Daily Archives: September 23, 2014

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

I sidste uge annoncerede Apple, at iOS 8 kommer med automatisk kryptering.

Herefter fulgte Google op på det budskab med sin egen hensigtserklæring om, at det kommende Android L-system med lancering i næste måned også kommer med krypteringsværktøjer.

Det betyder, at Android-brugerne ikke længere behøver spekulere i at slå kryptering til på deres smartphones, hvilket ellers har været muligt siden 2011. Med Android L er krypteringen slået til automatisk.

Krypteringen fra både Apple og Google har også den konsekvens, at de to smartphone-konger ikke længere kan udlevere brugerdata til politistyrker, selvom lovens lange arme skulle vifte med en dommerkendelse.

Krypterings-udmeldingerne har vakt en del uro hos politistyrker i USA, som dermed får det meget svært ved at tilgå data på telefonen, hvis de da ikke får udleveret brugerens password.

Og det kan de ikke bare uden videre, har blandt andet den danske hackersag mod CSC vist.

Ifølge The Wall Street Journal overvejer flere amerikanske politimyndigheder nu deres næste skridt mod Apple, Google og hele krypteringsbølgen, som for alvor er begyndt at rulle, efter whistlebloweren Edvard Snowden har vist, hvor omfattende efterretningstjenesten NSA snager i folks data.

Kryptering er vidunderligt, men…
I det amerikanske Justitsministerium siger en kilde til avisen, at de sikkerhedsopgraderede systemer vil gøre det svært, hvis ikke umuligt, at løse visse sager.

En anden kilde fra ministeriet siger direkte, at it-giganterne har lovet kunderne et hus, der ikke kan gennemsøges og et bagagerum, der ikke kan åbnes.

Den tidligere FBI-efterforsker Ronald Hosko omtaler krypteringen som ‘vidunderlig, lige indtil dit barn bliver kidnappet og misbrugt’, fordi teknologien gør det umuligt at få oplysninger om forbryderne.

“Gad vide, hvem der forsvinder på grund af dette (krypteringen, red.), og vi så derefter ikke kan løse sagen?” spørger Ronald Hosko retorisk.

Som svar på klagesangene fra juridiske og politimyndighederne tager en kilde fra den amerikanske teknologi-industri til genmæle og siger, at krypteringsteknologien er lagt ind i telefonerne på grund af kundepres og konkurrence om lignende tiltag fra udenlandske selskaber.

Det forlyder samtidig, at hvis ikke de amerikanske myndigheder vil gøre noget for at sikre borgernes privatliv, så vil der i den kommende tid komme yderligere sikringstiltag fra teknologibranchen.

Læs også:

Cory Doctorow: “Hvis regeringen kan overvåge dig – så kan it-kriminelle også”

Posted in computer.

Microsoft: Nu får du dobbelt så meget OneDrive-plads

Microsoft driller Apple i forbindelse med lanceringen af æble-firmates nye telefon.

Entry-modellen fra Apple har 16 gigabyte lagerplads, hvilket Redmond-fabrikken åbenbart ikke mener, er nok.

“Her til aften (fredag den 19. september, red,) kan vi annoncere, at vi fordobler størrelsen af den gratis lagerplads på OneDrive,” skriver Microsoft på sin OneDrive-blog.

“Det kan virke underligt, at komme med nye funktioner en fredag aften, men vi har lyttet til kommentarerne angående lagerplads på den nye iPhone, og vi vil give dig mere lagerplads med det samme,” fortsætter bloggen med et vink med en vognstang om, at entry-modellen af iPhone 6 blot leveres med 16 gigabyte lagerplads.

Få hele overblikket her: Overblik: Her er specs på iPhone 6 – og ni andre smartphones

“Vi tror, du vil sætte pris på mere gratis lagerplads, når du sætter din iPhone 6 op eller opgraderer til iOS 8,” fortsætter drillerierne.

Anledningen er således også, som antydet på bloggen, at Apples nye styresystem i version 8, der blev lanceret i sidste uge, kræver fem gigabyte ledig lagerplads på telefonen for at opgradere fra iOS 7.

Ved at kopiere billederne til OneDrive, behøver brugerne – ifølge Microsoft – ikke slette dem, fordi der skal skabes plads til opdateringen på telefonen.

Selv om drillerierne er rettet mod Apple, fungerer de 15 ekstra gigabyte også med Android og Windows Phone.

Fra 15 til 30 gigabyte
Normalt tilbyder Microsoft tre gigabyte ekstra, når du slår sikkerhedskopieringen af billeder til i OneDrive, men i resten af september har Redmond-butikken altså hævet loftet til 15 gigabyte.

