Monthly Archives: October 2014

Med beslutningen fra Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen om forsvarsmodkøb i denne måned ligger det fast, at næste års kontrakt om pansrede mandskabsvogne (PMV’er) til de danske forsvar kræver 100 procent modkøb i Danmark.

En række danske teknologivirksomheder er allerede nu udpeget til at lukrere på den kommende milliardkontrakt. Kontrakten ventes på kort sigt at skabe mindst et par hundrede arbejdspladser inden for teknologi og produktion, og for flere virksomheder kan resultatet også blive langsigtet samarbejde og eksport, der rækker ud over den kommende PMV-kontrakt.

De fem prækvalificerede finalister i feltet er franske Nexter, tyske Flensburger Fahrzeugbau Gesell­schaft (FFG), svenske BAE Systems Hägglund samt schweiziske Mowag og spanske Santa Bárbara Sistemas, begge datterselskaber af General Dynamics European Land Systems (GDELS).

Kontrakten ventes at indbringe producenten omkring 3,5 milliarder kroner for selve indkøbet og yderligere 1,5 milliarder kroner på vedligehold, uddannelse og reservedele.

Montering i Odense

Hvis ét af GDELS-selskaberne vinder kontrakten, ligger det fast, at broderparten af industrisamarbejdet går til Falck Schmidt Defence Systems i Odense, som i forvejen samarbejder med GDELS på andre områder. Falck Schmidt skal i så fald levere al elektronikken og stå for slutmontagen af den danske PMV.

»Der ligger underskrevne aftaler, som definerer omfanget af samarbejdet. Så når (eller hvis, red.) produktionen går i gang, får vi leveret de tomme skrog fra GDELS, og de færdige PMV’er bliver leveret til forsvaret fra vores fabrik,« siger direktør Jan Falck Schmidt.

»Aftalen vil både skabe arbejdspladser hos os og hos alle vores underleverandører. Alt i alt et par hundrede arbejdspladser. Det præcise antal er usikkert, fordi forsvaret vil bestille mellem 206 og 450 køretøjer. Men det bliver over 100 uanset hvad,« siger han.

Flere andre danske forsvarsvirksomheder er allerede nu kørt i stilling til at samarbejde med GDELS. Herunder TenCate, PT Nordic, HMK Bilcon, Precision Technic Nordic og Scanfiber Composites. Det fremgår af GDELS’ tilbudsmateriale på konglomeratets to PMV’er, Piranha V og Ascod.

Og mens den valgte PMV-producent bliver forpligtet til modkøb på 100 procent, er GDELS klar til at gå videre end det for at gøre sig attraktiv i konkurrencen.

»Danske virksomheder bliver en del af vores globale forsyningskæde, så når vi siden sælger køretøjer i andre lande, bliver de også involveret dér. Vi vil ikke nøjes med at skabe nogle job og samarbejde med underleverandører i en begrænset periode for så bare at trække os ud umiddelbart bagefter. Det er ikke interessant for os,« siger Thomas Kauffmann, direktør for International Business & Services hos GDELS.

Spiller på to heste

Hvis enten Nexter eller BAE Systems, som producerer henholdsvis VCBI og CV90 Armadillo, derimod vinder kontrakten med forsvaret, står Hydrema i Støvring til at få størst udbytte af industrisamarbejdet. Her bekræfter salgschef Gert Daugaard, at der i øjeblikket forhandles om oplæg til samarbejdsaftaler, såkaldte ICC-aftaler (Industrial Co-operation Contract), med Nexter og BAE Systems, som vil gøre Hydrema til primær samarbejdspartner i Danmark, hvis én af de to vinder kontrakten.

»Hvis vi får kontrakten, vil vi outsource slutmontagen af køretøjet til Hydrema. Vi er i gang med at lægge sidste hånd på aftalen. Dermed bliver Hydrema også det oplagte valg til det efterfølgende vedligeholdelsesarbejde med køretøjet,« tilføjer Alexandre Penley, Nexters chef for salg og forretningsudvikling i Europa.

Nexter har også indgået kontrakter om vareprøver, såkaldte testbatches, fra danske Multicut, Prodan, Linak og AKS. Nexter samarbejder i forvejen med beskyttelsesmateriale-producenterne TenCate og Scanfiber, som også ifølge Alexandre Penley står til at lukrere på projektet.

