Monthly Archives: October 2014

Fire år efter at han blev lam fra brystet og ned, da en overfaldsmand skar en del nerver i hans rygsøjle over, kan en 40-årig bulgarsk mand nu gå med et gangstativ. Hans fremskridt er resultatet af en behandling, hvor læger har transplanteret celler fra patientens lugtenerve og nerver fra hans ankel til den skadede del af rygmarven.

»For mig er det mere imponerende end en mand, der går på Månen,« siger en af forskerne bag behandlingen, professor Geoff Raisman fra University College i London til BBC.

Professor Raisman opdagede for 30 år siden, at de olfaktoriske skedeceller (olfactory ensheathing glia cells (OEC), red.) i lugtenerven kan hjælpe nerveceller med reparere sig selv. Siden har man i dyreforsøg vist, at man ved at sprøjte OEC ind i rygmarven på rotter, som er blevet påført rygmarvsskader, kan få dem til at genvinde en del af førligheden.

Efter at dyreforsøgene er blevet offentliggjort, har læger flere steder i verden forsøgt sig med at transplantere OEC enten fra patienten selv eller fra nyfødte til rygmarven på patienter med lammelser, men de resultater, der er blevet fremlagt, er blevet mødt med en del skepsis fra den medicinske verden. Eksempelvis har den portugisiske læge Carlos Lima angiveligt opereret flere end 100 patienter – men han har ifølge en artikel på hjemmesiden for foreningen for rygmarvsskadede, RYK, kun offentliggjort resultater for syv af dem og ikke nærmere redegjort for deres forbedringer.

Både dyre- og menneskeforsøg har desuden vist, at det er svært at få de overskårne nerveender til at gro sammen. I det nye forsøg, der i praksis er blevet gennemført på et hospital i Worclaw i Polen, har lægeholdet under ledelse af dr. Tabakow først opereret OEC ud af patientens kranie og derefter dyrket cellerne i to uger. Derefter er cellerne og tynde nervefibre fra patientens ene ankel blevet transplanteret ind i den skadede del af rygmarven, som var fuldstændig gennemskåret bortset fra en smule arvæv i rygmarvens højre side.

I alt lavede lægerne over 100 mikroindsprøjtninger i området over og under skaden. Det er første gang, at man har behandlet et menneske med metoden, fremgår det af de britiske medier, der har kastet sig over historien, fordi BBC i aften viser en dokumentar, hvor de har fulgt patienten.

Før skaden havde patienten trods to års intensiv fysioterapibehandling ikke vist tegn på forbedringer, men tre måneder efter operationen begyndte musklerne på hans venstre læg at vokse. Seks måneder efter behandlingen kunne han tage sit første forsigtige skridt med støtte fra både en fysioterapeut, stativ og med skinner på benene. To år efter operationen kan han nu bevæge sig rundt på egen hånd med et højt gangstativ.

Patienten har fået mest førlighed og størst muskelmasse i sin venstre side, hvor behandlingen også var mest omfattende. Ifølge forskerne er det bevis på, at patientens fremgang skyldes, at nervetrådene er vokset sammen igen.

Resultaterne af forsøget bliver nu offentliggjort i tidsskriftet Cell Transplantation. Men dette ene succesfulde forsøg får ikke den danske ekspert i rygmarvsskader, professor Fin Biering-Sørensen fra Glostrup Hospitals afdeling for rygmarvsskader, til at turde tro på effekten.

»Der er blevet lavet ufatteligt mange forsøg med OEC og andre metoder til at behandle rygmarvsskader over hele verden, men man har for nylig lavet en stor undersøgelse af, om nogle af forsøgene faktisk virker, og den viste desværre, at der ikke var noget, der havde en overbevisende effekt. Men der er alligevel mange læger, der tjener utroligt mange penge på at operere rygmarvsskadede. Derfor skal man være meget forsigtig, når man hører om nye behandlingsmetoder.«

Succeshistorierne bygger ifølge Fin Biering-Sørensen ofte på patienter, der bare ikke er blevet tilbudt ordentligt genoptræning.

»Tit handler det om en inkomplet skade (der er stadig delvis nerveforbindelse i rygmarven, red), der bare ikke har været trænet ordentligt fra starten,« forklarer han.

De britiske forskere og polske læger vil nu lave et forsøg med ti patienter efter alle videnskabelige retningslinjer, og det er præcis dét, der skal til, mener Fin Biering-Sørensen.