Det, Microsoft helt konkret tilbyder, er muligheden for at fordoble lagerpladsen fra 15 til 30 gigabyte, uden beregning.

Det kan du gøre resten af denne måned, og du kan gøre det fra samtlige platforme. 

Det eneste, du skal gøre som bruger, er at hente OneDrive-app’en og slå funktionen sikkerhedskopiering af billeder til i menuen.

I praksis betyder det, at alle billede du tager med telefonen automatisk sikkerhedskopieres til OneDrive.

I juni fordoblede Microsoft også lagerpladsen fra 7,5 gigabyte til de 15 gigabyte.

Konkurrencen om at hive brugerne ind i de forskellige online-univers er hård, hvilket du kan læse mere om her: Google dumper prisen på ubegrænset lagerplads i skyen

Her er ni forskellige lagerbygninger i skyen.

Læs også:

Galleri: Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Sådan fungerer Amazons gratis cloud-storage

Nu skal du betale: Populær webtjeneste dropper gratis online storage

Posted in computer.

Kæmpe bredbånds-rapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

En netop offentliggjort rapport fra International
Telecommunication Union (ITU) og FN viser, hvor langt verdens lande er kommet med bredbånd, når man måler på en række forskellige parametre.

I rapporten, som kan læses her (PDF), kan man blandt andet se, at Danmark ligger nummer tre i verden, når det kommer til antallet af abonnementer til kablede bredbånds-forbindelser per 100 indbyggere.

Her i Danmark ligger tallet på 40, og det er kun højere i Schweiz og Monaco.

Det fremgår også, at der kun er syv lande i verden, hvor der er flere abonnenter på mobilt bredbånd, end der er indbyggere – her ligger Danmark nummer syv med en score på 107,3 per 100 indbyggere.

Måler man på, hvor stor en del af befolkningen, der anvender internettet, har Danmark heller ikke meget at skamme sig over.

Her lander vi på en fjerdeplads ud af de 191 lande, der er med i undersøgelsen.

Det er 94,6 procent af danskerne, der anvender internettet – og det er kun højere i Island, Norge og Sverige.

Så langt er verden kommet med bredbånd
I rapporten fra ITU tager man også temperaturen på verdens samlede bredbånds-tilstand.

Det fremgår blandt andet, at over halvdelen af jordens befolkning vil have internet-adgang inden for de næste tre år.

Det er i høj grad det mobile bredbånd, der bidrager til den udvikling.

Der er allerede i dag tre gange så mange abonnenter på mobilt bredbånd, som der er på de faste bredbåndsforbindelser.

Europa står for samtlige 10 lande, der ligger øverst, når man måler på, hvor stor en del af befolkningen, der bruger internettet.

I den modsatte ende af skalaen finder man lande som Etiopien, Nigeria, Sierra Leone og Somalia.

Stadig plads til forbedringer
Selvom Danmark klarer sig godt på en række områder i rapporten, så er én ting som bekendt udbredelsen af bredbånd, mens noget andet er hastighederne.

Samtidig kæmper man flere steder i Danmark fortsat med både ringe forbindelse til mobilnetværket og ringe muligheder for hurtigt bredbånd.

Læs også:

Danmark har flere trådløse bredbåndsforbindelser end indbyggere

Helt vildt og tovligt: Så meget knuselsker vi WiFi

Posted in computer.

Danske virksomheder kan være hacket uden at vide af det

Novozymes indrømmelse af, at virksomheden har været udsat for industrispionage er kun toppen af isbjerget, når det gælder risikoen for, at ubudne gæster får adgang til danske virksomheders data.

Det mener brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri, hvor branchedirektør Adam Lebech opfordrer chefer i især små og mellemstore virksomheder til at sætte data-sikkerhed højere på dagsordenen i hverdagen.

“Store virksomheder som for eksempel Novozymes har en stor sikkerhedsorganisation, der er så dygtige, at de kan overvåge deres systemer i real time. Men i små og mellemstore virksomheder opdager man måske slet ikke, at et angrebet har fundet sted.”

“Så mange kan være i farezonen uden at vide det. Derfor er det utroligt vigtigt, at man får gennemgået hele sin sikkerhedsorganisation,” siger Adam Lebech til Computerworld.

Et af de første skridt er, at man som virksomhed skaffer sig et overblik over, hvilke data, der er så kritiske for firmaet, at skal pakke dem væk bag digitale hængelåse – eksempelvis med kryptering.

Ny vejledning
Ifølge en ny vejledning, som ITEK har lavet til sine medlemsvirksomheder, udgør mængden af forretningskritiske data typisk kun mellem en halv og to procent af en virksomhedens samlede data.

