Monthly Archives: October 2014

Nu har jeg set de fire første afsnit af tv-serien < /SCORPION> – ja, det er lidt forvirrende, at man får et slut-tag i åbningssekvensen – og det er en serie, som får det videnskabelige niveau i tv-stationen CBS’ katalog af forskellige CSI-kloner til at ligne en oplæsning fra Journal of Forensic Sciences.

Serien handler om fire superintelligente personer, som bruger deres særlige evner til forhindre katastrofer og opklare forbrydelser, og det involverer ofte noget med computere, fordi den primære hovedperson selvfølgelig er computergeni.

Det bliver hurtigt rigtig dumt. Første afsnit handler eksempelvis om en mislykket systemopdatering, som fører til en slutscene, der involverer at trække et netværkskabel fra et passagerfly til en sportsvogn, mens flyet hænger 10 meter over landingsbanen.

Det står ret hurtigt klart, at serien end ikke forsøger sig med troværdigt ‘techno babble’, selvom man skulle tro, at et begreb som en router var noget, flere seere kendte til, end dilithiumkrystaller, men ok, seriens ‘human calculator’ kan også huske flere hundrede sider ordret udenad, efter de har scrollet forbi på en skærm i nogle sekunder.

Det er en populær disciplin at pille Hollywood-fremstillinger af virkeligheden fra hinanden. Tag for eksempel bare Mythbusters, som har testet vilde biljagter og skuddueller, men aldrig hackermyter.

Men de færreste af os har førstehåndskendskab til at skyde zombier – til gengæld benytter de fleste af Scorpions seere sig af computere i forskellige afskygninger hver eneste dag, så hvorfor er hacking altid så urealistisk?

Det er en glimrende anledning til at fremhæve tre ting fra én af mine yndlingsfilm: WarGames.

3. Hacking kræver tålmodighed

I rigtigt mange film sidder hackeren med en reel eller metaforisk pistol for panden og skal bryde ind i et topsikret system. Sådan er det ikke i virkeligheden og heller ikke i WarGames, hvor Matthew Broderick nørdet hygger sig med lidt ‘War Dialing’ og lader sin computer stå natten over og lede efter systemer, der svarer på hans modemopkald.

Det tager også lang tid at komme forbi sikkerhedsforanstaltningerne og finde ud af, hvordan systemet hos NORAD fungerer. Og på intet tidspunkt er vores hacker klar over, hvilken skade han er i færd med at forvolde. Han gør det bare ‘for the lulz’, som de ville sige i dag.

2. Kendte sikkerhedshuller får lov at stå pivåbne

Produktionsholdet bag WarGames havde adskillige tekniske rådgivere med i produktionen, måske fordi computere og hacking var så eksotisk i begyndelsen af 1980′erne. Det første manuskript er fra 1979, og filmen fik premiere i 1983, men en scene i filmen illustrerer et problem, som stadig findes.

Da telefonselskaberne skiftede fra manuelle omstillingsanlæg til automatiske, så var det nogle af de første computere, som kunne hackes – phreaking. I dag ville vi nok betegne ’2600 Hz’ teknikken til at ringe til et vilkårligt nummer uden at betale som et sikkerhedshul.

Fremstillingen af phreaking i WarGames er ikke helt realistisk, men det er dog en kunstnerisk fortolkning af et reelt problem, nemlig at viden om dette sikkerhedshul cirkulerede blandt hackere, og teleselskaberne gjorde ikke noget ved det, undtagen når de fangede en phreaker.

Som regel får vi blot serveret noget vrøvl om, vores Hollywood-hacker har omgået sikkerhedssystemet, og det fremstår ofte som, at det kunne lade sig gøre, fordi hackeren er et computergeni. Det er meget sjældent, at det antydes, at systemet mangler en sikkerhedsopdatering.

1. Dårlige passwords udløser atomkrig

Lemfældig omgang med adgangskoder bliver udstillet hele to gange i WarGames. Først får vores hacker adgang til gymnasiets computer, fordi kodeordet er skrevet ned og ret let at få fat i. Det gør det muligt at imponere heltinden med en forbedret årskarakter.

Dernæst er supercomputerens kunstige intelligens beskyttet med en adgangskode, men geniale Professor Falken vælger et kodeord (sin døde søns navn), som vores hacker gætter efter lidt grundig research på datidens Google – biblioteket.

