Monthly Archives: October 2014

Version2 og Mediehuset Ingeniørens websider er blevet udsat for et hackerangreb.

“Det drejer sig om Ingeniørens hjemmeside ing.dk, it-mediet Version2′s hjemmeside version2.dk, konferencesitet jobtraef.dk og rekrutteringsbuearets Capax’ hjemmeside capax.dk,” fremgår det i en gennemgang af sagen på Version2.

Her oplyses det også, at brugerdata fra Version2 Job kan være blevet lækket, og at “sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne.”

På baggrund af hackerangrebet bør alle brugere af de to mediers hjemmesider nu skifte kodeord, lyder det i artiklen.

Sådan skete det
Hackerne er kommet ind via CMS’et Drupal, og selvom sårbarheden nu skulle være lukket, har de kriminelle i mellemtiden haft mulighed for at tilgå information om brugerne.

“Sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne. Det konkrete angreb er foregået via en såkaldt SQL-injection-sårbarhed. Det vil sige, at hackeren har kunnet køre SQL-forespørgsler i de bagvedliggende databaser,” forklares det hos Version2.

Det oplyses dog også, at alle passwords har været opbevaret krypteret ved hjælp af en “SHA-512-algoritme, som har været ‘salted’ med en tilfældig værdi.”

Skift din adgangskode
Digital udviklingschef og driftsansvarlig i Mediehuset Ingeniøren, Jesper Bille Haun, opfordrer alligevel brugerne til at skifte adgangskode – også på andre websider, hvor det samme password må være blevet anvendt.

“Når et site har været kompromitteret, bør man altid skifte kodeord på de ramte hjemmesider og andre steder, hvor samme login-oplysninger må være anvendt. Der findes metoder, der kan knække den sikkerhed, der ligger i password-krypteringen, hvis der har været brugt forholdsvis simple kodeord,” udtaler Jesper Bille Haun i artiklen hos Version2.

Michael Steen Hansen blev i 2009 kåret som Danmarks bedste CIO for sit arbejde som CIO i Region Sjælland.

Han skiftede til stillingen som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet i september 2012.

Foto: Michael Rieck.

“Det er jo ikke sjovt at få sådan én.”

Sådan lyder reaktionen fra Michael Steen Hansen, der er direktør for Koncern IT i Rigspolitiet, efter at en rapport fra Rigsrevisionen netop har beskrevet alvorlige sikkerhedsproblemer ved politiets it.

“Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende,” lyder konklusionen i rapporten.

Michael Steen Hansen, hvad er din reaktion på den melding fra Rigsrevisionen?

“Jeg er nok overrasket over, hvor hård meldingen er, men en del af de ting, der påpeges, lå faktisk i pipelinen. Nogle af dem havde vi identificeret og planlagt, så på den måde er det rigtig nok.”

“Halvdelen af det, man påpeger i sikkerheds-revisionen, er proces-relateret, og den anden halvdel handler om en fysisk modernisering. Selv om det er problematisk, er der en genopretningsplan for begge ting.”

Manglende sikkerhedsopdateringer
Der står blandt andet i rapporten: “Revisionen viste, at mange af de tilgængelige sikkerhedsopdateringer ikke blev installeret korrekt eller slet ikke blev installeret på centrale systemer.” Hvad er forklaringen på det?

“Der er ingen tvivl om, at vi i det seneste halvandet år har arbejdet med processuelle opstramninger og metoder og med at indføre en række kvalitetskontroller. Jeg er sikker på, at det er blevet markant bedre, end det har været.”

“Men der er heller ingen tvivl om, at Rigsrevisionen i denne omgang har taget hårdere fat med den måde, man reviderer på – det kan vi i hvert fald se i forhold til de foregående revisioner. Det er helt på sin plads og naturligt, for der er sket nogle ting, som gør, at hele området er blevet opprioriteret,” siger Michael Steen Hansen.

“Derfor er det formentlig heller ikke det sidste, vi har set til, at der skal gøre noget ekstra på sikkerhedsområdet. Det bliver prioriteret op i både det offentlige og private lige nu.”
Der står videre i rapporten fra Rigsrevisionen:

Manglende kontrol af medarbejdere
I rapporten fra Rigsrevisionen kan man også læse, at ”Revisionen viste endvidere, at Rigspolitiets Koncern IT ikke udførte systematisk kontrol af medarbejdere, der var tildelt udvidede administratorrettigheder på de kritiske systemer.”

