Monthly Archives: October 2014

Bring Your Own Device (BYOD) på arbejdspladsen er der ikke noget nyt i.

Men det viser sig, at medarbejdernes brug af private apparater til arbejdsmæssig brug er langt mere omfattende, end hvad man hidtil troede. Og brugen af de private smartphones, tablets, bærbare m.v. på arbejdet sker ofte, uden at arbejdsgiveren er klar over det. Det viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Gartner blandt 4.300 amerikanske forbrugere med arbejde i større virksomheder ifølge amerikanske Computerworld.

I de virksomheder der ikke kræver, at medarbejderne tager deres private enheder med på arbejde, sker det alligevel i 45 pct. af tilfældene, at medarbejderen bruger en privat smartphone eller lignende til arbejdsmæssige formål. Uden at arbejdsgiveren er klar over det vel at mærke.

»Overtræder disse medarbejdere virksomhedernes retningslinjer? Det afhænger af arbejdsgiveren,« siger Gartners analytiker Amanda Sabia til Computerworld og fortsætter:

»Pointen er, at nogle it-direktører undervurderer, hvor mange ansatte som bruger deres private enheder. Direktørerne bør være forberedt på det.«

Det mest udbredte er, at medarbejderne bruger deres egen stationære computer til arbejde, hvilket sker i 42 pct. af tilfældene. Herefter kommer smartphones på en andenplads med 40 pct., bærbare computere med 36 pct. og tablets med 26 pct.

»Grænserne mellem arbejde og fritid bliver mere og mere slørede i takt med at medarbejdere vælger at bruge deres private enheder til arbejdsformål, hvad enten det er godkendt af arbejdsgiveren eller ej,« siger Amanda Sabia til Computerworld.

»Enheder oprindelig købt til personligt brug bliver i stadigt større grad brugt til arbejde,« siger hun.

Det er næsten essentielt at have en LinkedIn-profil i dagens jobjagt og lige så vigtigt at bruge profilen aktivt til at skabe et professionelt netværk. For uden netværk kan det være svært at få drømmejobbet eller skabe vækst for den virksomhed, der har ansat dig.

VIA Teko Design & Business har taget konsekvensen og tilbyder nu de første års-studerende i Herning faget Strategisk & personlig networking. Det betyder, at omkring 15 hold studerende startede på faget i september.

»Vi mener, at networking er en essentiel erhvervskompetence og et mindset, som vores studerende bør have fra første færd,« siger chefkonsulent ved VIA University College Flemming Binderup Gammelgaard til Jobfinder.

Find dit drømmejob med Jobfinder her

Skab et netværk hurtigst muligt

Ifølge chefkonsulenten begynder de fleste studerende at overveje at skabe sig et netværk, når de er ved afslutningen af deres uddannelse og skal søge arbejde. Men det er desværre ikke altid tidligt nok.

»Allerede på 3. semester skal de i praktik, og der ved vi, at de, der får de gode pladser, er dem, der har skabt et netværk eller gjort sig bemærket. Vi vil derfor opfordre de studerende til at bygge et netværk op fra start, som de kan aktivere, når de får brug for det,« konstaterer Flemming Binderup Gammelgaard.

Eleverne på VIA har taget godt imod faget, da de fleste studerende kan se meningen med galskaben. Oftest har de studerende diverse sociale profiler, men meget få bruger profilerne til jobsøgning. Deres tilstedeværelse på medierne gør dog, at der ikke er langt til at begynde at bruge medierne professionelt.

Ingeniører skal også undervises i networking

Lige nu tilbydes faget Strategisk & personlig networking kun til Design & Business-studerende, men VIA udvikler netop nu en workshop-portefølje, der både omfatter networking, sociale medier, åben innovation, crowdfunding og crowdsourcing til samtlige uddannelser under VIA-paraplyen.

Samtidig er organisationen ved at fusionere med Teknisk Merkantil Højskole i Horsens og Aarhus, hvilket kort sagt vil betyde, at ingeniører også for fremtiden kan få et kursus i networking på skoleskemaet.