»Det skal gøres helt uvildigt, så de, der vurderer patienterne før og efter operationen, ikke ved, hvem der er blevet opereret, og hvem der er i kontrolgruppen. Det bliver en meget stor opgave at gøre det på den måde, men det er man nødt til for at få de rigtige svar og sikre, at patienterne ikke får en forværring af deres skade ved disse operationer,« påpeger han.

Metoden med at transplantere nerver og OEC ind i rygmarven ser imidlertid så interessant ud, at Afdeling for rygmarvsskader sammen med Karolinska-sygehuset i Sverige, et svensk firma og flere andre parter har søgt om midler til at lave forsøg på danske, svenske og finske patienter.

»Vi vil hjertens gerne finde en behandlingsmetode, men det bliver nok i små step. Og lige nu er der altså ikke noget til rådighed, som virker,« siger Fin Biering Sørensen.

Det er næsten essentielt at have en LinkedIn profil i dagens jobjagt, og ligeså vigtigt at bruge profilen aktivt til at skabe et professionelt netværk. For uden netværk kan det være svært at få drømmejobbet eller skabe vækst for den virksomhed, der har ansat dig.

VIA Teko Design & Business har taget konsekvensen og tilbyder nu de første års studerende i Herning faget “Strategisk & Personlig Networking”. Det betyder, at omkring 15 hold studerende startede på faget i september.

»Vi mener, at networking er en essentiel erhvervskompetence og et mind-set, som vores studerende bør have fra første færd,« siger Chefkonsulent ved VIA University College, Flemming Binderup Gammelgaard, til Jobfinder.

Find dit drømmejob med Jobfinder her

Skab et netværk hurtigst muligt

Ifølge chefkonsulenten begynder de fleste studerende at overveje at skabe sig et netværk, når de er ved afslutningen af deres uddannelse og skal søge arbejde. Men det er desværre ikke altid tidligt nok.

»Allerede på 3. semester skal de i praktik, og der ved vi, at dem der får de gode pladser, er dem der har skabt et netværk eller gjort sig bemærket. Vi vil derfor opfordre de studerende til at bygge et netværk op fra start, som de kan aktivere, når de får brug for det,« konstaterer Flemming Binderup Gammelgaard.

Eleverne på VIA har taget godt imod faget, da de fleste studerende kan se meningen med galskaben. Oftest har de studerende diverse sociale profiler, men meget få bruger profilerne til jobsøgning. Deres tilstedeværelse på medierne gør dog, at der ikke er langt til at begynde at bruge medierne professionelt.

Ingeniører skal også undervises i Networking

Lige nu tilbydes faget “Strategisk & Personlig networking” kun til Design & Business studerende, men VIA udvikler netop nu en workshop-portefølje, der både omfatter networking, sociale medier, åben innovation, crowdfunding og crowdsourcing, til samtlige uddannelser under VIA-paraplyen.

Samtidig er organisationen ved at fusionerer med Teknisk Merkantil Højskole i Horsens og Aarhus, hvilket kort sagt vil betyde, at ingeniører også for fremtiden kan få et kursus i networking på skoleskemaet.

»Den enkelte workshop vil være tilpasset til målgruppen. I VIA har vi en masse uddannelser, blandt andet pædagog- og sundhedsfaglige, og indenfor den offentlige sektor skal man anvende networking på en anderledes måde. Men uanset hvad du læser, er networking en relevant erhvervskompetence,« vurderer Flemming Binderup Gammelgaard.

Dansk erhvervsliv sover i timen

Han møder stor opbakning fra netværksekspert fra Netværks Akademiet Susie Lynge. Hun har været med til at udforme det nye netværksfag for VIA, og med en baggrund som underviser er hun fortaler for, at alle uddannelser tager lignende tiltag.

»Dansk erhvervsliv har sovet i timen. Networking er en erhvervskompetence, der skal udvikles, trænes og dyrkes. Mange kan netværke, men meget få gør det strategisk. Derfor er det så hamrende vigtigt, at det kommer på skoleskemaet,« understeger hun.

Ifølge netværkseksperten foregår meget networking i dag i blinde og er dermed spild af tid. Det er essentielt, at man kan få noget ud af sit netværk både personligt og for sin arbejdsgiver. Det er fremtidens arbejdsmarked.