Hos BAE Systems er man derudover i øjeblikket i dialog med 45 danske virksomheder om mulige samarbejdsaftaler, og BAE Systems vil i løbet af efteråret bestille omkring ti testbatches hos danske leve­randører. Der vil i november blive underskrevet aftaler. BAE leverer lige nu CV90 i 144 eksemplarer til det norske forsvar, og her samarbejder man med danske Multicut.

Ny jysk fabrik

Hos FFG, som producerer G5, vil man på grund af sin beliggenhed tæt ved den tysk/danske grænse vælge en anderledes løsning: FFG er i øjeblikket i gang med at forberede sin egen produktionsfabrik, som man vil placere i Jylland. Her regner FFG med at skabe mellem 180 og 200 job, og man forventer et tilsvarende antal hos danske under­leverandører. FFG har tidligere arbejdet med flere danske virksomheder, men afslører i øjeblikket ikke potentielle partnere på G5-projektet.

»Vi har lange og succesfulde samarbejder med danske leverandører, så i dag bruger vi dem også til internationale projekter og ikke blot for at leve op til vores modkøbskrav. Derfor er det også nemt for os at udvide de eksisterende samarbejder,« siger Karsten Glauning, chef for salg og udvikling hos FFG.

FFG købte også sidste år Dalsted Tehcnologies i Middelfart, som FFG benytter i forbindelse med opgraderinger af forsvarets gamle M113-vogne.

Danskernes appetit på skyr er tilsyneladende umættelig. I hvert fald tredoblede Coop deres salg af det islandske surmælksprodukt mellem 2012 og 2013. Sidste år købte de danske forbrugere således mere end 5.000 ton skyr. Så det er ikke så sært, at Thise Mejeri havde svært ved at følge med efterspørgslen. Derfor valgte mejeriets tekniske ansvarlige, Jens Møibæk, at investere i en robotcelle, som kunne overtage den hidtidige manuelle pakning og palletering af bægrene med skyr.

»Der har stået rigtig mange folk og dels puttet produkterne i bakker, dels palleteret dem. Nu har vi fået to robotter til at gøre det i stedet for. Så vi har reduceret lønomkostningerne og forbedret arbejdsmiljøet,« forklarer Jens Møibæk.

De to robotter har fordoblet produktionen af skyr til 9.000 bægre i timen. Hvor der tidligere stod 11 mand ved linjen pr. skift, står der nu kun tre-fire mand. De resterende produktionsmedarbejdere løser i dag andre opgaver, understreger Jens Møibæk.

Selve cellen består af to Kawasaki-robotter, som henholdsvis pakker og palleterer produkterne. Der er tale om en skræddersyet løsning fra den nærliggende robotleverandør Bila i Nykøbing M., som i forvejen havde leveret palleteringsrobotter til mejeriets mælke- og smørproduktion.

Blandt andet er pakningsrobotten udstyret med en specielt udviklet griber, som kan håndtere mange forskellige typer bægre i løbet af en dag. Det er nemlig ikke kun skyr, der kører forbi på lamelbåndet, men også lignende produkter som yo­ghurt og creme fraiche.

»En hyldevare kunne ikke have løst opgaven,« som key account manager hos Bila Claus Børresen udtrykker det.

Trangt med pladsen

Såvel de få kvadratmeter produk­tionsareal til rådighed som den konstant øgede efterspørgsel på skyr var blandt udfordringerne undervejs i processen, erindrer han.

»Vi startede med en robot til 6.000 bægre i timen, men endte med 9.000 bægre, og det skete alene i tilbudsfasen. Så stærkt gik det med det her produkt. Og det gør det stadig. Så i og med at vi skulle op på de 9.000 bægre, endte vi med at gå dobbelt op på robotter. Men stadig på samme areal.«

At det vitterligt er trangt med pladsen, medgiver Jens Møibæk fra Thise Mejeri.

»Det kan ikke blive mere kompakt. Arealet er simpelthen optimalt udnyttet. Både i forhold til måden, rummet er udnyttet på, og måden, vi stiller tingene op på.«

Og så lå der endnu en udfordring i at indkøre robotcellen samtidig med, at produktionen kørte 24/7 alle ugens dage.

»Det gør jo ikke indkøringen nemmere, at der er så travlt,« siger Jens Møibæk, der nu overvejer, om der er behov for en yderligere automatisering af mejeriets processer. Som det ser ud lige nu, kører Thise med to bægerlinjer – en highspeed-linje, hvor Kawasaki-robotterne nu er kommet ind, og så en alsidig linje med langt flere omstillinger.