Til gengæld kniber det med overblikket over, hvilke data, der er tale om, og hvor de er lagret. Først når man har klassificeret sine data og ved, hvor de er lagret, kan man gøre noget effektivt for at sikre sig, lyder det fra Adam Lebech.

“Angreb sker, fordi man ikke har arbejdet konkret med, hvem der har adgang til hvilke data. Så vi anbefaler små og mellemstore virksomheder at gennemgå deres procedurer og lave en klassifikation af data, så man ved, hvilke data, der er så vigtige, at man under ingen omstændigheder må risikere at de bliver kompromitteret,” siger Adam Lebech.

Papir-tiger
Han advarer samtidig om, at arbejdet med datasikkerhed meget nemt ender som en papirøvelse, der ender i et ringbind, som har meget lidt at gøre med den praktiske virkelighed i dagligdagen.

“Papirtiger-udfordringen er der altid, så det bare bliver et stykke papir, som man laver i sikkerhedsafdelingen.”

“Så det kræver forankring i virksomhedens topledelse, samtidig med at man får sikkerheden gennemgået i dybden af folk med tekniske kompetencer, og ofte vil man også have nytte af ekstern rådgivning,” siger Adam Lebech.

Læs også:

Seks gode råd: Få styr på brugerne i dit netværk

Sikkerhedsfirma: Danskerne er for godtroende

Posted in computer.

Unge gider ikke digital post: Skal provokeres med quiz

Unge mellem 15 og 24 år er den befolkningsgruppe, der er sløvest til at få tilmeldt sig digital post, som bliver obligatorisk for alle danskere over 15 om en god måneds tid.

Inden tvangs-tilmeldingen den 1. november er det kun lige over 42 procent af den unge befolkningsgruppe, der har tilmeldt sig digital post.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 57,5 procent, mens tilmeldingsprocenten blandt de 65 til 74 årige ligger helt oppe på 57,9 procent.

“Umiddelbart er det paradoksalt, at vi generelt anser de unge som meget digitaliseringsparate, men alligevel er der flere fra ældre befolkningsgrupper, der er tilmeldt digital post,” fortæller chefkonsulent Louise Palludan Kampmann til Computerworld.

Skal battle mod Uffe
For at lokke flere unge folk ind i de digitale postkasser, når de modtager skrivelser om alt fra SU-støtte til boligstøtte fra offentlige myndigheder, har Digitaliseringsstyrelsen lanceret en quiz.

“Er du mere digital end en 65-årig?” er navnet på quizzen, hvor de unge kan dyste mod ældre kendisser som Uffe Ellemann Jensen, Ulf Pilgaard og Mimi Jakobsen, når det kommer til digital adfærd.

Men hvorfor vælge noget så old school som en quiz med personer, som med al respekt var en del mere i mediemøllen for et årti eller to år siden?

“Quiz er et kendt og anvendt redskab til at teste sig selv og dele resultater på sociale medier som Facebook. Vi ved, at godt 90 procent af den unge målgruppe stadig er på Facebook, og derfor har vi valgt quizzen som vores måde at udbrede kendskabet på,” forklarer Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hun bedyrer samtidig, at styrelsen har testet, at de unge rent faktisk kender de kendte repræsentanter fra den ældre del af befolkningen, som de skal kæmpe mod i quizzen.

Samtidig håber styrelsen på en viral effekt, når deres digitaliseringsparathed bliver målt mod kendisserne.

“En af udfordringerne med digital post er, at de unge ikke er vant til at kommunikere med det offentlige. Og kendskabet og ultimativt tilmeldingen er succeskriterierne for vores kampagne,” lyder det fra Louise Palludan Kampmann.

Chefkonsulenten fra Digitaliseringsstyrelsen nævner, at det endnu er for tidligt at sige noget om nogle mærkbare virale effekter af quizzen, der blev sendt i luften i slutningen af sidste uge.

Hver sjette kender ikke digital post
Styrelsen ved til gengæld via målinger fra august, at 83 procent af befolkningen kender digital post.

Det efterlader en sjettedel af befolkningen i uvidenhed omkring den digitale løsning, der kommer om en måned.

Manglende tilmelding kan betyde, at de muligvis går glip af hospitalsindlæggelser, oplysninger om dagpenge, meddelelser fra Skat og anden offentlig kommunikation.

For at få øget kendskabet og dermed og tilmeldingen trykker det offentlige nu på speederen i sine kampagner i trykte medier, online, på plakater i gadebilledet og på tv.

