Monthly Archives: October 2014

Godt 93 procent af alle biler, der er kommet til Danmark siden 2013 har været så energieffektive, at de er berettigede til en særlig rabat på registreringsafgiften, der gives for god brændstoføkonomi.

Ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse kostede den rabatordning i 2012 statskassen 3,5 milliarder kroner i tabt provenu. Et tab, der hvert år siden 2009 er vokset med mindst 800 millioner. Ifølge de danske miljøorganisationers samarbejdsforum, 92 Gruppen, får den danske stat desuden færre og færre indtægter fra den grønne ejerafgift, fordi flere og flere biler kører længere end 20 km/l og dermed kun skal betale afgiftens laveste sats. Det samlede provenutab var ifølge 92 gruppens estimat 7,5 mia. Kr. I 2013.

Den udvikling er dog ikke noget, der kommer synderligt bag på afdelingschef hos FDM Torben Kudsk.

»Grundlæggende må formålet med afgifter, der skal styre adfærden i en grøn retning, være, at der bliver tab i provenuet. Det er den iboende natur i den slags afgifter,« siger Torben Kudsk.

Rabatordningen blev oprettet i forbindelse med omlægningen af bilafgifterne i 2007 og har fungeret som en incitamentsstruktur til at vælge den mest miljøvenlige bil og dermed opnå den højest mulige rabat.

Skæringspunktet, der regulerer hvornår biler er at betragte som miljøvenlige, blev fastsat til 16 km/L og er ikke revideret siden 2007. Med det nuværende system får nye biler et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kroner for hver kilometer, de kører længere end 16 på en liter benzin og 18 på en liter diesel.

Siden midten af 2012 har den gennemsnitlige nyregistrerede bil i Danmark kørt omkring 22 kilometer på en liter brændstof og langt størstedelen befinder sig et godt stykke over skæringspunktet på 16 km/l. Den gennemsnitlige danske bil får dermed en rabat på 24.000 kroner alene på baggrund af en almindelig brændstoføkonomi.

Ikke flere lappeløsninger

92 gruppen har foreslået at opjustere skæringspunkterne for såvel rabatten på registreringsafgiften som den grønne ejerafgift.

»Det store misforhold mellem nye bilers faktiske gennemsnit og det forældede skæringspunkt, der bruges til beregning af bilafgifterne, betyder at benzinbiler med gennemsnitlig effektivitet modtager store uberettigede rabatter for at være særligt effektive,« skrev de således i juli i en henvendelse til finansminister Bjarne Corydon (S).

Torben Kudsk mener dog ikke, det nytter noget at begynde at justere på skæringspunktet for afgiftsrabatten, som han betegner som en lappeløsning på det grundlæggende problem: Bilafgifterne er alt for høje og bør nedjusteres, så der kan komme mere brændstofbesparende teknologi ind i de danske biler.

»Det er meget vanskeligt at fremme de teknologisk avancerede og dermed dyre biler med et system, hvor du først har en hård værdimæssig beskatning, og så bagefter laver lappeløsninger ved at trække noget fra,« siger Torben Kudsk.

Systemet har igennem flere år gjort det populært for danske bilejere at vælge de lette mikrobiler, der som udgangspunkt har en lav salgspris og en fornuftig brændstoføkonomi.

Men det gælder kun så længe bilen bliver brugt til almindelig bykørsel, som er det, den er beregnet til, mener Torben Kudsk, der påpeger, at mange små biler bruges til eksempelvis pendling over flere hundrede kilometer.

»Mange af de små biler, vi køber, har som deres fornemste kvalitet at være billige. Men når en bil skal være meget billig, er der også grænser for, hvor meget avanceret motorteknologi producenten kan lægge ned i bilen,« siger Torben Kudsk.

Grundlæggende mener han og FDM, at afgifterne som minimum bør udlignes, så der ikke længere kun er et stærkt incitament til at købe små biler, men allerhelst ser han, at man gentænker hele systemet fra bunden.

»Den nuværende afgifstmodel har udspillet sin rolle – det nytter ikke længere at lappe videre på den eksisterende model. Den værdibaserede afgift er hverken god for samfundsøkonomien, for den enkelte borgers velfærd eller for klima og miljø. Der skal et helt blankt stykke papir til.«

Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet, at lave en Grøn omlægning af personbilafgifterne, men har hidtil ikke spillet ud med konkrete forslag.

