Monthly Archives: September 2014

»Vi ved, at der findes MRSA i mink, men vi aner ikke en bjælde om omfanget. Det ville vi gerne have undersøgt.«

Sådan siger specialkonsulent og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet Mariann Chriél, der sidste år søgte midler til et studie af forekomsten af den resistente bakterie MRSA CC398, kaldet svine-MRSA, i mink.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen sagde ja til at bevillige halvdelen, men Dansk Pelsdyravlerforening, også kendt som Kopenhagen Fur, sagde nej til at betale den anden halvdel, og det undrer Mariann Chriél:

»Vi kan søge midler andre steder, men branchen selv burde havde en åbenlys interesse i at undersøge det her,« siger hun.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Kopenhagen Fur i oktober sidste år er pelsdyravlererhvervet yderst interesseret i et samle viden om resistente bakterier.

‘Kopenhagen Fur vil i samarbejde med DTU og danske minkavlere iværksætte en systematisk overvågning af forekomsten af resistens i de danske minkfarme- inklusive MRSA,’ står der blandt andet.

Alligevel ville Kopenhagen Fur ikke bevillige den 1 ½ mio. kroner som et halvt p.hd.- studie af den slags koster ifølge et slag på tasken fra Mariann Chriél.

Hos Kopenhagen Fur husker kommunikationschef Sander Jacobsen, at bevillingen til ph.d.-studiet var oppe at vende. Han kalder afslaget en prioriteringssag.

»Det har indgået i en større prioritering af vores forskningsmidler, hvor vi har valgt at prioritere andre ting,« siger han.

Fandt MRSA i to stikprøver

Ifølge Mariann Chriél er det nødvendigt at få undersøgt forekomsten af MRSA i mink.

»Der er et postulat om, at MRSA i mink er et problem, men vi ved det ikke, så derfor er vi nødt til at kende omfanget,« siger hun.

Det eneste, hun på nuværende tidspunkt ved med sikkerhed, er, at DTU sidste efterår fandt MRSA i to isolater fra mink, der var indsendt af dyrlæger som et led i den almindelige resistensovervågning, som DTU foretager.

»Men det kan vi jo ikke konkludere noget på baggrund af,« siger hun.

I efteråret sidste år kom det ligeledes frem, at der siden 2009 er registreret 25 tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA-bakterien fra minkfarme. 15 af de tilfælde stammer fra Nordjylland – formentlig fordi, at myndighederne her har foretaget en mere grundig kontrol.

Der er over 15 millioner mink i Danmark. Den største del af den danske minkproduktion foregår i Jylland: 41,3 procent i region Midtjylland og 30,4 procent i Region Nordjylland.

Landbruget lukkede i weekenden for alle besøg i svinestalde af frygt for, at gæsterne skal blive smittet med MRSA.

Med de nuværende afgiftsregler vil der ikke komme ret mange store varmepumper i fjernvarmeforsyningen de kommende år. Netop de store varmepumper er ellers vigtige for at kunne aftage strøm fra de stadig flere vindmøller, og de er også en samfundsøkonomisk god investering.

Selskabsøkonomien for værkerne er derimod for dårlig i store varmepumper i forhold til træflis, der ikke er pålagt afgift. De bliver endnu dårligere i fremtiden, efter at et flertal på Christiansborg har droppet at lægge forsyningssikkerhedsafgifter på biomassen som træflis.

Det er konklusionen på en ny analyse fra brancheforeningen Dansk Energi. Analysen ser nærmere på de decentrale kraftvarmeværkers økonomi i at etablere og køre med stor varmepumpe og sammenligner med naturgasmotorer og træfliskedler.

Analysechef Per Meibom fra Dansk Energi frygter for, at vi forpasser chancen for at etablere de store varmepumper, hvis det ikke sker snart:

»Vinduet for at få etableret varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker kan hurtigt lukke sig, fordi værkerne i stedet bygger fliskedler, der giver en langt lavere varmepris for borgerne. Og så skal der ikke investeres i de næste mange år,« sagde han på en energipolitisk konference torsdag.

Per Meibom peger på, at afgiftssystemet bør ændres, så varmepumperne kan betale sig.

Energistyrelsens såkaldte vindscenarie forventer, at varmepumper i fjernvarmen leverer 27,5 PJ varme i 2020. I dag leverer de ganske lidt – bare 0,23 PJ.

