Monthly Archives: October 2014

Selv den mest energieffektive lyspære kan ikke sikre, at der er energi nok til os alle i fremtiden, med mindre vi lærer at slukke for den, når vi ikke har brug for lyset. Derfor skal forskning i teknologiske løsninger ledsages af tilsvarende antropologisk forskning i adfærdsændringer.

Det er pointen i en stor gennemgang af 4.444 videnskabelige studier om energiteknologi og forbrug, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Nature og forfattet af professor Benjamin Sovacool. Han er ansat ved Institut for Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet og leder af Center for Energiteknologier på AU-Herning.

Følg udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet på Jobfinder.

Ved gennemgangen af forskningen gjorde professoren det ifølge ham foruroligende fund, at psykologisk og antropologisk forskning i at ændre folks adfærd omkring deres energiforbrug udgør en forsvindende andel. For hver amerikansk dollar der bliver brugt på denne type forskning, bliver der brugt 35 dollars på energiforsyning, og tendensen er den samme i Europa:

»Ingeniører og økonomer ignorerer, hvor stor betydning folks adfærd har for energiforbruget. De fokuserer ensidigt på teknologiske løsninger, selv om det er helt nødvendigt også at ændre folks livsstil og sociale normer for at sikre energiforsyningen i fremtiden,« siger Benjamin Sovacool.

Han henviser til fremskrivninger, der viser, at selv med de allerfremmeste teknologier inden for vedvarende energiformer og atomkraftværker, som vi kender i dag, vil vi slet ikke have ressourcer nok til at efterkomme behovet i 2050 – heller ikke, hvis energiforsyningen er baseret på fossile brændsler.

Ingeniører skal tænke tværfagligt

Derfor efterlyser Benjamin Sovacool langt mere tværfagligt samarbejde. Kun 2,2 procent af de videnskabelige studier, han har gennemgået, omhandlede adfærd, og samtidig blev de udgivet i sociologi- og psykologitidsskrifter, som kun meget få ingeniører og energiforskere læser, pointerer han.

Og selv om teknologi og psykologi kan virke som to noget uforenelige størrelser, er de i Benjamin Sovacools optik helt nødvendige for at skabe forandring. Som eksempel nævner han problemerne med syreregn i dele af USA i 1960’erne, som udledninger fra kraftværker og biler hovedsageligt var skyld i:

»Det kunne delvis løses teknisk ved at udvikle filtre til bilerne. Men for at få industrien til at lave dem og forbrugerne til at bruge dem blev det et tværfagligt projekt, hvor både den tekniske udvikling, markedet og bilisternes adfærd måtte i spil for at løse problemet,« fortæller han.

Arrogant at tro på teknologisk fix alene

På klima- og energiområdet er hele forskermiljøet generelt meget delt i to grupper, hvilket også kan være med til at forhindre de tværfaglige samarbejder, mener Benjamin Sovacool. Den ene gruppe er overbevist om, at energiforsyningen kan sikres udelukkende ved hjælp af teknologiske fix.

»Ifølge denne gruppe må omstillingen ikke koste noget og skal være nem og komfortabel. Men det er en meget arrogant holdning at have til området, for det vil ikke give de grundlæggende forandringer, som vi har brug,« advarer professoren.

I den anden gruppe finder man de videnskabsfolk, der kalder på et opgør med hele det vækstbaserede samfund ved at fremlægge undersøgelser, der beviser, at planeten ikke har ressourcer nok til at opretholde det store forbrug.

Men denne skræmmetilgang til området virker heller ikke, forklarer Benjamin Sovacool. Faktisk kan den skabe den stik modsatte reaktion og få folk til vende sig imod en omstilling, fordi de ikke kan lide at blive dikteret, hvordan de skal leve deres liv.

»At finde løsninger på fremtidens energiforsyning er i høj grad forbundet med sociale og kulturelle aspekter. Derfor er det afgørende at alliere sig med andre faggrupper, hvis den nye teknologi for alvor skal have en effekt,« siger professor Benjamin Sovacool.