Begge dele burde på nuværende tidspunkt være obligatorisk stof i ethvert security awareness-kursus.

Scorpion er på alle måder fjollet og urealistisk, så det er formentligt kun et spørgsmål om tid, før den kommer på en dansk kanal og dermed er klar til at skabe endnu mere mystik om computere hos det publikum, som ikke har fundet ud af, hvordan man streamer fra de amerikanske streaming-tjenester.

1,7 billiard databytes frembringer verden hvert minut. Big Data er et potentielt set et kæmpe vækstområde for verdensøkonomien. Men Danmark risikerer at miste sin andel, hvis regeringen ikke kommer med en plan for at hoppe på vognen. Det mener Dansk Industri.

En ny atftale mellem EU og en række it-giganter skal sektoren og skabe 100.000 jobs på området i Europa inden 2020. Aftalen bør følges op af en plan fra Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen.

»Hvis der er 100.000 data-jobs at hente i EU, så skal vi sikre os, at Danmark får vores del. Derfor har vi i flere omgange opfordret regeringen til at komme med en national strategi for Big Data. Vi har ikke råd til at lade være,« siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK i en meddelelse.

Datasektoren vokser lige nu med 40 procent om året. Det er syv gange hurtigere end det samlede informations- og kommunikationsmarked.

I EU’s nye aftale, som unionen har postet 2,5 milliarder Euro i, indgår virksomheder som IBM, Siemens, Nokia og SAP.

Hæveautomater er i stigende grad målet for skadelig malware, der lader gerningsmænd snyde automaten til at udbetale kontanter.

Senest har organiseret kriminelle i Malaysia stjålet omkring en million dollars ved at inficere mindst 18 hæveautomater med malware. Flere medier skriver, at producenten af hæveautomaten i alle tilfælde var amerikanske NCR, der er førende på markedet – også i Danmark. Det skriver Krebs On Security.

Ifølge NCR’s globale marketingschef, Owen Wild, er problemet dog ikke begrænset til NCR. Malware-angreb rammer alle producenter, lyder det. Angrebet i Malaysia har desuden fokuseret på en gammel model, forklarer Owen Wild.

En model, som stadig udgør omkring halvdelen af NCR’s aktive maskiner.

Særligt sårbare er de maskiner, der står for sig selv og ikke i en bank eller i en mur. Her kan gerningsmænd nemlig nemmere tiltvinge sig adgang til maskinens indgange som for eksempel en USB-port eller et CD-drev.

Tidligere har gerningsmænd typisk omgået infrastrukturen og sendt en falsk kode til maskinen, som får den til at spytte sedler ud. Men i flere tilfælde bruges adgangen nu til at installere malware på hæveautomaten.

Som noget nyt ses angrebene nu også i vores del af verden, lyder det fra Lachlan Gunn, der er direktør for European ATM Security Team.

»Mens mange malware-angreb på hæveautomater er set i de sidste år i Rusland, Ukraine og dele af Sydamerika, så er det første gang at sådanne angreb er blevet rapporteret om i Vesteuropa. Det er en bekymrende ny udvikling for industrien i Europa,« skriver Gunn i en rapport fra denne måned.

Kickstarter har langt om længe åbnet sin crowdfunding-model for skandinaviske projekter. I dag er det muligt at smide penge efter de første danske ideer.

Flere danskere, svenskere og nordmænd har allerede oprettet projekter i håbet om, at nok mennesker vil støtte økonomisk, så produktet kan blive realiseret. Fra Danmark er der kommet viskestykker med bageopskrifter på, en transportabel stol og et cykelophæng til at hænge cyklen op indenfor.

‘Som vi forventede, har vi set en høj grad af kreativitet og engagement fra vores skandinaviske community. Vi er begejstrede for at se lanceringen af disse projekter og er spændt på at se, hvilke flotte computerspil, innovativ teknologi, banebrydende kunst og meget mere der nu vil blive ført ud i livet,’ siger Kickstarters administrerende direktør, Yancey Strickler, i en meddelelse.

I det seneste kvartal blev der på Kickstarter givet tilsagn om 810 millioner kroner, hvilket svarer til 8,9 million om dagen. Rekorden for et Kickstarter-projekt har Ryan Greppers, der med sin kombinerede køletaske og anlæg indsamlede 78 millioner.

