Monthly Archives: October 2014

I 15 år har det store europæiske rumteleskop XMM-Newton kredset rundt om Jorden og målt den kosmiske røntgenstråling. Nu har britiske astrofysikere fra Leicester University analyseret de mange data fra teleskopet grundigt, og de har fundet mystiske variationer i mængden af bløde røntgenstråler, der rammer teleskopet.

Det viser sig, at der kommer ekstra mange røntgenstråler fra det område på himlen, hvor Jordens magnetfelt vender mod Solen. Og det er uhyre svært at forklare, med mindre man tyr til hypotetiske partikler, der kaldes axioner.

Ifølge teorien er axioner svagt vekselvirkende, lette, elektrisk neutrale partikler, der for eksempel kan dannes under de helt særlige forhold i Solens kerne.

Axionerne strømmer ud fra Solen, men når de møder magnetfelter som det, der omgiver Jorden, forvandles nogle af dem til røntgenstråler. Og det er dem, som XMM-Newton kan have målt.

Axioner kandiderer til at være det mørke stof, som fysikerne kan måle konsekvenserne af, men som aldrig er detekteret direkte.

Til at starte med blev axioner postuleret for at få kvantekromodynamik, den kvantemekaniske teori for den stærke kernekraft, til at hænge bedre sammen, men som en betragtelig sidegevinst kan disse spøgelsesagtige partikler altså også udgøre det mørke stof i universet.

Resultatet fra de britiske forskere er kontroversielt, og det vil blive endevendt i den kommende tid. Det er nemlig langtfra alle fysikere, der tror på eksistensen af axioner. Heldigvis handler videnskab ikke om tro, men om viden baseret på observationer, og indtil videre er axionerne den bedste forklaring på de målte røntgenstråler.

Forskerne har skrevet en videnskabelig artikel om resultatet, og den bliver bragt i den udgave af astronomitidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, der udkommer på mandag. Før da kan man læse artiklen fra preprint-serveren ArXiv, hvis man da ikke vil nøjes med pressemeddelelsen fra Leicester University.

Arsen i drikkevand er et stort problem verden over. Der findes en lang række velkendte og effektive metoder til at fjerne arsen fra drikkevand, men i mange landområder i afsides egne verden er det både besværligt og kostbart at fjerne arsen.

Kinesiske forskere har i tidsskriftet Industrial & Engineering Chemistry Research nu anvist et alternativ, som de mener kan være en omkostningseffektiv løsning på et alvorligt sundhedsproblem, også danske vandværker har kæmpet med gennem årene. Arsen kan nemlig hverken smages eller lugtes, men det kan være årsag til misfarvning af huden, mavepiner, delvise lammelser og andre alvorlige helbredsproblemer.

De har påvist, at en blanding af aluminiumoxid og cigaretaske i masseforholdet 2:1 kan bringe koncentrationen i drikkevand ned fra 233 mikrogram pr. liter til 8 mikrogram pr. liter, som er under WHO’s anbefalede grænse på 10 mikrogram pr. liter.

I denne uge er der især en hel del spændende stillinger inden for elektronikområdet.

Satellitgiganten Cobham (det tidligere Thrane & Thrane) søger 9 specialister, der skal arbejde med elektronik og anden hardware til virksomhedens satellitsystemer, Inmarsat og VSAT.

Er man elektronikkyndig og i kontakt med sit indre legebarn, kommer man ikke uden om stillingen fra Experimentarium, der søger en elektroniktekniker til centrets udviklingsværksted.

Går man omvendt rundt med en direktør i maven og trænger til miljøskift, er der mulighed for at leve drømmen ud som direktør for Læsø Forsyning, der søger en praktisk anlagt leder, der både kan servicere bestyrelsen, drive organisationen og deltage i det daglige arbejde.

Altid populære Novo Nordisk har også et par nye stillinger, blandt andet som seniorprojektleder og specialist.

