Daily Archives: September 12, 2014

Med indbyggede sensorer skal Google Lens måle forskellige sammensætninger i tårer i øjet og derved fastslå blodsukkerniveau og lignende for verdens diabetikere.

Der findes ikke mange virksomheder i verden, der har som nedskrevet betingelse for alle udviklings-projekter, at de skal ligne noget fra en science fiction-film.

Men sådan er det i Google X – eller Google[x] Products, som det egentlig hedder – der er Googles udviklingsafdeling for overvejende fysiske løsninger, der kan forbedre verden og menneskers liv.

Science fiction-kravet og selve målsætningen kan lyde højtravende og decideret skørt, men Google X er heller ikke noget normalt foretagende efter ret mange parametre.

Det er tværtimod en legesyg afdeling med enorme ambitioner om helt konkret at gøre verden til et bedre sted at være. Og med enorme økonomiske midler til at gennemføre projekterne.

Det er her, hvor voksne og veluddannede mennesker uden at blinke og i fuld alvor snakker om muligheden for at bygge rum-elevatorer, personlige robotter der kan tage på kontoret i stedet for dig selv, maskiner til teleportation, svævende skateboards, oppustelige robotter og gigantiske flyvende turbiner.

Google X-afdelingen holder til huse i et par helt almindelige rødstens-kontorbygninger, der ligger i udkanten af Googles store campus i Mountain View i Californien.

Du kan se Google Campus her.

Der er intet dørskilt på Google X-bygningernes dør.

Indenfor er der proppet med elektronisk udstyr og legetøj i lange baner, og der er højt til loftet, for alle sejl har siden begyndelsen været sat for at gøre Google X-fremtids-laboratoriet til et pulserende miljø for videnskabelig fritænkning og udviklings-projekter, der – ret ikke-amerikansk – slet ikke har kommende patent-ansøgninger og intellektuelle rettigheder inde i billedet.

Google er ret hemmelighedsfuld omkring Google X, men vi ved, at laboratoriets medarbejdstab tæller en særdeles broget flok på 200-300 mand.

De har det til fælles, at de er vilde med at bygge ting. Og så lader de sig ikke slå ud af modgang og ubehagelige test, der sætter deres projekter langt tilbage i tiden.

Googles drone-projekt, Project Wing, tester små automatiske droner, der kan flyve ud med pakker.

Her er film-folk, skulptører, filosoffer og maskinteknikere. Det forlyder, at en af medarbejderne blev ansat, fordi han brugte fem år på at bygge en lille, men fuldt funktionsdygtig, helikopter helt fra bunden hjemme i sin garage. Helikopteren yndede han så at futte rundt i over villakvarteret.

Det var noget, som Google X-cheferne bed mærke i: Ikke fordi han havde de tekniske og mekaniske evner til at bygge en helikopter, men fordi han faktisk trods modgang og udfordringer formåede at få den bygget færdig over et langt stræk på fem år.

Legesyg på slackline
For et par år siden dukkede tre herrer op på græsplænen foran Google X-bygningen, hvor de smed skoene og på skift sprang op på den slack-line, der er spændt ud i hoftehøjde mellem et par træer.

Her balancerede de med shaky ben i strømpesokker i 20 minutter, og alle tre skvattede flere gange ned, rullede rundt om slack-linen, landede fladt på ryggen på græsplænen og lå der og ømmede sig, indtil de omsider grinende gav hinanden hånden og gik hvert til sit.

Sådan en scene har udspillet sig masser af gange mange steder.

Men her er der en forskel. For de tre slack-line-badutspringere var Google-chef og stifter Sergey Brin (rimelig habil på slack-line), Googles finansdirektør Patrick Pichette (ret hård på slack-line, hvor han for eksempel kan gå baglæns) samt Eric ‘Astro’ Teller, øverste chef for Google X (en klumpedumpe på slackline).

Lige før slackline-dysten havde de tre holdt et vanskeligt finansielt møde sammen, hvor Eric ‘Astro’ Teller havde forklaret om et vanskeligt Google X-projekt, der var i pengenød.

Pengene havde han fået, hvorefter de tre herrer – hvoraf de to altså sidder på en af it-branchens allerstørste pengekasser – var skredet videre til næste punkt på dagsordenen: Slackline.

Det er Eric ‘Astro’ Teller – med fipskæg og hestehale – der har fortalt historien til magasinet Fast Company.

Den afspejler for ham på alle måder den legende rolle, som mangemilliardæren Sergei Brin har tildelt Google X i den store organisation med den enorme pengetank.