Tre Google ingeniører har bevist, at krypteringsstandarden standard Secure Socket Layer kan omgås takket være en nyligt opdaget sårbarhed, som de tre har døbt POODLE. (Padding Oracle On Downgraded Legacy Encryption – se beskrivelse i PDF her)

Angiveligt er det en design-fejl, der er gået mere eller mindre upåagtet hen i op mod 15 år, skriver The register.co.uk

Den dårlige nyhed er, at de tre mener fejlen er umulig at udbedre og svær at opdatere sig ud af.

SSL 3.0 er ellers det, der gør, at vi kan kryptere vores forbindelse og komme på netbank og andre følsomme steder på nettet, uden at blive overvåget af andre brugere.

Idag bruges SSL 3.0 ikke længere som standard protokol, men ved hackerangreb kan computerens browser provokeres til at gå tilbage til SSL 3.0, og derved åbne for hackerangreb.

Den gode nyhed er ifølge Cnet, at mindre end 0,3 procent af kommunikationen mellem hjemmeside og server afhænger af SSL 3.0.

Maskinlæring er ét af de buzzwords, som har sneget sig ind på it-scenen det seneste års tid. Både Microsoft og Google taler således om maskinlæring, eller machine learning. Det er et felt inden for datalogien, som har eksisteret i årtier, men som nu har fået en opblomstring inden for ét bestemt område.

»Maskinlæring dækker over data mining. Maskinlæring kan generelt bruges til mange forskellige ting, men lige nu bliver det brugt til at analysere data,« forklarer stifter Rafal Lukawiecki fra konsulentfirmaet Project Botticelli til Version2.

Selve området maskinlæring bygger på algoritmer, hvoraf mange er udarbejdet for 40 år siden i datalogiens ungdom. Forskellen fra dengang og til i dag er dog, at kapaciteten til databehandling nu gør det muligt at udnytte algoritmerne til formål, hvor erhvervskunderne har fået øje på teknologien.

»Før manglede hestekræfterne. Nu har skyen gjort det til noget, hvor du næsten blot skal trykke på en knap, og så kan du være i gang med data mining. Men den største ændring er nok, at virksomhederne er begyndt at efterspørge det,« siger Rafal Lukawiecki.

Data mining ved hjælp af maskinlæring er den seneste udvikling inden for business intelligence og Big Data. Maskinlæringsalgoritmerne er blevet taget i brug, fordi de kan anvendes til eksempelvis at forudsige kundeadfærd i e-handel, hvilke varer der skal være på lager, risikoanalyse og sporing af svindel.

Efterspørgslen efter analyseværktøjer, som udnytter de voksende datamængder, har ført til næsten køreklare maskinlæringstjenester som eksempelvis Microsoft Azure ML.

»Det nye er, hvor tilgængeligt det er blevet. I fremtiden vil det formentligt blive så let at gå til, at en almindelig Excel-bruger kan benytte maskinlæring,« siger Rafal Lukawiecki.

Der er især store virksomheder, som har benyttet sig af maskinlæring og data mining i mere end 20 år, men det har krævet særlige udviklingsressourcer og programmering specifikt til netop ét bestemt formål. Det er ændret med de nye grydeklare produkter.

»Flertallet vil ikke udvikle selv. De vil bare gerne kunne kaste data efter en løsning. I dag er vi eksempelvis dér, hvor du kan sammenligne forskellige algoritmer for at se, hvilken der er bedst, blot med nogle klik,« siger Rafal Lukawiecki.

Hvis man skal anvende data mining fornuftigt, så er det dog stadig en god idé at sammensætte et hold med kompetencerne til at omsætte teknologien til noget, der kan bruges af organisationen. Ifølge Rafal Lukawiecki betyder det, at man bør få dækket tre områder.

Først skal man bruge en person med kendskab til den forretningsmæssige side af det område, man vil analysere. For at kunne analysere kundeadfærd på en måde, hvorpå forretningen kan bruge resultaterne, så skal analysemetoden passe til formålet.

