Monthly Archives: September 2014

Om et halvt år vil Large Hadron Collider ved Cern igen være i fuld sving efter en større ombygning.

Med de store detektorer vil fysikerne fortsætte med at studere Higgs-bosoner og lede efter tegn på såkaldte supersymmetriske partikler. Nu med næsten dobbelt så megen energi i protonsammenstødene som før ombygningen.

En lille gruppe fysikere har et specielt håb om, at partikelkollisionerne kan give anledning til dannelse af magnetiske monopoler.

De har under ombygningen af acceleratorringen fået installeret udstyr ved den mindste af de fire store detektorer, LHCb, der sigter mod at detektere og indfange magnetiske monopoler. I modsætning til Higgsbosoner, hvis levetid er helt nede omkring 10^-22 sekunder, så er magnetiske monopoler stabile – hvis de vel at mærke eksisterer.

Eksperimentet hedder MoEDAL, som er en forkortelse for Monopole and Exotics Detector At the LHC.

Det har været diskuteret seriøst i mere end 80 år, om magnetiske monopoler findes. Om de i det hele taget kan dannes i LHC, hvis de altså eksisterer, anser mange ydermere for tvivlsomt, da mange teorier forudsiger, at deres masse er alt for stor til, at det er muligt.

Måneklipper hentet hjem med Apollomissionerne, meteoritter og den kosmiske stråling er forgæves blevet undersøgt for indhold af magnetiske monopoler.

En nylig analyse af klippemateriale fra Grønland og Island, bl.a. hentet fra danske arkiver fandt heller ingen og viste, at der højst kan være en magnetisk monopol pr. 10 kg klippemateriale.

Så oddsene er ikke alt for gode for MoEDAL-projektet.

»Det vil kræve, vi er heldige, men jeg mener, vi skal lede alle steder,« siger Joe Polchinski fra University of California, Santa Barbara, der ikke er en del af projektet, men som er en førende teoretiker på området.

Han tilføjer, at af alle de nye ting, som partikelfysikerne har beskrevet, men endnu ikke fundet – som supersymmetri og strengteori – så har han størst tiltro til magnetiske monopoler.

Diracs forudsigelse

De magnetiske egenskaber af magnetjernsten (magnetit, Fe3O4) blev studeret af de græske filosoffer for mere end 2.500 år siden – Magnesien, hvor disse sten er fundet, er en lille region i Grækenland.

Den første til at give en videnskabelig beskrivelse var dog franskmanden Petrus Peregrinus de Maricourt. I Epistola de Magnete fra 1269 beskrev han eksperimenter med magnetjernsten og forklarede, at magneter havde to poler, som han som den første kaldte nordpol og sydpol.

Da den skotske fysiker James Clerk Maxwell i 1864 udviklede en elektromagnetisk teori, som Oliver Heaviside efter Maxwells død reformulerede på smuk vis i de fire Maxwell-ligninger, udelod han isolerede magnetiske ladninger i sin teori, da man aldrig havde observeret sådanne. Det førte til en nyttig forenkling, men også til asymmetriske ligninger – som ikke alle var lige begejstrede for.

Den franske fysiker Pierre Curie beskrev således i 1894 ud fra symmetriovervejelser, at der sådan set ikke var nogen grund til, at frie magnetiske ladninger ikke kunne findes, uden at det var en garanti for, at dette også var tilfældet.

I 1931 viste Paul Dirac, at magnetiske monopoler var konsistent med kvantemekanikken.

Dirac havde i 1928 ligeledes på rent teoretisk grundlag postuleret eksistensen af elektronens antipartikel (positronen), som i 1932 blev observeret første gang som værende del af den kosmiske stråling, der rammer Jorden.

På denne baggrund fik Diracs nye forudsigelse af endnu en ikke kendt partikel ekstra stor opmærksomhed.

Det skyldtes ikke mindst, at Dirac også kunne vise, at eksistensen af magnetiske monopoler kunne forklare, hvorfor elektrisk ladning var kvantiseret – altså ikke kunne antage alle værdier.

Da der ikke fandtes andre forklaringer herpå, blev Diracs budskab godt modtaget.

Dirac kunne desuden vise, at den magnetiske ladning var n×137/2 gange så stor som elektronens ladning, hvor n er et heltal, som hans teori ikke tillod ham at bestemme nærmere, selv om Dirac nok hældte til, at n=1.

Dirac spekulerede selv lidt over årsagen til, at frie magnetiske poler aldrig havde været observeret.