»Der står stadig nogle og palleterer manuelt på bakker ved den linje. Der har jeg da overvejet, om vi skulle have nogle robotter indover også.«

Jens Møibæk understreger, at flere robotter ikke er ensbetydende med færre medarbejdere i produktionen. Jo højere produktionsvolumen, desto større er behovet for manuel arbejdskraft til at håndtere de mange emner.

Et kæmpe følge fra det amerikanske forsvar har været forbi Hvidovre for at underskrive en kontrakt. Her bor nemlig DanishTools, som skal levere værktøjer til verdens fø­rende private rumfartsprojekt, SpaceX. Så det er ikke så underligt, at ejeren af spåntagningsværktøjsproducenten, Erick Thürmer, har det store smil på.

116 år efter, at hans oldefar Fritz C. Thürmer i 1898 som en af de første i verden patenterede et spåntagningsværktøj – en firkantet gevindskærebakke – er Erick Thürmer som fjerde generation Thürmer i gevindbranchen nemlig selv i gang med at patentere en ny teknologi, der skal bane vejen for 3D-printede specialværktøjer til offshore, militærindustrien, den maritime branche og space.

Man har gennem flere år kunnet 3D-printe i titanium og andre metaller. Danish­Tools har imidlertid haft succes med at kombinere 3D-printet med den efterbehandling af emnet, primært slibning og hærdning, som er nødvendig for at fremstille et tilstrækkeligt robust og præcist stykke værktøj.

De eneste i verden

Mens Ingeniøren snakker med Erick Thürmer, sidder han således med en 3D-printet håndtap, som skal leveres til det amerikanske forsvar. Hvad den skal bruges til, må DanishTools ikke få at vide, men den vejer en femtedel af en tradi­tionel tap, fortæller han.

Tappen er opbygget som en bistadekonstruktion med en hul kerne i midten og er fremstillet af titanium. Den har været 12 timer i en 3D-printer og bagefter godt tre timer i en CNC-maskine for at blive slebet færdig.

»Ifølge det amerikanske forsvar er vi de eneste i verden, der kan tilbyde dem 3D-printede specialværktøjer i den her kvalitet. Det åbner op for, at vi som virksomhed kan eksportere dansk teknologi til hele verden på meget kort tid, og hvis vi kigger på det område, der hedder odd-size specialværktøjer, er det fremover forhåbentlig os, man går til,« siger Erick Thürmer, der har en klar vi­sion for fremtidens salg:

»Jeg forestiller mig, at om et års tid kan vores kunder i det her segment klikke sig ind på vores website, angive specifikationer og så videre, og så får de en cirkapris og en tidshorisont.«

Pris er dog i sidste ende ikke et parameter, påpeger han. Der bliver tale om nicheproduktion af specialværktøjer til brancher, hvor tilgængelighed og leveringstid betyder mere end pris. Prismæssigt kan de 3D-printede værktøjer slet ikke konkurrere med de traditionelle fræsede af slagsen.

Egen opskrift

Tidligere på året mente Danish­Tools, at det ville være nødvendigt med en specialfremstillet CNC-­maskine til at renslibe eksempelvis et 3D-printet gevind, men det har siden vist sig, at det kan gøres på en traditionel maskine – hemmeligheden ligger snarere i selve konstruktionen af emnet – i maskintappens tilfælde den hule kerne.

»Nu kan vi bruge helt konven­tionelle maskiner, selvfølgelig skruet op efter vores egen opskrift. Så nu kan vi producere til både den amerikanske hær og SpaceX på 56 timer fra den rå tegning,« forklarer Erick Thürmer, som arbejder på at patentere dels ‘spidsen’ af 3D-printeren, dels konstruktionen med den hule kerne.

Hvor langt er I fra at beherske hele processen?

»Der er lang vej endnu. Det næste er, at vi skal printe det i en sådan kvalitet, at emnet kan skære umiddelbart bagefter. Men det er vi nok to-tre år fra.«

Vækstfonden sagde nej

At Erick Thürmer overhovedet kiggede 3D-printteknologiens vej skyldes, at Vækstfonden i krise­årene ikke ville låne virksomheden penge til nye CNC-maskiner til maskinparken. I stedet bad fonden ham overveje 3D-print.