Fem landbrug på Bornholm vil forsøge at avle slagtesvin fuldstændig uden brug af antibiotika.

De fem svineproducenter er andelshavere i Danish Crown, og det er den omfattende diskussion af svineproduktionens forbrug af antibiotika, der har fået Danish Crown til at indlede forsøget sammen med svineproducenterne.

»Den løbende debat har inspireret os til at etablere samarbejde med en håndfuld svineproducenter for at få større viden om, hvad der skal til for at producere slagtesvin helt uden brug af antibiotika,« siger administrerende direktør for DC Pork Jesper Friis i en pressemeddelelse.

Forsøget går i gang 1. december, og Danish Crown vil holde skarpt øje med arbejdet for at sikre, at eventuelt syge dyr bliver behandlet – og at de dyr, der så bliver behandlet med antibiotika, bliver taget ud af produktionen.

Vil forbrugerne betale for det?

Det er dyrere at producere svinekød uden antibiotika, og derfor bliver kødproduktet også dyrere for forbrugerne. En af de ting, Danish Crown skal undersøge i forbindelse med forsøget, er netop, om forbrugerne er villige til at betale det ekstra.

Hos Landbrug & Fødevarer har man flere gange understreget, at resistensfremmende antibiotika er nødvendigt for at drive kommerciel svineproduktion. Direktør i Videnscenter for Svineproduktion Claus Fertin følger dog projektet med interesse.

»Forsøget kan forhåbentlig gøre os klogere på, hvor langt man kan gå uden at bruge medicin. Måske kan vi lære af det i den konventionelle svineproduktion. Selvom danske svineproducenter er blandt verdens bedste til at producere svinekød med lavt penicillinforbrug, er det selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden har fokus på kun at bruge den mængde antibiotika, der er nødvendig,« udtaler han i en pressemeddelelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer annoncerede tirsdag, at man arbejder for at halvere bruget af den resistensfremmende antibiotikatype tetracyklin inden for et år.

Ifølge den seneste Danmap-rapport er der i både 2012 og 2013 registreret stigninger i brugen af antibiotika til svin.

Fire flydende øer midt i Oslofjorden, bundet sammen af et undersøisk tunnelbanesystem og et elektrisk og førerløst transportsystem, der svæver hen over byens tage, kan gøre Oslo til en af verdens mest specielle kystbyer og samtidig skaffe plads til 150.000 mennesker.

Bag fremtidsplanen står rådgiverkoncernen Sweco, der med 9.000 ansatte og en omsætning på 8,1 milliarder norske kroner i 2013 er en af de nordiske sværvægtere. Eller rettere: Planen er ti unge ingeniørstuderendes.

Sweco stillede dem opgaven at udtænke en sammenhængende, bæredygtig løsning på Oslos største fremtidsudfordring: befolkningstilvæksten. Og deres idé er at understrege, at fjorden er langt mere end en forhindring for ekspansion. Den er også en mulighed, fortæller Malin Andersson, nyuddannet civilingeniør fra Chalmers i Gøteborg og Swecos projektleder for ‘Oslo 2070 – Byen i fjorden’:

‘Vores idé er at udbygge Bygdøy, Nesodden og Holmlia og skabe et nyt centrum på Nesodden. Så kommer området til at udgøre den sydlige del af en omfattende fjordring, som kommer til at trække hovedstadens centrum lidt længere mod syd og ud i fjorden.’

Podcars og podbusser

Hver af de fire øer får sit eget centrum, broer imellem sig og et net af elektriske og førerløse ‘poder’ i særlige tracéer. Pod-cars og -busser svæver over hustagene og får hyppige stoppesteder ved forskellige knudepunkter.

Pod-systemets holdepladser bliver også knyttet til centrale kontorbyggerier, indkøbscentre, skoler og sygehuse. Meget af transporten sker på ‘let-transportbroer’, der også kan bruges af cyklister.