Han mente, en forklaring kunne være, at den store værdi for den magnetiske ladning bevirkede, at de tiltrækkende kræfter mellem poler af modsat fortegn var (137/2)² = 4.692,25 gange større end tiltrækningskraften mellem en elektron og en proton (med n=1).

Analogier til magnetiske monopoler kendes inden for faststoffysik og atomfysik.

I eksotiske materialer som Dy2Ti2O7 har man en struktur, der minder om forholdene i is (H2O) og som derfor kaldes spin is. I dette materiale kan findes kvasipartikler, der teoretisk er en pendant til magnetiske monopoler.

I en ultrakold sky af rubiumatomer er der skabt en anden analogi til en magnetisk monopol, der opstår i forbindelse et fænomen, som matematisk minder så meget om et magnetisk felt, at det kaldes for et syntetisk magnetisk felt.

Monopolen er tung

Teoretikerne er dog siden hen kommet med et bedre bud på, hvorfor ingen magnetiske monopoler er observeret til dato:

Det er, at de er meget tunge.

Partikelfysikere gør ofte masse op i energienheden gigaelektronvolt, idet man omregner masse til energi ud fra Einsteins formel E=mc².

Protonen har på denne skala en masse meget tæt på 1 GeV. Higgsbosonen har en værdi på 125 GeV.

Tidligere forsøg hos Cern har stort set udelukket magnetiske monopoler op til 102 GeV, og forsøg ved Fermilab i USA har sat en nedre grænse ved 850 GeV.

Visse teorier sætter værdien for monopolens masse helt op til 10^15 GeV eller ca. 2 nanogram. Hvis massen er så høj, er der intet håb om at danne magnetiske monopoler i LHC.

Sådanne supertunge magnetiske monopoler kan kun være dannet i den allerførste brøkdel af et nanosekund efter Big Bang – på samme tid hvor astrofysikerne mener, at universet gennemgik en kortvarig, men voldsom udvidelse.

Magnetiske monopoler spiller ingen rolle for velkendte fænomener som magnetisme og magneter, der kan forklares på anden vis.

Som Ørsted viste i 1820, og Ampère beskrev mere præcist samme år, skaber en elektrisk strøm et magnetisk felt.

Mange elementarpartikler som bl.a. elektroner har et intrinsisk magnetisk moment, der er knyttet til kvantemekanikkens spin-begreb. Hvis de magnetiske momenter i et materiale kan ensrettes, bliver materialet magnetisk.

Af samme årsag er en magnetisk monopol ikke en isoleret nord- eller sydpol fra en stangmagnet, men en helt ny elementarpartikel.

Det er denne udvidelse eller inflationsproces, som får eksempelvis Joe Polchinski til at mene, at magnetiske monopoler kan have spredt sig så meget, at der muligvis kun er en enkelt inden for det synlige univers.

Blot en enkelt magnetisk monopol vil dog være nok til at forklare, hvorfor den elektriske ladning er kvantiseret.

Andre teorier sætter dog værdien i nærheden af 1.000 GeV eller 1 TeV. Hvis det er tilfældet, kan LHC måske producere monopolerne.

Passiv detektor

MoEDAL-detektoren er en såkaldt nuclear track detector (NTD), der indeholder en stak 25×25 cm store plastlag med en samlet overflade på 100 kvadratmeter.

Hvis en magnetisk monopol trænger ind i detektoren, vil den høje magnetiske ladning bryde de kemiske bindinger i polymeret. Størrelsen, formen og retningen for det spor, som partiklen sætter, vil give information om partiklen.

Andre partikler, der dannes i partikelsammenstødene, vil kun sætte svage spor og kan ikke gennembryde hele stakken som en magnetisk monopol.

I modsætning til opdagelsen af Higgs-bosonen, som krævede store datamængder for at udelukke statistiske fluktuationer i observationerne, vil selv et enkelt spor gennem hele stakken være nok til at være en opdagelse.

Detektoren indeholder desuden en magnetic monopole trapper (MMT), der kan tilbageholde magnetiske monopoler til efterfølgende undersøgelser.

NTD-stakken og MTT vil blive udskiftet en gang om året.

Der er tale om en fuldstændig passiv detektor, der ikke baserer sig på triggersystemer og de begrænsninger, der findes ved realtime elektronisk udlæsning fra de store detektorer ved LHC.

