Monthly Archives: October 2014

De indonesiske myndigheder skal til at holde et vågent øje med deres kystlinjer, efter at Australien har udsendt et varsel om, at vragrester fra det forsvundne malaysiske fly, MH370, kan skylle i land på Indonesiens kyster.

‘Det er muligt, at nogle materialer kan være drevet til den indonesiske kystlinje, og en varsling er blevet sendt til landet om, at myndigheder skal være på vagt over for mulige vragrester fra flyet,’ skriver den australske myndighed med ansvar for eftersøgningen, ATSB, i en pressemeddelelse.

I en ellers rutinemæssig skriftlig opdatering om eftersøgningsindsatsen nævner myndigheden helt til sidst, at det australske transportsikkerhedsagentur jævnligt modtager henvendelser fra australiere, der mener at have fundet vragrester fra det forsvundne fly.

Selvom myndigheden tilkendegiver, at alle disse henvendelser undersøges grundigt, skriver den samtidig, at beregninger viser, at eventuelle flydende vragrester må være drevet væk fra den australske kyst og mod vest og udpeger altså Indonesien som den mest sandsynlige destination.

Det er længe siden, der sidst har været nævneværdigt nyt om den omfattende eftersøgning, der snart kører på ottende måned. I øjeblikket fokuseres indsatsen omkring at få kortlagt havbunden i området langs ‘den syvende bue’, som er det sted, flyet sidst gav livstegn fra sig og forventes at være løbet tør for brændstof.

Indtil videre har man kortlagt 140.000 kvadratkilometer af havbunden. Kortlægningen skal ske, før det er muligt at undersøge bunden med dybtgående droner, som man tidligere har gjort det i det indsnævrede område, hvor man troede at have hørt undervandspinger fra flyets sorte boks.

Malaysia Airlines Flight MH370 forsvandt fra alle radarer 8. marts kort efter midnat lokal tid og havde 239 mennesker om bord.

Mellem syv og otte millioner kroner lød regningen på, da rørføringen til en olietank ved en aarhusiansk villa for nylig sprang læk. Ejeren var heldig. Der var nemlig tale om et knæk på røret, som var forårsaget af en nedfalden flise. Derfor betalte forsikringen for en oprensning af den forurenede jord, som blandt andet krævede, at man fysisk flyttede to parcelhuse.

Virkeligheden kan dog vise sig at blive noget anderledes for flere tusinde oliefyrsejere, der ikke har styr på reglerne omkring rørføring mellem olietank og fyringsanlæg. Det afslører et tilsyn foretaget af Aarhus Kommune.

»Under vores tilsynskampagne kunne vi konstatere, at hver fjerde nyere tank med nedgravede rør havde ulovlig rørføring,« siger biolog ved Center for Miljø og Energi i Aarhus Kommune, Jens Tikær Andersen.

Det drejer sig om olietanke, der er etableret eller udskiftet efter år 2000. Dem er der registreret omkring 1.200 af i Aarhus Kommune, og nu modtager hver enkelt ejer et brev fra kommunen, hvor vedkommende bliver opfordret til at tage kontakt til enten en oliefyrstekniker eller en VVS-mand, der kan undersøge rørføringen.

Problemet med de ulovlige rør er, at de ikke lever op til skærpede krav om typegodkendelse og effektiv rustbeskyttelse, som Miljøstyrelsen fastsatte i år 2000. De ulovlige rør er rene kobberrør uden plastbelægning, og derfor risikerer de at tære op, hvis de ligger i fugtig jord.

»De mange ulovlige rør skyldes til dels uautoriseret arbejde, men primært uvidenhed, fordi mange VVS’ere ikke var opmærksomme på de nye regler, da de trådte i kraft,« siger Jens Tikær Andersen.

Han opfordrer på det kraftigste alle, der har etableret oliefyr senere end efteråret 2000, til at få tjekket rørføringen nu, for hvis den er trukket med kobberrør uden isolering, vil tæringen snart kunne sætte ind – hvis den da ikke allerede har gjort det.