Samtidig kommer en ny tunnelbanering 20 meter under havoverfladen til at knytte Bygdøy, Nesodden, Mortensrud og Holmlia sammen med resten af Oslo. Tunnelringen bliver firesporet, to til t-banen og to til poderne.

Håbet er ifølge Andersson at skabe et billøst Oslo inden for Ring 3, hvor pod-busser overtager trafikken ved de centrale indfartsveje.

Bladformede øer med lamper under

De fire øer er fastgjort til bunden med anker med mulighed for at forlænge ankerkæden af hensyn til havstigninger. Og eftersom op til fem kvadratkilometer store øer vil hindre livet under sig, bliver specielle lamper monteret under øerne for at kompensere for tab af fotosyntese og dyreliv.

Øerne bliver bladformede, skal tilstræbe et naturligt præg og forsynes med en bred og offentlig tilgængelig kystlinje. Der må ikke bygges højere end fem etager. Lejlighedernes størrelse skal variere med priser, der er til at betale for alle. Gennemsnitligt skal hver person have 35 m2 boareal.

Det er ikke første gang, der er planer om at anlægge kunstige øer i Oslofjorden.

Kønsforholdet inden for dansk forskning lever ikke op til det, der kan forventes. Det gælder ikke mindst i de øverste lag i forskningshierarkiet.

Sådan lyder kritikken fra et internationalt evalueringspanel, der netop har afleveret en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet om Det Frie Forskningsråd.

Samme kritik blev nævnt, da Danmarks Grundforskningsfond blev evalueret sidste år – i øvrigt med topkarakter.

Begge evalueringspaneler har haft Wilhelm Krull, generalsekretær for Volkswagen Stiftung i Tyskland, som formand.

Når antallet af kvinder er på et lavt niveau, betyder det, at en stor del af talentmassen i dansk forskning overens, lyder begrundelsen for, at andelen skal bringes op.

Der er brug for bedre kendskab til mængderne af de sundhedsskadelige fluorstoffer under Danmarks mange brandøvelsespladser, lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen.

Anbefalingen kommer i en længe ventet screeningsundersøgelse af de potentielle kilder til forurening af grundvandet med fluorstofferne, hvor Miljøstyrelsen slår fast, at brandøvelsespladser er den største potentielle kilde til forurening af grundvandet.

Ingeniøren har tidligere skrevet om rapportens konklusioner, endnu før hele rapporten var offentliggjort, og flere eksperter har peget på, at myndighederne i fremtidige undersøgelser bør udvide analyserne til en bredere vifte af langkædede fluorstoffer samt alternativer, herunder giftige kortkædede fluorstoffer.

Den selvsamme anbefaling kommer Miljøstyrelsens rapport nu med.

Miljøstyrelsen har de seneste år lokaliseret mindst 38 større brandøvelsespladser i Danmark, hvoraf 27 er potentielle forureningskilder, fordi der har været anvendt brandslukningsskum til at slukke oliebrande. Otte af lokaliteterne har Miljøstyrelsen undersøgt i sin screeningsundersøgelse, der flere steder har fundet niveauer i grundvandet over eksisterende grænseværdier.

13.000 liter fluorskum årligt på én øvelsesplads

Miljøstyrelsen har også undersøgt forureningsproblemerne i forkromningsindustrien, tæppeindustrien, malingsindustrien og i fyldpladser for byggeaffald samt ældre dagrenovationslossepladser. Men det er brandøvelsespladserne, der fremstår som det største problem. Nogle steder bruges helt op til 13.000 liter brandslukningsskum om året, og indtil for otte år siden har skummet indeholdt fluorstoffer i koncentrationer på mellem 0,5 og 10 procent.

Det er vurderet på baggrund af observationer fra forskellige europæiske lande, at omkring 70 procent af det brugte skum løber til spildevandsledninger eller lokalt beliggende dræn og derefter til rensningsanlæg, mens de resterende 30 procent kan være en direkte kilde til jord- og vandforurening.