Samtidig holder Digitaliseringsstyrelsen også øje med antallet af fritagelser, som i skrivende stund ligger på 7,7 procent.

“Vi har haft en forventning om, at op mod 20 procent ville søge om fritagelse. De meldinger, vi får fra kommunerne går på, at det tal er højt sat, og vi formentlig vil få flere end 80 procent tilmeldt digital post,” siger Louise Palludan Kampmann.

Kampagnen om brugen af digital post løber frem til den 31. januar 2015.

Efter den 1. november skifter kampagnen karakter og går opfordringer om tilmelding til at opfordre folk til at tjekke deres digitale postkasse, som automatisk bliver oprettet til alle danskere over 15.

Læs også:

Digital post er et “man on the moon”-projekt

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?

Posted in computer.

Ray Ozzie forlod Microsoft – nu klar med app der ‘revolutionerer’ vores kommunikation


Ray Ozzie, der i sin tid var en af hovedarkitekterne bag IBM’s Lotus Notes og er tidligere softwarearkitekt i Microsoft, er klar med et nyt app-projekt kaldet Talko.

Som navnet antyder, handler Talko om kommunikation. App’en er indtil videre gratis, og det ser ud til, at Ozzie har noget på hjerte med projektet.  

“Det er noget, jeg har drømt om i årevis – at revolutionere voice-oplevelsen,” skriver Ray Ozzie i et blogindlæg på Talkos hjemmeside.

“De værktøjer, vi bruger til at kommunikere, former selve fundamentet under vores kultur, samfund og virksomhed: Hvordan vi innoverer, hvordan vi løser problemer, hvordan vi organiserer, og hvordan vi handler.”

“Fortsat innovation er en nøgle til fortsat at gøre fremskridt,” lyder det videre fra software-ikonet.

Vi ringer ikke længere til hinanden
Ray Ozzie skriver, at telefonen i dag er centrum for vores kommunikation – men at telefonsamtaler efterhånden fylder mindre og mindre, ligesom email i øvrigt også træder i baggrunden.

De mange chat-apps, vi i dag anvender, rummer bestemt fordele, men også ulemper,mener Ray Ozzie. 

“Vores tekst-baserede samtaler er blevet stadig kortere med mindre dybde og substans.”

“Det er hurtigt og meget effektivt at skrive korte beskeder til at sende ‘signaler’ og til simpel koordination, men vores afhængighed af disse værktøjer sætter alvorlige grænser for, hvordan vi er i stand til at være i forbindelse med dem, vi har brug for og elsker, på en meningsfuld måde.”




Ray Ozzie.

Ray Ozzie er derfor klar med Talko-app’en, Den er i første omgang klar til Apples iPhone – men kommer også senere til Android og i en browser-udgave. 

Talko er tænke som et redskab til at kommunikere i grupper og teams.

App’en kan bedst beskrives som en blanding af et socialt netværk og en kommunikationsplatform, hvor kommunikationen er omdrejningspunktet.

Kort fortalt lader Talko dig sende stemme-beskeder, billeder, og tekst-beskeder til en eller flere modtagere, der så kan like og svare og så videre.

Man kan samtidig tagge og organisere de forskellige kommunikationstråde, så man får et bedre overblik.

Det særligt smarte er, at kommunikationen kan foregå både live, som vi kender det fra en almindelige telefonsamtale, men også som det passer ind i din kalender – i stil med sms og mms.

Umiddelbart kan man indvende, at det kan man jo i høj grad også med almindelige mms’er og på mange af de sociale medier og chat-apps, der allerede eksisterer. 

Samtidig må dog tilføjes, at Ray Ozzie ikke er hvem som helst i it-industrien, og at Talko-app’en lanceres på et tidspunkt, hvor måden vi kommunikerer på er under voldsom forandring, hvilket i sagens natur giver muligheder for nye tjenester og apps.  

Du kan se en video om Talko herunder:

Læs også:

Microsofts Ray Ozzie stopper som softwarearkitekt

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Derfor smadrer chat-apps sms’en: Kan noget særligt

Posted in computer.

Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Ordforklaring:

Perl: Programmeringssprog.

SSH: Secure Shell er en protokol, som bruges til krypteret fjernadgang.

MySQL: Database-server.

PHP: Programmeringssprog til web-applikationer.

suPHP: Værktøj til at eksekvere PHP-scripts med rettigheder.

Iptables: Software-baseret firewall.

Brute force: Et angreb, der forsøger at gætte password.

Rod-konto: Administrator-konto.



Martin Rosenkjær.

“It-sikkerheden i Linux-systemer er god, men altså ikke bedre end den bruger, der installerer og vedligeholder systemet. Systemet har svagheder.”