»Det er så sindsygt vigtigt for de unge at kunne navigere i et arbejdsmarked, der ser markant anderledes ud end for 20 år siden. Fremtidens arbejdsmarked kræver medarbejdere med netværk, der kan tænke i ressourcer – egne og andres,« siger Susie Lynge, og uddyber:

»Vi bliver mere og mere projektansatte på basis af vores kompetencer og derfor skal en studerende at vide, hvad netop de kan tilbyde til et projekt og hvor de kan bede om hjælp til områder, de ikke selv er eksperter på. Det er vigtigt også at kunne spørge om hjælp.«

Lørdag er der officiel indvielse af det første af i alt otte planlagte teleskoper, der skal placeres strategisk over hele kloden, så det danske rumforskningsprojekt Stellar Observation Network Group (SONG) kan følge de samme stjerner på himlen døgnet rundt.

SONG-projektet er ledet af danske forskere fra Aarhus og Københavns universiteter. Det har til formål at nærstudere nattehimlens klareste stjerner og ved hjælp af astroseismologi blive klogere på deres sammensætning og udvikling. Det skriver Berlingske

Ved at analysere svingninger i overfladen, der forårsages af såkaldte ‘solskælv’, kan astronomerne blive klogere på stjernernes indre sammensætning, på samme måde som seismologer studerer jordskælv for at blive klogere på Jordens indre.

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet er ledende forsker på projektet, og han forklarer, at den slags målinger kræver, at man observerer det samme objekt kontinuerligt igennem længere tid. Noget, som indtil videre kun har været muligt at gøre fra rummet.

Kan finde exoplaneter

Samtidig vil projektet også være i stand til indirekte at observere exoplanter og estimere deres masse. Det sker med metoden ‘gravitational microlensing’, der dækker over, at himmellegemers tyngdefelt vil kunne afbøje lyset fra en stjerne, idet de passerer mellem teleskopet og lyskilden.

Dog vil de små teleskoper i netværket ikke være i stand til at observere planeter, der befinder sig i de zoner, hvor liv, som vi kender det, er muligt.

»Til gengæld vil vi kunne afsløre en hel del om, hvor almindelige de små og varme planeter er i Mælkevejen. Og dermed vil det udgøre et væsentligt supplement til store nutidige og fremtidige planetforskningsmissioner,« understreger Jørgen Christensen-Dalsgaard til Berlingske.

Teleskopet, der indvies på lørdag, er blot en meter i diameter og er opstillet på Izaña-bjerget på Tenerife. Det er blevet testet siden 2012 og har kostet omkring 30 millioner at udvikle. Holdet bag forventer dog, at de øvrige teleskoper i netværket blot vil koste omkring det halve, da de vil blive modelleret efter prototypen på Tenerife.

Kun en enkelt station

Teleskoperne er fuldt ud automatiseret og kan reelt styres fra en tablet via internettet. Softwaren, der skal styre teleskoperne, koordinerer indsatsen, så målet på nattehimlen ikke bliver tabt af syne på noget tidspunkt.

»Princippet er, at når stjernen går ned over ét observatorium, står den op over det næste,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard til DR

I øjeblikket består ‘netværket’ dog kun af en enkelt station, men en station i det vestlige Kina er allerede i testfasen og forventes at blive taget i brug i begyndelsen af det nye år. Forhandlinger om en tredje station i den amerikanske delstat New Mexico er også i gang, og med de tre stationer vil netværket i princippet være i stand til at dække himlen set fra den nordlige halvkugle.

»Når det amerikanske teleskop er kommet med, vil vi blive i stand til at udføre fuldautomatiserede og stort set kontinuerlige observationer af bestemte stjerner på den nordlige himmelkugle. Og jeg vil kunne sidde her på mit kontor og følge med i datastrømmen via internettet,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard til Berlingske.

Kickstarter har langt om længe åbnet sin crowdfunding-model for skandinaviske projekter. I dag er det muligt at smide penge efter de første danske ideer.

Flere danskere, svenskere og nordmænd har allerede oprettet projekter i håbet om, at nok mennesker vil støtte økonomisk, så produktet kan blive realiseret. Fra Danmark er der kommet viskestykker med bageopskrifter på, en transportabel stol og et cykelophæng til at hænge cyklen op indenfor.

‘Som vi forventede, har vi set en høj grad af kreativitet og engagement fra vores skandinaviske community. Vi er begejstrede for at se lanceringen af disse projekter og er spændt på at se, hvilke flotte computerspil, innovativ teknologi, banebrydende kunst og meget mere der nu vil blive ført ud i livet,’ siger Kickstarters administrerende direktør, Yancey Strickler, i en meddelelse.