44-årige Eric ‘Astro’ Teller står i spidsen for Google X-laboratoriet. Han er barnebarn af dels virkelighedens ‘dr. Strangelove,’ Edward Teller, der opfandt brint-bomben, samt dels Gérard Debreu, der i 1983 fik Nobelprisen i økonomi. Selv har han en PhD i kunstig intelligens, har udgivet et par skønlitterære romaner og har stået bag en række opstarts-firmaer.

“Det lignede en fail-video fra YouTube. Men når de her gutter er villige til at skvatte ned, fejle, ømme sig og rejse sig op i deres strømpesokker i fuld offentlighed, viser de, at alle i firmaet har lov til at være på den måde,” fortalte Eric ‘Astro’ Teller.

Den 44-årige Eric Teller er i øvrigt barnebarn af virkelighedens ‘dr. Strangelove,’ Edward Teller, der opfandt brint-bomben, samt på den anden side barnebarn af Gérard Debreu, der i 1983 fik Nobelprisen i økonomi.

Eric ‘Astro’ Teller har engang udgivet en skønlitterær roman og har en ph.d. i kunstig intelligens.

Han har – måske meget rammende for tonen og fokus i Google X – den formelle titel ‘Captain of Moonshots.’

‘Moonshots’ er i Google X’s verden betegnelsen for projekter, der er hundedyre, skal udvikles over lang tid, kun har små chancer for at ramme plet, men som vil have gigantisk impact, hvis de rammer plet. Ligesom hvis man sigtede og skød mod månen med en kanon.

Udtrykket blev ‘opfundet’ en dag, da Eric Teller spurgte Google-stifter Larry Page, hvad Google X egentlig var for en butik.

Det kunne Larry Page ikke svare på, selv om han og Sergei Brin på dette tidspunkt allerede havde pumpet mange millioner dollar ind i projektet – ikke mindst i udviklingen af den selvkørende Google-bil. Den vender vi tilbage til.

“Er det et research-center?” ville Eric ‘Astro’ Teller vide.

Narh, det lyder altså kedeligt, lød svaret fra Larry Page.

“Et udviklingshus for nye iværksætter-firmaer?”

Nope.

“Er det et sted beregnet til at skyde efter månen?”

Ja, lige præcis, sagde Larry Page. Det er det, det er.

Og så var Google X’s målsætning på plads: Et sted til at udvikle vilde moonshots op i himlen og ud i det blå og på områder, som ingen andre tør eller kan gå ind på. Og altid med et element af science fiction, lød kravet fra Larry Page.

På ryggen af en drage-turbine fra Makani Wind-projektet, hvor dragen flyver i cirkler, der udløser en bevægelse i det kabel, som det er spændt fast med, som derved genererer energi.

Google X’s forklaring på ideen i Makani-projektet. Sådan skal dragen flyve rundt og derved skabe en slags vindmølle-vinge-bevægelse i luften.

Tre kriterier
De klare og nedskrevne krav for ethvert Google X-projekt er:

1) Det skal kunne forandre tilværelsen for millioner af mennesker.

2) Det skal være en radikal løsning, der indeholder mindst et element fra science fiction.

3) Det skal bygge på teknologier, der er anvendelige i dag eller i hvert fald bliver tilgængelige inden længe.

“Vi er med på at forsøge at løse alt, der udgør et stort problem for menneskeheden,” har Eric ‘Astro’ Teller tidligere fortalt.

Afdelingen skal ikke forveksles med Google Research, der står for at udvikle nye produkter til Googles kerneområde på nettet, mens Google X alene arbejder med fysiske produkter, der ligger langt fra Googles kerneforretning.

De ni store projekter
Udviklingsarbejdet har udmøntet sig i indtil videre ni projekter, som Google arbejder på og som over tid og en række udviklings-iterationer meget vel kan udvikle sig til kommercielle produkter.

De er:

- Selvkørende biler.

- Project Wing – droner til at levere pakker og lignende fra butik til kunder. Er netop blevet testet: Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør.

- Google Glass.

- Project Green Energi: Baserer sig på købet af Makani Power Company og skal udvikle flyvende drage-turbiner, der producerer strøm.

- Google Contact Lens – registrerer via tårer i øjnene glucose-niveau i bærerens blod.

- Project Loon – skal levere internet-forbindelse fra luften via balloner i stratosfæren til øde egne af jordkloden.