De husejere, der har etableret oliefyr inden efteråret 2000 og ikke har udskiftet det siden, behøver ikke være bekymrede for at komme til at hænge på regningen for en oprensning af forurenet jord, men bør alligevel få et eftersyn af deres rørføring.

»Det koster nogle tusinde kroner at få udskiftet rørføringen, mens et eftersyn jo ikke koster mere end nogle hundrede kroner. Derimod koster en oprensning af olieforurenet jord flere millioner,« siger Jens Tikær Andersen.

Aarhus Kommune har i dag orienteret Miljøstyrelsen om resultaterne af deres eftersyn, og det er nu op til styrelsen at informere de øvrige kommuner om det potentielle problem for mange tusinde danske husejere.

DSB går ikke konkurs, selv om man skrotter IC4- og IC2-togene. Det oplyste transportminister Magnus Heunicke (S) ved et samråd i Folketingets transportudvalg torsdag.

Samrådet var blandt andet indkaldt, fordi transportministeren over for transportudvalget i september udtalte, at hvis IC4- og IC2-togene blev skrottet, så ville DSB ikke længere være en solvent virksomhed.

IC4- og IC2-togene er i DSB’s budget værdisat til 4,6 milliarder kroner, og Magnus Heunicke forklarede dengang, at hvis der ikke kan findes midler til at dække det underskud, som vil følge med en eventuel beslutning om at skrotte togene, »så vil DSB ikke være en solvent virksomhed«.

Både økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, DSB’s økonomidirektør Stig Pastwa og Transportministeriet selv har efterfølgende meldt ud, at DSB ved en nedskrivning af værdien af IC2 og IC4 fortsat vil være solvent. Derfor var transportministeren i indkaldelsen til dagens samråd blevet bedt om at forklare sin tidligere udtalelse.

»For DSB vil konsekvenserne af en nedskrivning til nul være, at soliditeten (evnen til at imødegå tab, red.) vil falde fra det nuværende niveau på 27 procent til under det halve,« sagde Magnus Heunicke ved samrådet.

Det vil dog ikke nødvendigvis afføde, at DSB går konkurs, fortalte han. Det vil blot blive dyrere for DSB at låne penge.

»Spørgsmålet om konkurs kan man jo anskue fra flere sider. Principielt kan man godt have det synspunkt, at en statsejet virksomhed som DSB helt principielt ikke kan gå konkurs. Omvendt kan man også spørge sig selv, hvordan en privat virksomheds stilling ville være, hvis soliditeten faldt til under det halve af de nuværende 27 procent. Der ville formentlig ikke være mange, der ville låne penge ud til sådan en virksomhed. DSB ville derimod godt kunne låne penge, selv med en ringe soliditet. Men det ville jo blive dyrt. Jo ringere soliditet, desto højere låneomkostninger,« forklarede Magnus Heunicke ved samrådet, som var indkaldt af Folketingets blå transportordførere.

Således fortalte Magnus Heunicke også, at han har noteret sig, at DSB’s økonomidirektør Stig Pastwa tidligere på måneden udtalte, at der vil være en forøget risiko for øgede finansieringsomkostninger for DSB, hvis IC4 nedskrives til nul, men at DSB ikke vil gå konkurs.

Således er spørgsmålet om en DSB-konkurs en hypotetisk, men politisk interessant diskussion, sagde Magnus Heunicke.

IDA Proces har indkaldt til et møde om asbest 18. november. Her vil mag. scient. Erling Fundal fremlægge indicier for, at ‘beslutningen om ukritisk at udfase alle typer asbest er fejlagtig’, og at ‘forbuddet mod brugen af chrysotil asbest bør tages op til fornyet overvejelse’.

Det er en gammel traver, som Erling Fundal nu trækker af stalden. Det internationale videnskabelige samfund har igennem i hvert fald de seneste 50 år på baggrund af et betydeligt antal videnskabelige undersøgelser, herunder også de, der foreligger fra Chrysotile Institute i Canada, diskuteret, om der er betydende forskelle på de helbredsskadelige virkninger af de forskellige asbesttyper.