»Den enkelte workshop vil være tilpasset til målgruppen. I VIA har vi en masse uddannelser, blandt andet pædagog- og sundhedsfaglige, og inden for den offentlige sektor skal man anvende networking på en anderledes måde. Men uanset hvad du læser, er networking en relevant erhvervskompetence,« vurderer Flemming Binderup Gammelgaard.

Dansk erhvervsliv sover i timen

Han møder stor opbakning fra netværksekspert fra Netværks Akademiet Susie Lynge. Hun har været med til at udforme det nye netværksfag for VIA, og med en baggrund som underviser er hun fortaler for, at alle uddannelser tager lignende tiltag.

»Dansk erhvervsliv har sovet i timen. Networking er en erhvervskompetence, der skal udvikles, trænes og dyrkes. Mange kan netværke, men meget få gør det strategisk. Derfor er det så hamrende vigtigt, at det kommer på skoleskemaet,« understreger hun.

Ifølge netværkseksperten foregår meget networking i dag i blinde og er dermed spild af tid. Det er essentielt, at man kan få noget ud af sit netværk både personligt og for sin arbejdsgiver. Det er fremtidens arbejdsmarked.

»Det er så sindsygt vigtigt for de unge at kunne navigere i et arbejdsmarked, der ser markant anderledes ud end for 20 år siden. Fremtidens arbejdsmarked kræver medarbejdere med netværk, der kan tænke i ressourcer – egne og andres,« siger Susie Lynge og uddyber:

»Vi bliver mere og mere projektansatte på basis af vores kompetencer, og derfor skal en studerende vide, hvad netop de kan tilbyde til et projekt, og hvor de kan bede om hjælp til områder, de ikke selv er eksperter på. Det er vigtigt også at kunne spørge om hjælp.«

TDC og Trefor har underskrevet en samarbejdsaftale om Trefors fibernet. Aftalen betyder, at TDC Group får adgang til at levere produkter og tjenester på fibernettet til flere end 95.000 husstande og virksomheder i Trekantområdet, som Trefors fibernet i dag dækker, fremgår det af en pressemeddelelse.

Med aftalen vil TDC Group fremover vil være producent og udbyder af tv, bredbånd og telefoni til privatkunder, samt af erhvervsløsninger på Trefors fibernet. Trefor fortsætter med også at sælge tv, bredbånd og telefoni på virksomhedens fibernet. Kunderne på fibernettet vil fremover kunne vælge mellem at være kunde hos TDC Group eller Trefor.

Selvom Trefor bevarer ejerskabet, er det TDC, som overtager driften af fibernettet, der dækker Kolding, Vejle, Fredericia, Vejen og Middelfart. Adm. direktør i Trefor Knud Steen Larsen siger ifølge pressemeddelelsen om aftalen med TDC.

»Vi har gennem en del år investeret massivt i etablering af fibernet i Trekantområdet, og med den nye aftale får vi mulighed for fortsat at tilbyde vores kunder det hurtigste bredbånd og samtidig det bedste indhold. Endvidere rummer det strategiske samarbejde mulighed for flere aktiviteter og områder, som ligger ved siden af bredbåndsforretningen.«

Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, TDC i Danmark tilbyder virksomhedens produkter via et netværk, som andre ejer.

»Aftalen med Trefor er et historisk gennembrud for vores ønske om at kunne tilbyde TDC’s og YouSees produkter på de fibernet, som energiselskaberne ejer,« siger koncernchef, adm. direktør Carsten Dilling, TDC Group, ifølge pressemeddelelsen.

Version2-læsere har via CSC-sagen løbende kunne læse om Jacob Appelbaum (se mere her). Han er en særdeles interessant Internet-ekspert – er med i TOR-projektet, som skaber anonymitet på nettet, og har arbejdet både med Wikileaks og med Edward Snowden.

Jeg er meget glad over at holdet bag Driving IT sammen med CPH:DOX kan præsentere hackeren Jacob Appelbaum samme dag, fredag d. 14/11 kl. 18 – umiddelbart efter slutningen på selve ”Driving IT”. Hvis du vil se Jacob Appelbaum gratis, så køb billet til DrivingIT 2014 og husk dig her til Jacobs Appelbaums foredrag

• http://goo.gl/forms/Yu4Sp0hTf2 <– tilmelding Appelbaum
• http://goo.gl/forms/HSugvbZ5qf <– fast track tilmelding for alle andre end medlemmer af IDA

Der er først til mølle – begrænset antal pladser!