Forestil dig et landkort, som alle kan opdatere. Og forestil dig så det miskmask af vildledende data, den form for åbenhed kunne føre med sig. Selvom alle i princippet kan bidrage til OpenStreetMap-projektet (OSM) med optegnelser og andre geografiske informationer, er kvaliteten af det Wikipedia-lignende projekt, der har en væsentligt mindre økonomi end online-leksikonet, forbavsende god. I hvert fald i Europa og måske særligt i Danmark.

Det hænger sammen med frigivelsen af offentlige datasæt, eksempelvis oplysninger om vejadresser og navne, som blandt andet Danmark er langt fremme med. Det fortæller Henk Hoff, bestyrelsesmedlem af OSM-projektet, da Version2 møder ham en fredag eftermiddag til et arrangement hos KPH Projects i København. Her fortæller han sammen med adm. dir. i virksomheden Skobbler Marcus Thielking om mulighederne med åbne kort-data.

At kvaliteten i OSM er god nok, vidner Marcus Thielkings tilstedeværelse om. Hans virksomhed, der for nylig er blevet opkøbt af amerikanske Telenav, har netop lanceret den kommercielle navigations-app Scout, der baserer sig på data fra OpenStreetMap. App’en er – modsat sin forgænger, Skobbler – gratis og kan blandt andet bruges til navigation i udlandet, selvom der ikke er en netforbindelse. Skal der hentes mere end et kort ned til den offline, så er forretningsmodellen, at det koster penge.

Åbne data i Europa

Henk Hoff glæder sig over Scout og andre projekter, som han håber kan være med til at gøre OSM-projektet bredere tilgængeligt. Blandt andet fordi flere brugere også betyder bedre dataindsamling og flere donationer i det crowdsource-drevne projekt. Men ud over de data, brugerne bidrager med, er der de offentlige data, der i sagens natur har en ganske høj kvalitet.

»I den Europæiske Union er der initiativer, der går ud på at åbne op for data. Og her er Danmark et af foregangslandene. Det drager vi stor nytte af,« siger Henk Hoff og fremhæver i den forbindelse danske adressedata, der betyder, at et kig i OSM fra Danmark også viser husnumre.

Henk Hoff mener, at kvaliteten i OpenStreetMap på det europæiske kontinent langt hen ad vejen er på linje med kommercielle produkter som eksempelvis Google Maps. Også i nordamerikanske byer med høj befolkningstæthed og dermed mange mappere – altså aktive brugere, der bidrager med geodata til OSM – er kvaliteten relativ høj.

Og på visse områder overhaler OSM faktisk de kommercielle produkter, påpeger Henk Hoff. Han nævner som eksempel, at nogle har brugt de åbne kort-data til at markere ruter, som er særligt velegnede til kørestolsbrugere. Ikke umiddelbart noget,

Ifølge Henk Hoff OpenStreetMaps dækning i god, men set i relation til de kommercielle produkters kortlægning, så er OSM faktisk bedre.

»Jeg vil mene, at særligt uden for Europa, i områder i Asien og Afrika, er OSM langt bedre end noget som helst, de kommercielle selskaber kan tilbyde. De dækker simpelthen ikke de områder,« siger Henk Hoff.

Han fortæller, at der er deciderede OSM-relaterede projekter i Afrika, hvor kortoptegninger bliver brugt til at kortlægge et slumområde og til at opmærke usikre områder, hvor der eksempelvis mangler gadebelysning. Et andet brugsscenarie, som adskiller sig fra den gængse turistnavigation i Paris, kunne være et jordskælvsområde, hvor veje, bygninger og andet på ingen måde ser ud, som det gjorde før jordskælvet. Her har OSM kunnet bruges til at opmærke og kommunikere farbare ruter ud under krisesituationen.

Selvom OSM har vist sig at være et nyttigt værktøj i alvorlige situationer, er der som sådan ikke nogen forretningsmodel, der holder hånden under projektet. Det hele hviler på frivillig arbejdskraft, brugerinput og donationer, fortæller Henk Hoff. Altså ikke ulig Wikipedia, dog i en helt anden og meget mindre skala. Og egentlig passer det Henk Hoff fint, at OSM-projektet er en dværg sammenlignet med den økonomi, der løber gennem Wikipedia.