- Kunstig intelligens, der kan lære og optage viden af sig selv.

- Web of Things eller Internet of Things.

Seneste skud på stammen er et nyt projekt, Baseline Study, der sigter mod at gennemanalysere menneskekroppen ved at indsamle enorme mængder genetiske og molekylære data fra i første omgang 175 forsøgs-personer. Det skal senere udvides til tusinder af mennesker.

Målet er en total kemisk kortlægning af en sund krop, som skal kunne anvendes som reference-ramme.

Dermed vil det kunne lade sig gøre at opdage anormaliteter langt tidligere end i dag og dermed gøre det langt nemmere både at behandle og forebygge sygdomme, lyder ideen.

En test-ballon med internet-’antenne’ under sig er på vej op i stratosfæren som led i Google X’s Project Loon, der sigter mod at skaffe højhastigheds-internet til alle verdens egne – også dem, hvor det ikke kan lade sig gøre at lægge kabler.

Opstået ved en tilfældighed
Lad os gå helt tilbage til begyndelsen.

I 2005 kom Google-stifter Larry Page i kontakt med Stanford-forskeren Sebastian Thrun, der sammen med en gruppe studerende var i færd med at udvikle en automatisk bil, der uden chauffør skulle kunne gennemkøre en godt 11 kilometer lang ørken-bane i Mojave-ørkenen til ingeniør-dysten Darpa Grand Challenge.

Larry Page og Sebastian Thrun kunne med det samme lide hinanden, og de var helt på bølgelængde, når det gjaldt deres opfattelse af mulighederne i udviklingen af kunstig intelligens og robotter for fremtiden.

Sebastian Thrun var samtidig ved at være træt af det, som han mente var et langsommeligt og trægt udviklings-tempo i universitets-miljøerne, hvor han mente, at professorerne var mere opsatte på at skrive kloge artikler end på at udvikle konkrete produkter.

De to holdt kontakten ved lige, og i 2009 besluttede Google-stifterne Sergei Brin og Larry Page så, at de ville begynde målrettet udvikling af teknologier langt væk fra Googles hidtidige internet-fokus. Og at de ville investere de penge, som der skulle til, for at projekterne kunne blive til noget. For hvis ikke Google ville, hvem ville så? lød ræsonnementet.

Helt i vanlig regulær Google-jargon førte det til oprettelsen af stillingen “Director of Other” (‘direktør for alt det andet’).

Sebastian Thrun og hans medarbejdere blev i samme ombæring sluset ind i Google, hvor de fik til opgave at bygge en førerløs bil, der uden chauffør skulle kunne køre 1.000 miles (1.609 kilometer) på almindelige amerikanske lande- og byveje.

De var klar med den automatiske bil blot 15 måneder senere, hvor syv af de selvkørende Google-biler – ombyggede Toyota Prius’er – kørte 1.000 miles uden fører. For en af dem gik ruten gennem de tætpakkede gader i Los Angeles og Silicon Valley.

Efter udviklingen af den automatiske bil begyndte de to Google-stiftere at overveje mulighederne for at etablere et regulært udviklings-hus – ikke mindst for at fastholde den altid rastløse og utålmodige Sebastian Thrun i Google.

Dynamisk hus med skub i
Thrun ønskede et dynamisk hus med stor udskiftning af folk alt afhængig af behov, evner og projekter – i modsætning til det universitets-miljø, som han kom fra, som han mente var oversvømmet af søvnige forskere i magelige livstidsstillinger.

I første omgang skulle afdelingen hedde ‘Google Research Institute,’ men Sebastian Thrun mente, at det lugtede for meget af netop søvnigt universitet.

I stedet faldt valget på det mere mystiske og dynamiske og æggende ‘Google X,’ der kunne lyde som noget fra en mørk og corny 1970′er-science fiction-serie a la ‘Moon Base Alpha.’

Ingen kan rigtigt komme med en forklaring på, hvad X’et står for. Angiveligt hed det blot ‘X’ i begyndelsen, fordi ingen kunne finde på et bedre navn. Siden har det fået betydningen ’10′ – fordi afdelingens mål er at finde løsninger, der 10 gange bedre end de eksisterende. Eller 10 år ude i fremtiden. Eller måske var det, fordi Google X officielt blev stiftet i januar 2010.

Den ekstremt skrappe screening
Selv om de økonomiske midler bag Google X-projekterne er enorme, skal man ikke tro, at det er nemt at få sin idé ført igennem til et rigtigt Google X-projekt.