Programmet til IDA ITs konference ”Driving IT” (14/11 i København) bliver bedre og bedre. Seneste nyhed er, at vi har tilføjet Nikolaj Hviid fra Bragi – Bragi laver de ret utrolige trådløse in-ear phones The Dash – til sporet med cool teknologier.

/pto

P.S. Hvis du ikke har hørt om Jacob Appelbaum så er denne video meget relevant.

Netflix, HBO, CMore, Viaplay og andre kommercielle streaming-tjenester er populære hos danskerne, men selvom vi bruger mere tid på streaming og mindre foran den traditionelle kabel-tv eller satellitpakke, så bruger de fleste stadig de samme penge på traditionelt flow-tv.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget.

57 procent af husstandene benytter enten kommercielle eller gratis streamingtjenester, og 37 procent af dem, der betaler for en gammeldags tv-pakke, ser mindre almindeligt tv.

Men blot 13 procent er skiftet til en billigere tv-pakke, efter de er begyndt at bruge streaming, og blot 4 procent har helt opsagt deres abonnement. Til gengæld har 38 procent overvejet at ændre deres tv-pakke, men har altså ikke taget skridtet.

»Mange overvejer at tilpasse deres tv-pakke til deres behov, men får det ikke gjort. Det er ærgerligt. Forbrugerne skyder sig selv i foden ved at holde fast i et produkt, de ikke har brug for, og ved at mindske incitamentet hos selskaberne til at kæmpe benhårdt om deres gunst,« udtaler direktør Agnete Gersing fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

Foreløbig har de fleste danske hustande blot én enkelt streamingtjeneste, de betaler for. 61 procent af dem, der streamer, betaler for blot én tjeneste, mens 25 procent betaler for to til tre tjenester.

Tidligere undersøgelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget, har peget på, at op mod 90 procent af de danske husstande betaler for tv-kanaler, de ikke bruger. Det kan eksempelvis være betaling for ekstra kanaler i en kabeltv-pakke, som ikke bliver set. Styrelsen advarer mod, at det samme bliver tilfældet for streamingtjenester, hvis man tegner for mange abonnementer.

»Forbrugerne skal selvfølgelig ikke vælge streamingtjeneste i blinde, så de ender med at betale for et produkt, de ikke har brug for,« udtaler Agnete Gersing.

Styrelsen har derfor lanceret en vejledning, som forbrugerne kan benytte til at beregne, hvor meget de bruger på denne type indhold, og hvordan de kan begrænse deres udgifter.

Sikkerhedsbevidste Google-brugere har længe kunnet få lidt mere ro i sjælen ved at bruge Googles to-trins-verifikation. Indstillingen kræver, at brugeren ved log-in ikke bare taster sit kodeord, men også bekræfter sin identitet på en anden uafhængig måde – for eksempel med en engangskode sendt i en sms.

Men nu gør søgegiganten modellen endnu mere sikker med muligheden for at bruge en sikkerhedsnøgle installeret på et USB-lagermedie. Det skriver VentureBeat.

Sikkerhedsnøglen er en kryptografisk signatur, som ikke kan phishes, lover Google. Den kan fungere sammen med et kodeord som to trins-verifikation – man skal blot indsætte USB-mediet og trykke på den, når man får besked på det. På den måde er den fysiske del af verificeringen ikke bundet op på telefonen, som de fleste bærer rundt på hele tiden. Oveni sikrer sikkerhedsnøglen, at det er en ægte Google-side, man forsøger at logge på.

Det koster ingenting at bruge sikkerhedsnøglen, men det kræver en kompatibel USB-nøgle. Indtil videre virker systemet kun i Googles egen browser, Chrome, men it-giganten håber, at det kan ændre sig med tiden.

Ifølge Rigspolitiets Cyber Crime Center er der lige nu en håndfuld igangværende sager mod kriminelle, der misbruger Danske Banks populære betalings-app, MobilePay. Det skriver MetroXpress.