Også Energinet.dk har i sine fremskrivninger forudsat varmepumper med en samlet effekt på 120 MW eleffekt i 2020. De skal omdanne overskudsstrømmen fra de mange vindmøller til fjernvarme.

Konsulent Niels From fra PlanEnergi, som er involveret i 10 konkrete varmepumpeprojekter på fjernvarmeværker rundt om i landet, vurderer, at hvis Energistyrelsens mål skal nås, så skal varmepumpekapaciteten på værkerne fordobles hvert eneste år frem til 2020:

»Hvis varmepumper ikke bliver en selskabsøkonomisk fordel, så har jeg meget svært ved at se det ske. Måske skulle man overveje at sætte sig mål for antallet af varmepumper, der skal være i systemet og måske overveje at give en form for anlægstilskud, fordi investeringen er stor,« siger han.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), som også var til stede på mødet, henviste til et igangværende analyse- og revisionsarbejde omkring netop energiafgifternes indretning.

Kampen om at købe den 14.000 mand store ingeniørrådgiver Parsons Brinckerhoff ser nu ud til at være faldet ud til fordel for canadisk-britiske WSP.

Ifølge britiske medier har Atkins, som har 450 ud af sine 17.500 ansatte i Danmark, også budt på Parsons Brinckerhoff, men ifølge en pressemeddelelse fra WSP er der nu enighed om, at WSP køber Parsons Brinckerhoff fra den nuværende ejer, den britiske entreprenørgigant Balfour Beatty, for omkring 7 mia. kr.

WSP står især stærkt i Canada og Storbritannien, mens Parsons Brinckerhoff dækker USA bedre. Firmaet arbejder også internationalt – blandt andet i Danmark, hvor det er med på letbaneprojektet i Odense.

Med købet kommer WSP op på et samlet medarbejdertal på 31.550, men koncernen har ambitioner om at vokse endnu mere – blandt andet i Skandinavien, hvor koncernen i dag har 2.700 ansatte i Sverige. Ifølge Byggvarlden.se har WSP ambitioner om at fordoble omsætningen i Skandinavien de kommende fire år.

Samtidig med at salget af Parsons Brincherhoff nu ser ud til at falde på plads, er en anden store rådgiverhandel også ved at gå ind i den afgørende fase.

Hollandske Arcadis med knap 22.000 ansatte ser i øjeblikket ud til at have vundet budkrigen om den britiske koncern Hyder med 4.500 ansatte. Med et bud på knap 2,7 mia. kr. har Arcadis overgået den japanske koncern Nippon Koei. Japanerne har forbeholdt sig retten til at forhøje deres bud, men ifølge britiske Building.co.uk vil Nippon Koei får svært ved at overgå Arcadis, fordi det japanske kreditratingbureau, Rating & Investment Information, har truet med at nedgradere Nippon Koeis rating, hvis de køber Hyder.

Ifølge Arcadis’ plan kan handlen blive endeligt godkendt i slutningen af oktober, hvis der ikke sker yderligere i sagen.

Tidligere på sommeren blev verdens største rådgivende ingeniørvirksomhed dannet, da Aecom købte URS og dermed fik 95.000 ansatte.

Google vil nu optrappe indsatsen i jagten på at bygge en fungerende kvantecomputer. Selskabet har allieret sig med et forskerhold fra University of California i Santa Barbara, som nu slutter sig til Googles kvantelaboratorium, oplyser Google.

Forskerne annoncerede tidligere på året, at de havde konstrueret en chip, hvor de havde forbundet fem styk af en særlig udgave af ‘kvantebit’ eller qubits, kaldet Xmons, skriver GigaOm.

Google vil gerne udvikle en processor, som kan udnytte kvantemekanikkens superpositionsegenskaber, der i teorien giver mulighed for at bygge computere, der vil kunne løse visse typer beregningsopgaver mange gange hurtigere end konventionelle computere.

I praksis er det dog en stor udfordring at bygge elektroniske komponenter, der udnytter kvantemekanikken på denne måde, fordi det med de nuværende teknologier forudsætter superledning. Samtidig kæmper forskerne også med forholdsvis høje fejlrater, før de kan komme i nærheden af at skalere teknologien til noget, der kan anvendes i praksis.

