Monthly Archives: October 2014

Et nyt lovforslag skal forsøge at lappe hullet i den underskudsramte statskasse i Ungarn. Forslaget blev stillet i det ungarske parlament tirsdag, og går ud på at beskatte internetudbyderne for den trafik, der går igennem dem. Det skriver Reuters.

Prisen lyder på 150 ungarske forint pr. gigabyte data, hvilket svarer til godt og vel 3,5 kr.

Samlet forventer regeringen, at forslaget vil indbringe staten omkring en halv mia. kr. om året, men ifølge konsulentfirmaet eNet vil tallet være meget højere. Med den nuværende mængde af internettrafik i Ungarn, vil forslaget kunne ramme internetudbyderne for mere end fem mia. kr. årligt.

Forslaget har fået mere end 100.000 mennesker til at samles i en Facebookgruppe i protest, og der er planlagt demonstrationer på søndag foran økonomiministeriet ifølge Reuters.

Forslaget er det seneste i en lang række særlige skatter, som den ungarske regering har indført i blandt andet bank-, handel-, og energisektorerne, såvel som hos teleudbyderne.

Baggrunden for det nye skatteforslag er ifølge landets økonomiminister Mihaly Varga, at kommunikationsteknologien har ændret den måde folk bruger tjenesterne på, og at der derfor er behov for en ændring af skatten.

I alt nåede internettrafikken i Ungarn 1,15 mia. gigabyte på fastnetlinjerne i 2013, mens mobilforbruget nåede op på 18 mio. gigabyte.

Der vil dog være en maksimumgrænse for, hvor meget man som person eller virksomhed skal betale i internetskat i det nye lovforslag. Grænsen lyder på knap 20 kr. om måneden for personer og ca. 120 kr. for virksomheder.

Der var ikke mange formildende ord til overs for de offentlige myndigheders behandling af borgernes personfølsomme oplysninger.

Onsdag var der høring i Retsudvalget i Folketinget, hvor en særligt nedsat arbejdsgruppe om datasikkerhed havde indkaldt en række sikkerhedseksperter til at tage bestik af it-sikkerheden i det offentlige. Og resultatet var ikke til at tage fejl af.

Især står det grelt til med medarbejdernes daglige håndtering af borgernes personfølsomme oplysninger ifølge Datatilsynet.

Gentagne gange havde Datatilsynet taget medarbejdere i at sende ukrypterede mails med borgeres personfølsomme oplysninger, der også i nogle tilfælde havnede i hænderne hos forkerte modtagere. Og det på trods af, at alle myndighederne har mindst en løsning til at sende krypteret post ifølge Datatilsynet.

»Det må kunne gøres bedre. Vi har mange gange været nødt til at gøre opmærksom på, at der er behov for mere instruktion af medarbejdere. Og jeg frygter at de steder, hvor vi har set problemer, ikke er de eneste,« sagde kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen under høringen.

Dette billede blev bekræftet af Steen Bernt Jensen, der er chefkonsulent hos Rigsrevisionen:

»Hvis man ser på de statslige myndigheder generelt, så er der rigtig mange virksomheder, som behandler personlige data som om, de ikke var personlige data«

Rigsrevisionen lavede i 2013 et sikkerhedstjek af en række offentlige virksomheder, hvor den fandt, at stort set ingen levede op til bare tre helt basale sikringstiltag.

Blandt andet var der ikke nogen af virksomhederne, der havde begrænset download af programmer fra internettet. Der var heller ikke nogle, der havde begrænset brugen af lokale administratorer. Nogle enkelte havde sat procedurer for at opdatere programmerne op, men de programmer, der skulle have været opdaterede, viste sig ikke at være det endnu.

Der var desuden heller ikke nogle af virksomhederne, som havde overvejet risikoen for hackerangreb.

»Vi fandt, at de data, som virksomhederne havde ansvar for, ikke var tilstrækkeligt beskyttet. Med det sikkerhedsniveau var der en ret stor risiko for hackerangreb og misbrug af data,« sagde Steen Bernt Jensen.

Manglende stikprøver i borgerservicecentre

Blandt myndighedernes eksterne databehandlere, er der også problemer med at få givet de rette sikkerhedsinstrukser til medarbejderne ifølge Datatilsynet.