Udviklingen af den nye værktøjsproduktion er siden sket i samarbejde med Teknologisk Institut, som har stillet 3D-printer og knowhow til rådighed. Det er sket som et led i den pilotproduktionsordning, som Teknologisk Institut tilbyder som en hjælp til mindre produktionsvirksomheder, der ønsker at gå fra prototyper til serieproduktion.

Centerchef på instituttet Olivier Jay opfordrede tidligere på efteråret her i Inge­niøren dansk industri til at tænke på 3D-print som reel produktions­metode og ikke bare til billige prototyper.

Ifølge ham er DanishTools et oplagt eksempel på en virksomhed, som har indset mulighederne i teknologien.

»Det er lige præcis den tankegang, der er brug for. Og Danish­Tools har lavet en forretningsplan, som netop tager udgangspunkt i teknologien. At 3D-printe deres emner er som sådan ikke så besværligt – det er hele konceptet med at få produktionen op at køre, der kræver noget. Men de har investeret tid og penge i det, også i samarbejdet med os,« lyder det fra Olivier Jay.

Astronomer fra Ohio State University i USA har med fire små 14-centimeter teleskoper set, hvordan et sort hul 650 millioner lysår borte har taget en bid af en stjerne, der passerede forbi.

Christopher Kochanek fra Ohio State University, der er var med til at gøre opdagelsen, oplyser i en pressemeddelelse, at det formodes, at store sorte huller kun sluger hele stjerner med mellemrum på 10.000-100.000 år.

Hvor ofte de snupper en større bid af en stjerne, som det nu er set, er derimod mere usikkert.

Kochanek håber, at teleskopnetværket All-Sky Automated Survey for Supernovae eller ASAS-SN (udtales som ‘assassin’) kan være med til at give svar herpå.

Inden for astronomernes fagsprog tales der om en tidal disruption event (TDE), når et sort hul tager en bid af en stjerne.

Håber på flere observationer

Christopher Kochanek var blandt de første til at lave modeller for sådanne hændelser for 25 år siden. Siden da er kun en håndfuld af disse observeret.

Opdagelsen af den nye TDE skete 25. januar 2014 kun få måneder efter, at de fire små teleskoper på Hawaii begyndte at opsamle data.

Ud over disse teleskoper indgår også to små teleskoper i Chile i netværket, så også den sydlige himmel vil være dækket. Astronomerne har et håb om, at de kan se en eller to TDE’er om året og på den måde kan lære mere om, hvordan sorte huller vokser.

I videoen nedenfor giver ph.d.-studerende Thomas Holoien en mere indgående forklaring på observationerne og på, hvorfor astronomerne er kommet frem til denne fortolkning af data, som senere publiceres i en videnskabelig artikel i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. Pædagogikken i fremstillingen kunne være bedre, men Holoinens video giver et indblik i processen med fortolkningen af måledata – for astronomerne har ikke med de små teleskoper haft nogen mulighed for at se den sønderrevne stjerne direkte.

Efter halvandet års ombygning er Avedøreværkets blok 2 nu klar til at producere endnu mere biomassestrøm og -varme.

Ombygningen har udstyret værket med en ekstra brændselsmølle og et større kaj-anlæg, så det fremover kan modtage et skib om dagen med træpiller og samlet set bliver i stand til at køre på fuld tryk med biomasse, hvor træpillerne før kun kunne dække 80 pct. af værkets brændselsforbrug.

Det betyder samtidig, at værket går fra at anvende 800.000 ton træpiller om året til 1,2 mio. ton træpiller årligt, og den øgede biomassekapacitet skal ifølge projektleder Morten Reinholdt anvendes til at reducere produktionen på den kulfyrede blok Avedøre 1.

De to gasturbiner, som også indgår i blok 2, skal fremover anvendes som reservelast og til start af biomassekedlerne. Værkets halmvarmeværk producerer uændret.

Danmarks største kraftværk

Avedøreværkets blok 2, som er på 585 MW el og 570 MW varme, er landets største kraftværk og et af de mest effektive, og samlet set vil Avedøreværkets blok 1 og 2 have mulighed for at bruge alle slags brændsler: Fra kul og olie til naturgas, træpiller og halm.