Dernæst er det nødvendigt at have en person, som forstår data og har erfaring med at kunne trække data ud fra mange forskellige kilder og eksempelvis kunne overskue et datavarehus. Det må gerne være en person, som kan fungere som datadetektiv for at finde frem til de rette data og strukturere dem.

Endelig skal man bruge en analytiker, som ikke nødvendigvis skal have en ph.d. i statistik, men først og fremmest være i stand til at vurdere, om resultaterne af en analyse stemmer overens med det, man ville forvente.

En af farerne ved at overlade analysen til et sæt prædefinerede algoritmer er, at hvis man vælger den forkerte metode, så får man også forkerte resultater, men det kan være vanskeligt på forhånd at vide, hvilken analysemetode der passer bedst til situationen.

»Alle algoritmer vil give dig et resultat, men det er ikke alle resultater, der er brugbare. Derfor skal man kunne forstå en given models holdbarhed,« siger Rafal Lukawiecki.

Selvom feltet maskinlæring er gammelt, så er der også inden for de senere år dukket nye algoritmer og metoder op, som eksempelvis er beregnet til at udnytte nogle af de ting, som udviklingen i hardware og software har givet mulighed for. Det gælder eksempelvis in-memory-teknologi.

»Hvis man gerne vil dyppe tæerne i maskinlæring for første gang, så har man muligheden for at komme til at lege med nogle af de nye legesager, som de erfarne inden for området også først nu har fået adgang til. De seje, nye ting kan ikke løse alle opgaver, men de er meget spændende, fordi det er nye måder at løse problemerne på,« siger Rafal Lukawiecki.

Lige nu er maskinlæring på kommercielt niveau stort set synonymt med data mining, men udbredelsen af maskinlæring kan føre til, at andre dele af feltet kan få større anvendelse.

Det kunne ifølge Rafal Lukawiecki være applikationer, som får mere indbygget kunstig intelligens til at understøtte applikationernes indbyggede logik – eksempelvis i kommunikationen mellem applikationer.

Flere danske medier, herunder Ingeniøren, har i dag bragt historien om, at Forsvarets F-16-kampfly er begyndt at slå revner omkring cockpittet, og at man i Norge har konstateret samme problem. Men ifølge flere forskellige kilder med indsigt i flymekanik forekommer små revner imidlertid jævnligt på kampfly såvel som de fleste andre flytyper, og de bliver som regel opdaget ved rutinetjek.

»Revneundersøgelser er et af vores største inspektionsområder overhovedet. At finde revner er ganske almindelig præventiv vedligeholdelse på fly. Vi finder ofte revner i både motordele, understel og strukturdele, og så vurderer vi fra gang til gang, om forholdet er kritisk eller ej. Nogle revner er slet ikke kritiske, og dem kan man stopbore (bore hul i hver ende af revnen, så den ikke udvider sig, red.) så de ikke vandrer videre. Andre er så alvorlige, at man grounder flyet,« forklarer Allan Jensen, tekniker i flyreparationsvirksomheden DAO Aviation.

Heller ikke på F-16 er revner et særsyn. I august gav det amerikanske luftvåben 82 af sine to-sæders F-16D-kampfly flyveforbud, efter fundet af revner i karmen til skærmen – også kaldet canopyen – over cockpittet. Revnerne blev fundet på to grupper af fly, der på det tidspunkt havde henholdsvis 27 og 21 år på bagen. De skyldtes metaltræthed. I september meldte luftvåbenet og producenten Lockheed Martin så, at man havde fundet en løsning – at sætte små remme henover revnerne.

En statusrapport til den amerikanske kongres fra 1978 viser også, at man allerede fra F-16’s første leveår har konstateret og repareret små revner i kampflyet.

Danmark deltager i en følgegruppe af lande med F-16-kampfly, det såkaldte F-16 Multinational Fighter Programme. Derigennem indrapporterer deltagerlandene fejl, og informationerne bliver videregivet til de øvrige lande med samme F-16-model.

Lockheed Martin udarbejder derefter en vejledning til, hvordan fejlen skal repareres. Vejledningen om de aktuelle revner afventer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i øjeblikket. Når den er på plads, går man i gang med at reparere de involverede kampfly.