Fluorstofferne er velegnede til brandslukning, fordi de danner en hinde over de brandbare væsker og slukker branden. Men efter 2006, hvor det blev forbudt at anvende fluorstofferne PFOS/PFOA og PFOS-derivativer, blev stofferne erstattet af kortkædede fluorforbindelser, såkaldte fluortelomere som C6 fluorotelomersulfonamid-forbindelser eller Dodecafluoro-2-methylpentane-3-one. I andre tilfælde har industrien valgt at gå helt uden om fluorstoffer.

Brug af PFOS var tilladt frem til 2011

Forbuddet i 2006 gjaldt dog kun produktionen af fluorstofferne og ikke anvendelsen, der fik lov at fortsætte frem til 2011, hvorefter al PFOS/PFOA-holdigt skum skulle være destrueret.

I jorden under brandøvelsespladserne findes stofferne dog stadig og bliver løbende frigivet til grundvandet. Om det er et problem for drikkevandet, er endnu uvist flere steder i Danmark. Men miljøminister Kirsten Brosbøl har for nylig beordret Miljø- og Naturstyrelsen til at sikre, at kommunerne følger op på rapportens fund af fluorstoffer i grundvandet og sikre, at drikkevandets kvalitet er i orden.

Flere vandværker herhjemme er også begyndt frivilligt at undersøge drikkevandet. Indtil videre er der kun fundet fluorstoffer i drikkevandet i mindre koncentrationer.

Den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic har netop indgået en aftale om bortlicensering af deres vaccine mod ebola. Nye forsøg har angiveligt vist, at den danske vaccine i kombination med en vaccine udviklet af det hollandske firma Crucell kan skabe intet mindre end 100 procent beskyttelse mod ebola.

Aftalen indebærer, at den hollandske biotekvirksomhed Crucell må foretage yderligere kliniske forsøg af den danske vaccinekandidat, MVA-BN Filovirus, der endnu ikke er godkendt til brug på mennesker.

Crucell ejes af medicinalfirmaet Janssen, der igen hører under den amerikanske medicinalkæmpe Johnson & Johnson.

Den danske vaccinekandidat er målrettet Zaire-hovedstammen af ebola-virussen og skulle i kombination med Crucells AdVac-teknologi være i stand til at skabe fuldstændig modstandsdygtighed over for ebola.

Forsøgene er endnu kun foretaget på dyr, men Johnson & Johnson vil fremskynde udviklingen, og i løbet af 2015 skal Bavarian Nordic producere en million doser til yderligere kliniske forsøg.

»Situationen i Vestafrika kalder på øjeblikkelig handling fra såvel myndighedernes som medicinalindustriens side, og vi er meget glade for at kunne indgå i partnerskab med Janssen om udvikling og produktion af en vaccine, der kan indsættes mod ebola-epidemien,« siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør i Bavarian Nordic, til Politiken.

Aftalen har en potentiel værdi af 1,1 milliard for den danske virksomhed.

Ifølge Rigspolitiets Cyber Crime Center er der lige nu en håndfuld igangværende sager mod kriminelle, der misbruger Danske Banks populære betalings-app, MobilePay. Det skriver MetroXpress.

Metoden er ifølge politikommissær Martin Kofoed, at den kriminelle aflurer eller køber de oplysninger, der står på et kreditkort. Derefter opretter de en MobilePay-konto med en smartphone og et anonymt taletidskort. Og med det kan den kriminelle så handle i stadig flere og flere butikker samt med private, der også benytter MobilePay, eller overføre penge til en række medgerningsmænd, som hæver pengene i hæveautomater.

»Udbyttet kan være højt, og det foregår organiseret og systematisk. I hver sag er der mindst fire-fem sigtede personer,« siger Martin Kofoed.

Danske Banks chef for MobilePay, Mark Wraa-Hansen, oplyser, at banken overvåger problemet tæt og dækker tab, som skyldes svindel. Han mener dog, at der er tale om få sager.

MobilePay har nu 1,6 millioner brugere.

Jeg var inviteret til høring i et underudvalg af Retsudvalget idag, om persondata og outsourcing og den slags.