Det fortæller Martin Rosenkjær, der konfigurerer og administrerer Linux-servere primært baseret på distributionen OpenSUSE.

Han støder hver eneste dag på det, han kalder “udfordringer”.

“Malware til Linux eksisterer. Jeg er bekendt med ondsindet kildekode, og det er bestemt ikke pænt, så det findes, men det er ikke et stort problem, fordi Linux er så svær at komme i kontakt med udefra, hvis der er opsat et sikkerhedslag på serveren.”

Men det er nemt at afvikle kode og scripts på maskinen, fortæller han.

“Jeg har et godt eksempel på et lille script, der er skrevet i sproget Perl. Der er kun en linje i scriptet, og når det afvikles, så lægges en stribe kode ind i den virtuelle hukommelse på maskinen. Den kode har jeg ikke været i stand til at fjerne igen på mine testmaskiner.”

Det er altså ikke synligt, hvad Perl-scriptet, der er et helt normalt script, afvikler, hvis man ikke kender det.

“Det er en ondsindet kode, der tager kontakt til en udefrakommende server og tillader folk, som bruger den server, at afvikle kode under rod-kontoen. Så i teorien giver den fuld adgang til maskinen.”

Koden skal dog sniges ind på systemet eksempelvis via en usb-nøgle for at blive afviklet, og den kommer således ikke direkte fra internettet.

PHP kan drille
Martin Rosenkjær bruger da også mere af sin til på at være forebyggende for at holde de automatiserede angreb fra internet-siden væk.

“Den primære kilde til hovedpine som Linux-administrator er de automatiserede indbrudsforsøg. Lige nu sidder jeg eksempelvis med en mailserver, hvor folk forsøger at sende uautoriserede mails,” fortæller han.

Mange af disse angreb er rettet mod webservere, fordi de afvikler kode på maskinen, eksempelvis i PHP.

“For et års tid siden var der en alvorlig sårbarhed i PHP, hvor kode blev sendt til den lokale maskine, der via CGI kunne få adgang til serveren – i værste fald med rod-adgang.”

Sårbarheden i PHP blev opdaget i marts 2012, og var en 0-dagssårbarhed i mere end et år, før den blev lukket i september 2013. I den periode var der ingen rettelse til sårbarheden. I slutningen af 2013 kom et automatiseret angreb (exploit), som udnyttede sårbarheden.

“Da angrebet blev lagt ud som et automatiseret script, betød det en eksplosion af angreb i løbet af bare en måned. Har man ikke opdateret, så står man med håret i postkassen, for den sårbarhed tager førergreb på maskinen,” fortæller Martin Rosenkjær.

Selv om sårbarheden nu har været lukket i et år, oplever han imellem ti og 100 daglige indbrudsforsøg dagligt fra it-kriminelle, der stadig leder efter maskiner, som ikke er opdateret.

“Oven i det antal kommer de forsøg, der fanges i en sikkerhedsforanstaltning, som via Iptables, en software baseret firewall, blokerer IP-adresser, der sender en forespørgsel som denne,” fortæller han.

Du kan læse mere om PHP-sårbarhenden her.


Det handler om administratoren
Han forklarer, at sikkerheden på en Linux-server i stort omfang handler om, at administratoren bygger sikkerhedslag i systemet.

“Et eksempel er netop sikkerhedslag omkring PHP,” fortæller han.

“Jeg kører ikke bare PHP, men også yderligere to sikkerhedslag. Jeg benytter FPM (FastCGI Process Manager), der filtrerer på header’en. Her lukker jeg eksempelvis for PHP 4, fordi der er en sårbarhed i versionen,” eksemplificerer han, og fortsætter:

“Herefter sendes koden gennem suPHP, der sørger for, at det kun er kode med tilladelser fra filsystemet, som eksekveres. Jo flere sikkerhedslag man har, jo mere besværligt er det naturligvis også at komme igennem.”

Det er også en af forskellene mellem en Windows-server og en Linux-server.

“Der er gennemsigtighed i Linux-verdenen. Det er langt nemmere at lægge sikkerhedslag ind i systemet. Nu er det lang tid siden, jeg har arbejdet med Windows, men som jeg husker det, virker Microsofts system ikke på den transparente måde.”

Lidt for nørder
Som alle andre it-systemer skal Linux opdateres, men det er ikke bare lige noget, man gør, fortæller Linux-manden.