Den 12-årige australier Jason Brand har en plan. Han vil løfte et stort, fjernstyret svævefly op i en højde af 40 kilometer ved hjælp af en heliumballon, slippe det fri og lade det fare nedad med 1,5 gange lydens hastighed.

Med projektet, der har fået navnet Thunderstruck, vil han sætte nye rekorder for hurtigste svævefly og for hurtigste fjernstyrede fly.

Når flyet nærmer sig jordoverfladen, skal det rettes op og forhåbentlig lande sikkert et øde sted i Australien. Hele seancen skal transmitteres via internettet.

Jason Brand har øvet sig på missionen ved at lade en plyshøne falde 33 kilometer fra en heliumballon. I den tynde luft så højt oppe nåede hastigheden op på 400 km/t, selv om hønen havde faldskærm på. Med et noget mere strømlinet fly burde det absolut være muligt at bryde igennem lydmuren.

Svæveflyet skal bygges af kulfiber, og det skal være 2,5 meter langt og veje omkring ni kg. Et kamera i næsen på flyet skal løbende sende video ned til landjorden sammen med informationer om højde og retning, hvilket skulle gøre det lettere at fjernstyre flyet.

For tiden eksperimenterer Jason Brand med forskellige muligheder for at kontrollere flyet i luften. Ifølge The Sydney Morning Herald vil han finde ud af, om flyets tyngdepunkt kan flyttes ved at frigive en væske, og han er også ved at finde ud af, om flyet skal have bevægelige vinger.

Jason Brand får hjælp af sin far, der har arbejdet i rumfartsindustrien. Og så håber han i øvrigt at få økonomisk støtte gennem crowdfunding, blandt andet via Kickstarter.

Budgettet er på 80.000 australske dollars, svarende til godt 400.000 kroner. Den store ballon, der skal fyldes med helium, koster i omegnen af 75.000 kroner, og der skal investeres 60.000 kroner i særligt GPS-udstyr, der også kan afsløre den korrekte position i højderne, og hastigheden kan udregnes.

Både ballon og fly skal forsynes med transpondere, så fly i nærheden kan vide, hvor de befinder sig, og transponderne koster næsten lige så meget som GPS-udstyret. Så med selve flyet og den øvrige elektronik løber det hurtigt op.

Hvis det lykkes at skrabe nok penge sammen, kan projektet realiseres i løbet af de næste 6-9 måneder.

Apple har for anden gang i efteråret holdt pressemøde, hvor selskabet fremlagde nye produkter.

Denne gang var der tale om en ny iPad, iPad Air 2, som er tyndere og hurtigere end nogensinde, og som kan fås i guldfarve. En farve, som også blev annonceret til iPad Mini 3, som også har fået Touch ID. Det skriver LA Times.

LA Times var dog ikke synderlig imponeret over Apples pressemøde, som de beskriver som værende en offentliggørelse af en masse små nyheder og opdateringer – uden nogen overraskelser.

Faktisk var de skuffede over, at den længe ventede 12,9-tommer iPad ikke blev annonceret, og at Tim Cook, Apples administrerende direktør, holdt sig til sin ‘i begyndelsen af næste år’-tidsplan.

På listen af offentliggørelser var en opdatering af betalingsløsningen Apple Pay, samt at Apple udsender Yosemite-versionen af Mac OS X til desktop som en gratis opdatering tirsdag.

Og så løftede Apple sløret for en ny iMac, som får en skærm med en højere opløsning, som Apple kalder Retina 5K. Den er på 27 tommer og viser 14,7 millioner pixels, hvilket er syv gange mere end HD 1080.

LA Times var tilsyneladende ikke de eneste, der var lidt skuffede over fremvisningen, for Apples aktiepriser faldt med 1,3 procent.

Kort før Tim Cook offentliggjorde iPad Air 2, fortalte han, at Apple har solgt 225 millioner iPads i de fire år, de har været på markedet, men salget af iPads er faldet de seneste to kvartaler, og skylden ligger ifølge en analytiker blandt andet hos Apples egne iPhones, som æder markedsandelene.