På sin vis var det en surealistisk oplevelse.

Først Rigsrevisionen: Vi har lavet undersøgelser af området, der er ikke styr på sikkerheden eller data. Ingen af de 60 (= ⅓ af hele statens) virksomheder hos Statens IT har aftalerne på plads. Ingen tegn på væsentlig fremdrift i den tid vi har kigget. Mange problemer overalt vi kigger. Næppe bedre nogen andre steder.

Citat i særklasse: “Statslige myndigheder gør sig i andre sammenhænge meget umage med at overholde loven.”

Dernæst Center for Cybersikkerhed: Vi er helt nye, men det vi har set indtil nu er ren kage. $10 DoS mod NemID og CSC’s lal og en spearfish imod en styrelse.

Herefter Datatilsynet: Når vi kigger er der oftest ikke styr på noget. Ofte bliver vores indsats helt ignoreret.

Kommunernes mand slog en lidt anden tone an: Ingen ko på isen, måske lidt skidt i krogene, men ingen store sager endnu. PS: Send flere penge tak!

Herefter CBS som argumenterede at kanibalisme er et problem 94% af danskerne mener er under kontrol.

Derefter spørgsmål (ikke noget af nogen relevans) og derefter pause med chokoladekage og kaffe/the.

Efter pausen:

Digitaliseringsstyrelsen: De hører heller ikke efter hvad vi siger, reglerne er ellers temmelig klare.

Rådet for Digital Sikkerhed: Vi skal have robust sikkerhed, er der ikke råd må brugervenligheden vige for sikkerheden.

CSIS: Der er heller ikke ret meget styr på det vi ser. Banker kan godt finde ud af at stille krav til underleverandører, lær noget af dem. Nationalt IP filter så NemID skal DoS’es fra Danmark.

Brokkehovedet: Jeres mobiltelefon er så kompliceret som 12 forskellige hangarskibe, kode er svært og har mange fejl. Der er bagdøre i HW, OS og applikationer. Vi står på tærsklen til hvor computere for alvor begynder at slå folk ihjel: EPJ, selvkørende biler osv. Indfør produktansvar på software. Lav en IT-havarikommision så vi kan lære af vores fejl. Giv tilsyn og kontrol tænder og bid. Lovpligtig autorisation for dataansvarlige. (I kender pladen).

Hvis vi lige ser bort fra de to sidste indlæg, er der tale om ukarakteristisk klart og umisforståeligt sprog, brugt af en “Royal Flush” af jurister fra øverste hylde som samstemmende siger:

“Der er ikke en skid styr på persondata i statens datasystemer.”

Fire politikere fra udvalget deltog, V, S, SF og EL.

Hvis ikke beskeden fes ind på lystavlen idag, er alt håb ude.

phk

Sammen med en stribe andre teknologifirmaer står Google i spidsen for en usædvanlig stor kapitalindsprøjtning til et firma i Florida, som arbejder på endnu hemmeligholdt teknologi til virtual eller augmented reality. Det skriver Wall Street Journal.

I alt skyder Google og dets partnere knapt 3,2 milliarder kroner i firmaet Magic Leap, som ikke har lanceret et produkt, men har mere end 100 ansatte.

Magic Leap arbejder på en teknologi til projicering af computerbilleder direkte ind i øjet, som skulle give en effekt af, at de computerskabte 3D-objekter hænger sammen med det, personen ser.

Selskabets teknologi bliver derfor sammenlignet med eksempelvis Oculus Rift, som Googles konkurrent Facebook for nylig købte. Oculus Rift og lignende briller har dog problemer med at skulle overvinde den forsinkelse, der er mellem hovedets bevægelser og de billeder, der vises i brillerne. Det problem skulle Magic Leaps teknologi ikke have ifølge firmaet selv.

En anden oplagt sammenligning, som kunne forklare Googles interesse i Magic Leap, er Google Glass, som kan give brugeren information i synsfeltet, men ikke fuldt ud lægge det oven i det, brugeren ser, også kaldet augmented reality.