Konklusionen er klar: alle asbesttyper, også chrysotil-asbest, er helbredskadelige og kræftfremkaldende. Denne opfattelse er der stort set enighed om blandt uafhængige eksperter, videnskabelige selskaber og regulerende myndigheder i den vestlige verden. Det meget omfattende materiale, der ligger til grund for denne konklusion, findes bl.a. i WHO’s forskningsinstitut IARC’s monografi om asbest. WHO anbefaler derfor et forbud mod brug af alle former for asbest, også crysotil-asbest.

Det ser ud til, at Erling Fundal baserer sine synspunkter på oplysninger fra det nu nedlagte Chrysotile Institute (tidligere Asbestos Institute) i Canada. Instituttet har været tæt forbundet med den canadiske asbestindustri. Uafhængige forskere og eksperter inden for området har karakteriseret instituttet som en lobbyorganisation for den canadiske asbestindustri , og den forskning, der er udført ved instituttet er under anklage for videnskabelig uredelighed.

På nuværende tidspunkt ser vi i Danmark og internationalt en stigende forekomst af asbestbetingede sygdomme, især mesotheliom (lungehindekræft) og lungekræft. På grund af sygdommenes lange latenstid forventes stigningen at fortsætte til 2025.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at der årligt i Danmark er 250 personer der får enten lungehindekræft eller lungekræft pga. tidligere udsættelse for asbest. Der dør årligt flere som følge af tidligere asbestudsættelse end der dør i trafikken. Hårdest ramt er Nordjylland pga. produktionen af asbestholdige eternitplader på Dansk Eternit Fabrik fra 1920 til 1986. I Nordjylland diagnosticeres der ca. to tilfælde af mesotheliom om måneden. Gennemsnitslevetiden efter diagnosen er omkring 10 måneder.

Ca. 90 pct. af de 620.000 ton asbest, der i gennem tiden blev brugt til eternit i Aalborg var chrysotil, 1 pct. var crocidolit og 9 pct. var amosit. Det er på ingen måde sandsynliggjort, at asbestrelaterede sygdomme blandt ansatte på Dansk Eternit Fabrik eller i Danmark som helhed ikke er forårsaget af crysotil-indholdet i den anvendte asbest. I Canada brydes en crysotil-asbest, der er en af de reneste i verden. Alligevel er antallet af nye mesoteliom-tilfælde i Canada mere end fordoblet fra 1984 til 2003 .

Erling Fundal er sikkert en udmærket geolog og materialekender. Men hans ekspertise og dømmekraft vedrørende sammenhængen mellem asbest og helbredsskader matcher næppe den samlede internationale ekspertise på området. Erling Fundal må selvfølgelig mene, hvad han vil, og også gerne stille sig til skue som ekspert på et område, hvor han ikke er ekspert.

Men det er beskæmmende for IDA-proces, at man ganske ukritisk medvirker til udbredelsen af et falskt budskab fra den canadiske asbestindustri. Et budskab, der omsat til praksis indebærer, at flere fremover vil dø af asbestrelaterede kræftsygdomme.

Mange ingeniører kunne opnå en meget højere lønstigning, hvis de greb deres lønsamtale an på samme professionelle måde som de kontraktforhandlinger, de fører på deres arbejdsgivers vegne, mener erhvervspsykolog Lene Thomsen, HR7.

Sammen med managementkonsulent Peter Horn er hun forfatter til bogen ’Intelligente barrierer – om at udfordre og motivere sig selv’, der blandt andet handler om, hvordan man kan håndtere de indre barrierer, der står i vejen for en lønforhøjelse, f.eks. frygten for at leve op til de krav, der følger med en lønstigning.

Har du lyst til at prøve noget nyt? Se de seneste tilbud på Jobfinder.

Her giver hun fem gode råd til at få mere i lønposen:

Brug lønstatistikken.

Følg med i lønudviklingen inden for din branche. For eksempel udsender IDA hvert år en lønstatistik, hvor man kan se lønniveauet for ingeniører fra samme årgang, uddannelse, studieretning, branche, region og så videre. Det er troværdig dokumentation i forhold til en lønsnak med chefen.

Aftal, de parametre du skal måles på

Hvis chefen ikke er indstillet på en markant lønstigning, kan du evt. indgå en aftale om bonus, hvis du når helt specifikke mål. En titelændring fra specialist til seniorspecialist kan også være springbræt for højere løn.