Til den kritik siger Michael Steen Hansen:

“Det er rigtigt, at hvis der bare er én, der ikke er styr på, så er det én for meget. “

“Så vi har taget alle de her bemærkninger ad notam og udarbejder handlingsplaner for at få udbedret de ting, så Rigsrevisionen, når den kommer igen, kan se, at vi har flyttet os derhen, hvor de gerne vil have os.”

Da du tiltrådte, udtalte du, at du havde “en klar ambition om at løfte politiets it op på et nyt niveau, som kan give politiets kerneopgave den understøttelse, der er bydende nødvendig nu og i fremtiden.” Hvor langt er I fra at være nået op på det niveau?

“På nogle områder er vi nået rigtig langt, men der er andre områder, hvor vi stadig er i gang med at flytte os.”

“Når du peger på en sikkerhedsmodel, er du ude og røre ved hele netværksarkitekturen for at indføre en ny protokol. Det er ikke bare noget , du gør på et enkelt år. Det tager tid at få udskiftet komponenter. “

“Det er også derfor, at vi har planlagt nogle af de her ting, og at der både er noget, vi har gjort, og noget, der var planlagt – som så nu bliver fremskyndet.”

“Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for det her giver et fokus på området, og vi får ryddet op i noget af det, vi måske ellers havde været længere tid om.”

I hvor høj grad er de midler og ressourcer, I har til rådighed, tilstrækkelige til, at I kan løse opgaven, som I gerne vil og bør?

“Direktionen har prioriteret det her og har tildelt de midler, vi mener, der skal til for at kunne løse det her inden for de næste seks-otte måneder.”

Skal hele tiden forbedre sikkerheden
Siger du dermed også, at I ikke forventer, at der kommer en lignende kritik, næste gang, der bliver lavet en revision?

“I hvert fald ikke på de samme punkter, men formålet med en revisionen er at sige, at hvis der er noget, der enten ikke lever op til de gældende eller kommende standarder, så skal det påpeges, så vi har en chance for at flytte os derover.”

“På den måde flytter vi os hele tiden, og der er hele tiden en grund til ikke at ligge stille, og at man ser på, om der er noget, man kan gøre bedre, og om der er trusler, vi ikke har adresseret. Det gør vi selv, og så får vi også hjælp af vores eksterne revisioner.”

Hvis du hæver op i helikopterperspektiv, hvad er så den grundlæggende forklaring på de konkrete it-problemer, der bliver påpeget?

“Den ene del handler om den tekniske infrastruktur på forskellige niveauer. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den gennemsnitlig set har været ret gammel. Vi har været i gang med at skifte ud i et par år.”

“Og så er der hele det processuelle. Noget af det burde vi måske have set og have gjort noget ved, og noget af det er måske kommet til som følge af nogle andre ting. Det må vi så set at få implementeret. Det skal vi nok få ryddet op i.”

“Vi er i en forandring både på det kompetencemæssige, i processer og metoder og i hele kulturdelen. Det er den rejse, vi er på.”

“Vi lægger os fladt ned og tager de her anbefalinger og forsøger at få tingene udbedret hurtigst muligt,” siger Michael Steen Hansen.

Michael Steen Hansen blev i 2009 kåret som Danmarks bedste CIO for sit arbejde som CIO i Region Sjælland. Han skiftede til stillingen som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet i september 2012.

Læs også:

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Kan du huske, da Google Glass kom frem?

De der Google-briller, som var reserveret til en lille elite, der fik adgang til at gå rundt med dem – og som i øvrigt hurtigt fik det lidet flatterende øgenavn ‘glassholes’.

Snart skulle vi droppe vores smartphones og alt det andet grej til fordel for en let brille, som ved hjælp af stemmekommandoer viste de relevante informationer – fra Googles databaser eller filtreret af Googles ukendte algoritmer.

Sådan er det ikke helt gået.

Heller ikke selvom Google Glass nu kan købes af de interesserede i USA og England, som kan stille med de nødvendige 1.500 dollars eller knapt 9.000 danske kroner før moms og told.

Det kan skyldes prisen eller de blot 50 apps, som er tilgængelige.

Begge dele spiller helt sikkert ind. Men den virkelige årsag er, at Google Glass en knytnæve lige i synet på alle andre.