“Man skal være på forkant, men et problem i forbindelse med opdateringer er eksempelvis, at funktioner kan forsvinde. PHP blev opdateret for et par måneder siden, hvor en række standardfunktioner blev fjernet, fordi de ikke længere var sikre. Efter opdateringen virkede standard-kald til CMS’et ikke længere, hvilket krævede en masse justeringer. En enkelt opdatering kan således lægge et helt system ned, hvis man ikke lige er opmærksom.”

Ændringerne skete for at højne sikkerheden, men satte samtidig administratoren på prøve, hvilke kan afholde folk fra at opdatere Linux-serverne.

“Jeg er faldet i vandet mange gange, hvor jeg har tænkt, at jeg bare kan opdatere, men hvor der har fået konsekvenser. Det kan give grå hår i hovedet.”

Dokumentationen i forbindelse med sådan en rettelse er ofte ikke den bedste. Der er naturligvis masser af hjælp at hente i forskellige fora men for at få hjælp, så skal man også selv være fremme i skoene.

“Der er tusindvis af folk, som er på 24/7 – klar til at hjælpe og dele erfaringer. Man skal huske, at det er nørder, man sidder med, og de kræver, at man selv gør sit bedste for at løse problemet, før man spørger om hjælp. Man kan ikke spørge om, hvad to plus to er. Man skal engagere sig i miljøet.”


Annonce:


Farvel til Kina
Et andet meget konkret sikkerhedslag består i at fjerne Kina. Landet er komplet blokeret fra enhver server, som Martin Rosenkjær har installeret.

“Det gør jeg altid. Det er selvfølgelig ikke pænt gjort, men det er ret praktisk, da jeg vil anslå, at denne manøvre reducerer angrebsforsøg med cirka 30 procent.”

En anden udfordring er daglige MySQL-angreb, der gennem et hav af forespørgsler til MySQL-serveren prøver at “injecte” data for at få adgang til databaserne.

“Dette kan desværre ikke filtreres effektivt, men kan holdes fra døren ved at begrænse antallet af anmodninger MySQL-serveren tillader,” fortæller han.

Oven i hatten skal Martin Rosenkjær naturligvis slås med massevis af forsøg på at spamme hjemmesider, hvilket han ikke overvåger, men filtrer med et honeypot-filter.

Husk port 22
Port 22 er en adgang, som uvedkommende i stor stil forsøger at udnytte og med god grund.

“Næsten alle Linux-systemerne har SSH-tilgang gennem port 22 som standard og bruteforce-angreb, der tester kodeord på porten, er der masser af. Et dårligt kodeord er nok det problem, som de fleste Linux-maskiner falder på.”

“Jeg har mellem 10 til 20 gange dagligt forsøg på angreb, der forsøger at gætte kodeord, men dem filtrerer jeg ud med Iptables efter tre mislykkede forsøg.”

Så han anbefaler kraftigt, at du ændrer den adgang til et andet port-nummer.

“Og så skal du altså huske dit rod-kodeord. Hvis du ikke kender det, så er maskinen helt ubrugelig, fordi du ikke kan få adgang til den.”

Læs også:
Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Linux misbruges for første gang i stort DDoS-botnet

Posted in computer.

Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Annonce:


Mens optagelserne til den kommende Star Wars VII-film er i fuld gang i jordhøjde i de britiske Pinewood Studier, svæver der privatejede droner hen over filmoptagelserne.

Hobbyfolk og Star Wars-fans ønsker simpelthen at få et glimt af den berømte Millenium Falcon og diverse X-wing-fighters, inden filmen er færdigdrejet og klar i biografen.

Nu viser en bestilling af et såkaldt DroneShield tilbage i juni, at folkene bag Star Wars-produktionen havde forudset den situation. DroneShield’et er nemlig et alarmsystem, der kan advare film-folkene om, at der er flyvende objekter i luften.

Det skriver netstedet Motherboard.

Deler fotos på Twitter
Dronebeskyttelsen fra det amerikanske selskab DroneShield er dog aldrig kommet frem til filmstudierne på grund af kringlede eksportregler.

Det faktum har dronefolket da også opdaget, efter der i de seneste uger har været frit udsyn fra luften og ned til de legendariske figurer og fartøjer på planeten Jorden.

På sociale medier som Twitter bliver billeder og detaljer om den nye film delt flittigt.

Sender alarm på sms eller mail
Hvis DroneShield-produktet var nået frem i tide, kunne Star Wars-folkene ellers være advaret mod selv de mindste plastic-droner, der spionerer på deres optagelser.

Det mener folkene bag drone-alarmsystemet selv, fremgår det af selskabets hjemmeside:

“Vores patentanmeldte teknologi til at opfange akustiske signaler giver høje fangstrater med få falske alarmer. Det er i stand til at detektere droner uden radiobølger og som ellers er usynlige på en radar. Hver DroneShield indeholder en database med typiske drone-akustik-signaturer, så antallet af falske alarmer er reduceret.”