I det seneste kvartal blev der på Kickstarter givet tilsagn om 810 millioner kroner, hvilket svarer til 8,9 million om dagen. Rekorden for et Kickstarter-projekt har Ryan Greppers, der med sin kombinerede køletaske og anlæg indsamlede 78 millioner.

Forestil dig et landkort, som alle kan opdatere. Og forestil dig så det miskmask af vildledende data, den form for åbenhed kunne føre med sig. Selvom alle i princippet kan bidrage til OpenStreetMap-projektet (OSM) med optegnelser og andre geografiske informationer, er kvaliteten af det Wikipedia-lignende projekt, der har en væsentligt mindre økonomi end online-leksikonet, forbavsende god. I hvert fald i Europa og måske særligt i Danmark.

Det hænger sammen med frigivelsen af offentlige datasæt, eksempelvis oplysninger om vejadresser og navne, som blandt andet Danmark er langt fremme med. Det fortæller Henk Hoff, bestyrelsesmedlem af OSM-projektet, da Version2 møder ham en fredag eftermiddag til et arrangement hos KPH Projects i København. Her fortæller han sammen med adm. dir. i virksomheden Skobbler Marcus Thielking om mulighederne med åbne kort-data.

At kvaliteten i OSM er god nok, vidner Marcus Thielkings tilstedeværelse om. Hans virksomhed, der for nylig er blevet opkøbt af amerikanske Telenav, har netop lanceret den kommercielle navigations-app Scout, der baserer sig på data fra OpenStreetMap. App’en er – modsat sin forgænger, Skobbler – gratis og kan blandt andet bruges til navigation i udlandet, selvom der ikke er en netforbindelse. Skal der hentes mere end et kort ned til den offline, så er forretningsmodellen, at det koster penge.

Åbne data i Europa

Henk Hoff glæder sig over Scout og andre projekter, som han håber kan være med til at gøre OSM-projektet bredere tilgængeligt. Blandt andet fordi flere brugere også betyder bedre dataindsamling og flere donationer i det crowdsource-drevne projekt. Men ud over de data, brugerne bidrager med, er der de offentlige data, der i sagens natur har en ganske høj kvalitet.

»I den Europæiske Union er der initiativer, der går ud på at åbne op for data. Og her er Danmark et af foregangslandene. Det drager vi stor nytte af,« siger Henk Hoff og fremhæver i den forbindelse danske adressedata, der betyder, at et kig i OSM fra Danmark også viser husnumre.

Henk Hoff mener, at kvaliteten i OpenStreetMap på det europæiske kontinent langt hen ad vejen er på linje med kommercielle produkter som eksempelvis Google Maps. Også i nordamerikanske byer med høj befolkningstæthed og dermed mange mappere – altså aktive brugere, der bidrager med geodata til OSM – er kvaliteten relativ høj.

Og på visse områder overhaler OSM faktisk de kommercielle produkter, påpeger Henk Hoff. Han nævner som eksempel, at nogle har brugt de åbne kort-data til at markere ruter, som er særligt velegnede til kørestolsbrugere. Ikke umiddelbart noget,

Ifølge Henk Hoff OpenStreetMaps dækning i god, men set i relation til de kommercielle produkters kortlægning, så er OSM faktisk bedre.

»Jeg vil mene, at særligt uden for Europa, i områder i Asien og Afrika, er OSM langt bedre end noget som helst, de kommercielle selskaber kan tilbyde. De dækker simpelthen ikke de områder,« siger Henk Hoff.

Han fortæller, at der er deciderede OSM-relaterede projekter i Afrika, hvor kortoptegninger bliver brugt til at kortlægge et slumområde og til at opmærke usikre områder, hvor der eksempelvis mangler gadebelysning. Et andet brugsscenarie, som adskiller sig fra den gængse turistnavigation i Paris, kunne være et jordskælvsområde, hvor veje, bygninger og andet på ingen måde ser ud, som det gjorde før jordskælvet. Her har OSM kunnet bruges til at opmærke og kommunikere farbare ruter ud under krisesituationen.

Selvom OSM har vist sig at være et nyttigt værktøj i alvorlige situationer, er der som sådan ikke nogen forretningsmodel, der holder hånden under projektet. Det hele hviler på frivillig arbejdskraft, brugerinput og donationer, fortæller Henk Hoff. Altså ikke ulig Wikipedia, dog i en helt anden og meget mindre skala. Og egentlig passer det Henk Hoff fint, at OSM-projektet er en dværg sammenlignet med den økonomi, der løber gennem Wikipedia.