Ud over magnetiske monopoler vil det være muligt at detektere andre eksotiske partikler (E’et i MoEDAL) som dyoner, der er hypotetiske partikler, der rummer både en elektrisk og en magnetisk ladning.

Gottfrid Svartholm Warg, der er mistænkt i CSC-sagen, er blevet hacket. Det hævder forsvaret på baggrund af en antivirus-scanning, som politiet har foretaget af mistænktes computer.

Advokat Luise Høi afhører sin klient på retssagens tredje dag, og hun beder Gottfrid Svartholm Warg forholde sig til resultaterne af scanningen.

»Er der noget, der springer dig i øjnene ved resultatet?«

»Ja, det er det store antal af trojaner og vira. Trojanere kan gøre to ting, der er relevante i denne samenhæng. De kan skabe fjernadgang til computeren, og dels kan de overvåge aktiviteter på computeren,« svarer Warg.

Politiets antivirus-scanning viser også, at java-installationen på Wargs computer har downloadet et exploit, som har udnyttet et sikerhedshul i java.

»Den skaffer samme rettigheder som brugeren, som i dette tilfælde er administratoren. Så det giver adgang til alt på computeren,« tilføjer Warg.

Diskussionen af sikkerheden på den svenske mistænktes computer er central i sagen, da han hævder ikke kende noget til hackerangrebet, og at hans computer er blevet fjernstyret.

Center for Cybersikkerhed har kaldt det for ‘meget usandsynligt’, at det skulle være tilfældet, men forsvaret forsøger altså at sandsynliggøre det.

Gottfrid Svartholm Warg er tidligere blevet frikendt i en lignende sag i Sverige, netop fordi det ikke kunne udelukkes, at computeren blev fjernstyret af andre.

Det var dengang et vidneudsagn fra amerikaneren Jacob Appelbaum, der overbeviste retten om det forhold, og Appelbaum er også indkaldt af forsvaret i dene sag.

Anklagemyndigheden har forsøgt at udelukke amerikaneren fra at vidne – dog uden held.

Tidsplanen skrider og skrider

Jacob Appelbaum skulle efter planen have været ved vidneskranken i dag fredag, ligesom den danske mistænkte, JT, også skulle have afgivet forklaring.

Retten er dog hævet lidt over kl. 14 fredag eftermiddag, da forsvaret ikke mener, at der er tid til at afhøre JT nu. Blandt andet fordi, anklagemyndigheden i dag har fremlagt nye bilag vedrørende danskeren, som forsvaret ikke har haft tid til at gennemgå.

Retssagen blev forsinket med flere timer allerede på førstedagen i mandags – også da på grund af bilag fra anklagemyndigheden, som forsvaret ikke havde haft lejlighed til at gennemgå.

Sagen genoptages igen onsdag den 10. september , hvor det forventes at JT skal afgive forklaring for første gang. Også Jacob Appelbaum ventes at skulle vidne i næste uge.

Der er planlagt domsafsigelse ultimo oktober.

En bærbar pc og et antal USB-hukommelsesnøgler blev i august stjålet ved et indbrud på Skattesagskommissionens kontorer i Viborg. Pc’en indeholder angiveligt personfølsomme oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, rapporter Radio24syv ifølge DR.

Skattesagskommissionen undersøger sagen om håndteringen af statsministerens skattesag, hvor oplysninger angiveligt endte hos flere medier.

Nu er oplysninger i sagen altså muligvis endt i de forkerte hænder på grund af tyveriet.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der ikke noget i efterforskningen, der tyder på, at indbruddet er politisk motiveret.

Datatilsynet oplyser til DR, at tilsynet foreløbig følger sagen, men foreløbig ikke har fundet anledning til yderligere tiltag.

Elektronikgiganten Samsung stopper nu helt med at sælge bærbare pc’er på det nordiske marked. I første omgang stod det klart, at Samsung droppede Chromebooks, men nu oplyser selskabet, at det gælder alle bærbare pc’er. Det skriver Digi.no.

Samsung har ikke oplyst salgstal eller nærmere årsager til, hvorfor det nu er slut med både Chromebooks og selskabets andre bærbare pc’er i Norden.

»Vi er et selskab, som altid forsøger at tilpasse os hurtigt efter brugernes behov og krav i markedet. Med den begrundelse har vi besluttet at afslutte salget af bærbare pc’er i Norden,« siger pressekontakt Erik Juhlin fra Samsung til Digi.no.

Stoppet gælder både salg til private og virksomheder. Selskabet vil fortsat sælge andre pc-relaterede produkter som eksempelvis skærme og printere, men det er foreløbig slut med pc’erne.