Det er fint, at du kan se flyafgange, vejret i morgen eller finde vej til nærmeste Starbucks blot ved at bruge stemmekommandoer – det værste, der kan ske, er at din besynderlige opførsel vil skabe plads omkring dig i bussen.

Google Glass-modellerne ser altid begejstrede ud, men for andre kan det være grænseoverskridende, at have et kamera og eventuelt tilknyttet software rettet mod sig hele tiden.

Men det er det indbyggede kamera, som viser Googles naivitet omkring privacy – eller (alt efter din holdning) deres manglende respekt for samme.

Med Glass følger den naturlige konsekvens, at hvad du tror, er et privat rum til samtale, overvejelse og refleksion, i stedet kan blive forvandlet til en statistrolle i nogle andres komiske pointe.

Det var derfor, Computerworld for nyligt oplevede en amerikanske it-direktør, som nægtede at sige et ord, før en journalist med Google Glass-briller havde taget dem af, slukket dem og lagt dem nederst i tasken.

Det største problem med Google Glass og lignende løsninger er derfor ikke den elendige batterilevetid eller det nørd-elitære image. Problemet er den manglende sociale accept, fordi de som enheder overskrider vores grænser.

Det er i sig selv er lidt af en bedrift i en tid, hvor vi gladeligt udlevererer vores børn på Facebook og vores bare hud på Snapchat.

Så når Google Glass dør, før det for alvor tager fart – og det er der meget, som tyder på – skyldes det ikke teknologien.

Det skyldes heller ikke engang en EU-kommissær på krigsstien.

Årsagen er den der ubehagelige fornemmelse i maven på dig og mig, som fortæller, at der er ved at ske noget, vi ikke er helt trygge ved.

Spørgsmålet er så, om vores grænser nogen sinde rykker sig så meget, at Glass får liv igen.

Ville du være tryg ved en mødedeltager, en kollega eller en ven som havde Google Glass på?

Læs også: Er Google ved at miste interessen for de her projekter?

Mens Microsoft står til helt at aflive Nokia-navnet, når det gælder smartphones, vil det engang så populære finske produktnavn leve videre et andet sted i mobiltelefon-verdenen: Nemlig i de helt billige og simple såkaldte low-end-telefoner.

Her vil Microsoft nemlig fortsat sælge mobiltelefoner til eksempelvis udviklingslande og lignende under Nokia-navnet.

For resten af produktporteføljen vil Nokia-navnet forsvinde helt og blive erstattet af det nye smartphone-produktnavn “Microsoft Lumia.”

Nokia-navnet fjernes fra det hele
Microsoft er i disse dage i fuld gang med at fjerne Nokia-navnet fra selskabets smartphone-relaterede websites og sociale kanaler, ligesom navnet indenfor de kommende uger vil blive fjernet overalt i Nokia – eksempelvis fra papkasser, handels-systemer, lager-systemer, brev-papir og så videre.

Microsoft købte sidste efterår det kriseramte finske selskab for 40 milliarder kroner, hvilket du kan læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den endelige overtagelse fandt sted i april: Nu bliver Nokia til Microsoft.

Vil ind på markedet
Siden har Microsoft arbejdet på at formulere en langtrækkende udviklingsplan, der for alvor skal cementere Microsoft-navnet på smartphone-scenen, der i dag er domineret af ikke mindst Apple og Samsung.

Her har Microsoft fortsat svære problemer med at komme på omgangshøjde med de store konkurrenter, hvilket er yderst vigtigt for selskabet i en tid, hvor smartphones og tablet-computere forlængst har etableret sig som bærende form faktorer, når det gælder computer-brug.

Det kan du læse mere om her: Microsoft får tørre tæsk på smartphone-markedet mens rivalerne vokser

Microsoft vil dog fortsat sælge de eksisterende Nokia Lumia-smartphones.

De seneste modeller er de nye Nokia Lumia 830 og Nokia Lumia 730/735, der bliver de sidste smartphones med Nokia-navnet på forsiden.

Microsofts marketingchef for telefoner, Tuula Rytilä, siger i et interview til Nokias såkaldte conversations blog, at Microsoft er på trapperne med den allerførste Microsoft Lumia-telefon.

Hun beskriver fjernelsen af det engang så berømte Nokia-navn som en ‘naturlig udvikling.’

Hun peger på, at alle de telefoner, der engang blev produceret af Nokia, jo i dag produceres af Microsoft.