Samme analytiker mener derfor, at den større iPad vil ændre markedet og få folk til at opgradere deres gamle tablets, hvilket også er grunden til, at den er så ventet, som den er.

Et hold forskere fra Cambridge University stiller nu spørgsmålstegn ved, om personer, der efter en voldsom hjerneskade er havnet i det, man kalder en vegetativ tilstand, nu også er uden bevidsthed. Det skriver BBC News.

At være i en vegetativ tilstand beskrives som, at patienten tilsyneladende vågner op, men ikke reagerer på verden omkring sig. Patienterne åbner typisk deres øjne, ser sig omkring, men reagerer ikke på noget og bevæger sig ikke. Det er en tilstand, som de kan befinde sig i i mange år.

Forskerne har undersøgt 13 patienter ved at kortlægge deres nervesystemers elektriske aktivitet ved at koble et net af elektroder på deres hoveder. De elektriske mønstre og forbindelser blev herefter kortlagt og sammenlignet med tilsvarende målinger på raske frivillige.

Det viste sig, at fire af de 13 patienter havde en elektrisk signatur, som var meget ens med dem, der blev målt hos de raske frivillige.

»Dette tyder på, at nogle af hjernenetværkene, der understøtter bevidstheden hos raske voksne, kan være bevaret i en række personer, som er i en vegetativ tilstand,« siger Srivas Chennu, som er forskningsleder på forsøget.

I anden del af forsøget blev de fire patienter, som viste tegn på bevidsthed, bedt om at forestille sig, at de spillede tennis, mens de lå i en MRI-maskine. Tidligere forsøg har nemlig vist, at dele af hjernen aktiveres, når folk i den tilstand udfører den opgave.

Og forskerholdet fandt ud af, at tre af patienterne havde ens resultater, hvilket tyder på, at de er ved nok bevidsthed til at kunne forstå en kommando og at gennemføre den.

»Denne type information kan være nyttig for familier og sundhedspersonale, som passer patienten,« forklarer Srivas Chennu.

Hvis personerne omkring patienten ved, at vedkommende har en form for bevidsthed, vil de nemlig begynde at behandle patienten anderledes, siger han.

»Vi har hørt anekdoter om, at sygepassere ændrer deres niveau af interaktion med patienter, når de ved, at der kan være håb om bevidsthed.«

Forskernes rapport om studiet er offentliggjort i tidsskriftet PLoS Computational Biology.

De næste ti år vil mængden af papirisolerede 10 kV-kabler med mindst 50 år på bagen eksplodere. Det viser en ny opgørelse, som brancheorganisationen Dansk Energi har foretaget.

Hvis de gamle kabler ikke skiftes ud i tide, vil det medføre øget risiko for fejl i elnettet, mener organisationen, som henviser til en anden rapport, der peger på, at fejl i elnettet allerede i dag i høj grad sker på 10 kV-kablerne, også kaldet APB-kabler.

Det er netselskabernes opgave at holde 10 kV-systemet kørende, men ifølge Dansk Energi har netselskaberne ikke penge nok til at sikre den udskiftning af de gamle kabler, som vil holde elnettet i den ønskede stand, og dermed øges antallet af fejl:

»Vi har kun penge til at investere 2,29 mia. kroner om året, mens der er brug for 2,79 mia. kroner frem mod 2020. Så vi vil rigtig gerne have lov til at opkræve flere penge fra forbrugerne til at betale disse udskiftninger med,« siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Han peger på en meget stram regulering af elsektoren som årsag til, at der ikke er penge i kassen til at klare hele vedligeholdelsesopgaven. Alle netselskabernes indtægter er nemlig styret og reguleret fra det offentliges side, og der kommer årlige effektiviseringskrav fra Energitilsynet til netselskaberne.