»Vi ønsker ikke at opbygge en stor organisation, hvor vi er helt afhængige af donationer. Det klinger ikke godt,« siger Henk Hoff, der foretrækker, at OSM i stedet vokser via større kendskab, som får flere brugere til at bidrage med kortinformationer.

Bedre brugergrænseflade ønskes

En af måderne at få flere til at interessere sig for OSM-projektet på kunne være en opdatering af de brugergrænseflader, der knytter sig til OSM. De er nemlig ikke videre tilgængelige, og Henk Hoff medgiver, at det er et problem i forhold til at nå bredere ud med OSM. Han sammenligner det med, hvordan Linux-distributioner artede sig for ti år siden, hvor de primært var tilnærmelige for eksperter, og så til nu, hvor blandt andet Ubuntu-styresystemet har været med til at øge tilgængeligheden af open source-styresystemet.

»Vi er klar over, at vi bliver nødt til at gøre det mere intuitivt for at gøre det attraktivt over for en bredere skare. Og det kan godt være, vi får behov for hjælp fra andre virksomheder, når det kommer til at designe en god brugergrænseflade,« siger Henk Hoff.

I den forbindelse fremhæver han Skobbler som et bud på en virksomhed, der kunne være med til at gøre brugergrænsefladerne til OSM mere tilgængelige. Omend ikke andet så kunne Skobbler måske forbedre den generelle kortkvalitet ved at indbygge feedback i forbindelse med kørte ruter og lignende i Scout-app’en. Så fejl og ændrede ruter automatisk finder vej ind i OSM-projektet, forklarer Henk Hoff.

I forhold til brugergrænsefladen kan han dog ikke sige, hvornår der sker en konkret forbedring.

»Det står helt sikkert højt på min ønskeliste. Og jeg ved, der er flere, der kigger på det.«

Fremover skal spildevandsselskaber sørge for, at de virksomheder, der forurener mest, betaler mest. En ny bekendtgørelse påbyder nemlig spildevandsselskaberne at beregne, hvad det koster at rense spildevand for eksempelvis fosfor og kvælstof pr. kg, så virksomhederne hverken betaler over- eller underpris for rensningen.

»I dag er der ofte ikke sammenhæng mellem, hvad det koster at rense spildevandet, og hvad virksomhederne betaler for at få det gjort,« siger funktionsleder Vibeke Plesner, Naturstyrelsen.

Men fra 1. januar 2015 skal omkostningerne ved rensningen være skrevet på regningen, så det bliver tydeligt, hvad virksomheden betaler for det. Derfor skal hver enkelt kommunalt spildevandsselskab beregne, hvad det koster netop dem at rense vandet for forskellige stoffer.

Samtidig skal spildevandsselskaberne give rabat på regningen, hvis stoffer i spildevandet kan bruges til for eksempel biogas.

Den nye bekendtgørelse kommer fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og omhandler ‘særligt forurenet spildevand’. Det er især spildevand, der indeholder større mængder fosfor, kvælstof og organisk materiale.

Bekendtgørelsen bliver ifølge Vibeke Plesner ledsaget af en fyldig vejledning og et regneark, som spildevandsselskaberne kan læne sig op ad, når de skal regne priserne ud, men ligesom i dag vil prisen for rensning variere fra selskab til selskab, da det er op til hver enkelt rensningsanlæg at beregne sine omkostninger.

Naturstyrelsen har ikke noget overblik over, hvor mange virksomheder lovændringen vil få betydning for, men Vibeke Plesner vurderer, at der nok vil blive lidt flere regninger for særligt forurenet spildevand i fremtiden.

»Til gengæld bliver de ikke nødvendigvis større samlet set. Nogle får en mindre regning, mens andres vokser,« siger hun.

Den nye bekendtgørelse har miljøministeren hjemmel til at indføre uden om Folketinget, men hun kan ikke ændre virksomhedernes adgang til at klage over prisen efter 1. januar 2015. En mulig klageadgang er derfor et af de emner, som forligskredsen, der er i gang med at revidere vandsektorloven, forhandler om lige nu.

Du har indset, hvor stor indflydelse erhvervslivet kan have på at løse nogle af tidens mest centrale problemer omkring miljø, klima og sociale forhold. Bæredygtig virksomhedsførelse er en luftig størrelse, men kan betyde ting som ordentlige arbejdsforhold for leverandører i tredjeverdenslande, skift til mindre miljøskadelige ingredienser i produktionen og energieffektiviseringer.