Find en arbejdsplads med dit værdisæt

Hvis arbejdspladsens værdier harmonerer med dine, hvis arbejdsopgaverne er meningsfulde og du trives godt, er lønnen knap så vigtig. Men husk at tjekke, hvad dine kolleger får. Halter du bagud i forhold til de andre, gnaver det gevaldigt i arbejdsglæden – uanset værdisættet.

Værdsæt præstationerne i virksomheden

Vær med til at fejre og anerkende din egen og kollegernes resultater. Det synliggør den enkeltes indsats og styrker dermed forhandlingsgrundlaget, når du skal retfærdiggøre en lønstigning over for chefen.

Tag lønsnakken nu

Vær omhyggelig med lønforhandlingen, når du tiltræder en ny stilling. Lad dig ikke spise af med ’det taler vi om senere’. Du står i en rigtig god forhandlingssituation, fordi de gerne vil ansætte dig. Og gabet bliver bare større med tiden, hvis du starter for lavt.

Der var ikke mange formildende ord til overs for de offentlige myndigheders behandling af borgernes personfølsomme oplysninger.

Onsdag var der høring i Retsudvalget i Folketinget, hvor en særligt nedsat arbejdsgruppe om datasikkerhed havde indkaldt en række sikkerhedseksperter til at tage bestik af it-sikkerheden i det offentlige. Og resultatet var ikke til at tage fejl af.

Især står det grelt til med medarbejdernes daglige håndtering af borgernes personfølsomme oplysninger ifølge Datatilsynet.

Gentagne gange havde Datatilsynet taget medarbejdere i at sende ukrypterede mails med borgeres personfølsomme oplysninger, der også i nogle tilfælde havnede i hænderne hos forkerte modtagere. Og det på trods af, at alle myndighederne har mindst en løsning til at sende krypteret post ifølge Datatilsynet.

»Det må kunne gøres bedre. Vi har mange gange været nødt til at gøre opmærksom på, at der er behov for mere instruktion af medarbejdere. Og jeg frygter at de steder, hvor vi har set problemer, ikke er de eneste,« sagde kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen under høringen.

Dette billede blev bekræftet af Steen Bernt Jensen, der er chefkonsulent hos Rigsrevisionen:

»Hvis man ser på de statslige myndigheder generelt, så er der rigtig mange virksomheder, som behandler personlige data som om, de ikke var personlige data«

Rigsrevisionen lavede i 2013 et sikkerhedstjek af en række offentlige virksomheder, hvor den fandt, at stort set ingen levede op til bare tre helt basale sikringstiltag.

Blandt andet var der ikke nogen af virksomhederne, der havde begrænset download af programmer fra internettet. Der var heller ikke nogen, der havde begrænset brugen af lokale administratorer. Nogle enkelte havde sat procedurer for at opdatere programmerne op, men de programmer, der skulle have været opdaterede, viste sig ikke at være det endnu.

Der var desuden heller ikke nogen af virksomhederne, som havde overvejet risikoen for hackerangreb.

»Vi fandt, at de data, som virksomhederne havde ansvar for, ikke var tilstrækkeligt beskyttet. Med det sikkerhedsniveau var der en ret stor risiko for hackerangreb og misbrug af data,« sagde Steen Bernt Jensen.

Manglende stikprøver i borgerservicecentre

Blandt myndighedernes eksterne databehandlere, er der også problemer med at få givet de rette sikkerhedsinstrukser til medarbejderne ifølge Datatilsynet.

»På nogle inspektioner har vi konstateret, at der manglede kendskab til, hvordan meget følsomme oplysninger om børn var beskyttet. Og man vidste heller ikke, hvilket firma der håndterede oplysningerne i det daglige,« sagde Lena Andersen.

Hun løftede ikke sløret for, hvilke konkrete myndigheder og leverandører, der var mål for kritikken, men Datatilsynets har tidligere offentliggjort, hvordan blandt andet Rebild Kommune har forbrudt sig mod persondataloven ved at sende personfølsomme oplysninger ud via ukrypteret mail.
Det sidste års tid har Datatilsynet lavet inspektioner af borgerservicecentre rundt i landets kommuner, hvor der i flere tilfælde heller ikke blev levet op til sikkerhedskravene.