For 2015 er der lagt op til, at netselskaberne skal effektivisere 4,7 pct. af de påvirkelige omkostninger, de havde i 2013.

Er det her ikke bare klynk fra jeres side, fordi netselskaberne er presset på indtjeningen?

»Hvis det er klynk at gå op i, om danskerne har strøm i kontakterne, så er det klynk. Men det synes vi ikke. VI synes, det er alvorligt, hvis danskerne får et elnet med en dårligere funktionalitet end i dag, for det tror vi ærligt talt ikke, befolkningen vil være tilfreds med,« siger Aagaard.

Han peger på politikerne som dem, der har vedtaget at stille så skrappe krav til sektoren, og som derfor nu må lempe dem igen. Sådan at sektoren kan få penge ind til at finansiere både de aldrende kabler samt kommende investeringer i det smarte elnet – som fjernaflæste elmålere og ladestandere til elbiler.

Konkret sætter Lars Aagaard sin lid til en kommende afrapportering fra et elreguleringsudvalg, der snart skal komme med forslag til fremtidens regulering af elsektoren.

Ifølge opgørelsen ligger der 16.000 kilometer papirisolerede kabler rundt om i Danmark. Heraf er de 5.600 km allerede i dag over 50 år, mens dette tal vil ligge på 10.400 kilometer om blot ti år.

Den kraftige alderspukkel på distributionsnettet de næste 10-20 år skyldes elforbrugets historiske udvikling. Gennem første halvdel af det 20. århundrede voksede forbruget kun langsomt for så at stige markant i begyndelsen af 1960’erne og tage rigtig fart frem mod slutningen af 1980’erne.

På knap to årtier firedobledes således det danske elforbrug.

Det enorme fald i klodens biodiversitet skal standses. På FN’s biodiversitetskonference i Pyeongchang, Sydkorea, er det onsdag lykkedes at sikre en aftale, som skal standse arternes uddøen. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

»Det er en aftale for klodens natur, der sikrer et historisk højt beløb til udviklingslandene. For første gang nogensinde er der international enighed om at sikre milliarder af kroner til beskyttelse af truede arter, skove, koralrev og anden natur i udviklingslandene. Med aftalen er vi dermed kommet et meget stort skridt tættere på at nå de vigtige mål om at standse tilbagegangen af klodens natur i 2020,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i pressemeddelelsen.

Der bliver dog ikke nævnt noget konkret beløb i pressemeddelelsen, og det har heller ikke været muligt at finde andre steder.

Miljøministeriet skriver videre, at ifølge aftalen bliver de midler, der i dag flyder mod udviklingslandene, fordoblet, og det niveau skal mindst fastholdes frem mod 2020.

Miljøministeren sad selv med ved forhandlingsbordet, hvor den såkaldte Gangwon-erklæring også blev vedtaget. Gangwon-erklæringen betyder, at man anbefaler, at FN gør biodiversitet til et vægtigt tema i fremtidige diskussioner, når der skal sættes bæredygtige udviklingsmål.

Den multilaterale traktat, som er blevet vedtaget, omfatter alle aspekter af den biologiske mangfoldighed. Blandt andet genetiske ressourcer, arter og økosystemer, og så er den en af ​​de tre FN-konventioner, som sigter efter at beskytte miljøet sammen med rammekonventionen om klimaændringer og konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse.

Biodiversitetskonferencen begyndte 29. september og var besøgt af 20.000 repræsentanter fra 124 lande.

Pashtuneren Malala Yousafzai er årets vigtigste nobelpristager; den vigtigste i en lang årrække. Også for ingeniører. Vi hædrer vinderne af den medicinske nobelpris, fordi de kan forklare vores stedsans på cellulært niveau i hjernen. Vi agter fysikerne, der opfandt den blå lysdiode, som revolutioner lys og skærmteknologi. Og vi ærer kemikerne, som med nanomikroskopet gør det muligt med synligt lys at se dybt ind i celler uden at ødelægge dem. Men Malala, hende lytter vi til.