Google har sammen med NASA investeret i et system fra firmaet D-Wave, som hævder at have udviklet en kvantecomputer, men firmaets teknologi har også været kritiseret for ikke at give de resultater, som fortalerne for kvantecomputere har lovet.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Googles kvantecomputer regner ikke hurtigere end en almindelig pc

Med de nuværende afgiftsregler vil der ikke komme ret mange store varmepumper i fjernvarmeforsyningen de kommende år. Netop de store varmepumper er ellers vigtige for at kunne aftage strøm fra de stadig flere vindmøller, og de er også en samfundsøkonomisk god investering.

Selskabsøkonomien for værkerne er derimod for dårlig i store varmepumper i forhold til træflis, der ikke er pålagt afgift. De bliver endnu dårligere i fremtiden, efter at et flertal på Christiansborg har droppet at lægge forsyningssikkerhedsafgifter på biomassen som træflis.

Det er konklusionen på en ny analyse fra brancheforeningen Dansk Energi. Analysen ser nærmere på de decentrale kraftvarmeværkers økonomi i at etablere og køre med stor varmepumpe og sammenligner med naturgasmotorer og træfliskedler.

Analysechef Per Meibom fra Dansk Energi frygter for, at vi forpasser chancen for at etablere de store varmepumper, hvis det ikke sker snart:

»Vinduet for at få etableret varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker kan hurtigt lukke sig, fordi værkerne i stedet bygger fliskedler, der giver en langt lavere varmepris for borgerne. Og så skal der ikke investeres i de næste mange år,« sagde han på en energipolitisk konference torsdag.

Per Meibom peger på, at afgiftssystemet bør ændres, så varmepumperne kan betale sig.

Energistyrelsens såkaldte vindscenarie forventer, at varmepumper i fjernvarmen leverer 27,5 PJ varme i 2020. I dag leverer de ganske lidt – bare 0,23 PJ.

Også Energinet.dk har i sine fremskrivninger forudsat varmepumper med en samlet effekt på 120 MW eleffekt i 2020. De skal omdanne overskudsstrømmen fra de mange vindmøller til fjernvarme.

Konsulent Niels From fra PlanEnergi, som er involveret i 10 konkrete varmepumpeprojekter på fjernvarmeværker rundt om i landet, vurderer, at hvis Energistyrelsens mål skal nås, så skal varmepumpekapaciteten på værkerne fordobles hvert eneste år frem til 2020:

»Hvis varmepumper ikke bliver en selskabsøkonomisk fordel, så har jeg meget svært ved at se det ske. Måske skulle man overveje at sætte sig mål for antallet af varmepumper, der skal være i systemet og måske overveje at give en form for anlægstilskud, fordi investeringen er stor,« siger han.

Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), som også var til stede på mødet, henviste til et igangværende analyse- og revisionsarbejde omkring netop energiafgifternes indretning.

En 50-60 kg tung beholder indholdende radioaktivt cæsium-137 er forsvundet i det vestlige Kasakhstan. Beholderne faldt angiveligt at et køretøj forrige onsdag, og nu er politi og militær i fuld gang med at lede efter den, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cæsium-137 dannes i atomreaktorer og ved atombombesprængninger, og den radioaktive isotop blev frigivet ved ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima. De kasakhstanske myndigheder har ikke oplyst, hvor det radioaktive materiale kom fra, hvor det skulle hen, eller præcis hvor radioaktivt det er.

Lokalbefolkningen i Mangistau-regionen i det vestlige Kasakhstan er blevet rådet til ikke at åbne beholderen, hvis de finder den.

Cæsium-137 kan ikke bruges til fremstillingen af en atombombe, men det kan anvendes i en såkaldt beskidt bombe, hvor almindeligt sprængstof spreder det radioaktive materiale og skaber panik i befolkningen.

Isotopen har en halveringstid på 30 år, og små mængder af stoffet anvendes i forskellige former for sensorer og til at kalibrere geigertællere. Det bruges også til forsøg på skoler og universiteter, men altså kun i forsvindende små mængder.

Cæsium-137 kan også bruges i behandlingen af visse former for kræft, om end denne brug ikke er udbredt længere.

I 1987 blev 93 gram højradioaktivt cæsiumklorid i pulverform stjålet fra en forladt radioterapi-klinik i Brasilien. Fire mennesker døde af strålingen fra pulveret.

Google vil nu optrappe indsatsen i jagten på at bygge en fungerende kvantecomputer. Selskabet har allieret sig med et forskerhold fra University of California i Santa Barbara, som nu slutter sig til Googles kvantelaboratorium, oplyser Google.

Forskerne annoncerede tidligere på året, at de havde konstrueret en chip, hvor de havde forbundet fem styk af en særlig udgave af ‘kvantebit’ eller qubits, kaldet Xmons, skriver GigaOm.

