teknologien findes i forvejen blandt andet rejsekortet i en række smartphones og rygtes også i den kommende iPhone 6, som Apple præsenterer i denne uge. Teknologien gørdet muligt at bruge telefonen som en slags virtuel tegnebog.
Derfor kan Dankort se frem til konkurrence om kontaktløse betalinger.

I en aftale indgået i 2013 mellem Dansk Erhverv og Nets forpligter Nets sig netop til at sørge for, at dankortet ‘er teknologisk tidssvarende, så kortet løbende opdateres i forhold til den teknologiske udvikling, markedskrav og brugerønsker, der er til et moderne betalingskort.’

»Denne aftale betyder, at Dankortet tager et vigtigt skridt ind i fremtiden i forhold til at forblive et stærkt og foretrukket betalingsalternativ for danskerne. Det har stor betydning for danskerne, og det er vigtigt for detailhandlen,« mener Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Miljøstyrelsens egne fund af meget høje niveauer af sundhedsskadelige fluorstoffer i grundvandet flere steder i Danmark får ikke kontorchef Christian Vind til at blive urolig for danskernes drikkevand.

Han stoler på, at kommunerne tjekker vandet, hvis de skønner det er nødvendigt, men han vil dog ikke garantere, at det ikke indeholder fluorstoffer.

»Vi kan ikke udstede udstede garantier. Men vi har i Danmark et rigtig godt system til at sikre, at kommunerne får besked, når vi finder bekymrende stoffer. Derfor har både kommuner og regioner også fået vores data.«

Kommunerne har data

Du siger, systemet fungerer. Så har man iværksat en undersøgelse af drikkevandet?

»Nej. Men det er op til regionerne og kommunerne at reagere på baggrund af de nye data. Vi vil ikke pådutte dem at måle efter stofferne. Men vi forventer, de gør det, hvis de finder drikkevandsboringer i nærheden eller andre relevante forhold. «

Du siger til Radioavisen, at man selvfølgelig ikke placerer drikkevandsboringer nær forurenede områder. Hvordan kan du være sikker på det?

Se hele Ingeniørens fokus om giftige fluorstoffer

»Jeg sidder ikke med kortet over områderne og kender ikke den præcise afstand mellem boringerne og de berørte områder. Med ude i kommunerne har de kortene og vores data, og jeg stoler trygt på, at de har styr på det.«

Du siger til Radioavisen: ‘Der er ikke nogen af disse fund, der er akutte eller gør, at folk skal være utrygge ved, om der måtte være de her giftstoffer i det drikkevand, der kommer ud af vandhanen.’ Hvordan kan du være sikker på der ikke er noget problem?

»Når jeg ikke er mere urolig, så er det, fordi jeg er tryg ved den måde, de forskellige myndigheder varetager deres opgaver på. Vi er vant til at samarbejde også med regionerne om jordforureninger. Og vi er et af de lande i verden, der har bedst styr på hydrologien, og hvordan vandet bevæger sig i undergrunden. Men jeg kan ikke garantere noget med to røde streger under.«

Følger med i andre lande

I Sverige har Livsmedelsverket – den svenske pendant til miljø- og naturstyrelserne i Danmark – bedt alle vandværker om at screene for fluorstoffer, efter at man har fundet stofferne i tre tilfælde i høje koncentrationer i grundvand og drikkevand. Hvorfor ikke gøre det samme herhjemme?

»Jeg kender ikke i detaljer den svenske sag. Men vi prøver at følge med i udviklingen i andre lande. Vi har også selv en handlingsplan, som vi vedtog sidste år med en række initiativer, hvor den her screening i Danmark er en del af det. Næste skridt er så at fastsætte grænseværdier. Men det er for tidligt at sige, om vi vil udføre yderligere undersøgelser.«

Men jeg hører dig ikke sige, at I vil tjekke drikkevandet. Det er op til kommunerne, ikke?