For Microsoft gælder det desuden, at der fortsat findes et finsk selskab, der hedder Nokia.

Teknisk set var det nemlig alene Nokias mobilforretning, der blev solgt til Microsoft, mens det finske selskabs netværks-forretning, teknologi-udvikling samt licens-forretning forblev, hvor de var under finsk ejerskab.

Det kan du læse mere om her: Ny retning for Nokia: Lægger mobiltelefonerne bag sig – her er det nye selskab

Læs også:

Derfor signalerer Opera enden på Nokias simple telefoner

Windows-bølge på vej: Verdens store smartphone-producenter på vej med Windows Phone-telefoner

Nu kvæler Microsoft stille og roligt Nokia-brandet

Microsoft scorer 20 milliarder kroner på Android-patenter

Stationære computere har altid været en stor klods, som har fyldt det meste af benpladsen under et skrivebord.

Men en ny trend med mini-computere har trængt sig frem de sidste par år, hvor blandt kan nævnes Apples Mac Mini, Intels NUC og Gigabytes BRIX-maskiner.

Førhen var mini-computerne kun brugt som medie-maskiner eller som begyndermaskiner til mormor, hvis eneste behov er lige netop at kunne gå på nettet.

De nyere generationer har de seneste år givet mini-maskinerne et helt andet ry.

På relativ lidt plads er der mulighed for at lave et bæst af en computer, som sagtens kan bruges til fornuftigt arbejde – og endda med heftig meget kraft bag.

Vi har testet Gigabytes mini-computer – nærmere bestemt Gigabyte BRIX Pro BXi7-4770R, som er en i7 Intel-model med tilhørende Intel Iris Pro Graphic 5200.

Sidstnævnte er Intels nyeste onboardgrafik-chip, som eftersigende kan udføre magi på relativt lidt plads og uden at det hele smelter sammen under overophedning.

Mange af de kommende ultrabooks vi kommer til at se i de kommende måneder har blandt andet den nyeste form for Iris-grafik i sig – deriblandt de nyeste Macbook Pros uden dedikeret grafikkort (tidlig efterår 2014).

Den største forskel på BRIX og de andre maskiner i samme kategori er nok, at man med BRIX selv skal købe og installere harddisk, ram og styresystem.

Til gengæld er chassis og kerne relativ billig, så har man allerede det resterende til at ligge, så har man hurtigt samlet en færdig computer.

Og hvis ikke er det jo en god mulighed for selv at bestemme, hvor dyr computeren skal være, og hvad den skal kunne i forhold til mængden af ram og lagerplads.

Kvadratisk. Praktisk. God. Foto: Morten Sahl Madsen.

Design
BRIX har en fysisk størrelse på 62 x 111,4 x 114,4 millimeter, og har på den måde den samme bredde og dybde som Intels NUC mini-maskine, men er dobbelt så høj.

Højden bliver dog godtgjort ved den voldsomme processor, som sidder inde i det let skinnende kabinet.

Kabinettet er en fedtfingermagnet, men derfor er den stadig meget flot og tager ikke meget opmærksomhed på et skrivebord – ud over det faktum, at der står et fuldt fungerende powerhouse af en computer på mit bord på størrelse med en ældre LEGO-madkasse.

“Min kæreste ville ligefrem lade mig have den der til at stå i stuen”, var en af kommentarerne fra en af de andre journalister, da han måbende gik forbi den Sorte Hævner, som den hurtigt blev døbt.

Enig. Det sorte metal brydes kun af gennemsigtige gitre til udluftning og fronten har kun to USB 3.0 og et Mini-jack stik, som har et charmerende rødt lys, når der ikke er et stik isat.

Ovenpå sidder der en enkelt knap i form af en rund standby-knap, som afgiver et svagt blåt lys, når computeren er tændt. Knappen sidder desværre lidt tæt på kanten, og den virker meget følsom, da jeg gentagende gange ramte den ved en fejl, når jeg skulle isætte headset eller USB-sticks.

Til gengæld går computeren lynhurtigt i stand by og starter mindst lige så hurtigt op igen. Jeg gjorde det gentagende gange for at se, hvor hurtigt det gik, og resultatet var imponerende. Cirka et sekund til at gå i dvale og og ikke mere end 3-5 sekunder til opstart.