Det vrimler ind med vilde ideer hele tiden, og Google X-cheferne er hele tiden på jagt efter nye ideer og er kendt for at spørge alle, som de møder, om de har en eller anden idé, som Google X kan arbejde videre med.

Centralt i screeningen er det såkaldte ‘Rapid Evaluation Team’ eller ‘Rapid Eval,’ som det kaldes.

Den lille Rapid Eval-gruppes opgave er med alle midler, kreativitet, teknologier, fiduser og angrebsvinkler at få de opståede ideer til at falde fra hinanden.

Er problemet, der skal løses, stort nok for verden? Anskuer vi det rigtige problem på den rigtige måde? Kan det overhovedet løses? Kan dimsen overhovedet bygges? Kan den anvendes af de rigtige mennesker, hvis den kan bygges?

Devisen i Rapid Eval-truppen er: “Hvorfor vente med fiasko til i morgen, hvis du kan opnå fiasko i dag,” og den indledende vurdering er hastig, kreativ og baseret på hurtig interaktion og brainstorming mellem Rapid Evals hjernesvingende og ofte ret syrede medlemmer, der blandt andre tæller Eric ‘Astro’ Teller.

“Vi går ud fra, at de ting, som vi ikke kan forestille os, simpelthen ikke er mulige,” har han tidligere fortalt.

Ideen er selvfølgelig at filtrere de vildeste ideer fra, fordi de relativt få ideer, der slipper gennem Rapid Evals’ skrappe filter, har en langt større chance for at blive til noget i den virkelige verden.

Fiasko-mantraet kommer helt fra toppen.

Google-stifter Larry Page krævede eksempelvis, at Google X skulle sørge for at smadre mindst fire ud af fem af selskabets Makanis flyvende turbiner, da han i 2013 i samme ombæring godkendte, at Google X købte Makani og selskabets prototype, Wing 7, som du kan se her: Fremtidens strøm kommer fra drager.

Hvorfor? Fordi Makanis flyvende turbine-droner skulle testes til grænsen. Og fordi fiasko er vejen til succes – især når man har adgang til de ekstremt store pengekasser, som Google X har adgang til – uden reelt at have noget krav om at levere resultater hængende over hovedet.

De vilde ideer der alligevel faldt til jorden
Målsætningen er at kunne levere to til tre ‘moonshots’ om året. Med ni aktive projekter i pipelinen har den målsætning indtil videre stort set holdt stik.

Alle de ni – indtil videre – levedygtige moonshot-projekter er opstået som syrede og fantasifulde plots, men er altså nu gradvist ved at udvikle sig til regulære produkter via det, som Google X kalder for optimal udnyttelse af ‘human potential.’

Undervejs har Google X skrottet en del ellers lovende projekter, som faktisk slap igennem Rapid Eval og dermed overgik til de næste udviklingsfaser, der er langt mere konkrete og funderet i virkelighedens udviklings-arbejde.

Et af de droppede projekter var Google X’s ellers vældigt meget omtalte rum-elevatorer, hvor Google forestillede sig, at der kunne spændes ekstremt lange kabler ud mellem Jorden og en række ‘platforme’ i rummet, hvorpå der skulle kunne køre elevator-kabiner eller lifte.

Elevatorerne ville kunne nedbringe omkostningerne ved satellit-opsendelser og lignende betragteligt, mente Google. Og at det så også lyder som noget fra en science fiction-film, kunne jo aldrig skade.

Men rum-elevatorerne blev efter en del indledende arbejde lagt på is, fordi der endnu ikke findes materialer, der er stærke nok til de ekstremt lange kabler mellem Jorden og rumstationerne.

Der findes i dag kun carbon nanotube, der er stærkt nok, nåede Google frem til. Men det længste stykke carbon nanotube, som man i dag har været i stand til at fremstille, er omkring en meter langt. Og Google ville have brug for flere hundrede kilometer.

Projektet er ikke skrinlagt, men kun lagt på is, indtil det en dag kan lade sig gøre at producere kabler, der er tilstrækkeligt stærke.

Googles rum-elevator er indtil videre lagt på is, da der ikke findes materialer, der er stærke nok til at bære elevator-gondolerne.

Svævende skateboard
Udviklingen af et svævende skateboard – et såkaldt hoverboard, der skulle svæve via magnetiske modpoler – blev ligeledes droppet, fordi Google nåede frem til, at et hoverboard mest var legetøj, der ikke på den ønskede måde kunne bidrage væsentligt til at gøre verden til et bedre sted at være.