»Ja. Det er i Danmark op til kommunerne, og den opgave vil og kan jeg ikke pådutte dem. Nu arbejder vi videre med de tal vi har fundet.«

»Men det er vigtigt at holde for øje, at de her meget høje koncentrationer af fluorstoffer, vi har fundet i grundvandet, netop er i grundvand og ikke i drikkevand. Og det er klart, at sammenligner man værdierne med grænseværdier for, hvad man kan tåle som mennesker at indtage gennem drikkevand, så ser det selvfølgelig skidt ud. Og det ville jo også være uacceptabelt. Men vi har netop ikke fundet det i drikkevand.«

Nej, men I laver jo selv sammenligningen i jeres rapport. Her sammenligner I jo netop fundene i grundvandet med tyske grænseværdier for drikkevand.

»Ja. Selvfølgelig sammenligner vi, for det afgørende er jo ikke, hvordan det uforstyrrede grundvand har det, men den del vi pumper op til drikkevand.«

Løbende vurdering

Alligevel lader I det være op til kommunerne at tjekke drikkevandet. Selv har I så en handlingsplan og andre undersøgelser på vej. Hvad inkluderer de andre undersøgelser så?

»Handlingsplanen er ret bred. Blandt andet, hvordan stoffet er udbredt i produkter. Og hvordan det bliver destrueret, opfører sig i forbrændingsanlæg osv. I forhold til grundvandet har vi lavet den her undersøgelse, og følger så op ved at fastlægge grænseværdier. Om vi vil foretage os yderligere, må vi vurdere løbende. «

I har udvalgt 16 mulige forurenede steder. I en tidligere rapport blev udvalgte 43 steder. Hvor mange steder i Danmark vurderer du, at der er grundvand med høje fluor-værdier?

»Det væsentlige her er jo, hvad højt er. Det afhænger af grænseværdien, og det skal vi blive klogere på, så vi kan se på de koncentrationer, vi har fundet, og vurdere, om vi bør undersøge bredere, eller om vi har kigget bredt nok.«

Har man fulgt debatten omkring fluorstoffer og snakket med eksperterne på området, så er der jo kun én vej, grænseværdien kan gå – og det er nedad. Det vil jo bare styrke argumentet om at udvide undersøgelserne?

»Det tør jeg ikke gisne om. Jeg er med på, at nogle eksperter mener, værdien er for høj. Men jeg kan ikke udtale mig om, hvordan værdien vil bevæge sig.«

Man kunne få det indtryk, at I bruger argumentet om at undersøge grænseværdien først som et værn mod at foretage sig yderligere. Kan det ikke blive en stopklods på vejen mod at undersøge koncentrationerne af fluorstoffer nærmere?

»Der er jo altid to tempi ved fund af jordforureninger. Og selvom vi måske ikke har en danske grænseværdi endnu, så vil regionerne selvfølgelig reagere, hvis man finder noget akut. Selvfølgelig har vi mulighed for at gribe ind, også selvom vi ikke har grænseværdier.«

Kommunen tjekker det

Så I har mulighed for at gribe ind, hvis I finder noget akut. Nu står I så med fund af fluorstoffer i grundvandet i koncentrationer over 100 gange over den tyske grænseværdi. Det er vel akut, er det ikke?

»Jo, det er det. Og det er sigende, at den største koncentration faktisk også er fundet i et område, hvor regionen er bekendt med, at der er en jordforurening, og er i gang med at undersøge den. Lodsejere arbejder også på afværgeforanstaltninger.«

Når du siger, kommunen og regionen er i gang med at udføre undersøgelser. Kan du så garantere, at der er testet for drikkevandet?

»Nej. Der er som udgangspunkt tale om en jordforurening, og det er de forskellige parter ved at håndtere. Den viden regionerne så har, deler de med kommunerne, som så vil sørge for, at der ikke bliver hentet drikkevand op fra steder med forurening.«

Men du siger, at hvis der er tale om et akut problem, så skal der handles på det. Nu har i kendskab til et specifikt sted med høje fluor-niveauer. Er det ikke nu, I skal sikre jer, at der bliver målt i drikkevandet?