Det er en del af myndighedernes ansvar at have tilsyn med deres databehandlere, heriblandt at føre stikprøvekontrol med loggen.

»Alligevel viser det sig, at den stikprøvekontrol ikke sker. Nu vil vi ud og se på det i andre kommuner,« siger Lena Andersen.

Ønske om straf til de ansvarlige bag sikkerhedsbrister

Budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL) var dog mere optimistisk under høringen:

»Jeg mener, at kommunerne gør det rigtig godt. Vi sætter en stor ære i at passe på borgernes data,« sagde Henrik Brix, der blandt andet er medlem af KL’s it-kontaktudvalg og formand for kommunernes IT-Arkitekturråd, under høringen.

»Det er ikke de helt store sager, der har været. Og fordi der er fodfejl, er det ikke ensbetydende med, at data er blevet kompromitteret,« sagde han.

Det er i dag begrænset, hvor mange myndigheder Datatilsynet holder stikprøver hos. Datatilsynet vælger et område som fx borgerservicecentre ud og fokuserer således på dem. Og i de tilfælde, hvor datatilsynet opdager noget kritisabelt, kan det maksimalt udløse en løftet pegefinger.

Derfor pegede Lena Andersen også på muligheden for at udvide Datatilsynet og at undersøge muligheden for at kunne straffe de myndigheder, der overtræder persondataloven.

Dette sidste synspunkt blev understøttet af freeBSD-udvikleren og Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp, der også deltog i høringen.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før computere begynder at slå folk ihjel. Og det rejser så spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for den computer, der slår folk ihjel. Måden man løser uløselige problemer i jura er, at man gør det til nogens problem,« sagde han under høringen.

Der er dog også andre måder at styrke it-sikkerheden på ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

Eksempelvis ved at bringe it-sikkerhed ind i virksomhedernes risikoanalyser og skrive krav til sikkerheden ind i det offentlige udbudsmateriale.

»Vi laver risikoanalyser på mange måder i dag, så vi skal bare have it-sikkerheden med ind i det. For så vil det være et naturligt incitament til at øge sikkerheden,« sagde formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, under høringen.

Hun påpegede også behovet for en whistleblower-løsning, så it-medarbejdere har mulighed for at afsløre sikkerhedsbrister uden at frygte repressalier fra arbejdsgiverne.

Rigsrevisionen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en systematisk undersøgelse af otte store virksomheder, og hvordan de lever op til sikkerhedsbekendtgørelsen. Undersøgelsen bliver taget op af statsrevisorerne den 12. november i år.

Se høringen på Folketingets tv-kanal.

Kickstarter blev startet i 2009. Siden da er der blevet indsamlet over én milliard dollars til brug for udvikling af alle mulige projekter. Nogle er private mennesker, som gerne vil lave en udstilling eller en fotoserie, mens andre er indsamlet af strømlinet opstartvirksomheder med en ide til ny teknologi.

Tirsdag i denne uge blev antallet af lande, hvor folk direkte kan bidrage til udviklingen, udvidet med Skandinavien og Irland. Det betyder, at man nu kan søge om finansiering på dansk og i danske kroner.

Hvis man kigger på den danske, så er der lige nu 16 aktive projekter, heraf kun to under kategorien ‘Technology’. Spørgsmålet er om danske produktudviklere har fået øjnene op for muligheder med Kickstarter og andre crowdfunding-alternativer til almindelig finansiering.

For at finde et af de mere interessante projekter, skal man til den islandske afdeling af Kickstarter, hvor DTU-uddannede Íris Ólafsdóttir præsenteret et kamera-tilbehør, som nok kan få 3D-entusiaster til at spærre øjnene op . Hun har en fortid i det danske startupmiljø, blandet andet fire år hos iMotions Emotion Technology.

3D-spejlet har allerede fået stor opmærksomhed ude i verden, hvor det har været på forsiden af Techcrunch, Wired UK og Gizmodo i Australien-

»Men vi har ikke fået særlig meget opmærksomhed i Skandinavien. Det er derfor at vi nu søger finansiering via Kickstarter i Danmark,« siger Íris Ólafsdóttir.