At være med til at styre en virksomhed i en mere bæredygtig retning kan betyde spændende udviklingsprojekter og store udfordringer, der kræver nytænkning og kreativitet. Samtidig følger den tilfredshed, der kommer af at udføre et job, der giver mening på et højere niveau.

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Af disse grunde er efterspørgslen på et bæredygtighedsjob stor, men samtidig er udbuddet meget lille, selv hos de helt store virksomheder. Dertil kommer dårlig timing, fordi bæredygtighed er rykket længere ned på prioriteringslisten som følge af den økonomiske krise, skriver avisen The Guardian.

Personlig integritet og vedholdenhed

Men hvis du ikke lader dig afskrække af de lave odds, er du allerede et skridt på vejen til at få fat på et af de sjældent udbudte job. Det er nemlig ikke noget let job, når du først har fået fingre i det, så evnen til at være vedholdende kan vise sig afgørende for, om du får succes med jobbet.

Det mener i hvert fald direktør for Plan A hos Marks and Spencer ifølge The Guardian. Han spotter først og fremmest potentielle kandidater til et bæredygtighedsjob gennem kvaliteter, som kendetegner gode ledere generelt: gode menneskekundskaber, evnen til at skabe forandring og sans for networking.

Hertil kommer egenskaber, som nok ikke overraskende er et must for kandidater til denne slags job: forståelse for begrebet bæredygtighed og personlig integritet, forstået på den måde, at du er tro mod dine overbevisninger og kan statuere et eksempel.

Lær forretningsfolkets sprog

Andy Cartland, der rekrutterer til bæredygtighedsjob gennem sit selskab, Acre, har to yderligere kvaliteter, som han lægger særlig vægt på. Den første er innovation, forstået som evnen til at løse komplekse problemstillinger.

»Virksomheder er langt mere villige til at ansætte folk i bæredygtighedsstillinger, hvis de tror, at de får en innovatør, der virkelig kan hjælpe dem til at drive deres forretning på en bedre måde, som de ikke selv havde tænkt på,« siger han til The Guardian.

Den anden kvalitet er et solidt kendskab til erhvervslivet. Det duer ikke med folk, der gerne vil redde verden, men som ikke forstår at afbalancere det med virksomheden, mener Andy Cartland. Forretningsfolk vil som udgangspunkt være mistænksomme over for de bløde værdier, der ligger i bæredygtighed.

»Du skal være i stand til at tale deres sprog og forstå deres prioriteter. Det handler om at forene bæredygtigheden i virksomhedens kommercielle succes,« siger han.

Skab selv jobbet, hvor du allerede er ansat

Universiteterne tilbyder efterhånden flere slags masters og kandidatuddannelser i corporate sustainability, hvilket er en fin ting at have med sig på cv’et i jobjagten. Men titler er i denne branche ikke en afgørende faktor.

Shannon Houde, der er karriererådgiver inden for bæredygtighed i konsulentvirksomheden Walk of Life, mener, at praktisk erfaring er lige så vigtig. Som en start kunne det være at engagere dig i de frivillige initiativer, som er i virksomheden, hvor du allerede er ansat, eller selv at sætte nye grønne projekter i gang. Det vil give dig konkret erfaring og beviser samtidig, at du er ægte engageret i emnet.

Faktisk vil Shannon Houde slet ikke anbefale, at man forsøger at komme ind i branchen gennem det eksterne jobmarked. Så er det langt bedre, at man prøver at skabe sit eget bæredygtighedsjob i den virksomhed, som man er ansat hos, siger hun til The Guardian.

»Du har allerede kontakterne, og du kender sektoren. Du har de bedste forudsætninger for at overbevise chefen om, hvorfor der er brug for sådan en stilling, og hvorfor du er den bedste til at udfylde den,« siger Shannon Houde.

Med samtlige kontakter, billeder og email-kontier opsat på telefonen kan det virke som en uoverskuelig opgave at skifte fra iPhone til Android. Men Google har nu generøst lavet en guide, der skal gøre overgangen lettere, hvis man som iPhone- eller iPad-bruger har forelsket sig i den nyeste Android platform – Android Lollipop. Det skriver Engadget.

Googles guide fortæller, hvordan man overfører sine billeder til Google+, samt hvordan man overfører iTunes-musik til Google Play Music. Endelig er der også en vejledning i at finde de app, man havde på den gamle telefon.

Guiden kommer ikke længe efter, at Apple hjælpsomt har lanceret vejledningen til brugeren med det modsatte problem. Apples guide spørger som det første, om man er klar til at skifte til en iPhone. Derefter følger en række tips om telefontransformationen fra Android til iOS.