»Jeg er helt tryg ved, at kommunen tjekker, hvis der er drikkevandsboringer i nærheden. Det er bare vigtigt ikke at skabe panik omkring, at stofferne findes over alt i vandet. Det er helt bestemte steder, og forureningen bliver håndteret. Det kan man være tryg ved.«

Kan du sige, at man i det her konkrete tilfælde har sikret sig, at der ikke er et drikkevandsproblem?

»Nej. Jeg sidder ikke med de enkelte sager. Der må du tale med regionerne om.«

Fra februar 2013 og frem til nytår 2014 betaler ejere af olie- og naturgasfyr samt fjernvarmekunder på kul, naturgas og affald omkring to milliarder kroner i den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift.

Nu skal afgiften afskaffes, fordi politikerne ikke kunne blive enige om, hvordan denne afgift skulle lægges på biomasse. Det var ellers aftalt i energiforliget i 2012.

Men ifølge lovforslaget om tilbagerulning, som i øjeblikket er i høring, får de mange forbrugere, som allerede har betalt afgiften, ikke betalt deres afgift tilbage. Det bekræfter Skatteministeriet over for Ingeniøren.

For eksempel har naturgasselskabet HMN’s cirka 250.000 privatkunder betalt omkring en halv milliard kroner i afgifter, når året er gået.

Afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften skal efter planen træde i kraft fra 1. januar 2015, hvor alle altså slipper for den ekstra afgift og i stedet skal betale afgift uanset om de bruger biomasse, affald eller fossile brændsler.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme finder man, at staten burde betale forsyningssikkerhedsafgiften tilbage til forbrugerne:

»Meningen med afgiften var jo, at alle varmekunder skulle bidrage. Det kom ikke til at ske, og derfor er det eneste rigtige at gøre jo at betale pengene tilbage til de, som har betalt, før reglerne blev rullet tilbage,« siger adm. direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme og tilføjer, at det vil regeringen åbenbart ikke.

»Men vi glæder os over, at det fremadrettet er slut med denne skævvridning af konkurrencesituationen mellem opvarmningsformerne,« siger han.

Ideen med forsyningssikkerhedsafgiften var at skaffe penge til statskassen til at dække ind for det dalende provenu som følge af øget anvendelse af biomasse, som ikke var afgiftsbelagt.

Ifølge forslaget skal pengene i stedet skaffes ved at hæve personskatten for os alle og reducere den grønne check.

Samtidig med at forsyningssikkerhedsafgiften fjernes fra de fossile brændsler, fjernes også en afgift fra forårspakken 2.0, så forholdet mellem prisniveauet for biomasse og fossile brændsler bliver det samme, som hvis forsyningssikkerhedsafgiften også var indført på biomasse – sådan som det oprindeligt var planlagt.

Lov om massemediers informationsdatabaser gør det muligt for medier at blive undtaget bestemmelser i persondataloven, hvis medierne anmelder deres informationsdatabaser til Datatilsynet. Loven er fra 1994 og har til formål at beskytte ytringsfriheden.

Og i den forbindelse behøver der set fra brugerens side hverken være SQL eller tabeller involveret, før der er tale om en informationsdatabase. Ifølge professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, så er noget så almindeligt som en kontaktliste på en mobiltelefon eller i et e-mailsystem også at betragte som en informationsdatabase, og dermed anledning til at rette henvendelse til Datatilsynet, hvis altså mediet ønsker at blive undtaget Persondatalovens bestemmelser. Bestemmelser som Politiken tidligere har fortalt betyder, at alle personer ret til at få udleveret og slettet eventuel information, som er blevet gemt om dem.

