Daily Archives: October 22, 2014

Australske forskere har udført et eksperiment, hvor de med en laserstråle på kontrollabel vis enten kan skubbe eller trække i små kugleformede glasskaller.

Eksperimentet er udført over afstande på 20 centimeter. Det er omkring 100 gange længere, end andre formere for traktorstråler har kunnet trække i partikler, oplyser Wieslaw Krolikowski fra Australian National University i en pressemeddelelse. Han forestiller sig, det vil være muligt at øge denne længde til flere meter uden større problemer.

Forskningsresultatet er offentliggjort i en artikel i Nature Photonics.

En af fiduserne er, at forskerne benytter en ringformet eller hul laserstråle, hvor intensiteten er koncentreret i en ring uden om centrum, og intensiteten er lav i midten af laserstrålen.

I modsætning til en sædvanlig laserstråle, hvor intensiteten er kraftigst i midten, vil en sådan laserstråle kunne holde en partikel fastholdt i laserstrålens lys. Det er afgørende for at opnå et stabilt system i modsætning til et ustabilt system, hvor partikler let skubbes sideværts og ud af laserstrålen.

Sådan skubber og trækker lys i partikler med bevægelsesmængde

Det er velkendt, at lys kan skubbe til genstande, idet fotoner besidder bevægelsesmængde. Det er en teknik, der eksempelvis kan udnyttes i solsejl til at sende satellitter ud i rummet væk fra Solen.

På snedig vis kan man dog også lave et interferensmønster mellem krydsende laserstråler, der kan trække i partikler i stedet for at skubbe.

Andre forskere har også udnyttet dette princip med lydbølger.

Sådan kan varmeopvarmning udnyttes til det samme

Forskerne fra Australian National University anvender dog et helt andet princip i deres nyeste tiltag, der er baseret på fotoforetisk kraftpåvirkning, som stammer fra en ujævn opvarmning af partiklen.

Denne varme afgives til molekyler i luften eller væsken, der omgiver partiklen. Når disse molekyler derved forsvinder væk fra partiklen, vil de give partiklen en kraftpåvirkning i modsat retning, som kan være mange gange større end den oprindelige påvirkning af lyset på partiklen.

Hvis opvarmningen af partiklen primært sker i den halvdel, der vender bort fra laserstrålens retning, vil partiklen derfor få en kraftpåvirkning hen mod en laserstrålen, som derved fungerer som en traktorstråle.

Hvis opvarmningen derimod sker på den side af partiklen, der vender hen mod laserstrålen, vil opvarmningen skubbe partiklen længere bort fra laserstrålen.

Forskerne har eksperimenteret med halvgennemsigtige, hule glaskugler med en diameter mellem 50 og 70 mikrometer belagt med et tyndt guldlag (ca. 25 nanometer).

Polarisationen styrer retningen

Hvis laserlyset er polariseret i azimutal retning (ringformet), vil laserenergien primært blive absorberet på bagsiden af skallen på den modsatte side, hvor laserlyset rammer, og dermed give en kraftpåvirkning hen mod laserstrålen.

Hvis laserlyset er polariseret i aksial retning, vil energien dermed blive absorberet, hvor laserlyset rammer kugleskallen. Det vil skubbe partiklen væk.

Forskerne har ydermere vist, at de gradvist kan ændre polarisationsretningen, så de kan stoppe partiklernes bevægelse og ændre retning, ligesom de ønsker.

Det forhold, at teknikken kun er baseret på en laserstråle i modsætning til andre traktorstrålesystemer, gør teknikken velegnet, mener forskerne.

De mener, teknikken eksempelvis kan bruges til at kontrollere atmosfærisk forurening eller til at fjerne små farlige partikler.

Det vil dog nok kræve en mere indgående undersøgelse at bestemme de partikler, som opfører sig på samme vis som de guldbelagte glasskaller.

Det kommende supersygehus i Gødstrup ved Herning er igen løbet ind i problemer. I en netop afholdt udbudsrunde på udførelsen af råhuset var selv det laveste bud knap 70 millioner over budgettet. Det skriver Jyllands-Posten.

