Monthly Archives: September 2014

IFA: Alle pressekonferencer under IFA-messen i Berlin lader til at være enige om en ting: Hvis der ikke er bas og unge mennesker, er det ikke et event.

Microsofts lancering af de to nye smartphones, Lumia 830 og Lumia 735, som også kan fås i en Lumia 730 dual-sim udgave, skete således også under høj musik og showmanship.

Den amerikanske soft- og hardwareproducent leverede varen, ved på scenen ikke bare fremvise nye produkter, men også bruge dem: Der blev taget selfies, spejlet skærme og foretaget Skype-opkald gennem Cortana, den virtuelle assistent, a la Apples Siri.

(En funktion Danmark og det meste af Europa stadig må kigge længe efter).

Vanen tro kommer Microsofts nye Lumia modeller i friske farver; en behagelig afveksling fra de sædvanlige “morgendis” grå eller “måneskins” hvid, som andre producenter laver.

Selfie-mobilen med selfie-app
Lumia 735 er en 4G mobil med fokus på frontkameraet. Med et 5 megapixel frontkamera med et 24 mm objektiv vil Microsoft vinde selfie-segmentet.

Frontkameraet understøttes af en ny app, som Microsoft meget kreativt har valgt at kalde Lumia Selfie-app. App’en virker meget lavpraktisk: Kameraet startes i frontkamera ,og der er en række filtre, som dit billede kan efterbehandles med.

Foruden filtre tillader app’en også nogle fikse “photoshop”-funktioner, blandt andet en slankeeffekt, større øjne, udviskning af rynker og hvidere tænder.

Mange af de ting kan du allerede på andre platforme, men Microsofts kernekompetence ligger i simpelheden: Alting styres i sliderbare, og resultaterne er forbløffende gode.

Lumia 735 føles ikke premium

Hvor kameradelen næsten ikke kan roses nok, føles 735′eren desværre ikke så lækker, som man kunne have ønsket det.

Designmæssigt er den tilbage i den gamle Lumia 520, med en svagt buet skærm ud til kanten og et glat plastikcover, som føles solidt, men bare ikke formår at wow’e på nogen måde.

Desuden er den dedikerede kameraknap forsvundet fra siden, hvilket savnes på en telefon, dedikeret til billeder, som ofte er taget i akavede stillinger.

Lumia 830 imponerer til prisen
En helt anderledes kvalitetsfølelse giver Lumia 830, som har et udskifteligt bagcover, som fås i fire forskellige farver. Plastikken her føles i modsætning til søstertelefonen støvet og giver et lækkert spil mellem plastik og metalkanten, som omkranser hele telefonen.

Med en tykkelse på blot 8,5 mm er det også en ganske tynd sag, men metallet giver den en meget solid følelse, hvilket også afspejles i de 150 gram, som føles vægtige i hånden.

Sammen med ny kameraoptik har 830 også imponerende kameramuligheder, både i 4K og optisk billedstabilisering, som gør telefonen stærk i mørke omgivelser.

I modsætning til øvrige Lumia modeller, så lades Lumia 735 i bunden og ikke i toppen.

Telefonerne kommer begge til salg i denne måned, og med priser på 219 euro for Lumia 735 og 330 euro for Lumia 830 rammer de to telefoner ned i gruppen under flagskibsmodellen Lumia 930, som kom kort før sommer, og lige over Lumia 630.

Man kan så overveje, om Lumia 830 er så meget billigere, at det retfærdiggør den i forhold til Lumia 930.

Begge telefoner kommer som en ekstra detalje med softwareopdateringen Lumia Denim, som også skal udrulles til de øvrige Lumia-telefoner i sidste kvartal af 2014.

Flere kilder i og omkring ITB-bestyrelsen har over for Computerworld peget på, at de knap 300 medlemsorganisationer i alle størrelser har flere forskellige syn på, hvad foreningens formål egentlig er.

Der tegner sig et billede af en tidligere direktør, som anså politisk indflydelse med gunstige rammebetingelser for især de store virksomheder som et væsentligt succesparameter, mens den nye formand har konkrete her-og-nu-resultater for sine medlemmer som en af sine absolutte kæpheste.

