Monthly Archives: October 2014

I næste uge skal EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles, og hvis alt går vel, lander de i løbet af fredag en aftale om fælles klima- og energimål for 2030.

Aftalen er opvarmning forud for COP21 i Paris til november næste år, hvor verdens ledere har lovet hinanden at indgå en global klimaaftale, der forhåbentlig sikrer, at vi kan holde den globale opvarmning på maksimum to grader i 2100.

Men hvis det skal kunne lade sig gøre, er det ikke nok at bygge flere vindmøller og installere flere solfangere. Energiformer som atomkraft er en nødvendighed, ellers kan vi ikke begrænse CO2-udledningen overhovedet, slår FN’s klimapanel, IPCC, fast i udkastet til sin femte rapport om klimaændringerne og effekterne heraf. En rapport, som skal danne beslutninggrundlag, når aftalen i Paris skal indgås.

Atomkraft udleder nemlig kun CO2 på niveau med produktion af vedvarende energi fra for eksempel vindkraft.

I hovedtræk skærer Vesten ned på brugen af atomkraft, mens Østeuropa og Asien udbygger.

I Europa bygger kun Finland og Storbritannien nyt, mens Tyskland, Sverige og Schweiz udfaser, og Frankrig vil skære markant ned på a-kraften.

Kina, Indien og Rusland udbygger brugen af a-kraft voldsomt, mens USA bygger videre trods den generelt skeptiske stemning i Vesten.

Vietnam, De Arabiske Emirater og Tyrkiet vil gerne bygge kraftværker.

»Nu, hvor FN melder ud, at atomkraft skal have en mere fremtrædende rolle i vores klimaplaner, tror jeg, at flere vil komme til at se mere positivt på det,« siger Erik Nonbøl, seniorforsker på DTU Risø og ekspert i reaktorfysik.

A-kraft har aldrig været på vej ud

Ulykken ved Fukushima Daiichi-­værket i marts 2011 blev af mange opfattet som dødsstødet for atomkraftens udbredelse, og Japan, Kina og Sydkorea lukkede midlertidigt ned for alle deres værker efter ulykken for at undersøge sikkerheden.

Den uafhængige årlige rapport World Nuclear Industry Status Report tegnede i 2012 da også et billede af en industri i dyb krise: Fire lande annoncerede, at de ville udfase atomkraft, fem lande besluttede, at de enten ikke ville engagere sig eller ikke re-engagere sig i atomkraft, ud af 59 igangværende konstruktioner var 18 forsinket med flere år, kreditrating-bureauet Standard & Poor’s nedgraderede deres vurdering af 75 procent af alle nukleare virksomheder og forsyningsselskaber, fire lande aflyste planlagte projekter – og så videre. Men på trods af denne krise har atomkraft aldrig været på vej ud af verdens energibillede.

»Selv om enkelte landes planer om at udbygge kapaciteten har været sat på standby, har langt de fleste holdt liv i dem. Især når vi kigger østpå,« siger Erik Nonbøl.

For mens Vesteuropa er splittet mellem lande som England og Finland, der opfører nye værker, og Tyskland og Sverige, der udfaser eller begrænser brug af kernekraft, bygger kineserne nye værker hurtigere end nogensinde set før.

Fra 2002 til 2013 har kineserne således sat 17 nye reaktorer i drift, mens 27 er under konstruktion, og endnu flere er på vej. I 2020 vil kineserne have tredoblet deres produktion af atomenergi til 58 GWe, i 2030 er kapaciteten planlagt til 200 GWe, og i 2050 lyder målet på det dobbelte.

Til sammenligning er det samlede output fra verdens 437 atomkraftværker i dag på GW. Kineserne har brug for atomkraft såvel som for biomasse, naturgas og vedvarende energi som alternativ i et land, hvor omkring 80 procent af landets elektricitet bliver produceret med kul, som bidrager til en svimlende luftforurening.

Også i Østeuropa er der planer om at udvide atomkraftens rolle.

»Med Ruslands støtte naturligvis,« lyder det fra Erik Nonbøl:

»At bygge kernekraftværker er en stor økonomisk belastning for et hvilket som helst land og da især et østeuropæisk. Men med mulighed for at købe russisk design og optage billige russiske lån mod at russerne får part i værkerne, har også østeuropæerne råd,« siger han.

Blandt de østeuropæiske lande, som lige nu er i gang med at bygge eller planlægge fremtidige atomkraftværker, er Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Bulgarien og Ukraine, der har planlagt konstruktion af to nye reaktorer og har 11 mere på tegnebrættet.

Der skal mere atomkraft til

Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at produktionen af atomkraft vil vokse med en tredjedel på verdensplan fra 2011 til 2035, hvis de nuværende planer om udvidelse holder. Det betyder, at atomkraftens andel af elproduktion vil ligge stabilt på 12 procent over årene.