Den maksimale budgetramme lyder på 176,4 millioner kroner, mens det billigste bud bud på byggeriet var 246 millioner, knap 40 procent over budget.

»Det er en forholdsvis stor procentvis overskridelse, og vi er nu mentalt ved at forberede os på, at udbuddet er en ommer,« siger hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenhed Vest i Region Midtjylland til Jyllands-Posten.

Hvis processen skal gøres om, vil det betyde en forsinkelse af hele projektet på ‘et par måneder og ikke et halvt år’, forklarer Henning Vestergaard til Jyllands-Posten.

Hospitalsledelsen vil nu sætte sig sammen med totalrådgiveren og kigge de tre indkomne bud nærmere efter i sømmene for at afklare, om de høje bud skyldes misforståelser og fejlfortolkninger.

Ikke første udskydelse

Det er ikke første gang, at projektet i Gødstrup løber ind i budgetmæssige vanskeligheder. Tidligere har sygehuset ved Herning manglet 75 millioner i budgettet, hvilket førte til, at man besluttede at barbere en etage af byggeriet.

Besparelser har også ført til en udvidelse af den daglige åbningstid for sygehusets ambulatorier, hvilket gjorde det muligt at gøre dem fysisk mindre end planlagt.

Tidsplanen har ligeledes også tidligere været under pres, da totalrådgiveren bad om yderligere ni måneder at bygge i, hvilket dog blankt blev afvist af regionsrådet og hospitalsledelsen.

Supersygehuset i Gødstrup skal efter planen åbne dørene i 2017 og har et samlet budget på 3,1 milliarder.

Skandinaviens største dokumentarfilmfestival CPH:DOX overtager fra 6. til 16. november Københavns biografer med over 200 film fra hele verden, og det skulle give plads at alle kan mæske sig i cremen af dokumentarfilms-genren – selv de tekniktossede.

Ingeniøren er i år copresenter på en aften i robotternes tegn: The Robots are coming. I den anledning uddeler vi 2×2 billetter til verdenspremieren på to stærke film den 8. november. Hvis du vinder kan du frit vælge om du vil se ”Reality Check” eller ”Iphonechina”.

Alt du skal gøre, er at tilmelde dig ing.dk’s nyhedsbrev her inden den 27. oktober, kl. 12. Så kan du blive den heldige, der skal synke ned i de bløde biografsæder.

CPH:DOX skriver om Reality Check:

Gruppen kalder sig ‘Mind Control Victims’ og arbejder ihærdigt på at ikke at blive sporet af staten og CIA. De er overbeviste om, at deres tanker kan aflæses, og at de bruges som forsøgskaniner af militæret. Umiddelbart virker de måske en smule paranoide, men i kontekst med interne militærvideoer fra Pentagon stiller ‘Reality Check’ subtile spørgsmål ved, om virkeligheden mon er ved at indhente konspirationsteorierne?
Se traileren her.

CPH:DOX skriver om Iphonechina:

Den tyske maximalist Christian von Borries er tilbage på CPH:DOX med et helt nyt tekno-futuristisk monstrum af en essayfilm, der spørger: hvis Apple var en stat, ville du så helst leve i Apple eller i Kina? Og som svarer med et spørgsmål: hvis moderne stater bliver drevet som virksomheder, drives de moderne hightech-virksomheder så også som stater?
Se traileren her.

Konkurrencebetingelser: Vinderen udtrækkes mandag den 27. oktober, kl. 12. De får besked direkte via mail straks efter. Mailen skal besvares med et ønske om film inden den 27. oktober kl. 15 – ellers går billetterne til en anden, da de skal reserveres hos CPH:DOX senest den 28. oktober.

I morgen og fredag mødes EU’s stats-og regeringschefer til klimatopmøde i Bruxelles. Her skal de blive enige om fælles mål for CO2-reduktion, energieffektivisering og vedvarende energi i 2030. En række lande har på forhånd stillet sig på bagbenene – sædvanen tro med Polen som frontgeneral.

Polakkerne er ikke synderligt interesserede i, at 27 procent af deres energiforsyning skal komme fra vedvarende energi, sådan som EU-kommission har foreslået det. Ej heller, at landet skal reducere landets CO2-udledning med 40 procent, som der ligeledes er lagt op til.