»Det vil jeg mene. Det er en database. Når det fungerer på den måde, at man kan søge digitalt, så er det efter min opfattelse en database. Det er ikke noget, domstolene har taget stilling til, men det må det være. Hvad skulle en database ellers være?«

Og ud fra den præmis, så gør alle massemedier vel i udgangspunktet klogt i at anmelde, at de har informationsdatabaser til Datatilsynet?

»Det vil jeg bestemt mene.«

Sten Schaumburg-Müller påpeger, at et medie – for at være omfattet af Lov om massemediers informationsdatabaser – også skal træffe fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forhold til databasen. Eksempelvis kode på mobiltelefoner med kontaktlister.

Og desuden fremgår det af loven, at en redaktionel informationsdatabase – i dette tilfælde en kontaktliste på en mobiltelefon eller et mail-system – ikke må være tilgængelig for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere. Og desuden står der, at journalister og redaktionsmedarbejdere må ikke få adgang til eller benytte informationsdatabasen til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde.

Den del tolker Sten Schaumburg-Müller som, at kilder ikke må kontaktes i andre sammenhænge end professionelle.

»Meningen er, at du ikke må bruge oplysningerne til alle mulige andre ting, som du ellers går og laver. Hvis du eksempelvis er med i en eller anden frimærkeklub, og du så ringer til dem.«

Sten Schaumburg-Müller understreger dog også, at lovteksten kan tolkes som, at telefonen hvis telefonen både indeholder private kontakter og professionelle kontakter, så kan Lov om massemediers informationsdatabaser ikke finde anvendelse. Han tvivler dog på, at en dommer vil opfatte det således.

I Datatilsynet kan chefkonsulent Maiken Christensen ikke sige med sikkerhed, hvorvidt kontaktliste på en mobiltelefon er en informationsdatabase i journalistisk sammenhæng, som skal anmeldes til tilsynet for at blive fritaget Persondataloven.

»Det har vi i Datatilsynet ikke haft anledning til at tage stilling til. Det må komme an på en konkret vurdering.«

Maiken Christensen har heller ikke noget entydigt bud på, hvilke regler der gælder, hvis der både optræder journalistiske kilder og private kontaktpersoner i en mobiltelefon. Det afhænger af, hvem der er dataansvarlig for oplysningerne.

»Så må man vurdere i den konkrete sag, om massemediet er den dataansvarlige for kontaktlisten eller ej.«

Hvordan afgør man, hvem der er dataansvarlig?
»Man skal groft sagt se på, hvem der afgør, hvad oplysningerne må anvendes til,« siger Maiken Christensen

Kan du se ligheden mellem disse to billeder, som er malet med 80 års forskel?

Kunsthistorikerne har ikke tidligere bemærket, at Norman Rockwells amerikanske maleri ‘Shuffleton’s Barber Shop’ fra 1950 (th.) har så mange ligheder med Frederic Bazilles ‘Studio 9 Rue de la Condamine’ fra 1870, at der kan være tale om en direkte påvirkning.

Denne opdagelse er foretaget af en computeralgoritme udviklet af forskere ved Rutgers University i New Jersey, USA.

De gule ringe viser sammenlignelige objekter i de to billeder. De røde linjer angiver kompositionen, og de blå firkanter viser ens strukturelle elementer.

Er det tilfældigt? Et præcist svar får vi aldrig, for Norman Rockwell døde i 1978.

I takt med, at computertekno­logi vinder indpas på flere og flere områder, har Ahmed Elgammal sammen med Babak Saleh og to andre af sine studerende inden for området computervision set på muligheden for at udvikle algoritmer, der automatisk kan finde eksempler på, hvordan kunstmalere har ladet sig inspirere af andre.

De har beskrevet deres metode i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Multimedia Tools and Applications i august 2014.

Fyld sækken med ord

Når man skal sammenligne malerier, er det nødvendigt at omsætte den kunstneriske fremstilling til information, som kan lagres og behandles af computere.