Hvis der bliver detekteret en drone, kan ejermanden af beskyttelsesskjoldet blive adviseret via sms eller e-mail om, at der er uønskede og uventede gæster i luftrummet over en.

Selskabet bag DroneShield sælger sit produkt med det overordnede budskab, at droner i dag repræsenterer trusler mod privatlivets fred og mod den fysiske og offentlige sikkerhed i en lang række miljøer som eksempelvis industriel og kritisk infrastruktursikkerhed, fængsler og lufthavne.

Er nysgerrig i København
I Københavns Lufthavne har man ikke taget DroneShield- eller lignende teknologier i brug.

Ikke endnu i hvert fald.

It-direktør Christian Poulsen fra lufthavnen er dog åben for at kigge nærmere på DroneShield eller lignende produkter, da ikke alle droner er lige nemme at få øje på.

“De små hobby-droner vinder indpas, og de kan være svære at fange på en radar. Derfor virker ekstra-beskyttelse da som noget, vi godt kunne kigge nærmere på,” forklarer han til Computerworld, da vi fortæller ham om Star Wars-historien.

Lufthavnen på Amager er dog ikke så nervøs for, at folk kan følge med fra luften, da fokus omkring sikkerhed først og fremmest er i jordhøjde.

“Folk og ting, der bevæger sig langs jorden ind i følsomme områder, er der, hvor vi bruger flest kræfter. Vi er selvfølgelig bekymrede for, at der kan blive smuglet ting og folk ind på området, og det har vi så forskellige sikkerhedssystemer, der i dag kan overvåge,” lyder det fra Christian Poulsen.

Han forklarer, at i lufthavnen anvendes der en lang række af kombinerede værktøjer som doppler-radarder, laserlys, termiske kameraer og menneskelige øjne for at sikre flyene, passagerne og den generelle luftfartssikkerhed på lufthavnens indhegnede område.

Læs også:
Vildt: Bestil en bog og flyvende robot leverer varen

Posted in computer.

Lastbiler fra Volvo trækker selv i nødbremsen

En enorm Volvo FH lastbil kommer kørende med 50 km/t. Chaufføren har sat fartpiloten til og opdager ikke bilen foran, som holder stille midt på kørebanen. Fire sekunder før en potentiel kollision advares chaufføren af et blinkende rødt advarselslys i forruden, derefter en alarm og let nedbremsning. Hvis lastbilen ikke bremses af chaufføren, bremser bilver til sidst hårdt op af sig selv og står fuldstændig stille mindre end en meter fra bilen.

Den type systemer vil fra 1. november 2015 være obligatoriske på alle større lastbiler, men allerede nu har Volvo valgt at indføre dem i deres 2- og 3-akslede FH-trækkere. Den model udgør cirka 50 procent af Volvos salg af lastvogne i Danmark.

Og automatisk nedbremsninger er godt for samfundsøkonomien. Der er lastbiler involveret i cirka en sjettedel af de danske trafikulykker, som ender med dødsfald. Hvert år dør 5-6 danskere på grund af lastbiler, som kører op i personbiler bagfra. Det er især den type ulykker, som et system som Volvos kan reducere antallet af.

Læs også: Svenske myndigheder: Slukkede baglygter er en ‘åndssvag regel’

Ifølge en rapport, som Cowi har udarbejdet for vejdirektoratet, så koster det samfundet cirka 1,8 mio. kroner, hver gang der ringes til alarmcentralen på grund af et uheld. Hvis der er personer, som er kommet til skade i uheldet, så løber prisen op på 4,8 mio. kroner, og hvis der er dræbte, så koster det samfundet hele 17,3 mio. kroner.

Og når det gælder lastbiler, så er netop omkostningerne ved uheld den største samfundsmæssige omkostning, forklarede Svend Torp Jespersen, der har stået bag rapporten hos Cowi, ved et arrangement på den gamle flyvestation Værløse, hvor Volvo demonstrerede systemet:


En attrap var lige ved at blive ramt, da Volvo Trucks Danmark, præsenterede det nye automatiske sikkerhedssystem, der selv bremser ned, hvis et køretøj kommer i vejen. Foto: Bjørn Godske

»Omkostningen ved uheld er udgør cirka en tredjedel og er større end samfundets omkostning ved både lastbilernes slid på vejene og forurening,« sagde han. Når det gælder personbiler, så er omkostningerne ved trængsel den største samfundøkonomiske faktor.