I dag kommer 55 procent af det samlede polske energiforbrug fra kulfyrede kraftværker og kun ca. 11 procent fra vand, sol og geotermi. Ganske vist har Polen tilkendegivet, at 15 procent af landets energiforbrug i 2020 helst skulle komme fra vedvarende energi, men at øge andelen til 27 procent i 2030, vil være for dyrt for Polen og dets erhvervsliv, lyder argumentet.

Dermed er der lagt på til, at Polen for fjerde gang svinger veto-kortet under europæiske klimaforhandlinger, og det ender måske med at blive dyrt for de øvrige EU-lande, som kan blive tvunget til at imødekomme polske krav om økonomisk kompensation og/eller krav om, at de vestlige EU-lande påtager sig en større procentdel af af ansvaret i klimamålene.

Sidstnævnte kan dog vise sig at blive uacceptabelt for et land som Frankrig, der på trods af en nylig beslutning om at skære andelen af landets samlede energi fra a-kraft fra 75 til 50 procent i 2025, har store interesser i ikke at få for megen konkurrence til atomkraft fra vedvarende energi.

Flere lande truer med veto

Bag Polen står syv baltiske-, øst- og centraleuropæiske lande, der alle vil have indrømmelser. Det drejer sig om Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Letland, Litauen, Rumænien og Slovakiet. Dog har Tjekkiet allerede tilsluttet sig målet om 40 procents reduktion i CO2-udledning, og alt tyder på, at Polen kommer til at være den helt store hæmsko.

Udover modstand fra den polske koalition har også Spanien og Portugal truet med at nedlægge veto. De to lande kræver, at EU sætter mål for de såkaldte transmissionsforbindelser, der skal sikre import og eksport af især vedvarende energi, så de to lande kan eksportere energi til resten af Europa.

EU har allerede lagt op til et mål for transmissionsforbindelserne på 15 procent, og de kan vise sig at blive et vigtigt led i forhandlingerne.

Polsk EU-præsident vil ikke overtage klimaforhandlinger

EU’s klimamål for 2030 er en vigtig forudsætning for succes på det internationale klimatopmøde, COP21, i Paris til november næste år. Enighed i Europa vil lægge pres på ambitiøse mål fra især Kina og USA men også lande som Indien og Brasilien, der er store spillere på den internationale klimascene.

Samtidig er topmødet også det sidste under den nuværende kommission, og dermed også det sidste inden den tidligere polske premierminister, Donald Tusk, overtager rollen som formand for det Europæiske Råd. Noget der også må betegnes som incitament til at få aftalen i hus nu.

Bliver EU’s regeringsoverhoveder ikke enige om klimamålene i denne omgang, skal de op til forhandling igen i marts 2015. Det er næppe ønskværdigt for en mand, der kommer fra et land, hvor det snarere er et skældsord at være klimavenlig end klimafornægter.

Aftale kommer i hus

Interesser er der nok af, når de 28 medlemslande i morgen sætter sig ved bordet i Bruxelles. Efter alt at dømme er der bred enighed om at reducere udledningen af CO2 med 40 procent frem til 2030 (i forhold til 1990-niveau). Om målet bliver bindende på nationalt niveau er mere tvivlsomt – og afhængigt af især den polske modstand.

Større er uenigheden omkring 27 procents målet for vedvarende energi. Dette mål bliver næppe gjort bindende på nationalt niveau, men på samlet EU-niveau kan det lade sig gøre. Allerede nu har syv lande da også meddelt, at de maksimalt vil binde sig til 25 procent, mens Danmark modsat har et mål på 30 procent.

Hvad angår mål for energieffektivitet, er der i udkastene fra EU lagt op til en mere vag aftale, der ikke forpligter landene til bindende mål, men blot giver vejledende mål for 30 procents energieffektivisering.

Trods de mange ‘aber dabeis’ er det forventet, at EU-landene står tilbage med aftale, når forhandlingerne ebber ud sidst på fredagen. Forhandlingerne er allerede blevet udskudt én gang, og interessen for at indgå en aftale er absolut ikke blevet mindre i lyset af Rusland-Ukraine krisen, som i den grad har udstillet EU’s behov for at gøre sig mere uafhængig af russisk gas og i stedet vende sig mod eget energimarked.