Google vil gerne udvikle en processor, som kan udnytte kvantemekanikkens superpositionsegenskaber, der i teorien giver mulighed for at bygge computere, der vil kunne løse visse typer beregningsopgaver mange gange hurtigere end konventionelle computere.

I praksis er det dog en stor udfordring at bygge elektroniske komponenter, der udnytter kvantemekanikken på denne måde, fordi det med de nuværende teknologier forudsætter superledning. Samtidig kæmper forskerne også med forholdsvis høje fejlrater, før de kan komme i nærheden af at skalere teknologien til noget, der kan anvendes i praksis.

Google har sammen med NASA investeret i et system fra firmaet D-Wave, som hævder at have udviklet en kvantecomputer, men firmaets teknologi har også været kritiseret for ikke at give de resultater, som fortalerne for kvantecomputere har lovet.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Googles kvantecomputer regner ikke hurtigere end en almindelig pc

Fra 17. september vil 200 nye delebiler fylde op i Københavns bybillede. I modsætning til mere traditionelle delebiler, hvor bilen skal reserveres og efterlades på en speciel parkeringplads for delebiler, virker konceptet fra organisationen Car2go mere som en bycykel.

Ved hjælp af en app finder man en bil, og når man er færdig med at bruge den, efterlades den på en vilkårlig parkeringsplads inden for en nærmere defineret zone.

Car2go blev startet i 2008 af den tyske bilproducent Daimler og biludlejningsfirmaet Europcar. Siden da er der blevet sendt flere end 11.000 biler ud på gaderne i 26 europæiske og amerikanske storbyer.

Car2gos europæiske direktør, Thomas Beermann, forklarer, hvorfor Car2go nu er kommet til København:

»Jeg er overbevist om, at vores koncept passer perfekt ind i Københavns allerede eksisterende ambitioner om at gøre byen grønnere og mere mobil,« siger han.

Foreløbige erfaringer har vist, at for hver Car2go-bil der indføres i en by, vil fire bilejere droppe egen bil.

Car2go benytter Daimlers lille Smart fortwo. Den kører 23,3 km/l, og derfor vil den ifølge Car2gos danske chef, Anders Kragelund, være en miljømæssig forbedring i forhold til den gennemsnitlige danske bilpark:

»Men på længere sigt er det klart, at vi vil gå over til elbiler. Problemet er bare, at tilgængeligheden ikke er høj nok. Vores brugere skal være helt sikker på, at bilen er klar, når de finder den, og at den ikke står og lader,« forklarer Anders Kragelund.

Car2go er i gang med forsøg i tre storbyer (Amsterdam, Stuttgart og San Diego) med elbiler. Her har det vist sig, at elbilerne har brug for at være koblet til en ladestander mellem fire og otte timer om dagen. I det tidsrum er de naturligvis ikke tilgængelige for brugerne. Hvis København med tiden skal have elbiler med i ordningen, kræver det blandt andet, at der opbygges en infrastruktur med 22 kW-ladestandere, siger Anders Kragelund.

Med Car2gos koncept er brugerne sikre på, at bilen er fuldt optanket, forsikringen er betalt, og at man kan parkere på alle offentlige parkeringspladser gratis.

Hele konceptet er tænkt som en erstatning for folk, der kører korte ture i byen i egen bil, men i princippet er der ikke noget problem med at tage bilen med i sommerhuset en weekend, blot lejetiden ikke overstiger 48 timer.

Hvis man for eksempel skulle få lyst til at køre til Hamburg, anbefaler Anders Kragelund dog, at man i stedet tager et fly derned og så henter en Car2go-bil i lufthavnen. For når man først har købt et abonnement i Danmark, så gælder det til alle de byer, hvor Car2go opererer.

Hvis man får lyst til at prøve konceptet, kan man registrere sig allerede nu og få 60 minutters gratis kørsel. Derefter er prisen 3,5 kroner i minuttet, 135 kroner i timen eller maks. 500 kroner i døgnet.

En 50-60 kg tung beholder indholdende radioaktivt cæsium-137 er forsvundet i det vestlige Kasakhstan. Beholderne faldt angiveligt at et køretøj forrige onsdag, og nu er politi og militær i fuld gang med at lede efter den, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cæsium-137 dannes i atomreaktorer og ved atombombesprængninger, og den radioaktive isotop blev frigivet ved ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima. De kasakhstanske myndigheder har ikke oplyst, hvor det radioaktive materiale kom fra, hvor det skulle hen, eller præcis hvor radioaktivt det er.