Ifølge IEA’s beregninger er de 12 procent dog ikke nok til at holde den globale opvarmning på to grader. Selvom atomkraften har fået en genfødsel efter Fukushima, vil produktionen i 2025 være 7 til 25 procent under IEA’s såkaldte 2DS-mål, som giver 80 procents chance for, at verden når sit mål om to grader på den globale opvarmningskonto – forudsat, at vi halverer CO2-udslippet fra 2011 og frem til 2050.

Skal vi nå to graders-målsætningen, skal atomkraft udgøre 18 procent af verdens energiproduktion, konkluderer IEA.

Hovedparten af verdens nuværende atomkraftværker er af generation 2 bygget fra 1970’erne og frem. Disse værker har forskellige typer af sikkerhedssystemer, og de fleste er blevet opgraderet på sikkerheden flere gange, siden de blev bygget.

De værker, der i dag er under opførelse, er af generation 3 og i nogle tilfælde 3+. Et af de første 3+-værker, der er under opførelse, er det finske Olkiluoto 3, som bygges af franske Areva og er både berømt og berygtet for at blive ni år forsinket og op mod dobbelt så dyrt som planlagt. De væsentligste forskelle på generation 2 og 3 (herunder 3+) ligger i sikkerheden – tredje generation har et passivt sikkerhedssystem, der gør, at disse værker kan lukke ned uden elektricitet og manuel operatør.

Bedre uran-udnyttelse

Derudover opererer genera­tion 3 blandt andet med en højere udnyttelse af uran og en længere levetid. Mens tredje generation lige nu bliver bygget, arbejder verdens store kernekraftlande videre på udviklingen af genera­tion 4, som endnu kun har kørt på testniveau. Generation 4 består af seks reaktordesign, tre af dem termiske reaktorer og tre hurtige reaktorer, der fungerer med hurtige neutroner og kan bruge det radioaktive affald og lave energi af det hele og ikke kun af den ene procent naturlige uran, som almindelige reaktorer kan.

»Der er væsentligt større perspektiver i disse reaktorer, fordi de kan køre på uran-238, hvilket betyder, at der vil være uran-ressourcer til kernekraften langt ud over de 100 år, vi regner med nu,« siger ekspert i reaktorfysik Erik Nonbøl.

Uran-238 udgør over 99 procent af alt naturligt forekommende uran, men er langt mindre radioaktivt end for eksempel uran-235 og uran-233, hvilket i øjeblikket gør det uegnet som selvstændigt reaktorbrændstof.

Generation 4-værkerne vil desuden have langt højere udgangs­temperatur end generation 3.

»Hvor dagens reaktorer opererer med en udgangstemperatur på 270-300 grader, vil generation 4 være helt oppe på 500-700 grader,« siger Erik Nonbøl.

Den høje temperatur vil gøre værkerne i stand til at producere plutonium, som kan bruges som brændsel og gøre værkerne i stand til at udnytte op mod 90 procent af uranet, hvor de i dag kun udnytter omkring én procent.

»Samtidig åbner de høje temperaturer op for at bruge værkerne til brintfremstilling, som kan bruges til brændstof i andre henseender,« siger Erik Nonbøl.

Ifølge interesseorganisationen World Nuclear Association vil generation 4 være klar til implementering mellem 2020 og 2030. Erik Nonbøl mener dog, at der først kan blive tale om reel produktion tidligst i 2030.

80 kilometer sydvest for Antalya i det sydlige Tyrkiet findes området Yanartas, der på tyrkisk betyder brændende klippe.

Her har uafbrudt i tusindvis år, som navnet siger, været ild i klipperne. Visse historikere mener, at det kan have inspireret Homer til historien om det ildsprudende uhyre Chimera, der optræder i Iliaden.

Ilden skyldes en konstant udvikling af metan. Man ved sikkerhed, at denne metan ikke skyldes biologiske processer, men det har været noget af et mysterium, hvordan denne metan dannes i en lind strøm.

CO2 kan omdannes til metan (CH4) ved hydrogenering, men det kræver normalt meget høje temperaturer, som ikke er til stede.

Giuseppe Etiope Istituto Nazionale di Geofisica e Vulcanologia i Rom har nu sammen med Artur Ionescu fra Babes-Bolyai University i Cluj-Napoca, Rumænien lavet en række laboratorieeksperimenter, der viser, at hydrogenering af af CO2 til metan kan foregå ved temperaturer under 100 grader og ved atmosfærisk tryk, hvis det foregår med grundstoffet ruthenium som katalysator. Dette grundstof findes i klipperne ved Yarnatas.

Forskerne har beskrevet deres eksperimenter i en artikel i tidsskriftet Geofluids.