Ombygningen har kostet 100 mio. kroner og er finansieret af Dong Energy og varmeaftagerne VEKS og CTR som del af en ny varmeaftale mellem parterne. Aftalen løber frem til 2028.

Blok 2 vil efter ombygningen være i stand til at levere grøn varme til 150.000 husstande i Storkøbenhavn samt strøm svarende til 450.000 husstandes årlige forbrug.

I 2013 kom 18 pct. af energien fra Dong Energys kraftværker fra biomasse. Målet er, at mindst 50 pct,af energien på selskabets værket skal komme fra biomasse i 2020.

Skal danske ledere navigere deres virksomhed igennem de konstante forandringer, markedet byder i dag, bør de blive langt bedre til at stole på deres første indskydelse. Intuition er vejen til at træffe hurtige og ikke mindst rigtige beslutninger. Ordene kommer fra kemiingeniør og tidligere administrerende direktør i Det Norske Veritas Danmark (DNV) Rikke Topp Vibe-Hastrup, der opfordrer danske ledere til at stole langt mere på deres mavefornemmelse.

»Logisk sans er ikke tilstrækkeligt i dag. Alting forandrer sig så hurtigt, at hvis vi først skal have udarbejdet analyser og rapporter, før vi kan træffe beslutninger, risikerer vi, at toget er kørt,« fastslår Rikke Topp Vibe-Hastrup, der i dag er direktør i konsulentvirksomheden Life Component, der rådgiver danske ledere inden for ledelsesstrategi og organisationsudvikling.

Har du ambitioner om en karriere som leder? Tjek de nyeste ledelsesjob på Jobfinder

Hun mener, at der er brug for et radikalt skifte inden for ledelsestænkning, hvor intuitionen bliver sidestillet med rationalitet og logik. Intuitionen kan åbne for nye perspektiver og indgangsvinkler og er derfor en forudsætning for innovation. Til forskel fra analysen, der er lineær tænkning afledt af tidligere erfaringer, er intuitionen ikke begrænset på samme måde og kan derfor bryde traditionelle tankemønstre, fastslår Rikke Topp Vibe-Hastrup.

»Intuitionen kan nå et andet abstraktionsniveau end den logiske sans og fremmer derfor i højere grad kreativiteten og innovationen,« forklarer hun.

Men i forhold til innovation kan man som leder vel ikke undlade at forholde sig til fakta hentet fra f.eks. markedsanalyser eller tidligere erfaringer?

»Det er ikke et enten eller. Problemet i dag er, at alt er rationel logik, og intuitionen kommer halsende efter. Jeg så gerne, at vi inddrog flere parametre og koblede de rationelle analyser med vores intuitive fornemmelser,« fortæller Rikke Topp Vibe-Hastrup.

Hvordan skal en leder kunne overbevise medarbejdere og direktion om en beslutning, der udelukkende er baseret på mavefornemmelse?

»Intuitionen kan naturligvis underbygges med analyser, inden den endelige beslutning tages. Men min erfaring er, at ikke alt kan måles og vejes,« fastslår Rikke Topp Vibe-Hastrup.

I sin tid som topdirektør oplevede hun selv at gøre brug af sine pludselige indskydelser. Som den dag hun fornemmede, hvordan næste års budget ville komme til at se ud. Tallet viste sig at være rigtigt, da de samlede poster var blevet opgjort.

Også i dag som virksomhedsrådgiver bruger hun sin intuition. For nylig frarådede hun en kunde fra detailhandlen at underskrive en kontrakt, fordi hun fornemmede, at der ville dukke et bedre tilbud op. Det gjorde der. Dernæst bad hun kunden nærstudere en specifik paragraf i den nye kontrakt, da hun mente, at der var et hul. Det var der.

»Jeg har altid selv haft en stærk intuition, men jeg har ikke altid fulgt den, fordi det kræver mod at slippe kontrollen og følge den. Sådan tror jeg mange ledere har det. Men det betaler sig at have tillid til sin intuitive beslutningskompetence,« fastslår Rikke Topp Vibe-Hastrup.

Rikke Topp Vibe-Hastrup sagde op som administrerende direktør i DNV i 2011. I dag er hun såkaldt intuitive executive advisor i virksomheden Life Component og lancerer til foråret en certificeret intuitiv lederuddannelse, der har til formål at styrke lederes evne til at bruge deres intuition.