Lokalbefolkningen i Mangistau-regionen i det vestlige Kasakhstan er blevet rådet til ikke at åbne beholderen, hvis de finder den.

Cæsium-137 kan ikke bruges til fremstillingen af en atombombe, men det kan anvendes i en såkaldt beskidt bombe, hvor almindeligt sprængstof spreder det radioaktive materiale og skaber panik i befolkningen.

Isotopen har en halveringstid på 30 år, og små mængder af stoffet anvendes i forskellige former for sensorer og til at kalibrere geigertællere. Det bruges også til forsøg på skoler og universiteter, men altså kun i forsvindende små mængder.

Cæsium-137 kan også bruges i behandlingen af visse former for kræft, om end denne brug ikke er udbredt længere.

I 1987 blev 93 gram højradioaktivt cæsiumklorid i pulverform stjålet fra en forladt radioterapi-klinik i Brasilien. Fire mennesker døde af strålingen fra pulveret.

Magnus Bredsdorff skyder med løst krudt i Ingeniørens leder den 29. august om støtten til energiteknologi. Bredsdorff kritiserer, at det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) ikke i tide smækkede pengekassen i over for Haldor Topsøes brændselscellevirksomhed, der nu er lukket ned. Men hele formålet med EUDP-programmet er netop at støtte risikofyldt teknologiudvikling, så gode og innovative ideer ikke falder på gulvet, når de skal demonstreres. Hvis samtlige projekters succes var givet på forhånd, ville der slet ikke være brug for offentlige støtteprogrammer, for så ville virksomhederne jo selv kunne finde private investorer. Det er som bekendt ikke tilfældet.

Ingeniøren bruger den gamle sag om støtten til BioGasol til at kritisere, at EUDP-systemet ikke rummer et filter, som kan stoppe støtte til projekter, der har svært ved at leve op til deres oprindelige ambitioner. Sagen er imidlertid, at størstedelen af tilsagnet på 78 mio. kr. til BioGasol netop ikke er blevet udbetalt som et resultat af det milepælssystem, EUDP-programmet er bygget op omkring. EUDP har nemlig mulighed for at stoppe udbetalingerne, hvis et projekt viser sig ikke at leve op til de delmål, der er aftalt på forhånd. Det er det filter, som Ingeniøren efterlyser, og historien om BioGasol er et eksempel på, at systemet virker.

I Topsoe Fuel Cells tilfælde er der tale om en meget perspektivrig teknologi, som potentielt vil kunne få væsentlig betydning for udviklingen af vores grønne energisystem. Haldor Topsøe har selv investeret mere end 1,2 mia. kr. gennem årene, og de har ikke været ene om deres tiltro til teknologien. Som Ingeniøren skriver 13. august, står eksperterne i kø for at understrege, at SOFC-brændselsceller har en lysende fremtid. Ingeniørens karakterisering af teknologien som et fejlskud fremstår dermed som en noget forhastet konklusion.

Der vil dog uvægerligt være fejlskud blandt de mange hundrede projekter, som EUDP har støttet siden programmets start i 2007. Men det generelle billede er heldigvis anderledes positivt end det, Ingeniøren forsøger at tegne. For kort tid siden offentligjorde Energistyrelsen en effektvurdering, der viser, at EUDP-programmets projekter skaber 2,5 direkte og indirekte job for hver million kroner, som EUDP giver i støtte. Og 7 ud af 10 af virksomhederne forventer en væsentlig eksport som følge af støtten. Det mener jeg, at vi kan være ganske godt tilfredse med.

Danmark eksporterede sidste år energiteknologi for knap 68 mia. kr., og den grønne del voksede med næsten 18 pct. på et år. EUDP-programmet og de øvrige forskningsprogrammer har stor betydning for den klare styrkeposition, som danske virksomheder har opnået, når der internationalt efterspørges grønne løsninger på de globale klimaudfordringer. Regeringen har på finanslovsforslaget for 2015 foreslået at afsætte 1,2 mia. kr. til energiforskning, udvikling og demonstration. Vi er klar over, at der ikke er garanti for, at alle projekter vil blive kommercielle successer, men det er en støtte til innovativ energiteknologi og en investering i grøn vækst og nye danske arbejdspladser. Jeg håber, at Ingeniøren deler det synspunkt.