De forklarer bl.a. at metanproduktionen øges med temperaturen, så der dannes ca. 87 mg metan pr., gram ruthenium efter 30 dage ved en temperatur på 90 grader Celsius.

Forsøgene viste også, at det ikke var muligt at danne metan ved så lave temperaturer med jern eller nikkel som katalysator.

Til New Scientist siger Etiope, at der kan være en lignende produktion af metan andre steder i verden eller på andre planeter.

»Vi har måske ligefrem en ny kilde til kulbrinter,« siger han.

Michael Whiticar fra University of Victoria i Canada bekræfter over for New Scientist, at resultaterne viser, at ikke-biologisk produktion af metan kan finde sted ved meget lavere temperaturer end hidtil antaget.

Borebisser i dans mellem tunnelmaskiner og billetkontrollør i glædesdans ved Londons kabelbaner. Scenerne er en del af et videoklip udarbejdet af den britiske ingeniørforening ICE som en hyldest til Londons mest ikoniske infrastrukturprojekter og ingeniørerne bag.

I klippet – med sangen ‘Happy’ af Pharrell Williams – kommer man forbi alt fra Crossrail, Queen Elizabeth Olympic Park, Thames Tideway Tunnel, Thames Barrier, London Underground, Walton Bridge, Kings Cross Station og Hammersmith Flyover.

Det er ikke nok med farvestrålende brochurer og veltilrettelagte besøgsdage, hvis ingeniøruddannelserne skal have flere studerende. Tværtimod er det på tide at erstatte gamle vaner med nytænkning og blandt andet begynde at vise de unge, hvordan hverdagen reelt ser ud for en ingeniørstuderende.

Sådan lyder opfordringen fra Henriette T. Holmegaard, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der i samarbejde med kolleger netop har lagt sidste hånd på forskningsprojektet IRIS, der omhandler unges valg af uddannelse og overgang fra ungdoms- til videregående uddannelse.

»Det nytter ikke med flotte eksplo­sioner og andre opsigtsvækkende øvelser på besøgsdage, når det er en helt anden virkelighed, de unge møder på studiet. Der er meget gammel vanetænkning på de danske ingeniør­uddannelser, der fortjener at blive taget op til revision,« pointerer hun.

Tjek de nyeste job på Jobfinder

Problemet med den førte rekrutteringsstrategi er, at den sjældent giver de unge et realistisk billede af, hvad det vil sige at læse til ingeniør. Og det forøger overvejelserne om at forlade uddannelserne inden afsluttet eksamen, forklarer Henriette T. Holmegaard og henviser til, at mellem 20-30 procent af de studerende på ingeniøruddannelserne forlader deres uddannelse inden for de første tre studieår.

Hun foreslår, at uddannelserne tænker i helt nye baner og blandt andet lader sig inspirere af udenlandske modeller, hvor universiteterne påtager sig et større ansvar for overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse. Holland arbejder blandt andet med såkaldte hybridundervisere, der deler deres undervisningstid mellem gymnasie- og ingeniøruddannelse.

»Det personlige møde betyder meget, når de unge skal vælge uddannelse. Hybridansatte kan bygge bro mellem de to verdener og give gymnasieeleverne et realistisk indblik i undervisningen og hverdagen på universitetet,« fastslår Henriette T. Holmegaard.

Forventningsafstemning halter

Hendes kvantitative analyser viser, at netop manglende forventningsafstemning er en af de helt centrale årsager til frafaldet på tek-natuddannelserne. Således fremgår det af undersøgelsen, at ’langt de fleste studerende oplever en kløft mellem deres forventninger til uddannelsen og deres erfaringer, når de begynder på den’. Henriette T. Holmegaard forklarer:

»Mange af de studerende bliver chokerede over at skulle igennem en række kurser i begyndelsen af deres studie, som de ikke kan se relevansen af. De savner en kobling mellem den teoretiske matematik og det fag, de har søgt ind på.«

Og når de studerende ikke kan se meningen med kurserne, stiger risikoen for frafald, påpeger Hen­riette T. Holmegaard og slår fast, at der er brug for et opgør med en række dogmer blandt andet i forhold til kursussammensætningen.

»For nogle kursers vedkommende virker det, som om der ikke er en faglig begrundelse for, at de skal ligge på de første år. Det er måske bare gammel vane. Kurserne kunne med fordel sammensættes, så de støtter mere op om de studerendes interesse samtidig med, at relevansen af kurserne blev gjort mere tydelig for de studerende,« fastslår Henriette T. Holmegaard.

Hun peger blandt andet på, at det er problematisk at pulje de studerende fra forskellige retninger i en fælles matematikundervisning i de første år, da det gør det svært for underviseren at relatere undervisningen til de enkelte fag og dermed skabe relevans.