Google X kunne godt se perspektiverne i for eksempel at kunne flytte ‘selv-flyvende’ varer og paller rundt på lagre og lignende, men løb ind i fysiske grænser, der umuliggjorde, at store enheder kunne flyttes på de tilgængelige magnetfelter.

For Google X-ledelsen – og for Larry Page og Sergei Brin – gør det ikke det store, at projekterne bliver skrottet; heller ikke selv om de er langt henne i forløbene og allerede har kostet mange dollar i test, mandskabs-timer og udvikling.

“Vi behøver ikke en businessplan, hvis vi kan se, at verden har et stort problem, og vi tror på, at vi i løbet af en lang – men ikke uoverskuelig – periode kan løse dette problem. Vi fokuserer på at gøre verden til et bedre sted, og vi tror på, at pengene så nok skal finde ud af at finde os på et eller andet tidspunkt,” har Eric ‘Astro’ Teller fortalt.

Læs også:

De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Kilder: Google. Wikipedia. Fast Company. Business Insider. Business Week. Computerworld News Service. New York Times. Forbes.

Halvandet års forventninger, håb, drømme og rygter blev endelig forløst forleden, da Apple, et af verdens mest værdifulde firmaer, foran hele verdenspressen lancerede … et ur.

Et ur, som kan vise klokken, låse hoteldøre op i én bestemt amerikansk hotelkæde, vise klokken, fortælle dig, at du bevæger dig for lidt, vise klokken og holde øje med dine sms’er og opkald.

Med andre ord: Apples Watch og mange andre smartwatches er en løsning, som leder efter et problem at løse. 

Apple nok skal sælge millioner af dem. Ligesom Pebble, Samsung, Asus, Google, Motorola, LG, Fossil, Tomtom, Garmin og alle de andre, der er i fuld gang med at få ure, armbånd, briller og andre såkaldte wearables ud til kunderne. 

Ingen af dem har dog den funktion – den killer feature – som gør, at netop det éne produkt bliver den nye iPad.

Det er måske det mest fascinerende ved hele bevægelsen omkring de små wearables: Ingen har rigtigt nogen fast idé om, hvad vi skal med dem.

Men alligevel satses der milliarder på at skabe teknologien og økosystemerne, som skal danne rygraden i de små enheders forbundne fremtid.

Selv på Intels netop overståede udviklerkonference i San Francisco var halvdelen af gulvpladsen optaget af alt fra små
robotter til 3D-printede kjoler med indbyggede LED-lys.

Legetøj? Sjov og ballade? Forbrugerorienteret? Og uden en helt klar idé om, hvad pokker vi skal stille op med det? Ja, ja – helt bestemt.

Men prøv at tage et skridt tilbage og se på hysteriet omkring Apples ur eller smartwatch-producenten Pebbles succesfulde crowdfunding-kampagne.

Millioner af forbrugere køber dem eller står parat, når Apple Watch kommer i begyndelsen af 2015, og tusindvis af udviklere sidder lige nu og sveder over at kode apps til de nye økosystemer. Hvorfor?

Fordi folk – selv efter årtiers tåbelige overdrivelser fra marketingafdelinger – stadig tror på, at teknologi i den sidste ende nok skal levere noget, som er bedre, nyttigere, klogere og sjovere.

Det kan man da kun blive begejstret over.

Læs også: Analyse af Intels kamp for at være relevant i en tid med wearables og internet of things

Hverken politiets efterforskere elle forsvarets it-specialister har haft adgang til gerningsstedet i danmarkshistoriens største hackersag, som i øjeblikket kører ved Retten på Frederiksberg. Den kendsgerning har myndighederne forsøgt at holde hemmelig, skriver Politiken.

Ifølge avisen har hverken Københavns Politi, Rigspolitiet, PET eller Center for Cybersikkerhed på noget tidspunkt haft fysisk adgang til de it-systemer, som blev hacket gennem fem måneder.

I stedet har myndighederne baseret de tekniske undersøgelser og den strafferetlige efterforskning på oplysninger leveret af CSC og et svensk sikkerhedsfirma, som CSC har betalt for at lave en skadesrapport.