Der kan være overraskende meget nede i det lille chassis, som man enkelt kan få adgang til efter fire små skruer er fjernet. Foto: Morten Sahl Madsen

Bærbarstørrelse
Hele computeren er bygget op af bærbar-interiør, hvilket resulterer i den lille størrelse. Den er større end den tidligere nævnte NUC-computer fra Intel, hvilket giver lidt mere rum til hardware, som vi kommer til om lidt.

Computeren bruger blandt andet 2,5 tommer SSD, SO DIMM ram-stænger og mSATA-hukommelse.

Men den lille størrelse betyder også, at den meget hurtigt opbygger en del varme. BRIX’ metalchassis får hurtigt en varm følelse ved normal brug, og den begynder meget hurtigt at give lyd fra sig i forhold til andre computere med præcis det samme inventar. Du vil uden tvivl lægge mere mærke til BRIX’ens hvæsen, end du har gjort med tidligere workstations.

Den kørte Bioshock Infinite, samtidig med en FHD-video på en 1.440p skærm, og 20 tabs åbne i Chrome (mest memory-slugende browser der er). Det fik den til at begyndte med at hvæse. Den larmer en del, når du virkelig presser den, men i det daglige er det slet ikke så generende.

Blæseren i computeren er selvfølgelig af en mindre slags, hvilket giver en højere tone, når luften blæses ud end på andre desktops. Det giver en lidt uvant og mere bemærkelsesværdig lyd.

Performance
Når vi nu snakker om lyden, når den er presset, så lad os snakke om performance. For der er vanvittigt meget kraft i den lille computer.

Den kan køre Bioshock Infinite-spillet på lav grafik-indstilling uden nogen problemer overhovedet, og kunne endda sættes op til medium-indstillinger, hvor det stadig var nogenlunde spilbart. Opløsningen var sat til 1080p. Da vi forsøgte at køre den op i 1.440p kunne man godt mærke, at der var en øvre grænse. Den kunne dog også køre Indesign, Photoshop og store Excel-ark uden nogen former for problemer.

Det eneste problem vi stødte på var, da computeren stoppede Bioshock fordi den havde brugt al computerens hukommelse (RAM) under min stresstest.

På den testmodel, som vi fik stillet til rådighed, medfulgte der kun 4 gigabyte ram, men alt efter hvilket styresystem, du installerer, understøtter BRIX’en op til 16 gigabyte – meget mere end rigeligt til arbejdsopgaver på sådan en computer.

Prisen…
Det bringer os hen til næste punkt. For RAM, lagerplads og styresystem medfølger nemlig ikke, når man køber enheden. Det giver forbrugeren gode muligheder for selv at bestemme, hvor dyr og god en maskine man vil have, men det presser også prisen lynhurtigt op.

Selve BRIX’en findes på nettet til de cirka 5.000 kroner, men skal du for eksempel også have 8 gigabyte Kingston RAM sammen med en 250 gigabyte SSD og Windows 8, så løber den samlede pris hurtigt op omkring de 7.500 kroner.

På den positive side er der indbygget bluetooth og Wi-Fi i maskinen, hvilket man på andre mini-computere (NUC-computere), ofte skal købe separat.

Helt præcist understøtter BRIX Pro:

1 x mSATA SSD-slot
2 x SO-DIMM DDR3L slots (1333 / 1600 MHz
1 x 2,5 tommer SATA 6Gbps HDD/SSD

Konklusion
BRIX Pro GB BXi7-4770R er den vildeste lille maskine, du kan købe for penge, hvis den lille størrelse er vigtig for dig.

Muligheden for selv at bestemme lagerplads-størrelse og hukommelses-mængde er en stor fordel, men også lidt en pengesluger for en model, som allerede koster 4.600 kroner.

Man kan nemt bygge en workstation op med samme indmad i et noget større kabinet til mindre penge.

Intels i7-4770R-kerne udfører dog et fremragende job med alt, hvad der blev smidt på den, og Intels Iris Pro Graphics 5200 arbejdede også imponerende godt.

Det er ikke et gaming-rig, da den ikke helt er kraftig nok til de helt store grafiske spil, og du får mere for pengene, hvis du rent faktisk køber en dedikeret gaming-computer, hvor også kølingen er en prioritet.

Dermed ikke sagt, at den ikke sagtens kan hjælpe dig med at give tæsk i de mere populære spil – forvent dog bare ikke grafik i topkvalitet. 