Læs også: Dansk forsøg: Højere fartgrænser gør landevejene mere sikre

Volvos system kaldes ACB, og det består både af en adaptiv fartpilot, hvor hastigheden automatisk tilpasses trafikken, og altså også automatisk nedbremsning.

I modsætning til konkurrenterne på markedet har Volvo foruden en radar også monteret et stereo-kamera. I kombination er de to i stand til at detektere køretøjer foran lastbilen langt mere præcist, end lastbiler, der kun har radar. Dermed skulle der være langt mindre risiko for fejlalarmer. Systemet kendes også fra personbiler, men det er første gang, at det benyttes på en lastbil.

Systemet er altid slået til, når lastbilen kører over 15 km/t, og det kan altså bremse helt ned fra 50 km/t uden at ramme objektet. Hvis der for eksempel er is og sne på vejen, vil lastbilen dog ikke kunne nå at standse helt. Men, som de siger hos Volvo, så er det jo langt bedre at blive ramt med 20 end 50 km/t.

Vi fik mulighed for at prøve systemet i passagersædet på en FH-trækker.

Se Volvos egen præsentation af systemet:

Posted in computer.

Jobinterview: Pas ind eller forsvind

Er du først kommet igennem nåleøjet til en jobsamtale, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt dine faglige kompetencer er tilstrækkelige.

Jobsamtalen bruges nemlig sjældent til at tjekke kandidatens faglighed. Derimod er det din evne til at passe ind i virksomheden, der er under lup, viser en norsk undersøgelse af 67 jobinterview foretaget af forskningsinstituttet FAFO, Institut for arbejdsliv og velferdsforskning.

Af undersøgelsen fremgår det, at: ’… det er nærliggende at konkludere, at interviewet handler om at finde ud af, hvem der passer til jobbet, men vores erfaring er, at der i praksis mere er tale om, hvem der passer ind i organisationen.’

Hold øje med dit fremtidige job. Tjek Jobfinder

Hvorvidt kandidaten kan udføre jobbet, er som oftest afklaret via cv’et og jobansøgningen. De kandidater, der indkaldes til samtale, formodes derfor alle at have de nødvendige faglige kompetencer. De norske forskere konkluderer, at arbejdsgiverne bruger jobsamtalen til at teste kandidatens sociale kompetencer op imod virksomhedens kultur.

Det store spørgsmål under interviewet er med andre ord: Vil kandidaten passe ind? Eller som forskerne skriver: ’Er kandidaten den manglende brik i puslespillet?’

Læs også: Det her skræmmer arbejdsgiverne væk

I undersøgelsen fremgår det, at arbejdsgiverne opererer med en opfattelse af ’vi’ – forstået som virksomhedens værdier.

’Antagelser og generaliseringer om den eksisterende arbejdskultur benyttes som referenceramme, som kandidaten måles i forhold til’, skriver forskerne i undersøgelsen ‘Kulturelt betinget naturlig beskjedenhed – En studie av jobintervjuets muligheter og begrensninger’.

Arbejdsgiverens personlige vurdering af virksomhedskulturen sætter altså en standard, som kandidaten vurderes op imod.

Udfordringen ved at bruge jobinterview på den måde er ifølge forskerne to forhold:

For det første betyder det, at arbejdsgiverne ofte ender med at benytte sig af kriterier, der langt hen ad vejen er subjektive – og dermed også svære for kandidaten at navigere i.

For det andet betyder det, at arbejdsgiverne leder efter svar på noget, de i princippet ikke kan spørge direkte om, nemlig kandidatens personlighed. Det er svært at stille direkte spørgsmål, der kan belyse kandidatens sociale kompetencer.

Læs også: Derfor er det svært at søge job flere gange i samme virksomhed

Arbejdsgiverne ender derfor ofte med at benytte sig af et komplekst sæt af spørgestrategier, der kan være svære at lure for kandidaten.

Som eksempel henvises til en arbejdsgiver, der forklarede et afslag med følgende kommentar:

‘Jeg forklarede, at interviewet i sig selv, selve substansen, alle svar på spørgsmålene var virkelig, virkelig gode. Men jeg kunne overhovedet ikke føle dig.’

Et af de områder, som mange arbejdsgivere forsøger at få belyst, er, hvorvidt kandidaten har humor. Når arbejdsgiverne efterlyser humor, er det imidlertid en ganske særlig form for humor, påpeger forskerne

‘Prøven er ikke, om man har humor generelt, men hvorvidt man har samme humor som dem, man bliver interviewet af. Det er en test af, om man er på bølgelængde.’

Posted in computer.