»Der er ingen didaktiske, kun økonomiske begrundelser for den type undervisning,« vurderer Henriette T.Holmegaard.

Leder af ingeniørpædagogisk center på Aarhus Universitet Jens B. Bennedsen kan ikke nikke genkendende til undersøgelsens resultater.

»Vores egne undersøgelser og evalueringer tyder på, at vores studerende oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Det gælder også matematikundervisningen, som vi skræddersyer til den enkelte ingeniøruddannelse,« fortæller Jens B. Bennedsen.

Studerende for en dag

Aarhus Universitet tilbyder gymnasieelever at blive studerende for en dag, før de søger ind, og universitetet har studiestartssamtaler med alle nye studerende samt samtaler med langt de fleste studerende, der vælger at forlade studiet før tid, fortæller Birgitte Carstenskjold Viborg, leder af studievejledningen på Ingeniørhøjskolen.

Jeg har aldrig oplevet, at frafaldet er blevet begrundet med dårlig forventningsafstemning. Vi har absolut ingen interesse i at optage studerende på falske forudsætninger,« fastslår Birgitte Carstenskjold Viborg.

IRIS-undersøgelsen baserer sig på 86 interview med 38 unge, der er fulgt fra gymnasiet og ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Institut for Naturfagenes Didaktik præsenterer undersøgelsen på en konference 25. november.

Regnen er nu stilnet lidt af Nordjylland, men vandføringen i områdets åer er stadig meget høj, og flere steder har presset på underføringer under vejene været så stort, at både rør, vejkasse og asfalt er blevet skyllet væk. På det senest opdaterede kort fra Vejdirektoratet er to broer skyllet væk, og to andre karakteriseres som ustabile.

»Flere steder har underføringerne ikke kunnet klare vandmængderne, og så begynder vandet at strømme over vejen og gennem underlaget, og til sidst er der slet ikke nogen vej tilbage,« fortæller Lotte Vang, der er chef i Hjørring Kommunes teknik- og miljøafdeling.

Vestas nye 8 MW-offshore-prototype har på et oktoberdøgn kørt fuld effekt i samtlige 24 timer og dermed produceret 192.000 kWh. Det er ifølge Vestas verdensrekord i vindkraft, produceret over et døgn med en enkelt vindmølle.

Vindmøllen er opstillet på testcentret i Østerild, og rekordproduktionen blev målt den 6.-7.oktober af DTU, der ejer Østerild.

8 MW-prototypen, som er Vestas’ nye bud på en stor offshore-vindmølle, blev installeret i januar i år.

Den har ifølge direktør for det nye joint venture-selskab med Mitsubishi, MHI Vestas Offshore Wind, Jens Tommerup været i drift siden da med over 90 procent ’availability’. Det vil sige, at vindmøllen har været driftsklar i 90 pct. af perioden.

»Vi er glade for rekorden, der både understreger møllens teknologiske kvalitet og kvaliteten af det team, der arbejder med at teste møllen i henhold til vores test-tidsplan,« siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge tidligere udmeldte planer skal testen af én prototypemølle i Østerild og én på Lindø offshore-center følges op af en nul-serie i 2015-2016, hvor ’et antal’ møller skal op at stå rundt om i Europa på land og til søs i samarbejde med kunder.

Dong Energy har som de første lagt billet ind på den nye offshore-mølle med købt af 31 vindmøller til en engelsk havmøllepark, Burbo Bank Extension.

Skat har fortsat problemer med it-systemet EFI – Et Fælles Inddrivningssystem – som i første omgang var seks år forsinket, og som fortsat ikke er implementeret godt nok til, at Skat kan komme af med den pukkel af restancer, som de år efter år forsøger at inddrive.

Sidste år var målet ifølge EPN.dk, at inddrive 105 procent af årets restancer, i år var målet 110 procent. (Tallet kommer over 100 netop på grund af de gamle restancer, som Skat forsøger at inddrive.)

I 2013 nåede man kun 79,7 procent, og nu oplyser skatteminister Benny Engelbrecht (S), at det heller ikke i år er muligt at ramme måltallet.

»Måltallet for 2014 forventes ikke at blive realiseret. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om, at EFI i 2014 var fuldt implementeret og funktionsdygtigt, for så vidt angår alle automatiserede processer. Det er ikke tilfældet,« hedder det i et svar fra Benny Engelbrect til Folketinget.

Det svar får Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, til at kalde ministeren i samråd.

»Det er ganske ophidsende, det her. Tidligere på året afskrev man 900 millioner kroner, fordi det ikke var lykkedes at hente pengene hjem inden forældelse. Nu er vi i en situation, hvor Skat igen opbygger en pukkel i stedet for at få nedbragt restancerne. Det sejler jo fuldstændigt,« siger han til EPN.dk.