Norske Elkjøp, som i Danmark hedder Elgiganten, oplyser ifølge Digi.no, at Samsungs modeller i især den dyre ende af markedet for bærbare pc’er har været forholdsvis populære blandt kunderne.

Samsung vil i stedet satse mere på selskabets smartphones og tablets i Norden.

Apples iCloud har spillet en indirekte hovedrolle i sagen om offentliggørelsen af en større mængde private fotos tilhørende et stort antal kendte personer fra Hollywood. Selvom Apple understreger, at selve iCloud-tjenesten ikke er hacket, så er brugernes iCloud-konti blevet hacket ved at gerningsmændene har fået fat i brugernavne og adgangskoder.

Derfor skal der gøres mere for at højne sikkerheden, lyder det fra Apple-direktør Tim Cook ifølge Wall Street Journal.

»Når jeg træder et skridt tilbage fra dette forfærdelige scenarie og spørger, hvad vi kunne have gjort, så tror jeg, det handler om at gøre brugerne bevidste om sikkerhed,« siger Tim Cook til avisen.

Apple vil stramme op ved at begynde at udsende advarsler til brugerne, hvis nogen forsøger at gendanne en backup af eksempelvis en telefon, som brugeren har lagt på iCloud. Samtidig vil selskabet også begynde at bruge to-faktor-autentificering flere steder, heriblandt i forbindelse med iCloud, ligesom brugerne vil få flere opfordringer til at benytte sig af to-faktor-autentificering.

Hackingen mod Hollywood-berømthederne har formentligt fundet sted enten gennem phishing-angreb eller ved at gætte svarene på sikkerhedsspørgsmål til iCloud-kontoerne.

Blå Skærm eller på engelsk lidt mere dramatisk ‘Blue Screen of Death’ var i en årrække et frygtet syn blandt Windows-brugere, og selv stifter og direktør Bill Gates måtte lide den tort at blive ydmyget af Blå Skærm under en demonstration af Windows.

Men det var faktisk manden, der senere skulle afløse Bill Gates, som stod bag den blå fejlbesked. Det skriver The Verge.

Steve Ballmer var under udviklingen af Windows 3.1 chef for Windows, og han var ifølge en daværende udvikler ikke tilfreds med den fejlmelding, udviklerne havde stykket sammen.

Det fik udviklerne til at udfordre Steve Ballmer til selv at finde på noget bedre, og et par dage senere vendte han tilbage med sit udkast til teksten på den blå skærm.

Steve Ballmers tekst endte med at blive den tekst, som mødte Windows-brugerne, når en applikation gik i baglås, og det blev nødvendigt at række ud efter CTRL+ALT+DEL.

Funktionaliteter på Twitter og betydningen af dem spillede en fremtrædende rolle i dagens afhøring af Gottfrid Svartholm Warg. Anklager Anders Riisager ville gerne fastslå, at Warg er personlige venner med den amerikanske it-sikkerhedsekspert Jakob Appelbaum.

Det skal ses i lyset af, at Appelbaum skal agere ekspertvidne i sagen, hvilket anklagemyndigheden indædt har forsøgt at forhindre.

Warg afviste at være venner med Appelbaum, og her kommer Twitter så ind i billedet.

Riisager fremviste et billede af Appelbaums Twitter-profil, hvor Appelbaum retweetede en artikel fra internetmediet Torrentfreak, der er skrevet af Wargs ven Niklas Femerstrand.

Artiklen har titlen ‘Sverige har kidnappet min ven Anakata’, og henviser til anholdelsen af Warg i Cambodia.

»Her skriver Appelbaum jo, at han er din ven,« sagde Anders Riisager.

»Det er faktuelt forkert. Han videresender det, en anden har skrevet,« svarede Warg.

»Jacob Appelbaum kan altså tages personligt til indtægt for dette her, og han skriver, at du er hans ven,« fastholdt Riisager. Latteren fra tilhørerpladserne var nu så højlydt, at dommeren bad om ro.

Anders Riisager fortsatte med at gennemgå Twitter-samtaler fra Jacob Appelbaums profil, og udpeger steder hvor han retweetede andre brugeres opslag, der er mere eller mindre sympatiserende med Warg.

Anklagemyndigheden fortsatte med at referere til dem som værende ting Appelbaum har skrevet, indtil forsvarets protester fik dommeren til at reagere og påtale Riisager.