En af landets førende it-sikkerhedseksperter er meget overrasket over oplysningerne, da det er “helt almindelig praksis” i hackersager, at undersøgerne får adgang til it-systemerne for selv at sikre bevismaterialet. Det er sammenligneligt med, at politiet skal have adgang til gerningsstedet i en mordsag for at samle dna og andre spor, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

“Denne oplysning spiller ind på hele sagen, og det er meget risikabelt, at man fra politiets side ikke har insisteret på at få adgang til CSC’s systemer. Hvis man har den angrebne part til at undersøge sig selv, så kan den part undlade at udlevere detaljer og vigtige oplysninger af frygt for at fremstå som en, der har negligeret sikkerheden,” siger Peter Kruse til Politiken.

Oplysningen er ny for de to forsvarsadvokater, hvis klienter risikerer op til seks års fængsel.

“Ifølge retsplejeloven er det politiet, der efterforsker. Politiet har pligt til at efterforske objektivt; det vil sige søge beviser, der taler for det ene og for det andet. Det er klart, at CSC ikke kan være objektiv i denne sag, hvor man måske risikerer at blive fyret som statens it-leverandør,” siger forsvarer Luise Høj til avisen.

Anklager Anders Riisager afviser, at det kritiserede efterforskningsforløb kan spille ind i sagen. Han henviser over for Politiken til, at der ikke er teknisk tvivl om, hvordan hacket skete, idet en af de tiltalte har medgivet, at hans computer blev brugt til angrebet.

Læs også:

“Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere”

Reportage fra hacker-sagen: Jeg sidder 30 centimeter fra Gottfrid

Hul skakbrik gemte på hemmeligheder

Retten på Frederiksberg: Jeg sidder og venter på at få adgang til det femte retsmøde i Danmarks største hacker-sag i en kølig atriumgård på Frederiksberg.

To betjente kommer ind i følgeskab med svenskeren Gottfrid Svartholm Varg, der roligt sætter sig ved siden af mig på bænken i venteområdet.

Han læser stille og roligt i en engelsksproget bog.

Faktisk kan man (med anstændigheden i behold) ikke komme tættere på medstifteren af Pirate Bay og en af de to anklagede i sagen.

Betjentene ser roligt til, mens de drikker kaffe.

Alt er meget langt fra det kaos fra højtråbende tiltalte, man så ofte møder i tv-serierne.

Jeg får en sjælden trang til at hive min telefon op af lommen for at tage en selfie sammen med hovedpersonen, men fotografering er desværre totalt forbudt.

Han sidder bare roligt og læser iført en lidt for stor ternet skjorte, mørkeblå lærredsbukser og vandresko. Tøjet er anonymt, men han er letgenkendelig på det filtrede og tynde skæg.

Imens banker advokater, betjente og andet retspersonale konstant på en låst dør, der skærmer uvedkommende mod retssalen.

Døren åbnes, folk lukkes ind og lukkes igen, mens journalister og tilhørere venter tålmodigt udenfor.

Klokken 09.19 fører en betjent Gottfrid Svartholm Varg ud til toilettet, før retsmødet sparkes i gang klokken 09.30.

Nu skal min tidligere sidemand være i fokus sammen med den 21-årige dansker JT, der er beskyttet af navneforbud.

Din nabos søn
Danske JT ligner i øvrigt din nabos søn.

Nydeligt klædt i mørke bukser med en trøje, der dækker den lyseblå skjorte og et par kraftige, mørke briller.

Hans mor spørger mig venligt, om hun må overtage min plads i tilhørerrummet. Hun bruger begrundelsen om, at hun er hans mor og ikke hører så godt på det højre øre.

Det må hun naturligvis gerne.

JT vinker ud til sine venner og familie, der sidder i tilhørerrummet.

Uden ord sænker stilheden sig over retslokalet, inden alle rejser sig, da dommerne kommer ind, og det femte retsmøde sættes i gang.

Star-vidne
Dagens første vidne, der er indkaldt af Gottfrid Svartholm Vargs advokat Luise Høj, er en sikkerheds-kendis med navnet Jacob Appelbaum.

Han præsenterer sig som sikkerhedsforsker og journalist, men han er nok mest kendt for sit engagement i Tor-netværket.

“Kender du Gottfrid Svartholm Varg,” spørger Luise Høj.

“Jeg kan kun snakket med ham i få minutter. Han er vist ikke en særlig social fyr,” lyder svaret.

Tolken må give op
Jacob Appelbaum beskriver sit arbejde i tekniske termer, så tolken må undskylde sit manglende kendskab til tekniske begreber i sin oversættelse.

Og teknik gennemsyrer afhøringen, der blandt andet handler om, hvordan en hacker efterlader sig spor ved besøg i computere.