»På nogle inspektioner har vi konstateret, at der manglede kendskab til, hvordan meget følsomme oplysninger om børn var beskyttet. Og man vidste heller ikke, hvilket firma der håndterede oplysningerne i det daglige,« sagde Lena Andersen.

Hun løftede ikke sløret for, hvilke konkrete myndigheder og leverandører, der var mål for kritikken, men Datatilsynets har tidligere offentliggjort, hvordan blandt andet Rebild Kommune har forbrudt sig mod persondataloven ved at sende personfølsomme oplysninger ud via ukrypteret mail.
Det sidste års tid har Datatilsynet lavet inspektioner af borgerservicecentre rundt i landets kommuner, hvor der i flere tilfælde heller ikke blev levet op til sikkerhedskravene.

Det er en del af myndighedernes ansvar at have tilsyn med deres databehandlere, heriblandt at føre stikprøvekontrol med loggen.

»Alligevel viser det sig, at den stikprøvekontrol ikke sker. Nu vil vi ud og se på det i andre kommuner,« siger Lena Andersen.

Ønske om straf til de ansvarlige bag sikkerhedsbrister

Budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL) var dog mere optimistisk under høringen:

»Jeg mener, at kommunerne gør det rigtig godt. Vi sætter en stor ære i at passe på borgernes data,« sagde Henrik Brix, der blandt andet er medlem af KL’s it-kontaktudvalg og formand for kommunernes IT-Arkitekturråd, under høringen.

»Det er ikke de helt store sager, der har været. Og fordi der er fodfejl, er det ikke ensbetydende med, at data er blevet kompromitteret,« sagde han.

Det er i dag begrænset, hvor mange myndigheder Datatilsynet holder stikprøver hos. Datatilsynet vælger et område som fx borgerservicecentre ud og fokuserer således på dem. Og i de tilfælde, hvor datatilsynet opdager noget kritisabelt, kan det maksimalt udløse en løftet pegefinger.

Derfor pegede Lena Andersen også på muligheden for at udvide Datatilsynet og at undersøge muligheden for at kunne straffe de myndigheder, der overtræder persondataloven.

Dette sidste synspunkt blev understøttet af freeBSD-udvikleren og Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp, der også deltog i høringen.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før computere begynder at slå folk ihjel. Og det rejser så spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for den computer, der slår folk ihjel. Måden man løser uløselige problemer i jura er, at man gør det til nogens problem,« sagde han under høringen.

Der er dog også andre måder at styrke it-sikkerheden på ifølge Rådet for Digital Sikkerhed.

Eksempelvis ved at bringe it-sikkerhed ind i virksomhedernes risikoanalyser og skrive krav til sikkerheden ind i det offentlige udbudsmateriale.

»Vi laver risikoanalyser på mange måder i dag, så vi skal bare have it-sikkerheden med ind i det. For så vil det være et naturligt incitament til at øge sikkerheden,« sagde formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, under høringen.

Hun påpegede også behovet for en whistleblower-løsning, så it-medarbejdere har mulighed for at afsløre sikkerhedsbrister uden at frygte repressalier fra arbejdsgiverne.

Rigsrevisionen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en systematisk undersøgelse af otte store virksomheder, og hvordan de lever op til sikkerhedsbekendtgørelsen. Undersøgelsen bliver taget op af statsrevisorerne den 12. november i år.

Se høringen på Folketingets tv-kanal.

Der er væsentlige sårbarheder i beskyttelsen af politiets netværk. Sådan lyder en af pointerne i Rigsrevisionens gennemgang af Rigspolitiets Koncern IT i rapporten »Beretning om revision af statsregnskabet for 2013«.

Revisionen viser, at mange systemopdateringer ikke er blevet installeret ordentligt. I andre tilfælde er de slet ikke installeret. Sløseriet er en potentiel alvorlig sikkerhedsrisiko.

»Fx er der risiko for, at hackere og skadeligt software kan udnytte programsvagheder og inficere computere og servere, hvis politiet bliver udsat for hackerangreb,« lyder det i rapporten.

Politiet har desuden ikke ført kontrol med, hvilke medarbejder, der er tildelt administratorrettigheder. Det giver ifølge Rigsrevisionen en øget risiko for, at systemet kompromitteres, fordi brugeren – bevidst eller ubevidst – kan lække eller slette data.