Ved hjælp af en spejlanordning, som monteres foran objektivet, registreres to billeder på billedsensoren. Ved hjælp af medfølgende software kan de to billeder omdannes til et 3D-billede, som kan vises for eksempel på et 3D-tv via 3D-briller.

Íris Ólafsdóttir har startet virksomheden Kúla for at producerer 3D-optageren, og Kickstarter-projektet skal blandt andet være med til at sikre finansiering til en version, der kan monteres foran en smartphone.

Vandtæt sikkerhedsarmbånd

Hvis man går til den svenske side, kan man blandt andet støtte udviklingen af et vandtæt sikkerhedsarmbånd. Ideen startede, da en række nødhjælpsorganisationer ønskede at et armbånd, som hjælpearbejdere i højrisikolande kunne gå med, så det var muligt at lokalisere dem, hvis de kom i vanskeligheder. Hvis armbåndet blev fjernet med vold, eller hvis man selv trykkede på det, gik der besked tilbage til brugeres organisation om, hvor de befandt sig, lokaliseret via GPS.

Nu søger virksomheden PFO Shield om støtte til at videreudvikle armbåndet til civil brug, for eksempel til vildmarksvandrere og skiløbere.

På den norske del af Kickstarter søges Coastsaver om 300.000 norske kroner til at udvikle en flydespærre ved oliespild, der kan lægges ud med en helikopter.

Selv om projekterne præsenteres på de enkelte landes Kickstarterhjemmeside, kan alle interesserede støtte projekterne. Kickstarter opfordre til, at man laver en præsentationsvideo på engelsk.

Jeg har prøvekørt Ubuntu 14.10 (Utopic Unicorn) et par uger i desktop-version. Der fungerer generelt rigtig godt efterhånden.
Det værste fejltrin i Unity er forbedret frem til Ubuntu 14.04, men skridtet til 14.10 er overraskende lille – nærmest nul.
Der er som altid nye wall-papers – som vanligt flotte, men en nyhed er det ikke.
Denne gang er der også kun en mindre release note.

Det er interessant at tænke sig et par år tilbage, hvor hver ny Ubuntu release betød store ændringer det pågældende halvår. Jeg tror Canonical har hevet en hel del kræfter væk fra desktop for at kunne fokusere på mobile enheder, dvs. mobiltelefoner og tablets, og samtidig er de seks måneders release-cyklus nok for lille når der skal laves solid software. Internt bruges der nok også mange ressourcer på MIR – en næste-generation erstatning for det gamle XFree86.

Hvis du kører Ubuntu 14.04 så vent med at opgradere.

Det kan nævnes at jeg er rendt ind i en irriterende ændring, der er kommet med Ubuntu 14.10.
Min backup (monteret på /backup) er en EXT4 partition, men alligevel går følgende i knæ.

Mit problem er at /home/pto/Billeder er et softlink til /storage/billeder/
Det giver tilsvarende problemer med min rsync-backup pt.

Jeg må finde en workaround – eller måske kan I

/pto

Mens Avast Antivirus på den ene side har brystet sig af at fjerne spyware og adware fra brugernes computere, har antivirus-programmet tilsyneladende selv gjort brug af lignende og lidet ønskværdige funktioner.

Det er i hvert fald konklusionen på sitet How-To-Geek, hvor skribenten Lowell Heddings har gået softwaren efter i sømmene.

Ifølge Heddings havde Avast browser-tilføjelsen til Chrome indtil i denne uge en feature slået til kaldet SafePrice, som har til formål at tilføje pris-anbefalinger på hjemmesider, mens brugeren surfer rundt.

Lowell Heddings bemærker, at mange brugere gerne vil have browser-extensions, der hjælper dem med at finde bedre priser. Men han påpeger, at det skal være et tilbud som et selvstændigt produkt.

Det er som sådan ikke enestående, at en browser-plugin overvåger brugerne, men det er særlig grelt, når det sker via et anti-virusprogram, mener Lowell Heddings

I tilfældet med Avast, blev funktionen sneget ind i browser-tilføjelsen, som er hentet af millioner af brugere og aktiveret som standard.