»Vi ønsker ikke at opbygge en stor organisation, hvor vi er helt afhængige af donationer. Det klinger ikke godt,« siger Henk Hoff, der foretrækker, at OSM i stedet vokser via større kendskab, som får flere brugere til at bidrage med kortinformationer.

Bedre brugergrænseflade ønskes

En af måderne at få flere til at interessere sig for OSM-projektet på kunne være en opdatering af de brugergrænseflader, der knytter sig til OSM. De er nemlig ikke videre tilgængelige, og Henk Hoff medgiver, at det er et problem i forhold til at nå bredere ud med OSM. Han sammenligner det med, hvordan Linux-distributioner artede sig for ti år siden, hvor de primært var tilnærmelige for eksperter, og så til nu, hvor blandt andet Ubuntu-styresystemet har været med til at øge tilgængeligheden af open source-styresystemet.

»Vi er klar over, at vi bliver nødt til at gøre det mere intuitivt for at gøre det attraktivt over for en bredere skare. Og det kan godt være, vi får behov for hjælp fra andre virksomheder, når det kommer til at designe en god brugergrænseflade,« siger Henk Hoff.

I den forbindelse fremhæver han Skobbler som et bud på en virksomhed, der kunne være med til at gøre brugergrænsefladerne til OSM mere tilgængelige. Omend ikke andet så kunne Skobbler måske forbedre den generelle kortkvalitet ved at indbygge feedback i forbindelse med kørte ruter og lignende i Scout-app’en. Så fejl og ændrede ruter automatisk finder vej ind i OSM-projektet, forklarer Henk Hoff.

I forhold til brugergrænsefladen kan han dog ikke sige, hvornår der sker en konkret forbedring.

»Det står helt sikkert højt på min ønskeliste. Og jeg ved, der er flere, der kigger på det.«

Markedet for ERP/økonomisystemer til mindre virksomheder har undergået en voldsom forvandling de seneste ti år. Ved mindre virksomheder mener jeg det, man ofte refererer til som SME (1-50 mio. EUR oms.) eller Micro Business (< 1 mio. EUR oms.) .

Vi har imidlertid kun set første bølge af udviklingen, og jeg tror at såvel produkter som leverandør vil se meget anderledes ud fem til ti år frem i tiden i.f.t. hvorledes vi kender markedet i dag.

Den helt store driver for denne forandring er Cloud, og jeg ser at skiftet i markedet kommer som en række mere eller mindre overlappende bølger. Du får mit bud på de 3 cloud bølger i nærværende og to efterfølgende blogindlæg .

Cloud bølge 1 – Fra kælderen til skyen

Der var engang, hvor vi købte ind lokalt….

Økonomisystemer og IT ydelser blev købt hos mindre lokale IT leverandører og installeret lokalt på virksomhedens egen server … som ofte stod i kælderen!

Vi lavede for snart ti år siden en analyse af vi ERP systemer / økonomisystemer til mindre virksomheder. Det var kendetegnende at stort set samtlige systemer på markedet dengang var danske, og så man på fordelingen af markedsandele var der få meget udbredte systemer, herunder Concorde C5 med dengang over 80.000 kunder i front, og mange mindre systemer med mere begrænset udbredelse.

I dag er markedsbilledet totalt forandret, og det er Cloud der har forandret markedet.

Det er velkendt at økonomisystemer til specielt helt små virksomheder i dag i overvejede grad leveres i skyen. Se man på strukturen af markedet er billedet dog meget parallelt til for ti år siden, selv om der naturligvis er kommet mange nye leverandører. Der er stadigt få store spillere og mange bittesmå leverandører

Det er samtidigt interessant at observere, at de to mest udbredte systemer – e-conomic og Microsoft C5 – fortsat er danske systemer.

Ser vi på vores nærmarkeder Sverige og Norge er det påfaldende, at billedet er det samme. Der findes på disse markeder relativt store lokale cloud leverandører med ti-tusindevis af kunder, som vi ikke kender i Danmark.

Den udvikling vi har set er det jeg vil kalde bølge 1 af cloud revolutionen: Fra kælderen til skyen

Der vil nemlig komme flere bølger, som må forventes at ændre leverandørlandskabet markant de kommende år.