Elgammal og Saleh benytter her en metode, som for nogle år siden er udviklet af forskere fra Dartmouth College i New Hampshire, USA og Microsofts forskningscenter i Cambridge, England, som foretager en automatisk beskrivelse af et billede ud fra 2.659 såkaldte klassemer, som er et udtryk hentet fra semiotikken (studiet af tegn). Klassemer dækker over almindelige ord som mand, hus, kniv, farver samt begreber som stående, gående osv.

Metoden med at lade billeder beskrive med ord kaldes også ‘bag-of-word’, som er et begreb, der normalt anvendes inden for computervision.

Når man først har samlet information om, hvilke klassemer og hvor mange af hver der optræder i et billede, kan man danne en vektor for hvert billede. Der findes en række forskellige teknikker til at beregne, hvor nært eller fjernt disse vektorer (og dermed billeder) ligger fra hinanden.

Elgammal og Saleh har benyttet forskellige af disse beregningsteknikker på malerier, hvor kunsthistorikere i forvejen er enige om, at der er stort sammenfald mellem billederne – og fundet frem til, hvilke af disse der er bedst til at finde de i forvejen accepterede slægtskaber mellem billeder og malere.

De har dernæst ladet en computer finde klassemer for 1.710 malerier malet af 66 forskellige kunstnere i perioden 1412-1996. Malerierne repræsenterer 13 forskellige genrer (ekspressionisme, impressionisme, kubisme, renæssance osv).

På denne måde har de kunnet sammenligne billeder parvis med hinanden og fundet den hidtil oversete lighed mellem malerierne af Bazille og Rockwell.

Forskerne har også sammenlignet malerne indbyrdes, og computeren har eksempelvis kunnet se, at den tyske maler Max Beckmann (1884-1950) er inspireret af den norske maler Edvard Munch (1863-1944), som det er velkendt var tilfældet.

De har desuden fremstillet et kort, der mere præcist viser, hvordan de 66 kunstnere har påvirket hinanden.

Computerforskerne fra Rutgers University skriver i deres konklusion, at de kun har ‘ridset lidt i lakken’ på problemstillingen om, hvordan man kan automatisere studiet af, hvordan malere har ladet sig inspirere af hinanden. De bemærker, at der er meget, som kan forbedres.

Derudover er der mange måder, hvorpå kunstnere kan påvirke hinanden, og det gør det til et vanskeligt emne at behandle, erkender Elgammal og Saleh afslutningsvis i deres videnskabelige artikel.

Kunsthistorikere afviser

Til trods for disse forbehold er kunsthistorikere ikke umiddelbart begejstrede. Nærmest tværtimod.

Jamie Edwards, der er ph.d.-studerende ved University of Birmingham i England, afviser på The Golovine, den officielle blog for universitetets institut for kunsthistorie, at computere nogensinde kommer til at sende kunsthistorikere ind i køen af arbejdsløse.

‘Mennesker fremstiller kunstværker, ikke computere, så hvis to kunstværker af to kunstnere ikke for de menneskelige øjne synes ens, så er det tvivlsomt, om der nogensinde har været en meningsfuld relation mellem dem, selv om matematisk trolddom og algoritmer kan udpege relationer, der er undgået den menneskelige opfattelsesevne,’ skriver han.

Han nævner videre, at når ingen kunsthistorikere tidligere har gjort opmærksom på, at Bazille og Rockwells billeder har et slægtskab, er det nok, fordi de i virkeligheden ikke ligner hinanden særligt, og der højst er tale om en tilfældig relation.

»Men det betyder ikke, at Rockwell var direkte inspireret af Bazilles maleri,« er hans konklusion.

Griselda Pollock, der er professor i kunsthistorie ved University of Leeds, England, er også stærkt kritisk.

Hun gør i netmediet The Conversation opmærksom på, at kunsthistorie er meget andet og mere end at finde sammenligninger mellem kunstværker og bemærker, at når der er en brændeovn i både Bazilles og Rockwells billeder, lærer vi kun noget om, hvordan indendørs opvarmning foregik i gamle dage.