EU´s nye klimaaftale slækker ambitionerne om at nedbringe CO2-udslippet fra biler, hvis udledninger er steget markant. Sådan lyder kritikken Transport and Environment (T&E), der er en sammenslutning af 50 grønne organisationer i Europa.

T&E har fra sit kontor i Bruxelles nøje fulgt Danmark under klimatopmødet og er rasende på regeringen.

»Danmark har spillet en rigtig dårlig rolle under topmødet og gjort det langt mere attraktivt for de enkelte lande at drosle ned for ambitionerne på transportområdet,« siger William Todts fra organisationen.

Danske aviser flyder ellers over med kommentarer fra den danske klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R), der sammenligner os med den bedste spiller på et fodboldhold, og ærgrer sig over at klimaaftalen ikke blev mere ambitiøs.

Men organisationen T&E har holdt øje med, hvordan Danmark i månedsvis har presset på for at gøre det muligt at betale sig fra at udlede for meget CO2 på transportområdet. Konkret har Danmark ønsket at indlemme transportsektoren i det såkaldte ETS-kvotesystem. Det lykkedes ikke at få vedtaget for hele EU´s transportsektor, men det er nu indskrevet som en mulighed for de enkelte lande.

Det betyder, at hvis et land har svært ved at begrænse udledningen af CO2 fra bilerne, så kan landet købe sig til at nå målet ved f.eks. at sikre en CO2 reduktion i energisektoren i et andet EU-land.

»Det her er en kæmpe ting. Det kan betyde forskellen mellem at foretage ændringer og foretage sig intet. I flere lande er reduktioner på transportområdet de allerdyreste. Derfor vil det være attraktivt at skære ned andre steder og lade transportsektoren i fred,« siger William Todts.

Udledningen af CO2 fra transportsektoren er steget med 36 procent i EU siden 1990.

Står nu sort på hvidt

Unavngivne kilder i ministeriet og styrelser, der har siddet tæt på forhandlingerne, oplyser til Ingeniøren, at der intet nyt er i, at det enkelte land kan købe sig til reduktioner i transportsektoren gennem energibesparelser. Kilderne henviser direkte til topmødeteksten, hvor der står:

»Det europæiske råd minder om, at under eksisterende lovgivning kan et medlemsland vælge at inkludere transportsektoren i ETS-kvotesystemet«.

I en artikel i The Guardian kort før topmødet argumenterede udenrigsminister Martin Lidegaard (R) også for, at det allerede er tilladt at inkludere transportsektoren i CO2-kvotesystemet.

Men det er en fordrejning, mener Transport & Environment.

»Indtil for to måneder siden havde ingen nogensinde hørt det. Det har hele tiden været en bevidst strategi fra den danske regerings side at få det skrevet ind i teksten, så det nu er en klar mulighed. Og det er lykkedes,« siger William Todts.

Fleksibilitet med klare danske fordele

Martin Lidegaard har tidligere argumenteret for en større fleksibilitet, for at EU kan nå sine klimamål. Groft sagt lyder argumentet, at klimaet er ligeglad med om en reduktion sker i transportsektoren eller i energisektoren, blot den finder sted. Derfor kan det bedre betale sig at reducere andre steder end i transportsektoren, hvor det er meget dyrt. Det samme gælder i øvrigt CO2-udslippet fra blandt andet landbrug og bygninger, som heller ikke er direkte omfattet af kvotesystemet.

Det er endnu uklart, nøjagtig hvordan udslippet fra transport, landbrug og bygninger kan overføres til kvotesystemet. Til gengæld står det klart, at der følger en række krav med, som er skræddersyet til Danmark.

Det vil kun være en mulighed for lande, der skal leve op til reduktionsmål, som ligger væsentligt over EU-gennemsnittet. Det vil kun være muligt, hvis det tydeligvis er omkostningseffektivt. Og det vil kun være muligt, som en begrænset reduktion, der kun kan ske en enkelt gang og er besluttet før 2020.

»Det er jo en helt oplagt fordel for Danmark, der har plukket alle de lavt hængende frugter, og risikerer store omkostninger ved at skære i CO2-udledningen på transportområdet,« siger William Todts.

Transport & Environment frygter, at der bliver tale om et skridt mod at indlemme hele EU’s transportsekt i kvotesystemet. Organisationen hævder, at Danmark op til topmødet arbejdede på at få hele transportsektoren med i kvotesystemet, sådan som også den tyske bilindustri i årevis havde lobbyet for.