»En hacker eller skadelig software kan også udnytte medarbejderens administratorrettigheder til at tilgå, ændre eller ødelægge data, hvis en medarbejders administratorkonto kompromitteres.«

Endelig afslører rapporten, at ikke alle medarbejdere i Koncern IT er bekendt med sikkerhedsreglerne for eksempel omkring skift af password.

»Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende,« lyder konklusionen.

Politiet er ikke alene om at få kritik for sin it-sikkerhed. Også Udlændingestyrelsen klandres for utilstrækkelig beskyttelse af personfølsomme oplysninger, mens Bygningsstyrelsen ikke har styr på brugernes adgangsrettigheder.

eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske offentlig it

God damn motherfucking (indsæt offentlig it-løsning her) piece of shit! Det kunne jeg selv have lavet bedre, billigere og hurtigere. Og det går mine hårdt tjente skattekroner til!!? Vi må finde årsagen til, at det gik galt så det ikke sker igen, ansvaret skal placeres, der skal rulle hoveder! Jeg er virkelig indigneret, så nu skriver jeg straks et vredt læserbrev, med store bogstaver og fed skrift, til min lokalavis. Og så stiller jeg op til næste kommunalvalg!

Sådan har vi vel alle sammen følt det på et eller andet tidspunkt, hvor vi har haft berøring med en offentlig it-løsning. Så hold dog op med det! Det er spild af energi. Energi, som kunne være brugt mere produktivt andetsteds; tillad mig at uddybe:

Ovenstående billede viser en offentlig it-medarbejder, som må stå for skud foran militante Version2-læsere.

Offentlige it-løsninger er dårlige, hører jeg. Nej – præmissen for løsningen har ikke været, at den udelukkende skulle være billig, teknisk overlegen og lette borgernes hverdag… det kan godt være, at det er det, der reelt har stået i udbudsmaterialet, men det er bare ikke det, der står mellem linjerne. Og det har jeg egentlig stor forståelse for, det handler jo om jobsikring; der er ingen i hverken det offentlige eller private, som ønsker at blive gjort arbejdsløse af ny teknologi, og vi kæmper hver især imod det, så godt vi nu kan.

Jeg hører allerede nu, at nogen råber op om, at vi må stramme lovgivningen – stramme hvordan? Eller i det mindste få en teknisk kompetent person som it-minister? Jeg kan bare ikke se en it-minister stå på Folketingets talerstol og agitere for en bestemt krypteringsalgoritme, uden at alle tilhørere falder i søvn. Eller en it-minister, som er resistent overfor politiske studehandler og personligt begær og aldrig kommer til at implementere en inferiør teknisk løsning.

Nogle personager i it-branchen har engang forslået, at vi skulle overgå til diktatur, og så ville alle it-problemer være løst. Det tror jeg heller ikke på, på et eller andet tidspunkt ville diktatorens uduelige og retarderede søn blive it-minister, og så var vi jo nået lige vidt. Den eneste umiddelbare fordel ved diktatur, som jeg kan se, er, at det bliver forbudt at sige diktatoren, hans familie og venner imod, og dermed vil det arbejdende folk ikke spilde energi på meningsløs kritik.

Så ja, du eller jeg kunne helt sikkert lave en teknisk bedre offentlig it-løsning, hvis bare offentlig-it ikke var en brik i et politisk spil, så glem det. Du kan nedsætte lige så mange tænketanke, råd og udvalg, som du har lyst til, der er bare ikke noget at gøre.

Offentlige it-løsninger er dyre, Nej! Du skal jo huske, at det ikke er rigtige penge, som man f.eks. kan købe brød og mælk for, der bliver brugt. Det er bare tal i nogle regneark, og de findes i uendelige mængder, ligesom antallet af stjerner på himlen. Og skulle riget fattes penge, så laver riget da bare en lov om, at der lige pludselig findes flere penge, eller flytter nogle tal fra dit regneark over på et fælles regneark, det er nemlig det fede ved at være en stat, for så kan man nemlig gøre sådanne nogle ting.

Derfor bliver jeg indigneret, når nogen føler, de har ret til uhæmmet at kritisere offentlig it, bare fordi de mener, de har en aktie i det via deres skattebillet. Offentlig it er statens ejendom, og du er ikke staten, derfor er det ikke dit, og du kan ikke hævde ejerskab over det.