At en it-forening internt kan have vidt forskellige syn på organisationens eksistensberettigelse er ifølge Anders Drejer en velkendt udfordring.

“Hvis der rent faktisk er tale om fløjkrige, som jeg læser det, er det helt klassisk for forenings-Danmark med mange medlemmer. Der bliver ofte talt til den laveste fællesnævner, og så er der ingen, der helt får opfyldt deres mål,” siger han.

Mere åbenhed
Aalborg-professoren fremhæver desuden, at åbenhed omkring den fremtidige strategi er vejen frem – især når det hænger uløseligt sammen med ansættelsen af den næste direktør.

På kommunikationsvejene udadtil plæderer han også for grønt lys og klar bane.

“Det er jo eksempelvis torskedumt at forbyde medlemmerne at udtale sig til Computerworld. For den slags sker jo, hvad enten man vil det eller ej,” forklarer Anders Drejer.

Brug af udtryk som ‘gensidig aftale’ oven på foreningens afskedigelse af den tidligere direktør lugter også af indelukkethed.

“Gensidig aftale kan jo dække over mange ting, men det er meget, meget sjældent så positivt, som det lyder. I det lys kommer formandens andre udsagn jo også til at fremstå som det modsatte af, hvad der egentlig er tilfældet,” vurderer Anders Drejer.

Læs også:
Magtkamp: Her er historien om IT-Branchens dramatiske direktør-exit

Søger ny direktør: Her er IT-Branchens største udfordringer

Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for at satse på cloud-løsninger. Der er masser af vækst i markedet, og nye løsninger og leverandører popper konstant frem som fristelser. 

Men hvordan er det nu lige, man får styr på juraen og kontrakterne?

For at kunne hjælpe med svar på det frigiver Danske IT-Advokater og Dansk IT i dag en omfattende “vejledning om juridiske, kommercielle og tekniske forhold i aftaler om cloud computing.”

Mange it-chefer har dog nok oplevet at få at vide af netop cloud-leverandører, at det er standardkontrakter, man opererer med – så lader det sig overhovedet gøre at tilpasse kontrakterne til den konkrete danske virksomhed?

“Det er en lidt anderledes situation, når man normalt er vant til, at man godt kan påvirke indholdet på forskellige parametre. Det er ofte en udfordring her, at det kan man ikke,” forklarer Niels Chr. Ellegaard, it-advokat og partner hos Plesner, til Computerworld.

“Derfor må man se på, om man kan leve med det, som det er. Man skal foretage en risikovurdering, hvor man skal være skarp på sine egne krav og behov.”

Tjek din leverandør grundigt
Niels Chr. Ellegaard er forfatter til vejledningen sammen med Per Andersen, direktør i Dansk IT, Steen Andersen it-direktør hos Nilfisk-Advance og Steen Hermansen, digitaliseringschef hos Danske Advokater.

“Selv hvis du ikke kan ændre noget, er der nogle ting, du kan gøre. Du kan få undersøgt, hvad historikken på produktets opfyldelse af SLA er, og du kan spørge leverandøren, om der er referencer på virksomheder, der har været der og er kommet ud af det igen,” lyder et par eksempler fra Niels Chr. Ellegaard.

“Og så skal man selvfølgelig finde ud af, hvad det er for en leverandør, man har med at gøre. Der er den sjove mekanisme, at hvis der rent faktisk er mulighed for at forhandle, kan det godt skyldes, at leverandøren er på vej over i ny leverance-form og derfor heller ikke er helt skarp på, hvad der skal leveres eller har skarpe kontrakter.”

Store eller små leverandører?
Er der grund til at være mere på vagt over for mindre kendte og nyere spillere end de globale cloud-giganter?

“Man kan sige, at større spillere vil have en større track record, og dermed vil du kunne få en bedre dokumentation for, at det virker.”

“På den måde skal du være mere påpasselig med nye spillere, men omvendt kan det måske netop være dem, der kan være mere fleksible i forhold til at imødekomme nogle af dine behov.”