Inden for to uger kan vigtige foranstaltninger til at bekæmpe den dødelige ebola-virus være på plads i de tre lande i Vestafrika, der er hårdest ramt. Det meddeler WHO’s vicegeneraldirektør onsdag.

Ifølge BBC’s oplysninger arbejder flere partnerskaber på at klargøre faciliteter i landene, der kan gøre det muligt at udtrække blodplasma fra overlevende ebola-patienter. Blodserummet skal derefter gives til ebola-ramte, da det indeholder de antistoffer, der slog virusset ned hos den raske patient. WHO håber, at faciliteterne vil stå klar i det vestafrikanske land Liberia allerede inden for to uger.

»De partnerskaber, der arbejder hurtigst, er i Liberia, hvor vi i de kommende uger håber, at der vil være faciliteter klar til at indsamle blodet, behandle det og være i stand til at forarbejde det til endelig brug,« udtaler vicegeneraldirektør i WHO Marie Paule Kieny til BBC.

Det er uvist, hvor effektiv behandlingsmetoden vil være, da der findes fem kendte hovedstammer af virusset, der hver især har en række forgreninger. En spansk sygeplejerske, der skulle have været den første på det europæiske kontinent til at blive smittet med ebola, er angiveligt blevet rask som følge af behandlingsmetoden.

Behandlingerne er ifølge Marie Paule Kieny ikke uden risici, da serummet ikke uden videre kan gives til syge patienter. Blodet skal først testes for andre udbredte sygdomme i Afrika såsom hepatitis og hiv.

Samtidig er det stadig uvist, hvor store mængder af blodserum der vil være til rådighed til de mange tusinde, der er smittet med det dødelige virus i Liberia, Sierra Leone og Guinea, der er hårdest ramt af udbruddet.

Flere vaccinationer i støbeskeen

Samtidig er det mere langsigtede arbejde med udvikling af en decideret vaccination mod virusset også ved at tage fart. WHO kunne onsdag berette om to lovende vaccinekandidater, der i øjeblikket er under kliniske test hos medicinalvirksomheder i henholdsvis USA og Canada.

Den ene består ifølge The Guardian af en blanding mellem et forkølelsesvirus fra chimpanser og et ebola-protein. Den anden går under navnet VSV-EBOV og gives i øjeblikket til frivillige forsøgspersoner ved det amerikanske militære forskningsinstitut Walter Reed i Maryland.

Testene skal på rekordtid afgøre, om vaccinerne er sikre at anvende på mennesker, og derefter er det WHO’s håb at kunne give vaccinerne til op mod 20.000 nødhjælpsarbejdere allerede i begyndelsen af 2015.

Arbejdet med en effektiv vaccine er afgørende for nødhjælpsindsatsen i de ramte lande i Afrika, da op mod 200 nødhjælpsarbejdere indtil videre er omkommet af smitten.

Onsdag morgen kunne også den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic meddele, at dens vaccinekandidat i kombination med en hollandsk virksomheds teknologi havde vist 100 procent modstandsdygtighed over for ebola.

Ebola skal ifølge de officielle optegnelser foreløbig have krævet 4.500 menneskeliv, siden udbruddet begyndte i Vestafrika i starten af 2014.

Selv den mest energieffektive lyspære kan ikke sikre, at der er energi nok til os alle i fremtiden, med mindre vi lærer at slukke for den, når vi ikke har brug for lyset. Derfor skal forskning i teknologiske løsninger ledsages af tilsvarende antropologisk forskning i adfærdsændringer.

Det er pointen i en stor gennemgang af 4.444 videnskabelige studier om energiteknologi og forbrug, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Nature og forfattet af professor Benjamin Sovacool. Han er ansat ved Institut for Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet og leder af Center for Energiteknologier på AU-Herning.

Følg udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet på Jobfinder.