Jacob Appelbaum er indkaldt som vidne af forsvaret og skal efter planen til skranken senere i dag.

Gottfrid Svartholm Warg afhøres af vicestatsadvokat Anders Riisager som mistænkt for hacking af CSCs mainframe, og der er uenighed om betydningen af brugerkonti på en computer, der har været brugt til hackingen.

Det springende punkt er en genvej til mainframe-emulatoren Hercules, som politiet har fundet på skrivebordet.

Det er relevant i forbindelse med angrebet og anklageren for står ikke, hvorfor det ligger der, når Warg har udtalt, at han ikke interesserer sig for mainframes.

Warg afviser dog at have installeret det selv. Og han forsøger over flere omgange at forklare retten, at der er adskillige brugerkonti på computeren, og at hvad der ligger på skrivebordet jo afhænger af, hvem der er logget på.

»Men det ligger på din computer,« siger Anders RIisager, til højlydt latter på tilhørerpladserne.

»Hvilken brugerkonto er logget på? Der er fem forskellige brugere på den computer, og hver har sit skrivebord,« svarer Warg.

Anklageren forstår tilsyneladende ikke spørgsmålet, og forsvarer Luise Høi forklarer anklageren, at det er ganske normalt med flere brugerkonti på en computer, som har flere brugere.

Warg spørger igen, hvilken kontos skrivebord den relevante genvej ligger på og påpeger, at han tidligere har oplyst at computeren er en ‘lab-computer’ med flere brugere.

Men Anders Riisager finder ikke spørgsmålet om brugere relevant.

»Jamen det forholder jeg mig slet ikke til, jeg forholder mig til, at det er din computer,« siger han tydeligt irriteret over spørgsmålet.

Spørgsmålet om genveje droppes tilsyneladende og afhøringen fortsætter, hvor den slap i går, og anklageren forsøger at kæde mistænkte sammen med forskellige online-aliasser.

Version2 er til stede i retssalen.

Tredje retsdag i hackersagen kører på Frederiksberg, og dagen indledes med en diskussion af, om CSC’s erstatningskrav til de mistænkte skal behandles som en del af straffesagen. CSC kræver 4,9 millioner kroner i erstatning, og virksomhedens advokat Hans Jakob Folker er mødt op for at få erstatningskravet gjort til en del af den verserende sag.

Efter kort proces blev det dog afvist af retten.

»Vi finder det naturligt, at vi understøtter processen med at uddybe vores erstatningskrav. Vi mener ikke, at det vil kræve yderligere bevisførelse, og der skal ikke afhøres vidner. Omkostningerne er dokumenterede og er direkte relaterede til hackingen,« sagde Hans Jakob Folker foran den fyldte retssal, der har tiltrukket sagens hidtil største antal tilhørere.

De to mistænktes forsvarere, Luise Høi og Michael Juul Eriksen, afviser dog, at erstatningskravet er relevant i sagen.

Luise Høi mener ikke, at der er plads i sagens stramme program, og hun sætter desuden spørgsmålstegn ved flere af de omkostninger, CSC vil have erstatning for.

Blandt andet kræver it-virksomheden mere end en million kroner i erstatning for udgifter til kommunikationsrådgivere.

»Jeg mener jo, at 1,2 millioner kroner til ekstern presserådgivning giver anledning til alvorlige reservationer,« siger Luise Høi, hvilket udløste en del latter på tilhørerpladserne.

MIchael Juul Eriksen mener heller ikke, at der er tid til at behandle et erstatningskrav, som han i øvrigt ikke mener er relateret til sagen.

»De mistænkte er tiltalt for at forvolde betragtelig skade på informationssystemet. Men da CSC’s erstatningskrav ikke indeholder en post med omkostninger til skader på informationssystemet, så ser det ikke ud til, at der er sket skade på informationssystemet,« siger han

Dommere og nævninge forlod kort lokalet for at drøfte spørgsmålet og vendte altså hurtigt tilbage for at afvise CSC med henvisning til retsplejelovens §991, der giver retten lov til at nægte at behandle borgerlige krav, hvis det forårsager væsentlig ulempe.

»Du er velkommen til at sætte dig på tilhørerpladserne, men herinde er du færdig for i dag,« siger dommer Kari Sørensen henvendt til CSC’s advokat.

Version2 er til stede i retssalen og følger sagens udvikling i løbet af dagen. Blandt andet skal amerikanske Jacob Appelbaum efter planen vidne i dag.