“Problemstillingen er så, hvis de gerne vil være større, for hvad gør de så med en stor mængde kunder, der har fået nogle særlige løsninger, som de simpelthen ikke kan tage med op på et højere niveau?”

“Selv om man måske kan komme igennem med noget, skal man tænke over, hvor langtidsholdbart det i virkeligheden er,” lyder rådet fra it-advokat Niels Chr-Ellegaard.

Han peger samtidig på, at der er et helt grundlæggende behov for, at der bliver en højere grad af tillid til, at man kan skifte fra én cloud-leverandør til en anden, hvis man ikke er tilfreds med det, man får leveret.

“Hvis det her skal fungere, skal vi i virkeligheden væk fra, at det er den juridiske beskyttelse, der dækker dig. Juraen i det er i stedet at afklare, hvad det er, du får, og at tænke det ordentligt igennem i forhold til implementeringen, for det kan være en stor omkostning.”

Her er nogle af anbefalingerne
Vejledningen fra Danske IT-Advokater og Dansk IT udkommer i dag, og Computerworld har set nærmere på den.

Vejledningen kommer omkring både cloud som koncept, sikkerheden, datahåndteringen, økonomien og selve kontrakterne.

Nogle af de grundlæggende økonomiske overvejelser, man bør have ved valg af cloud, er ifølge vejledningen:

- Hvad er økonomien på kort, mellemlang og lang sigt ved at tage en traditionel løsning i brug sammenlignet med omkostningerne ved køb af cloud-løsningen (vil det kunne svare sig at købe løsningen som en cloud-løsning, eller bliver de umiddelbare fordele “spist op” af de løbende omkostninger ved cloud-løsningen)?

- Er der væsentlige implementeringsomkostninger forbundet med at tage cloud-løsningen i anvendelse, herunder i forhold til integration med anden software og forandring af forretningsprocesser?

Kan du komme væk igen?
Det anbefales også, at man undersøger exit-mulighederne, før man indgår en kontrakt med cloud-leverandøren. Et par af anbefalingerne i den forbindelse lyder:

- Er der bindinger, der skaber lock-in?
- Har kunden behov for særlige rettigheder til software efter ophør af kontrakten?

Det fremhæves også, at man skal være opmærksom på, at man ved en cloud-løsning kun lejer sig til software, og at man, når kontrakten ophører, ikke har yderligere ret til at bruge
den underliggende software, som anvendes til at levere ydelserne.

“Som led i implementering af cloud-løsningen kan der være udviklet særlig funktionalitet til kunden, herunder til brug for grænseflader til andre systemer (API’er). Kunden
bør i kontrakten sikre sig, at kunden får adgang til sådan specialudviklet software,” står der blandt andet i vejledningen. 

Du kan finde hele vejledningen hos Dansk IT og hos 
Danske IT-Advokater.

Læs også:

Stil større krav til dine it-leverandører- ellers kan de ikke bruges

Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

Danske virksomheder klar til cloud: Dette vælger de

Dyrt at holde liv i din egen software: Så meget betaler du

På en ny Apple-webside kan app-udviklere nu få lidt mere indsigt i, hvad der kan være årsagen, hvis deres app bliver afvist af Apples App Store.

På siden Common App Rejections fremgår det blandt andet, at Apple lægger stor vægt på en gennemtænkt og brugervenlig brugergrænseflade – og at man derfor bør følge Apples officielle design-guidelines.

Dem har vi tidligere beskrevet i en anden artikel.

Selv om der naturligvis kan være åbenlyse årsager – eksempelvis at app’en crasher konstant eller indeholder porno – er der også nogle gange mindre åbenlyse forklaringer, når en app får et no-go til App Store.

Det er meget konkrete ting, ens app kan blive afvist på:

“Alle links i din app skal fungere. Et link til support med opdateret kontakt-information er et krav til alle apps,” står der eksempelvis i guiden fra Apple.

Og hvis du tror, at du bare lige kan lave en hurtig app, der i bund og grund bare pakker din hjemmeside ind på en ny måde, kan du også godt tro om igen.