Metoden er ifølge politikommissær Martin Kofoed, at den kriminelle aflurer eller køber de oplysninger, der står på et kreditkort. Derefter opretter de en MobilePay-konto med en smartphone og et anonymt taletidskort. Og med det kan den kriminelle så handle i stadig flere og flere butikker samt med private, der også benytter MobilePay, eller overføre penge til en række medgerningsmænd, som hæver pengene i hæveautomater.

»Udbyttet kan være højt, og det foregår organiseret og systematisk. I hver sag er der mindst fire-fem sigtede personer,« siger Martin Kofoed.

Danske Banks chef for MobilePay, Mark Wraa-Hansen, oplyser, at banken overvåger problemet tæt og dækker tab, som skyldes svindel. Han mener dog, at der er tale om få sager.

MobilePay har nu 1,6 millioner brugere.

Markedet for ERP/økonomisystemer til mindre virksomheder har undergået en voldsom forvandling de seneste ti år. Ved mindre virksomheder mener jeg det, man ofte refererer til som SME (1-50 mio. EUR oms.) eller Micro Business (< 1 mio. EUR oms.) .

Vi har imidlertid kun set første bølge af udviklingen, og jeg tror at såvel produkter som leverandør vil se meget anderledes ud fem til ti år frem i tiden i.f.t. hvorledes vi kender markedet i dag.

Den helt store driver for denne forandring er Cloud, og jeg ser at skiftet i markedet kommer som en række mere eller mindre overlappende bølger. Du får mit bud på de 3 cloud bølger i nærværende, et foregående og et efterfølgende blogindlæg .

Cloud bølge 2 – Fra lokale til globale leverandører og systemer

Som nævnt i et tidligere indlæg er leverandørerne af ERP/økonomisystemer til mindre virksomheder i skyen i dag i overvejende grad danske. Cloud betyder imidlertid, at det er ret ligegyldigt om din systemleverandør og dit system “bor” i Næstved eller i San Francisco. Skyen vil således gøre det således meget lettere for store internationale spillere at gå ind på det danske marked.

Software er og har alle dage været et “volume game” – jo flere brugere du kan få på dit system jo billigere kan du levere det profitabelt. Det er derfor grænsende til usandsynligt, at man kan overleve, eller i hvert fald have en interessant forretning, som ERP cloud leverandør til mindre virksomheder uden enten, at være meget stor eller finde en niche, hvor man kan differentiere sig.

Jeg ser en stærk parallel til detailhandlen. Første bølge i detailhandlen var fra den fysiske butik til netbutikken. Der opstod enkelte store og en myriade af små lokale danske netbutikker under denne bølge. Men så kom anden bølge – internationaliseringen. Netbutikken Zalando gik ind i Danmark og revolutionerede nethandlen. Pludseligt kostede det ikke noget at få sendt varen, og det bragte store lokale spillere som f.eks. Stylepit (SmartGuy) tæt på konkursens rand. I dag sker næste en tredjedel af danskernes køb på nettet i udenlandske butikker.

Nu er ERP/Økonomistyring underlagt nogle strukturelle forhold, f.eks. Lovgivning og det faktum at Danmark er et lillebitte marked, hvilket i nogen omfang vil beskytte de danske spillere, men jeg vil påstå, at dette alene er et spørgsmål om tid. Der vil med stor sandsynlighed komme nye udenlandske spillere ind på markedet, som kan levere stærke og billige produkter i de kommende år.

Spørgsmålet er, hvorledes de danske leverandører vi kender i dag, vil adressere den udfordring de ganske givet bliver mødt med fra de udenlandske spillere de kommende år. Nogen vil givetvis gå efter selv at blive internationale – e-conomic er et eksempel på dette, mens andre vil være tvunget til at gå andre veje.

Den udvikling vi kommer til at se de kommende år, vil jeg kalde bølge 2 af cloud revolutionen: Fra lokale til globale leverandører og systemer.

Denne bølge er dog ikke den eneste der må forventes at forme markedet og ændre leverandørlandskabet i de kommende år.