Ved gennemgangen af forskningen gjorde professoren det ifølge ham foruroligende fund, at psykologisk og antropologisk forskning i at ændre folks adfærd omkring deres energiforbrug udgør en forsvindende andel. For hver amerikansk dollar der bliver brugt på denne type forskning, bliver der brugt 35 dollars på energiforsyning, og tendensen er den samme i Europa:

»Ingeniører og økonomer ignorerer, hvor stor betydning folks adfærd har for energiforbruget. De fokuserer ensidigt på teknologiske løsninger, selv om det er helt nødvendigt også at ændre folks livsstil og sociale normer for at sikre energiforsyningen i fremtiden,« siger Benjamin Sovacool.

Han henviser til fremskrivninger, der viser, at selv med de allerfremmeste teknologier inden for vedvarende energiformer og atomkraftværker, som vi kender i dag, vil vi slet ikke have ressourcer nok til at efterkomme behovet i 2050 – heller ikke, hvis energiforsyningen er baseret på fossile brændsler.

Ingeniører skal tænke tværfagligt

Derfor efterlyser Benjamin Sovacool langt mere tværfagligt samarbejde. Kun 2,2 procent af de videnskabelige studier, han har gennemgået, omhandlede adfærd, og samtidig blev de udgivet i sociologi- og psykologitidsskrifter, som kun meget få ingeniører og energiforskere læser, pointerer han.

Og selv om teknologi og psykologi kan virke som to noget uforenelige størrelser, er de i Benjamin Sovacools optik helt nødvendige for at skabe forandring. Som eksempel nævner han problemerne med syreregn i dele af USA i 1960’erne, som udledninger fra kraftværker og biler hovedsageligt var skyld i:

»Det kunne delvis løses teknisk ved at udvikle filtre til bilerne. Men for at få industrien til at lave dem og forbrugerne til at bruge dem blev det et tværfagligt projekt, hvor både den tekniske udvikling, markedet og bilisternes adfærd måtte i spil for at løse problemet,« fortæller han.

Arrogant at tro på teknologisk fix alene

På klima- og energiområdet er hele forskermiljøet generelt meget delt i to grupper, hvilket også kan være med til at forhindre de tværfaglige samarbejder, mener Benjamin Sovacool. Den ene gruppe er overbevist om, at energiforsyningen kan sikres udelukkende ved hjælp af teknologiske fix.

»Ifølge denne gruppe må omstillingen ikke koste noget og skal være nem og komfortabel. Men det er en meget arrogant holdning at have til området, for det vil ikke give de grundlæggende forandringer, som vi har brug,« advarer professoren.

I den anden gruppe finder man de videnskabsfolk, der kalder på et opgør med hele det vækstbaserede samfund ved at fremlægge undersøgelser, der beviser, at planeten ikke har ressourcer nok til at opretholde det store forbrug.

Men denne skræmmetilgang til området virker heller ikke, forklarer Benjamin Sovacool. Faktisk kan den skabe den stik modsatte reaktion og få folk til vende sig imod en omstilling, fordi de ikke kan lide at blive dikteret, hvordan de skal leve deres liv.

»At finde løsninger på fremtidens energiforsyning er i høj grad forbundet med sociale og kulturelle aspekter. Derfor er det afgørende at alliere sig med andre faggrupper, hvis den nye teknologi for alvor skal have en effekt,« siger professor Benjamin Sovacool.

Fem landbrug på Bornholm vil forsøge at avle slagtesvin fuldstændig uden brug af antibiotika.

De fem svineproducenter er andelshavere i Danish Crown, og det er den omfattende diskussion af svineproduktionens forbrug af antibiotika, der har fået Danish Crown til at indlede forsøget sammen med svineproducenterne.

»Den løbende debat har inspireret os til at etablere samarbejde med en håndfuld svineproducenter for at få større viden om, hvad der skal til for at producere slagtesvin helt uden brug af antibiotika,« siger administrerende direktør for DC Pork Jesper Friis i en pressemeddelelse.

Forsøget går i gang 1. december, og Danish Crown vil holde skarpt øje med arbejdet for at sikre, at eventuelt syge dyr bliver behandlet – og at de dyr, der så bliver behandlet med antibiotika, bliver taget ud af produktionen.

Vil forbrugerne betale for det?