Tolken kæmper igen med de tekniske oversættelser.

Efter spørgsmål fra Luise Høj peger Jacob Appelbaum blandt andet på fejl og mangler i en rapport fra Rigspolitiet, der handler om fjernstyring af computere.

“PET har erfaring med at overvåge mistænkte personers computere siden 2002, men det kan man ikke se af denne rapport, der langt fra beskriver, hvordan man hacker,” svarer Jacob Appelbaum, da han bliver spurgt.

Politiet mener, at der efterlades spor, når en computer hackes. Det mener Jacob Appelbaum ikke nødvendigvis er tilfældet.

Ligeledes gør han lidt grin med en rapport fra Center for Cybersikkerhed.

“Den er fyldt med fejl. Problemet er, at de personer, som har skrevet den vist ikke ved, hvad teknologien handler om. De har i øvrigt også stavet mit navn forkert. Jeg er ikke et æble (stavet Applebaum, red.),” siger han med et smil på læben.

Afhøringen fortsætter med spørgsmål til tekniske termer, som det tydeligvis kun er vidnet og de to anklagede, der helt forstår.

I forbindelse med sine svar undskylder Jacob Appelbaum flere gange.

“Jeg beklager, at det er så kedeligt,” lyder det fra en af fædrene bag Tor.

Der er foreløbig afsat retsmøder frem til fredag den 31. oktober 2014.

Læs også:

Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

“Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere”

Nu begynder Danmarks største hacker-sag

Liveblog fra hackersag: Hul skakbrik gemte på hemmeligheder

Den 26. september kommer Apple to nye iPhones til Danmark.

Ved lanceringen af iPhone 5 stod folk i kø foran en række telebutikker, der havde valgt at holde midnatsåben. Her står folk i kø foran Telenor-butikken på Købmagergade i København. Foto: Robert Hendel

Allerede om 14 dage kan danskerne få fingre i Apples to nye telefoner – iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Det bekræfter det danske teleselskab TDC, der fra og med den 26. september vil sælge de to nye telefoner.

Tidligere har Apple oplyst på sin hjemmeside, at virksomhedens nye telefoner kan “bestilles” fra den 26. september, men TDC bekræfter nu over for Computerworld, at telefonen også vil blive fysisk tilgængelig fra og med denne dag. 

Det er dog uvist, hvor mange kunder der rent faktisk vil kunne få adgang til telefonen på lanceringsdagen. For TDC ønsker ikke at oplyse til Computerworld, hvor mange telefoner der bliver sat til salg ved lanceringen. 

“Denne type oplysninger hører ind under kategorien forventede salgstal, og det er noget, som vi af konkurrencemæssige årsager ikke kan oplyse,” siger Mette Marie Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos TDC.

Det vil sige, at kunder, der stiller sig i kø foran jeres butikker, ikke kan vide, om I har 50 eller 10.000 telefoner på lager? 

“Nej, det kan de ikke vide. Men mit gæt vil dog være, at vi nok får flere end 50 hjem.”

Men ville det ikke være god service at oplyse forbrugerne om det, hvis der er et begrænset antal telefoner til rådighed?

“Tjo, men det kan vi ikke oplyse af konkurrencemæssige hensyn,” siger hun.

Uvished om midnatsåbning
Da iPhone 5 blev lanceret i Danmark for to år siden, valgte flere telebutikker at holde midnatsåbent, men Mette Marie Rasmussen oplyser, at TDC endnu ikke har taget beslutning om, hvorvidt det vil være tilfældet ved lanceringen af de nye iPhones. 

Apple præsenterede de to nye iPhones ved en stor præsentation i Californien tidligere på ugen.

Begge telefoner får en betydeligt større skærm end de tidligere iPhone-modeller. Den største af de to, iPhone 6 Plus, får en skærm på 5,5 tommer, mens lillebroderen, Phone 6, får en skærm på 4,7 tommer.

Derudover bliver begge telefoner både tyndere og hurtigere end de forrige modeller, og de får tilmed indbygget en NFC-chip, der gør det muligt at bruge dem til mobilbetalinger.

Uden abonnement vil den billigste iPhone, iPhone 6 med 16 gb hukommelse, komme til at koste 5.199 kroner, mens den dyreste, iPhone 6 Plus med 128 gb, kommer til at koste 7.599 kroner. 