Hun skriver desuden, at Rockwell malede i en amerikansk folkelig stil, som var i opposition til den europæiske modernisme, som Bazille var en tidlig del af.

Om Edwards og Pollock får ret i deres nærmest totale afvisning af den ‘matematiske trolddom’, må tiden vise. Andre brancher og områder er tidligere løbet ind i problemer, fordi de har negligeret den teknologiske udvikling.

Forbud mod besøg på MRSA-smittede svinefarme, screening af samtlige avlsbesætninger og forskning for at afdække den antibiotikaresistente stafylokokbakteries smitteveje.

Der var helt nye toner fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) 27. august, da de begge var indkaldt til samråd i Folketinget for at redegøre for indsatsen mod den stigende forekomst af svine-MRSA hos mennesker.

De nye tiltag kommer bare to måneder efter, at fødevareministeren fremlagde sin fempunktsplan for bekæmpelse af MRSA. Planen blev kritiseret bredt af forskere og læger for i store træk at begrænse sig til krav til landmændene om at vaske hænder, før de forlader stalden.

Professor og overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos glæder sig over den nye kurs fra ministrene. Han har længe efterlyst en indsats, som tager fat i problemet og ikke går ud på at gemme det væk, som han siger.

23. januar 2013 Prøver viser, at 77 procent af svinene på de danske slagterier bærer MRSA, Methicillin-resistent Staphylococcus aureus, af den særlige undertype CC398, der kan smitte videre til mennesker. Daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) nedsætter en arbejdsgruppe, der skal standse spredningen af bakterien.

April 2013 Arbejdsgruppen anbefaler screening af samtlige svinefarme og som minimum en screening af de dengang 26 avlsbesætninger. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer modsætter sig anbefalingerne.

Oktober 2013 Styregruppen beslutter, at der kun skal stikprøve­testes, og en screening af to procent af svinefarmene sættes i gang.

Januar 2014 Antallet af danskere smittet med MRSA CC398 steg ifølge Statens Serum Institut fra 164 i 2011 til 232 i 2012. Læger og eksperter i resistente bakterier advarer om en fortsat stigning, hvis ikke der sættes ind blandt de svin, der er kilde til smitten.

6. maj 2014 En overlæge afslører under en retssag om retten til aktindsigt i adresser på svinefarme, som er inficeret med den smitsomme bakterie, at blodforgiftninger forårsaget af MRSA CC398 har kostet tre danskere livet.

19. maj 2014 Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af danskere smittet med svine-MRSA næsten er tredoblet fra 2012 til 2013. 648 personer var i 2013 smittet.

4. juni 2014 Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) indkaldes til samråd i Folketinget for at redegøre for indsatsen mod svine- MRSA. Dagen inden fremlægger Dan Jørgensen en fempunktsplan, der skal holde smitten inden for stalddørene. Planen omfatter en rådgivningstjeneste, lovkrav til landmænd om håndvask og tøjskifte, hygiejne-forskning samt stramning af antibiotikaforbrug og flokmedicinering.

30. juni 2014 En kortlægning foretaget af Ingeniøren viser, at der er 13 gange så stor risiko for at blive smittet med MRSA CC398, hvis man bor i en kommune med mange svin. Ny kritik af fødevareministerens fempunktsplan.

27. august 2014 Ministrene er atter indkaldt til samråd. Sundhedsministeren vil nu forbyde åbne gårdbesøg på svinefarme, der har MRSA-smitte. Fødevareministeren meddeler, at Fødevarestyrelsen formoder at finde mindst 50 procent af svinefarmene positive for MRSA, når resultaterne af stikprøve-screeningen er klar. Dét set i sammenhæng med, at antallet af danskere med smitten i løbet af årets første seks måneder allerede nærmer sig det samlede antal smittede i hele 2013, fik ministrene på samrådet til at ville revurdere, om de har lagt den rette strategi på området.