Det er dyrere at producere svinekød uden antibiotika, og derfor bliver kødproduktet også dyrere for forbrugerne. En af de ting, Danish Crown skal undersøge i forbindelse med forsøget, er netop, om forbrugerne er villige til at betale det ekstra.

Hos Landbrug & Fødevarer har man flere gange understreget, at resistensfremmende antibiotika er nødvendigt for at drive kommerciel svineproduktion. Direktør i Videnscenter for Svineproduktion Claus Fertin følger dog projektet med interesse.

»Forsøget kan forhåbentlig gøre os klogere på, hvor langt man kan gå uden at bruge medicin. Måske kan vi lære af det i den konventionelle svineproduktion. Selvom danske svineproducenter er blandt verdens bedste til at producere svinekød med lavt penicillinforbrug, er det selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden har fokus på kun at bruge den mængde antibiotika, der er nødvendig,« udtaler han i en pressemeddelelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer annoncerede tirsdag, at man arbejder for at halvere bruget af den resistensfremmende antibiotikatype tetracyklin inden for et år.

Ifølge den seneste Danmap-rapport er der i både 2012 og 2013 registreret stigninger i brugen af antibiotika til svin.

Fire flydende øer midt i Oslofjorden, bundet sammen af et undersøisk tunnelbanesystem og et elektrisk og førerløst transportsystem, der svæver hen over byens tage, kan gøre Oslo til en af verdens mest specielle kystbyer og samtidig skaffe plads til 150.000 mennesker.

Bag fremtidsplanen står rådgiverkoncernen Sweco, der med 9.000 ansatte og en omsætning på 8,1 milliarder norske kroner i 2013 er en af de nordiske sværvægtere. Eller rettere: Planen er ti unge ingeniørstuderendes.

Sweco stillede dem opgaven at udtænke en sammenhængende, bæredygtig løsning på Oslos største fremtidsudfordring: befolkningstilvæksten. Og deres idé er at understrege, at fjorden er langt mere end en forhindring for ekspansion. Den er også en mulighed, fortæller Malin Andersson, nyuddannet civilingeniør fra Chalmers i Gøteborg og Swecos projektleder for ‘Oslo 2070 – Byen i fjorden’:

‘Vores idé er at udbygge Bygdøy, Nesodden og Holmlia og skabe et nyt centrum på Nesodden. Så kommer området til at udgøre den sydlige del af en omfattende fjordring, som kommer til at trække hovedstadens centrum lidt længere mod syd og ud i fjorden.’

Podcars og podbusser

Hver af de fire øer får sit eget centrum, broer imellem sig og et net af elektriske og førerløse ‘poder’ i særlige tracéer. Pod-cars og -busser svæver over hustagene og får hyppige stoppesteder ved forskellige knudepunkter.

Pod-systemets holdepladser bliver også knyttet til centrale kontorbyggerier, indkøbscentre, skoler og sygehuse. Meget af transporten sker på ‘let-transportbroer’, der også kan bruges af cyklister.

Samtidig kommer en ny tunnelbanering 20 meter under havoverfladen til at knytte Bygdøy, Nesodden, Mortensrud og Holmlia sammen med resten af Oslo. Tunnelringen bliver firesporet, to til t-banen og to til poderne.

Håbet er ifølge Andersson at skabe et billøst Oslo inden for Ring 3, hvor pod-busser overtager trafikken ved de centrale indfartsveje.

Bladformede øer med lamper under

De fire øer er fastgjort til bunden med anker med mulighed for at forlænge ankerkæden af hensyn til havstigninger. Og eftersom op til fem kvadratkilometer store øer vil hindre livet under sig, bliver specielle lamper monteret under øerne for at kompensere for tab af fotosyntese og dyreliv.

Øerne bliver bladformede, skal tilstræbe et naturligt præg og forsynes med en bred og offentlig tilgængelig kystlinje. Der må ikke bygges højere end fem etager. Lejlighedernes størrelse skal variere med priser, der er til at betale for alle. Gennemsnitligt skal hver person have 35 m2 boareal.

Det er ikke første gang, der er planer om at anlægge kunstige øer i Oslofjorden.

Kønsforholdet inden for dansk forskning lever ikke op til det, der kan forventes. Det gælder ikke mindst i de øverste lag i forskningshierarkiet.