Men det er heller ikke det, som er hovedformålet med BRIX’en. Formålet er en stærk arbejdscomputer i lille format, og det klarer den til fulde, hvis man kan leve med den tunge hvæsen, når der åbnes tunge og krævende programmer. 

Læs også: Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

Google er verdens bedste arbejdsplads af alle de store arbejdspladser i verden.

Sådan lyder det fra selskabet Great Place to Work, der har vurderet medarbejdernes arbejdsglæde i knap 6.200 selskaber i 48 lande.

På andenpladsen finder vi SAS Institute, hvis hovedkvarter Computerworld netop har besøgt.

Det kan du læse mere om her: I skovens dybe stille ro: På besøg hos den ukendte it-mangemilliardær Jim Goodnight

På tredjepladsen finder vi NetApp.

Satser på trivsel
Ifølge Great Place to Work er det ikke tilfældigt, at de tre bedste multinationale selskaber i verden at arbejde for, er it-firmaer.

Vicedirektør Liselotte Jensen peger på, at it-firmaerne nemlig for længst har indset, at medarbejderne er deres vigtigst ressource.

Generelt har mange it-virksomheder i dag svært ved at tiltrække tilstrækkeligt med top-kvalificeret arbejdskraft, hvilket du kan læse mere om her:

I denne kamp om de bedste medarbejdere, er det vigtigt at kunne profilere sig på høj medarbejdertrivsel og gode forhold.

“Listen med de bedste arbejdspladser en god brandingmulighed for it-arbejdspladserne, der mere end nogle andre har behov for at tiltrække højt uddannede, specialiserede medarbejdere blandt en pool, som bliver stadig mere global,” lyder det fra Liselotte Jensen.

Herhjemme er Microsoft i flere år blevet kåret som Danmarks bedste it-arbejdsplads.

Læs også: Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for

Her er listen fra Great Place to Work over de bedste, multinationale arbejdspladser i 2014:

1. Google

2. SAS Institute

3. NetApp

4. W. L. Gore & Associates

5. Belcorp

6. Microsoft

7. Marriott

8. Monsanto

9. Cisco

10. American Express

11. Scotiabank

12. SC Johnson

13. Autodesk

14. Telefónica

15. National Instruments

16. Fedex Corporation

17. Atento

18. EMC

19. Daimler Financial Services

20. Diageo

21. Hyatt

22. Mars

23. Accor

24. eBay

25. The Coca-Cola Company

Læs også:

Her er it-arbejdspladsen fra dine vildeste drømme

Så meget kræver det at blive Danmarks bedste it-arbejdsplads

Rimelighed bag kåring af bedste it-arbejdsplads?

Peter Stoltz, B2B manager Telecom, Samsung. Foto: Samsung.

Samsung rykker frem for at få foden indenfor i B2B-markedet.

Det sker efter, at Samsung for nyligt stoppede med at sælge laptops i hele Europa.

“Vi fokuserer på tablets og smartphones, da det er der, hvor vi virkelig tror, at vi bedst kan bruge vores kompetencer. Virksomhederne skal være mobile og hurtige, og der mener vi, at vi kan gøre en forskel,” siger Peter Stoltz, B2B Telecom manager hos Samsung Danmark, til Computerworld.dk.

Samsung har allerede stor succes med konsumer-enheder – specielt i Norden – men selvsamme enheder skal over i virksomhederne, hvor særligt optimeret software skal gøre telefonerne sikre nok til at kunne bruges i det danske erhvervsliv.

“Dårlig sikkerhed i Android er en myte”
Samtlige af Samsungs telefoner i Danmark bruger Android-styresystemet, og det har ikke altid været nemt at overtale brugere til at stole på systemet.

Flere rapporter viser eksempelvis, at det klart er Android-platformen, som der for findes mest malware og flest virus til.

Men det er en skrøne, mener Peter Stoltz.

“Det er en forudindtaget holdning, som mange sidder med. Jo, der var engang, hvor det var rigtigt nok, men når vi sidder og kigger på tallene, så er Android hverken mere eller mindre usikkert end for eksempel iOS. Men det kommer jo som altid an på, hvordan du bruger det, ” siger Peter Stoltz.

B2B-vejen er en relativ ny strategi for Samsung.

Peter Stoltz fortæller, at han endte i stillingen som B2B telekom-ansvarlig for et år siden, netop for at Samsung kunne træde ind på B2B-markedet.