»Nu erkender sundhedsministeren endelig, at risikoen for smitte skal tages alvorligt. Og for første gang åbner fødevareministeren op for faktisk at finde ind til, hvor spredningen af bakterien sker,« siger overlægen.

Men det har lange udsigter, før føde­vareministerens nye tiltag vil føre til en reducering af den udbredte svinebakterie, påpeger Hans Jørn Kolmos:

»Det er klart et skridt på vejen, at Dan Jørgensen nu har indset, at de må kende smittevejene, før der kan gøres noget. Men så skal de også være parate til at handle på den nye viden, der må komme,« siger han.

Åbner for screening

Yvonne Agersø, der er seniorforsker ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, hilser også fødevareministerens nye indstilling til bekæmpelsen velkommen. Hun er en af de forskere, som har anbefalet den screening af avlsbesætningerne, som nu bliver indført:

»Problemet bliver bare ikke løst ved at screene de 27 besætninger. Så skal vi jo undersøge videre ned igennem produktionsleddene for at finde ud af, om smitten bliver videreført,« siger Yvonne Agersø.

Siden hun i 2012 blev en del af regeringens arbejdsgruppe til bekæmpelse af MRSA, har skiftende fødevareministre afvist at tjekke og dermed kunne udelukke eller stoppe, at bakterierne blev spredt allerede i første led af svineproduktionen.

Men selvom fødevareministeren nu åbner de 27 stalddøre hos avlsbesætningerne for test, fastholder han stadig, at kun to procent af de resterende svinefarme – svarende til omkring 200 besætninger – skal have foretaget en stikprøve.

Et andet medlem af MRSA-arbejdsgruppen, Jens Peter Nielsen, der er professor i klinisk veterinærmedicin ved Københavns Universitet, bifalder også, at hans anbefaling om screening af avlsbesætningerne nu bliver imødekommet.

»Det er bestemt rigtig godt, at ministeren nu følger vores anbefalinger på det punkt. Hvad angår de andre undersøgelser, ved jeg ikke nok til at vurdere, hvilken effekt de vil kunne få,« siger Jens Peter Nielsen.

Smitteveje skal undersøges

Undersøgelserne af bakteriens smitteveje, som fødevareministeren annoncerede på samrådet, skal da også først tilrettelægges af Veterinærinstituttet på DTU, oplyser Fødevareministeriet.

På samrådet nævnte Dan Jørgensen dog en række områder, som ville være vigtige at få undersøgt. Det er eksempelvis, hvor meget bakterien bliver spredt, når dyrene transporteres, om gylle og støv fra stalden kan overføre smitten, og hvorvidt det har betydning, om svine­farmene ligger tæt eller spredt.

Disse områder har alle været ubekendte faktorer, som Fødevareministeriet har henvist til som begrundelse for ikke at sætte direkte ind i staldene for at bekæmpe smitten blandt svinene, før bakterien bliver overført til mennesker.

Overlæge Hans Jørn Kolmos undrer sig over, at fødevareministeren ikke også lægger op til at undersøge muligheden for smitteoverførsel gennem svinekød. Fødevarestyrelsen har senest i 2011 undersøgt forekomsten af bakterien i kød, men går i øvrigt ikke ud fra, at svine­kødet udgør en smitterisiko, da alle, som spiser det, ellers ville være smittet, lyder rationalet fra styrelsen.

»Jo større udbredelsen er i kød, des større vil smitterisikoen være. I 2011 var 10 procent af dansk­produceret svinekød forurenet med MRSA, men hvordan er situationen i dag?« spørger Hans Jørn Kolmos.

En anden ekspert i resistente bakterier, professor ved DTU Fødevareinstituttet Frank Møller Aarestrup, har også efterspurgt en afklaring af svinekødets smitterisiko. Han udtrykker imidlertid bekymring for, om forskningsprojekterne bliver en måde at udskyde handling på.

‘Hvis det bare ender i forskning uden reelle forsøg på nedbringelse af smitten, forbedrer det ikke sundheden,’ skriver han i en mail til Ingeniøren.