»Så Avast er holdt op med at integrere spion-tilføjelsen, men det her er principielt: du bør kunne stole på din anti-virus-leverandør. Hvorfor tilføjer de en feature, der spionerer på din browsing, indsætter reklamer … og alt sammen uden at gøre dig ordentligt opmærksom på det?,« skriver Lowell Hedding.

Han beskylder desuden, Avast-tilføjelsen for ligefrem at fjerne andet adware, der kan konkurrere med SafePrice browser-tilføjelsen.

Lowell Heddings har brugt debugger-værktøjet Fiddler til at se, hvad Avast med SafePrice-plugin’en aktiveret, faktisk foretager sig.

Og ifølge den analyse bliver samtlige url’er, brugeren besøger, sendt til Avasts servere, hvor de bliver koblet sammen med et unikt id, der repræsenterer brugeren.

»På denne måde kan de bygge en liste over hver eneste side, du nogensinde har besøgt,« skriver Lowell Heddings.

Læs hele gennemgangen på How-To-Geek.

Version2 har forsøgt at få en kommentar fra Avast, som endnu ikke er vendt tilbage.

Datacenterdesignere har for at være på den sikre side de seneste år designet datacentre til, at der i en enkelt serverrack kunne sidde udstyr med en samlet effekt på 20 kilowatt eller mere. Det er sket ud fra en forventning om, at tætheden i datacentret ville blive ved med at vokse. Men det ser ud til ikke at være tilfældet.

Når man medregner den øgede kompleksitet ved at bygge datacentre med ekstra høj tæthed, så kan det kun betale sig, hvis kvadratmetrene er sparsomme.

»Fremtidens datacenter vil se ud meget som i dag med en gennemsnitlig tæthed på 3-4 kilowatt og maksimalt 11 kilowatt. Det kan køres med høj grad af pålidelighed,« siger chef for datacenterstrategier Kevin Brown til Data Center Knowledge.

Den gængse visdom har været, at tætheden i datacentret ville vokse som et indirekte resultat af blandt andet Moores lov. Men det holder ikke stik i praksis ifølge Kevin Brown. Chipproducenterne har nemlig fokuseret på at forbedre ydelsen pr. watt, og derfor er tætheden målt i watt pr. rack ikke steget så meget, som det blev forudset.

Den udvikling betyder, at i forhold til omkostningerne, så kan det ikke betale sig at øge tætheden meget over 10 kilowatt pr. rack, og lidt lavere tæthed kan endda være en fordel.

Hos danske Nianet er erfaringen da også, at tætheden i praksis ligger noget lavere end forudset.

»Da vi byggede vores sidste nye datacenter i Glostrup, viste vores erfaring fra vores fire andre centre denne udvikling. Vi har dimensioneret vores nyeste center i grundkonfigurationen til gennemsnitligt 15 kilowatt pr. rack. Vi ser i praksis, at ruminddelinger, spildplads, krydsfelter, lav densitetsudstyr med mere alt sammen gør, at vi holder os noget under i praksis,« siger direktør Rasmus Helmich fra Nianet til Version2.

Høj tæthed kan give mening, hvis pladsen er begrænset, og datacentret designes til at udnytte rummet bedst muligt. Men for mange datacentre vil høj tæthed give problemer.

»Der er klart et trade-off mellem at bygge større centre og dermed brede sig i forhold til at bygge på mindre plads, men med ultrahøj kapacitet. Køling kan ikke laves effektivt, hvis vi kommer for højt op i densitet, og bliver for dyrt,« siger Rasmus Helmich.

Højere tæthed betyder mere varmeudvikling pr. rack, og derfor kan det være nødvendigt med specielle kølesystemer. Da tætheder på mere end 20 kilowatt pr. rack blev forudset, arbejdede flere leverandører således på systemer, hvor hver rack havde en kølevandsforsyning til at vandkøle serverne.

Den slags løsninger indebærer imidlertid en øget omkostning til eksempelvis rørføring, så det kan kun betale sig, hvis andre løsninger ikke kan lade sig gøre.