Ansvaret for kuldsejlede, offentlige it-løsninger skal placeres, Nej – det skal ej! Der er ingen i staten eller i it-branchen, der har nogen som helst interesse i det, men det er en nødvendig skueproces for at tilfredsstille folkets behov for en legemliggjort syndebuk, man kunne jo i princippet ligeså godt give udlændinge skylden for alle it-problemer, vi møder i hverdagen.

Og hvad med alle de ansatte indenfor offentlig it? De er jo også bare mennesker, jeg synes, det er synd, at de bare skal tage imod kritik uden at kunne tage til genmæle selv, eller i det mindste have nogle ledere med Cojones, der tør stå frem og tale deres sag. Det er da ikke særligt fedt at tage på arbejde, når man er ugleset i folkets øjne, det bliver man lidt ked af. Så tænk lidt over hvilke menneskelige konsekvenser den uhæmmede kritik har, ville du selv synes, det var sjovt? Nej, vel?

Hvad skal man så gøre ved offentlig it? Min simple løsning er MAKE LOVE NOT WAR, så næste gang du er på kundebesøg hos din offentlige kunde, så skal du ha’ en buket blomster med og kys vedkommende lige på munden og sig, at du værdsætter ham/hende.

Ellers har jeg en anden ide: hvad nu hvis hele it-branchen besluttede sig for at kun levere nye it-løsninger til staten hver 5. eller 10. år? For staten kunne i princippet godt klare sig med det, de allerede har i mellemtiden. Nej, det’ sgu for langt ude, hvem kan sige nej til alle de dejlige og gratis it-milliarder, som staten kaster i grams? Så meget selvkontrol er der dog ingen, der har alligevel, så er MAKE LOVE NOT WAR nok en mere realistisk strategi.

Og måske er det ikke it-problemer i det hele taget men mere en menneskelig ting, der sker hver gang, mere end to mennesker sætter sig sammen og organiserer sig? Noget, som sker både i det offentlige og private. Her er et skoleeksempel på organisationsteori fremsat af fremtidsforsker Erik Balling i 1978:

Nokia, Lumia, Windows, Microsoft?

Microsoft Lumia kan fremover blive navnet på de telefoner, som Nokias telefonafdeling laver under Microsofts ejerskab og det bliver dermed et farvel til Nokia Lumia-serien som navn. Det skriver The Verge.

Navnestrategien har ifølge The Verge været rygtet i nogen tid, og sker nu, i takt med at Microsoft begynder at udskifte Nokia.com med Microsoft. Microsoft i Frankrig skulle angiveligt være det første sted, hvor identiteten på de sociale medier skal forvandles og branding-manøvren fuldføres, inden den rulles ud i flere lande.

Også Nokias Windows-apps er blevet omdøbt for nylig. Det er dog ikke enden på Nokia, der stadig eksisterer i Finland, hvor det fokuserer på netværksinfrastruktur og mapping. På længere sigt står det ikke klart, hvordan de Nokia-inspirerede telefoner skal navngives, skriver The Verge, som selv spekulerer i, hvordan Window Phone passer ind i den øvelse.

Efter sidste uges nyheder om de kinesiske myndigheder, der ifølge Greatfire.org satte falske log-in-sider op til blandt andet Icloud og Microsoft Live for derigennem at få adgang til brugernes navne og adgangkoder, har Apple udsendt en sikkerhedsbriefing om fænomenet, der fuldstændig overser Internet Explorer. Det skriver Computerworld.com

Tirsdag advarede Apple mod et såkaldt man-in-the-middle angreb på Icloud og udsendte i samme omgang et dokument, der viste de forskellige advarselsskærme på forskellige browsere, når det digital sikkerhedscertifikat Ikke var i orden som følge af angrebet.

I gennemgangen fremgår billeder fra Firefox, Chrome og Safari. Men ikke Internet Explorer, der ifølge computerworld ellers står for 91% af brugerne i Kina, ifølge Net Applications.

Ved en tidligere lejlighed har Apple opfordret til, at brugerne forlod Internet Explorer – der var et projekt Apple gennemførte med Microsoft i 1997 – og brugte Safari browseren istedet. Apples OS X styresystemer er siden 2005 ikke blevet opdateret til at bruge Internet Explorer, skriver Computerworld.