Det danske forslag blev ifølge William Todts mødt med modstand fra et klart flertal.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra ministeren inden deadline.

Siden Dong Energy i 2010 tilbageleverede sin eneret på udnyttelse af geotermisk varme i Danmark, har 13 fjernvarmeselskaber fået tilladelse af Energistyrelsen til at lede efter varmt vand i undergrunden.

Men trods den store interesse er intet fjernvarmeselskab endnu nået så langt som til at starte med at bore brønde og bygge et anlæg, og fire tilladelser er blevet leveret tilbage. Hovedårsagen er angiveligt, at risikoen ved de kostbare boringer er for stor at bære for et enkelt fjernvarme­selskab, og forsikringer ikke lige er til at finde.

Dermed er kun tre geotermi­anlæg i drift i Danmark på trods af, at vores ressourcer på området er i top. En Geus-kortlægning fra 2009 konkluderer nemlig, at Danmarks undergrund rummer meget store geotermiske ressourcer, der vil kunne bidrage til varmeforsyningen i adskillige hundrede år.

Dansk Fjernvarmes Geotermi­selskab har estimeret, at geotermisk produktion på længere sigt vil kunne bidrage med 25-40 PJ varme pr. år, svarende til 20-30 pct. af fjernvarmen i Danmark. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) har ligeledes anslået, at geotermi kan dække 30-50 pct. af fjernvarme­forbruget i hovedstadsområdet i mindst tusind år.

»Geotermisk varme er typisk selskabsøkonomisk konkurrencedygtig med naturgasbaseret decentral kraftvarme, så for rigtig mange selskaber vil det give billigere og grønnere fjernvarme på den lange bane at etablere geotermiske anlæg,« siger direktør og projektleder i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab Søren Berg Lorenzen og tilføjer, at geotermisk varme i modsætning til flere andre vedvarende energikilder ikke får tilskud af staten.

I en rapport fra Energistyrelsen fra 2010 om økonomiske forhold, barrierer og udfordringer for geotermi har Dong Energy – på baggrund af egne erfaringer fra København og Sønderborg – regnet på to størrelser geotermianlæg med boringer ned til henholdsvis 50 og 70 grader varmt vand. Det giver en varmepris på henholdsvis 70 og 80 kroner pr. GJ.

Til sammenligning lå prisloftet for central kraftvarme på 67 kroner pr. GJ, 69 kroner pr. GJ for biomasse­kraftvarme og 107 kroner pr. GJ for naturgasfyret kraftvarme, hvilket får Energistyrelsen til at konkludere, at der er tale om en konkurrrencedygtig teknologi.

Varme driver pumpen

Regnestykket gælder et anlæg med en absorptionsvarmepumpe, som drives af spildvarme fra for eksempel et affalds- eller biomassefyret anlæg, og som løfter fremløbstemperaturen på geotermivandet til 80-85 grader. Det er for eksempel tilfældet med det nyeste af de tre eksisterende geotermianlæg i Sønderborg.

Hvis man derimod anvender elvarmepumper, så bliver geotermien selskabsøkonomisk dyrere, fordi der er høje afgifter på strøm til varmepumpen.

Ifølge Søren Berg Lorenzen overvejer fjernvarmeselskaberne typisk anlæg med to boringer, der kan hente 10-20 MW varme fra undergrunden. Denne varme boostes til det dobbelte via den energi, som driver varmepumperne. Sådan et anlæg koster typisk 150-250 mio. kroner i anlægsudgifter.

»Geotermi kræver en vis størrelse fjernvarmesystem for at være økonomisk, og det enkelte anlæg skal ikke være større, end at det kan køre hele tiden for at forrente de relativt store investeringer,« siger han.

Biomassevarme bremser

At geotermien skal køre som grundlast, er på kort sigt også med til at bremse udbredelsen af geotermi i for eksempel store byer med varme fra affaldsforbrænding og især biomasse-kraftvarme.

Her er der nemlig masser af billig fjernvarme fra affalds- og biomasse­værkerne og derfor ingen reel interesse i eller behov for at få konkurrence fra andre teknologier. Det ses for eksempel i hovedstadsområdet, hvor en ny varmeplan kun levner meget lidt plads til geotermien.

I stedet tænker man store varmepumper med andre varmekilder, som kun kører og producerer fjernvarme, når elprisen er lav.