Læs også:

Mød Apples to nye iPhones

Overblik: Her er specs på iPhone 6 – og ni andre smartphones 

Her er alle højdepunkterne fra Apples store præsentation

Interview: Den britiske kapitalfond HG Capital vil med danske Torben Frigaard Rasmussen i spidsen i de kommende år investere op mod en milliard euro – omkring 7,5 milliarder kroner – i nordiske it-virksomheder.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-mand får syv milliarder kroner af kapitalfond til opkøb.

Kapitalfondens vurdering er, at de danske og nordiske it-virksomheder er meget langt fremme inden for digitalisering i forhold til eksempelvis USA og resten af Europa, hvor der til gengæld er en stor digitaliserings-bølge på vej.

Torben Frigaard Rasmussen. Hvilke it-firmaer er det præcist, som I er på udkig efter med jeres 7,5 milliarder kroner?

“Jeg kommer jo ikke til at sætte navn på nogen virksomheder her. Men HG Capital investerer typisk i virksomheder, hvor software har gjort en større forskel.

“Det kan godt være software-firmaer, men det kan også være nogen, der har forstået at renovere en gammel branche ved hjælp af ny teknologi.”

Kan du give et eksempel på en virksomhed, der har gjort det?

“Ja, det har eksempelvis Just Eat, der jo på den fede måde har digitaliseret hele mad-udbringningsbranchen.”

Hvilke egenskaber skal en it-virksomhed have, før du og HG Capital er interesseret?

“HG Capital typisk investerer i virksomheder, der enten har eller er på vej mod en omsætning på 10 millioner euro, som har et stærkt og velfungerende management-team og som vækster kraftigt.” 

“Vi fokuserer på B2B [business to business, red.], og jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi vil gå ind i B2C [business to consumer, red].” 

“HG Capital har nok også en forkærlighed for virksomheder, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at drive deres virksomhed bedre – eksempelvis onlineregnskabssystemer.” 

“Vi er ikke en fond, der investerer i turn arounds. Vi ønsker at investere i virksomheder, der allerede har bevist deres værd og som har en proven businessmodel.”

“Så man skal have bevist, at man har udviklet software, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få en mere effektiv forretning, ligesom man skal have vist, at man kan få kunder i udlandet på en skalerbar platform.”

“Vi har lige nu kig på et par virksomheder i Danmark, en enkelt i Norge og en i Sverige. Men du får mig ikke til at nævne nogen navne.” 

Hvor mange virksomheder er det planen at købe?

“Vi har ikke sat noget tal på, for vi har både meget store og mindre emner i kikkerten. Vi har for tiden to-tre investeringer i det nordiske, og jeg kan sagtens forestille mig, at det tal vil blive mere end fordoblet i løbet af et par år til i hvert fald en håndfuld virksomheder.”

Er der nogle bestemte sektorer inden for it, der er mere interessante end andre for HG Capital?

“Med fare for at gentage mig selv, så er vi især interesserede i B2B-firmaer, der har udviklet software, der kan effektivisere hverdagen for de små og mellemstore virksomheder.”

“Vi ser store muligheder i det nordiske, hvor mange virksomheder er vant til at tænke internationalt fra starten. Her er mange spændende software-virksomheder, der endnu ikke er nået op på den internationale radar.”

Hvorfor skal disse mulige emner lade sig opkøbe af en kapitalfond? Hvilke krav bliver de stillet overfor?

“Jeg har jo selv prøvet at blive købt af HG Capital, og jeg kan sige, at der ikke bliver stillet krav. Kapitalfonden kommer med både kapital og et globalt netværk af samarbejdspartnere, som man kan læne sig op ad og som kan åbne døre på en helt anden måde. Der er for eksempel firmaer, der har arbejdet med skalering i 20 år.”

“Internationalt kan man hurtigt komme til kort som lille dansk virksomhed, hvis man ønsker at indgå strategiske partnerskaber med større spillere. Der kommer man altså med helt andre muskler, hvis man har en kapitalfond i ryggen.” 

Er det et krav, at HG Capital kan overtage kontrollen med de firmaer, der skal købes?

“Nej, vi er parat til at købe under 50 procent. Det væsentligste er, at det er virksomheder i vækst med et stærkt lederteam. Vi vil sagtens kunne købe eksempelvis 25 procent med en plan for at øge ejerandelen, hvis det skulle blive relevant. Der er alle muligheder.”

Så hvis man tilfældigvis står med sådan et firma, som man gerne vil have videre, så skal man bare ringe til dig?

“Man skal være velkommen.”

Læs også: Dansk it-mand får syv milliarder kroner af kapitalfond til opkøb.