Nordea vil over de kommende år udskifte bankens nuværende it-systemer med en samlet løsning, der skal fungere som en fælles platform på tværs af lande. Af bankens regnskab for 3. kvartal fremgår det, at der skal investeres yderligere 30-35 pct. mere i it over de næste 4-5 år, svarende til 500-700 mio. kroner. Ved samme lejlighed afskriver Nordea 344 mio. euro på de nuværende it-systemer, svarende til 2,6 mia. kroner.

De nye it-investeringer skal bruges til at opbygge en samlet platform, som den fremtidige it-udvikling skal bygges på.

»Nordea afskriver nogle gamle it-systemer, som de nok havde regnet med havde levet lidt længere, end de nu kan se bliver tilfældet. De er nødt til at gå over til nye it-platforme, som er gearet til den verden, kunderne også befinder sig i,« siger seniorpartner i konsulentvirksomheden PlusCon Henning N. Jensen, som blandt andet rådgiver om betalingsteknologier.

Han peger i den forbindelse på, at en anden bank har været igennem en lignende udvikling med at opbygge en samlet it-platform.

»Danske Bank foretog jo et lignende skifte for en del år siden, dog i noget mindre målestok. Og måske Nordea også burde have gjort det tidligere, så de var mere på forkant med udviklingen, end tilfældet er nu.«

Den digitale udvikling i bankverdenen viser sig blandt andet i form af bankforretninger foretaget fra mobile enheder. Af Nordeas kvartalsregnskab fremgår det, at antallet af login fra bankens mobil-løsning er steget med 50 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014. I samme periode er antallet af transaktioner foretaget via mobilbanken steget med 90 pct.

Om den udvikling siger Claus Christensen, Head of Group Identity og Communications i Nordea:

»Det er som sådan ikke en overraskende udvikling. Men væksten i mobile transaktioner er jo et billede på, hvor stærkt digitaliseringen går i samfundet.«

En samlet platform

Claus Christensen beskriver Nordeas øgede investering i it i de kommende år som bankens svar på den generelle digitalisering af samfundet, hvor alting bliver mere online og mobilt. It-investeringen skal konkret munde ud i en samlet platform, der skal erstatte de forskellige platforme, Nordea i dag anvender.

»Ingen ved jo, hvad kunderne konkret efterspørger om 4-5 år, men vi ved, at det kommer til at skulle gå stærkt med at kunne levere nye løsninger og produkter. Og for at opnå den hurtighed og fleksibilitet tror vi, det er rigtigt at mindske kompleksiteten og bygge et nyt fundament,« siger Claus Christensen.

Han forventer, at kunderne i fremtiden i stigende grad vil have skræddersyede løsninger. Og i den forbindelse skal den kommende platform på Big Data-vis hjælpe med at samle kundedata, så de kan bruges til at målrette løsninger.

»Vi skal have enkle processer og en enkelt platform, der kan bygges kundeløsninger oven på. I den forbindelse konsoliderer vi også vores data, så det bliver lettere at samle data og målrette tilbud til kunderne,« siger Claus Christensen.

Lovgivningskrav

Derudover er der løbende lovgivningskrav til bankens systemer, der giver anledning til at tilpasse it-systemerne.

»Vi skal kunne scanne alle transaktioner for, om de er mistænkelige i forhold til hvidvask og den slags ting, som vi skal rapportere til myndigheder. Og i dag bygger man systemer oven på gamle systemer for at leve op til disse krav. Og det er med til at øge den generelle kompleksitet,« siger Claus Christensen og påpeger, at gamle systemer i denne sammenhæng vil sige 4-5 år.

Henning N. Jensen vurderer, at netop EU-regulering af den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle for Nordeas beslutning om at bygge en ny it-platform op i stedet for at vedligeholde forskellige nationale systemer. Han peger i den forbindelse på, at Nordea på nuværende tidspunkt er økonomisk gearet til at foretage investeringen i ny it.

»Det er klart, at EU-lovgivning spiller en væsentlig rolle for denne beslutning. Hvis udvikling på fire forskellige nationale platforme kan erstattes af udvikling på en fælles platform for at leve op til lovgivningen, så er det jo en god begrundelse for at bevæge sig videre ud ad den vej. Og når Nordea nu har økonomien til det, er det jo fint at tage hele afskrivningen af de gamle it-systemer i et hug,« siger han og tilføjer:

»344 millioner euro er mange penge. Men Nordea, der er blandt Europas største banker, har et overskud, hvor de kan tåle at tage afskrivningen.«