Sådan lyder kritikken fra et internationalt evalueringspanel, der netop har afleveret en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet om Det Frie Forskningsråd.

Samme kritik blev nævnt, da Danmarks Grundforskningsfond blev evalueret sidste år – i øvrigt med topkarakter.

Begge evalueringspaneler har haft Wilhelm Krull, generalsekretær for Volkswagen Stiftung i Tyskland, som formand.

Når antallet af kvinder er på et lavt niveau, betyder det, at en stor del af talentmassen i dansk forskning overens, lyder begrundelsen for, at andelen skal bringes op.

Der er brug for bedre kendskab til mængderne af de sundhedsskadelige fluorstoffer under Danmarks mange brandøvelsespladser, lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen.

Anbefalingen kommer i en længe ventet screeningsundersøgelse af de potentielle kilder til forurening af grundvandet med fluorstofferne, hvor Miljøstyrelsen slår fast, at brandøvelsespladser er den største potentielle kilde til forurening af grundvandet.

Ingeniøren har tidligere skrevet om rapportens konklusioner, endnu før hele rapporten var offentliggjort, og flere eksperter har peget på, at myndighederne i fremtidige undersøgelser bør udvide analyserne til en bredere vifte af langkædede fluorstoffer samt alternativer, herunder giftige kortkædede fluorstoffer.

Den selvsamme anbefaling kommer Miljøstyrelsens rapport nu med.

Miljøstyrelsen har de seneste år lokaliseret mindst 38 større brandøvelsespladser i Danmark, hvoraf 27 er potentielle forureningskilder, fordi der har været anvendt brandslukningsskum til at slukke oliebrande. Otte af lokaliteterne har Miljøstyrelsen undersøgt i sin screeningsundersøgelse, der flere steder har fundet niveauer i grundvandet over eksisterende grænseværdier.

13.000 liter fluorskum årligt på én øvelsesplads

Miljøstyrelsen har også undersøgt forureningsproblemerne i forkromningsindustrien, tæppeindustrien, malingsindustrien og i fyldpladser for byggeaffald samt ældre dagrenovationslossepladser. Men det er brandøvelsespladserne, der fremstår som det største problem. Nogle steder bruges helt op til 13.000 liter brandslukningsskum om året, og indtil for otte år siden har skummet indeholdt fluorstoffer i koncentrationer på mellem 0,5 og 10 procent.

Det er vurderet på baggrund af observationer fra forskellige europæiske lande, at omkring 70 procent af det brugte skum løber til spildevandsledninger eller lokalt beliggende dræn og derefter til rensningsanlæg, mens de resterende 30 procent kan være en direkte kilde til jord- og vandforurening.

Fluorstofferne er velegnede til brandslukning, fordi de danner en hinde over de brandbare væsker og slukker branden. Men efter 2006, hvor det blev forbudt at anvende fluorstofferne PFOS/PFOA og PFOS-derivativer, blev stofferne erstattet af kortkædede fluorforbindelser, såkaldte fluortelomere som C6 fluorotelomersulfonamid-forbindelser eller Dodecafluoro-2-methylpentane-3-one. I andre tilfælde har industrien valgt at gå helt uden om fluorstoffer.

Brug af PFOS var tilladt frem til 2011

Forbuddet i 2006 gjaldt dog kun produktionen af fluorstofferne og ikke anvendelsen, der fik lov at fortsætte frem til 2011, hvorefter al PFOS/PFOA-holdigt skum skulle være destrueret.

I jorden under brandøvelsespladserne findes stofferne dog stadig og bliver løbende frigivet til grundvandet. Om det er et problem for drikkevandet, er endnu uvist flere steder i Danmark. Men miljøminister Kirsten Brosbøl har for nylig beordret Miljø- og Naturstyrelsen til at sikre, at kommunerne følger op på rapportens fund af fluorstoffer i grundvandet og sikre, at drikkevandets kvalitet er i orden.

Flere vandværker herhjemme er også begyndt frivilligt at undersøge drikkevandet. Indtil videre er der kun fundet fluorstoffer i drikkevandet i mindre koncentrationer.