Apple går nu i luften med Apple Pay. De mener nemlig, at det skal være muligt at betale med iPhonen, og derfor har de lagt et NFC-signal ind i de nyeste udgaver af iPhonen – version 6 og 6 Plus.

Og mandag morgen gik det løs. I USA blev det nemlig muligt at købe ting og sager i 200.000 fysiske amerikanske butikker, og i App Store bare ved at stryge fingeren hen over telefonen, det skriver MediaWatch og Forbes, som begge begejstrede skriver, hvordan Apples telefon gør det muligt at smide pungen og/eller kreditkortet ud.

Nu slipper amerikanerne nemlig for at slæbe rundt på tegnedrengen, når de køber burgere på McDonald, men skal i stedet bare løfte telefonen op i nærheden af den terminal, som modtager NPC-signalet. iPhonen skal blot have det rigtige fingeraftryk, hvorefter betalingen går i gennem.

Ikke alle amerikanske virksomheder er hoppet med på ideen. Blandt andre detailgiganten Wal Mart og elektronikforretningen Best Buy vil ikke benytte sig af Apple Pay, skriver Forbes.

Derimod har 15 procent af alle Starbucks-handler været foretaget via mobilen via kaffekædens egen app, hvilket får forbes til at skrive, at det kun er begyndelsen.

Apple bliver med Apple Pay formidler af betalinger, og for det tager de sig betalt med 0,15 procent af beløbet.

Der er fortsat ingen oplysninger om, hvornår Apple Pay kommer til Danmark. Men her er det flere stedet allerede muligt at betale med smartphones via de danske bankers MobilePay og Swipp, hvor man sender penge via mobilen, hvilket også kan bruges i et antal forretninger.

I Danmark er betaling med NFC-teknologi været undervejs længe, hvor Nets har forsøgt at få det til at fungere, men de er altså blevet overhalet indenom af Apple.

NFC-teknologien er heller ikke helt ny. I hvert fald har Samsung haft teknologien i deres smartphones i flere år.

Der har længe været rygter om, at Microsoft vil ind på markedet for wearables og smartwatches. Og nu skriver ZDnet, at den officielle annoncering af urene kan komme fra Microsoft indenfor få uger,

Der er kun sparsomme detaljer om enheden, men det forventes, at Microsoft vil lancere det med et fokus på sundhed. Uret skal blandt andet kunne følge hjerterytmen hos brugeren. De data vil Microsoft kunne bruge til at følge sundheden hos brugere og udvikle apps ud fra.

Ifølge de første rapporteringer om enheden skal den have to dages batteri-tid, hvilket er dobbelt så meget som det kommende ur fra Apple og Android-urene fra Motorola, LG og Samsung.

Siden maj er rygterne gået på, at Microsofts smartwatch skal være kompatibelt med både Windows Phone, Android og iOS, hvilket ifølge ZDnet svarer til Microsoftts direktørs cross-platform-strategi.

På trods af, at interessen for Microsofts smartwatch har været ringe i forhold til Apples udgave, så forsøger Microsoft alligevel at slå Apple på målstregen. Microsofts smartwatch forventes nemlig at komme på markedet allerede før jul.

Men ifølge ZDnet er det store spørgsmål, hvorvidt Microsoft kan skabe en enhed, der har store appel til markedet end de, der hidtil er derude.

Smartwatches har indtil videre fået en lunken modtagelse. Men kategorien forventes at vokse hurtigt de kommende år. 2,7 millioner wearables (både briller, ure og andet) er leveret i første kvartal af 2014, men det forventes at stige ti 43,2 millioner i 2015, hvoraf 28 millioner vil være smartwatches.

Fra december åbner Estland de digitale grænsebomme op og gør det muligt for folk fra hele verden at blive en borger i landets digitale univers.

Initiativet er det første af sin slags, der gør det muligt for især it-iværksættere at høste fordelene ved ikke at være begrænset til et bestemt geografisk område. For at blive e-borger behøver man nemlig ikke bo i landet.

En online identitet fra Estland er ikke ensbetydende med en fysisk opholdstilladelse i landet. I stedet vil man som e-borger kunne benytte sig af landets højtudviklede digitale infrastruktur til blandt andet at starte virksomheder og underskrive juridiske dokumenter fra et hvilket som helst sted i verden.