De naturvidenskabelige forskere priser vi for deres store bedrifter, mens fredsprisen til Malala mere vedrører forhåbninger til en rolle, som hun fremover vil tage på sig.

Den pakistanske teenager har allerede hilst på den britiske dronning og holdt tale i FN. Hun har været kåret som årets kvinde, vundet Moder Teresa-prisen og Europa-­Parlamentets Sakharov-pris og er nu senest delmodtager af Nobels Fredspris.

Hun insisterer på pigers og kvinders lige ret til meningsfuld uddannelse og rettigheder som mænd. På et tidspunkt, hvor yderligtgående islamister flere steder vinder terræn og indflydelse med skræmmende adfærd og brutal undertrykkelse af lokalbefolkninger, kæmper frygtløse, muslimske Malala med tørklæde og åben pande for frigørelse af millioner af kvinder til at forfølge deres egne drømme.

Hendes budskab om en ordentlig lærdom baseret på viden vedrører alle unge uanset tro og herkomst. Helt som vores hedengangne, folke­kære fysiker Jens Martin Knudsen fandt plads til såvel den hårde videnskab som sin kristendom.

Den unge kvinde, der hellere ville følge en kemitime i skolen end at lade sig interviewe af verdenspressen, bruger sin position til at sætte problemer med trafficking, børne­brude og skolegang på verdens dagsorden.

Få dage efter hun modtog fredsprisen, stod hun forrest i verdenskampagnen Hour Of Code, en slags flashmob-undervisning, der på en time skal tænde lysten i børn og unge til at programmere – til nød helt uden computer: »Alle børn fortjener at tage del i at skabe den teknologi, der forandrer vores verden og forandrer, hvem der styrer den,« siger Malala i en tilhørende video.

Software kan skabe en immateriel økonomi uden CO2-aftryk eller råstofudnyttelse og er derfor blandt de vigtigste fagdiscipliner, hvor en opvoksende generation med fantasi og idérigdom kan skabe bæredygtig vækst, velstand og dermed stabilitet på en urolig klode.

Også derfor står årets fredspris over de andre, selv om erkendelsen om stedsans, forstadierne til LED-teknologi og indkig på atomart niveau er vægtige opdagelser, hvor ophavsmændene fortjener den største anerkendelse.

Hvis verden er heldig, udvikler Malala sig til at blive sin generations Mahatma Gandhi. For to år siden overlevede hun lige akkurat et hovedskud fra et målrettet taleban-attentat, og de første nye dødstrusler efter prisoverrækkelsen er allerede løbet ind. For onde folk frygter hendes indflydelse. Men morgendagen tilhører den kun 17-årige aktivist.

Den norske virksomhed og webportal SOL søger danskere til udvikling af backend og frontend. Ansøgningsprocessen er dog ikke helt traditionel.

Stillingsannoncerne – lige nu ser der umiddelbart kun ud til at være en – ligger på http://jobb.sol.no/ For at komme i betragtning til stillingen, skal ansøgerne foretage et api-kald via adressen http://jobb.sol.no/apply fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden. I skrivende stund ser API-kaldet ud til at skulle foretages med JSON.

»Ved at lade potentielle nye udviklere programmere sig til et nyt job finder vi kandidater, som har nogle af de kvalifikationer, vi er på udkig efter. Vi vil gerne have Skandinaviens bedste udviklere, som vil få mulighed for at få indflydelse på vores fremtidige produkt. Vi ønsker, at danske udviklere vil benytte sig af denne mulighed, og SOL tilbyder konkurrencedygtige norske lønvilkår,« siger teknologidirektør Geir Wiksén fra SOL ifølge pressemeddelelsen.

Af meddelelsen fremgår det desuden, at stillingsannoncen er relativt åben, men den henvender sig specifikt til ansøgere, som synes det er spændende at arbejde med platforme som Node.js, Angular.js, REST og HTML5.