“Websider, der leveres i en iOS-app, web-indhold der ikke er formateret til iOS, og begrænsede interaktions-muligheder skaber ikke en kvalitets-app.”

Beskrivelser skal passe
Et andet eksempel på, hvorfor ens app kan blive afvist er, at selve beskrivelsen af app’en i App Store skal være klar og præcis, ligesom det også gælder for de screenshots, man sender ind.

En af de lidt mere ukonkrete meldinger på Apple nye webside er, at man skal sikre, at ens app tilbyder andet og mere end de apps, der findes i samme kategori i App Store.

Top 10: Derfor afvises apps 
Apple har også frigivet en liste med de 10 hyppigste årsager til, at apps bliver afvist.

Over en syv-dages periode i slutningen af august fordelte det sig således:

14% More information needed

8% Guideline 2.2: Apps that exhibit bugs will be rejected

6% Did not comply with terms in the Developer Program License Agreement

6% Guideline 10.6: Apple and our customers place a high value on simple, refined, creative, well thought through interfaces. They take more work but are worth it. Apple sets a high bar. If your user interface is complex or less than very good, it may be rejected

5% Guideline 3.3: Apps with names, descriptions, or screenshots not relevant to the App content and functionality will be rejected

5% Guideline 22.2: Apps that contain false, fraudulent or misleading representations or use names or icons similar to other Apps will be rejected

4% Guideline 3.4: App names in iTunes Connect and as displayed on a device should be similar, so as not to cause confusion

4% Guideline 3.2: Apps with placeholder text will be rejected

3% Guideline 3.8: Developers are responsible for assigning appropriate ratings to their Apps. Inappropriate ratings may be changed/deleted by Apple

2% Guideline 2.9: Apps that are “beta”, “demo”, “trial”, or “test” versions will be rejected

Læs også:

Krav til iOS-udviklere:Sådan skal jeres apps se ud nu

Sådan skabte Apple en it-revolution med App Store

Den fremadstormende it-forhandler Progressive A/S har sikret sig en markant skalp på det kommunale it-marked, efter at Aarhus Kommune har valgt firmaet til at stå for drift, vedligeholdelse og support af kommunens Microsoft-baserede kontorapplikationer.

I alt omfatter aftalen 13.600 brugere på Exchange, 8.000 Sharepoint-brugere og 2.500 Lync-brugere.

Aftalen er resultatet af en udbudsrunde, og den løber de næste fire år og sikrer Progressive en tocifret millionomsætning.

Det betyder samtidig, at aarhusianerne nu vinker farvel til den hidtidige leverandør Fujitsu, som ellers har satset hårdt på vækst på netop den offentlige marked.

Afdelingschef i Aarhus Kommune Flemming Nielsen er glad for, at den nye leverandør har sit eget kontor i Smilets By. Han understreger dog, at det ikke har været afgørende for den nye aftale.

“Selv om det ikke var et kriterium i udbuddet, er vi glade for, at Progressive har kontor i Aarhus. Og som udgangspunkt er det en fordel, at Progressive kan levere det hele selv med egne ressourcer,” siger han.

Progressive A/S har de seneste to år udvidet sin forretning voldsomt. Firmaet beskæftiger i dag 140 medarbejdere og rundede sidste år en omsætning på 150 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør Troels Gammelgaard kommer 70 procent af Progressives omsætning i dag fra out-sourcing og it-drift.

Frem til 2017 er målet at runde en omsætning på en kvart milliard kroner, hvor en tredjedel skal komme fra offentlige kunder og resten fra mellemstore private virksomheder. Væksten skal især komme fra salg af løsninger indenfor CRM og Sharepoint, siger Troels Gammelgaard.

“De områder skal vokse mere aggressivt, så de kommer til at udgøre 40 procent af forretningen,” siger Troels Gammelgaard.

Opdateret 13.52

Læs også:

Fujitsu mister dansk topchef efter markante millionunderskud

Her er Danmarks hurtigst voksende it-firmaer

Den populære crowdfunding-tjeneste Kickstarter er sandsynligvis på vej til Danmark. Det tyder en åben invitation til en aften med Kickstarter-folkene og udvalgte projekter den 15. september i København i hvert fald på.