»Den grundlæggende idé er at skabe et land uden grænser. Vi forsøger at åbne økonomien op, så alle kan blive en del af det,« siger Estlands it-direktør, Taavi Kotka, til Version2.

18 hours and we have 4000 potential e-estonians!!! http://t.co/ey1j48KXfP

— Taavi Kotka (@taavikotka) October 7, 2014

Estlands tilbud til de erhvervsdrivende adskiller sig mærkbart fra Danmark, hvor man både skal have en arbejdstilladelse og være fysisk til stede i landet for at starte virksomhed.

Skattefordele og ingen fysisk tilknytning

For digitale iværksættere, der driver hele deres forretning online, kan det estiske e-borgerskab byde på en lang række tjenester, som ikke kræver virksomhedens fysiske tilstedeværelse i landet. Med det digitale identitetskort eller den mobile id kan man få adgang til alt fra at underskrive dokumenter, opgøre skatten, kryptere mails og ordne bankforretningerne online.

Alle landets offentlige digitale tjenester er samlet på portalen eesti.ee, så man som e-borger har adgang til det hele ét sted.

»Vi er ved at skabe vores egen niche for folk, som har brug for at interagere med regeringen over langdistance uden alt det bøvl, der normalt er forbundet med den slags,« siger Taavi Kotka.

Men frem for alt vil det nok især være den lave virksomhedsskat, der tiltrækker ansøgerne.

»Vi har været i stand til at opbygge et fuldt digitalt samfund med 0 pct. virksomhedsskat og andre fordele, som gør det attraktivt for virksomheder,« siger Taavi Kotka.

Selskabsskatten er normalt 21 pct. i Estland, men en særlig skattekonstruktion betyder, at virksomheder først betaler skat i det øjeblik, de udbetaler udbytte. Med andre ord betaler virksomhederne ikke årligt skat som i Danmark, men har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden. Dette kan især komme it-iværksættere til gavn, da deres forretningsmodel ofte er baseret på nogle forventninger om hurtig vækst, hvor der er brug for meget kapital i den tidlige opstartsfase.

€50 for at blive e-borger

Prisen for at blive e-borger i Estland er knap 400 kr., og det er blandt andet med til at dække det digitale identitetskort, som er ens forbindelse til myndighederne.

Identitetskortet kræver en kortlæser, der tilsluttes via usb til computeren og fungerer med tofaktor autentificering.

Indtil videre vil det være nødvendigt at møde fysisk op i Estland for at få udstedt den digitale identitet. Her skal man blandt andet gennemgå et baggrundstjek og få taget sine biometriske data som ansigtsbillede og fingeraftryk.

Men derefter er det ikke længere nødvendigt at være til stede i landet, og myndighederne arbejder desuden på at tilbyde de digitale identitetskort fra landets ambassader rundt om i verden fra slutningen af 2015.

Med en digital underskrift fra Estland vil man på sigt kunne skrive under på aftaler med virksomheder fra hele EU, når den fælles e-id-standard bliver implementeret på tværs af landene.

Landets myndigheder slår sig især på lav sagsbehandlingstid. Det tager omkring fem minutter at indgive skatteoplysningerne, og overskydende skat bliver udbetalt inden for 48 timer. Samtidig har myndighederne et princip om, at de kun må bede om borgerens oplysninger én gang. Derefter må de forskellige myndigheder selv udveksle de relevante oplysninger, så borgeren ikke bliver påkrævet ekstra administrationstid med at udfylde de samme oplysninger igen og igen.

Estland har været forløber for digitaliseringen af den offentlige sektor siden starten af årtusindskiftet. Landet indførte blandt andet som det første i verden digitalt parlamentsvalg i 2007, hvor det var muligt for borgerne at stemme hjemmefra via internettet.

Under sidste parlamentsvalg i 2011 stemte en fjerdedel af befolkningen på nettet.

Taavi Kotka er en af hovedtalerne ved IDAs store konference Driving IT den 14. november, hvor eGov er et af fire store temaer. De tre øvrige er privacy, start-ups og cool tech.
Læs programmet og tilmeld dig på IDAs hjemmeside.

Onsdag den 29. oktober udkommer Version2 med et særligt Insight-magasin om eGov. Her bringer vi blandt andet et længere interview med Taavi Kotka om Estlands bemærkelsesværdige offentlige digitaliseringsindsats.