“Vi skal udnytte den teknologi, som vi allerede bruger hos forbrugerne. Mange virksomheder bruger allerede vores skærme og printere, men vi har ikke rigtig gjort noget for at få vores telekom ud – før nu,” siger Peter Stoltz.

“Der var ikke gjort noget for at optimere mail-klienten i stock Android, som reelt set ikke er tilstrækkelig for virksomheder, eller for device management, så vi har brugt det sidste års tid til at gøre det klar,” tilføjer han.

Device Management og KNOX
I øjeblikket vælger langt de fleste arbejdsgivere at bruge iPhones og iPads, blandt andet på grund af den førnævnte frygt for sikkerhedsproblemer.

Peter Stoltz tror dog, at Samsung vil få stor fremgang i indtoget på B2B telekom.

“Da vi allerede har så godt et tag på consumer-markedet, så tror vi også på, at vi kan gennemføre den samme succes på B2B. Derudover har vi et meget stort sortiment af produkter. Tab S og Galaxy Alpha til direktøren, som er nogle eksklusive produkter og Tab Active og S5 Active, som kan holde til at blive tabt, til håndværkeren, ” siger Peter Stoltz.

Samsungs enheder vil blive optimeret til at fungere så optimalt som muligt med device management-programmer som for eksempel AirWatch, så den it-ansvarlige hurtigt kan definere hvilke rettigheder eller restriktioner, som hver enkelt ansatte i virksomheden skal have.

Dertil kommer Samsung også med KNOX, som er en sikkerhedsplatform til at håndtere hver enkelt “person”, som en bruger måtte have.

Det betyder, at din Samsung-telefon kan have flere “områder” – containere kalder Samsung det – som er krypterede og kræver kode.

Det kan være særlige apps som arbejdsmail, der kræver ekstra kode eller lignende.

Læs også: Prøvekørt: Samsung overrasker med TO nye Note-modeller

Touch-navigation har efterhånden været et velfungerende mainstream-brugerinterface i en del år, og ligesom computermusen var med til at revolutionere navigationen i sin tid, har touch som koncept også haft en kolossal betydning.

Men navigation kan som bekendt ske på mange måder, og touch er – heller ikke – nødvendigvis et evigheds-koncept, der aldrig kan blive erstattet af noget nyt.

ABI Research skriver, at touch-skærmenes dominans vil aftage over de kommende fem år, når nye sensor-typer bliver introduceret og helt nye form-faktorer rammer markedet.

Her er de nye løsninger
Analysefirmaet peger på, at vi i stigende grad kommer til at navigere med stemmen, bevægelser, øjnene og ved hjælp af nervesystemet.

“Touch førte brugervenligheden i mobile enheder frem til, hvor vi er i dag, men touch vil blive et af mange interfaces i nye enheder og på fremtidens markeder,” udtaler senior practice director Jeff Orr.

“Den virkelig spændende mulighed kommer, når mange brugergrænseflader blandes sammen til helt nye oplevelser.”

Mens eksempelvis stemmestyring og talegenkendelse efterhånden har eksisteret i en del år i helt almindelige smartphones, så er der særligt inden for de seneste par år også kommet fokus på, hvordan man eksempelvis kan styre smartphones og tablets med øjnene.

ABI Research vurderer, at produkternes evne til at aflæse, hvordan brugeren bevæger hænder, hvor øjnene kigger hen, og hvilke ansigtstræk, der er, er noget af det, der for alvor vil boome i de kommende år – blandt andet til løsninger i bilerne og i hjemmet.

Det må ikke blive for kompliceret
Men selvom det ikke er svært at få idéer til alle de mange nye muligheder, så skal producenterne passe på med ikke helt at miste jordforbindelsen.

“Efterhånden som mobile applikationer integrerer mere teknologi, skal brugergrænsefladen stadig være simpel nok til at være intuitiv.”

“Kompleksitet modsiger en godt design af brugergrænsefladen, og der kræves en kritisk masse af mobil-applikationer (der anvender den nye navigation, red.) for at der kan komme et mainstream-gennembrud,” lyder nogle af udfordringerne for industrien ifølge ABI Research.

Læs også:

Derfor er fremtidens brugergrænseflader helt til grin

Tre årtier med grafiske brugergrænseflader

Sådan kan stemmestyring ændre alt ved vores it