Allerede i maj fortalte Kickstarters vicedirektør for community-området hos Kickstarter, Cindy Au, det danske spilmedie Gameplay, at de var på vej til Norden i løbet af efteråret – men med invitationen ser vi ud til at være tættere på en officiel lancering.

Etableringen af et dansk kontor vil sandsynligvis gøre det nemmere at få etableret projekter i Danmark. Projekter som hurtigt kan vokse sig store som AirTame, der indsamlede 1,3 millioner dollar via crowdfunding.   

Til Computerworld fortæller Kickstarters talsperson Julie Wood, at: “We know there is enormous interest in Kickstarter throughout Scandinavia, and we are excited to share some news soon. Stay tuned.“.

Der er med andre ord ingen officiel udmelding, men heller ikke en direkte afvisning. 

Mellem alle succeshistorierne er det dog værd at huske, at mens crowdfunding er populært og får meget omtale, har Gartner tidligere analyseret sig frem til, at storbanken J.P. Morgan alene råder over investeringer, som er 25 gange større end det samlede crowdfunding-marked.

Du kan læse mere om den økonomiske analyse af crowdfunding her.
 
At det også kan gå den anden vej mærkede finnerne Mikko Järvenpää og Kalle Korhonen, som formåede at indsamle blot 981 dollar til deres stort anlagte mobilprojekt. Du kan læse om deres knap så gode erfaringer med crowdfunding her.

Du kan læse mere om Kickstarter-eventet – og tilmelde dig – her.

I går aftes var den sociale medietjeneste Facebook nede i en lille halv times tid, hvilket ifølge Facebook skyldtes ‘en ændring af infrastruktur-konfigurationen’.

Nedbruddet ramte mere end vennernes statusopdateringer og deres videoer med kattekillinger.

For også dating-tjenesten Tinder med omkring 10 millioner brugere blev hevet med i faldet.

Oven på nedbruddet rapporterer flere Tinder-brugere, at alle deres kontakter og korrespondancer med potentielle dating-partnere er forsvundet.

Det skriver The Wire.

Går amok på Twitter
Tinder-tjenesten er dybt integreret med Facebook og baserer sin tjeneste på folks billeder og deres interesser via det sociale medie.

Nedbruddet har fået folk til tasterne på et andet socialt medie, Twitter, hvor en Tinder-bruger blandt andre tweeter om sin frustration på følgende humoristiske måde:

“Hvad helvede? Tinder er crashet, og jeg har mistet alle mine matches. Hvordan skal jeg ellers finde en potentiel kone?”

What the fuck. Tinder crashed and I’ve now lost all my matches. How else am I going to find a potential wife?

— Rich Cook (@Rickyc1234) 3. september 2014

En anden bruger skriver, at han med nedbruddet lige har mistet hovedparten af kvindelig kontakt i sit liv.

Tinder somehow deleted all of my matches. There goes the majority of the female communication in my life.

— Tim Sullivan (@TimSullivan25) 3. september 2014

En tredje bruger opsummerer nedbruddet på følgende måde:

“Facebook går ned. Tinder går ned. Alle matches forsvinder, og Tinder-brugerne går amok til højre og venstre.”

“Facebook goes down. Tinder goes down. All matches disappear. Tinderites are freaking out left right and centre. #endoftheworld“

— RobynBaldwin (@RobynBaldwin) 3. september 2014

Sådan får du kontakterne igen
Tinder erkender, at nedbruddet har forårsaget problemer for datingtjenesten.

Vicepræsident Rosette Pambakian fra Tinder forklarer til The Wire, at problemerne er blevet løst, men der stadig kan være folk, der er uden deres kontakter.

Hun opfordrer disse folk til at logge ud af mobil-app’en og ind igen for at få genskabt matches.

Og mens folk forsøger at få deres digitale romantiske liv tilbage på skinner, har The Wire regnet på, hvad nedbruddet har kostet Facebook i reklameomsætning.

Her lyder Facebooks tab ifølge netmediet på 2,3 millioner kroner.

Læs også:

De her apps er den sikre vej til en forårsforelskelse