Ingeniøren har bedt FMI om oplysninger om revnerne, men FMI oplyser, at de medarbejdere, der er klædt på til at udtale sig om problemet, først er tilbage i næste uge.

I stedet skriver Kim B. Meier, kommandørkaptajn ved FMI, i en kortfattet email til Ingeniøren, at FMI blev orienteret om risikoen for revner i F-16 i august.

‘FMI er i regi af F-16 Multinational Fighter Programme primo august blevet oplyst om, at der i nogle nationer er observeret revnedannelse i rammen i den forreste del af F-16-flyet,’ skriver Kim B. Meier.

Han oplyser også, at revnerne ikke er fundet på den udgave af F-16, som i øjeblikket deltager i den internationale luftoffensiv mod Islamisk Stat i Irak. Forsvaret har både en A- og en B-udgave af F-16. B-typen har to sæder og bruges i dag primært til uddannelse og træning, mens det er A-udgaven, der opererer i Irak. Det er i B-udgaven, revnerne er opdaget.

‘Danmark har inspiceret alle vores F-16 A-modeller (en-sædet) uden, at der har været konstateret revnedannelser. Disse fly er p.t. indsat i Irak,’ skriver Kim B. Meier.

Den mystiske Snapchat-lækage, der har lækket 100.000 billeder af især danske og norske unge, der poserer let afklædte for modtageren, antager nu mytiske former. Få har kunnet finde materialet på egen hånd og diverse online communities har systematisk slettet tråde og filer, der fører til materialet.

Desuden blev den oprindelig fil på 13 gigabyte ifølge kilder fjernet så hurtigt, at kun få nåede at hente den hele. Ifølge Kenny Withers, der først dokumenterede udviklingen i lækagen, var der trusler om 200.000 lækkede billeder, hvoraf den sidste halvdel ville blive lækket søndag. Det skete dog aldrig og det sammen med den svære tilgængelighed til materialet har skabt usikkerhed om, hvad der egentlig er hændt.

»Det er ikke fordi det har fundet sted, det er et resultat af materialets beskaffenhed,« siger sikkerhedskonsulent i CSIS Security Group, Peter Kruse. Han nåede heller ikke at få fat i den oprindelige 13 gigabyte pakke, men fandt senere, hvad der antageligt er 2,5 gigabyte af pakken.

Snapsaved.com, en tredjepartsudbyder, der tilbyder at gemme dine snaps online, har på deres Facebook-profil indrømmet, at der er blevet stjålet data fra brugerne, og at det er sket på grund af en fejl i opsætningen af webserveren Apache, skriver Snapsaved.com

Efter at have skimmet og set, at det oprigtigt var fra Snapchat, og at der var brugernavne på snap’sne, slettede han dog det hele igen, da billedernes karakter gik op for ham. Udover de gængse billeder af skateboards, børn, hunde og katte, var der nemlig også billeder af hashsalg, kreditkort og letpåklædte mennesker i en meget ung alder.

Formodentlig er netop billederne af letpåklædte unge mennesker – der ifølge flere medier tangerer børneporno – med til at få online-fora nettet over til at fjerne materialet. Den oprindelige tråd inde på 4chan er med Peter Kruses ord »dræbt« og i flere online-fora opfordrer brugerne til at administratorerne sletter al reference til lækagen.

»Ingen vil sprede materiale, som kan være børneporno – vi har kunne se siden i går, at materialet bliver fjernet af administrator og at masser af brugere efterfølgende tager afstand til det,« siger Peter Kruse og fortsætter.

»Jeg er det som en selvjustits i mange af de her forum. Man har før set, at aktivister har lavet aktioner mod børnepornodelingstjenester. Der er en moral og etik, at sådan noget svineri skal man ikke finde på nettet. Selvom data skal være fri, er det ikke al data, der skal være frit,« siger Peter Kruse

»Der er ikke mange der kunne tænke sig at blive raidet af politiet med det her.«

Han er selv blevet kontaktet af familiemedlemmer og venner til potentielle snap-ofre, der vil vide om »NN« eller »NH’s søster« har snaps i de lækkede filer. Man skal dog ikke opsøge billederne, da det kan være strafbart.

Professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, henviser over for MX.dk
til, at det ifølge straffelovens paragraf 264 c er ulovligt at stjæle billederne og videoerne gennem hacking, og at det er ulovligt at opsøge billederne og videoerne, hvis man ved, at de er frembragt på ulovlig vis.

»Det er som udgangspunkt også ulovligt at skaffe sig oplysninger, der er kommet til ved hjælp af hacking,« siger Lars Bo Langsted.

Termen “at skaffe” skal forstås som aktivt at opsøge oplysningerne, på trods af at man ved, de er ulovligt fremskaffet, skriver MX.dk.

Lars Bo Langsted slår også fast, at selve hackingen af billederne er ulovlig.

»Der ligger noget strafbart i at viderebringe billeder af folk i tydeligvis private situationer,« siger professoren til MX.dk

Konstruktionsfejl på offshore-fundamenter af monopiletypen har kostet entrepenørvirksomheden MT Højgaard flere hundrede millioner kroner og en stor del af selskabets overskud.

Men det betyder ikke, at selskabet holder op med at montere monopæle, sådan som det ellers blev oplyst i en artikel i går.

Monopæle er stadig den fremherskende fundamentstype til offshore vindkraft, og MT Højgaard oplyser til Ingeniøren, at de stadig byder på opgaver med denne type fundament. Branchen har sidenhen ændret det problematiske design på samlingen mellem monopæl og overgangsstykke, så der i dag ikke mere er problemer.

Tidligere var overlappet mellem monopæl og overgangsstykke sikret med en beton-støbning, som holdt de to dele fast i samme position, men denne støbning begyndte at smuldre. I dag gør man det øverste af monopilen let konisk, hvilket gør at en fremtidig lodret belastning vil klemme betonen i støbningen sammen og nedad. Dermed kan man undgå, at betonen slipper sit tag i stålvæggene.

MT Højgaard har i øvrigt tidligere indgået partnerskab med et norsk selskab, Seatoweer, der har designet et såkaldt gravitations-fundament til dybt vand. Ideen er at MT Højgaard skal sælge fundamentet.

Det første eksemplar af det nye fundamentskoncept skal installeres i den Engelske Kanal i løbet af i år.

Tidligere stressramte behøver ikke komme med lange bortforklaringer, når de søger nyt job og skal redegøre for deres karriereforløb. Hovedparten af danske virksomheder lader sig ikke skræmme af kandidater, der har været gået ned med stress. En sygemelding på grund af stress bliver ikke tillagt den store betydning hos 3 ud af 4 danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rekrutteringsvirksomheden Ballisager.

Direktør Morten Ballisager er overrasket over resultatet:

»Jeg havde forestillet mig, at flere virksomheder ville betragte stress som et problem. Det bliver sjældent sagt direkte i rekrutteringssammenhæng, men indirekte giver mange virksomheder udtrykt for, at de primært leder efter kandidater, de er sikre på, kan tage fra,« forklarer Morten Balligsager.

Hold dig opdateret om dine jobmuligheder. Tjek Jobfinder

I undersøgelsen er 724 danske virksomheder blevet spurgt, hvilke forhold de vægter mest negativt i en ansættelsesproces. 28 procent svarer at tidligere sygemeldinger på grund af stress indvirker negativt. Selv om resultatet kommer bag på Morten Ballisager, kan han samtidig se gode grunde til, at næsten 3 ud af 4 virksomheder ikke er betænkelige ved tidligere stressramte.

For eksempel er arbejdsgiverne blevet bedre rustet til at håndtere stress end tidligere. Mange virksomheder har fået etableret processer omkring det psykiske arbejdsmiljø, og desuden er stress ikke længere et tabu.

»Virksomhederne er blevet mere modne, hvad angår stress. Mange arbejdsgivere har haft stress tæt inde på kroppen. Enten på arbejdspladsen eller privat. De ved, at stress kan ramme selv de bedste,« forklarer Morten Ballisager.

Undersøgelsens resultater er godt nyt for tidligere stressramte, som gerne vil videre i karrieren. Morten Ballisager opfordrer til at være åben omkring sin sygemelding og have en forklaring parat under jobsamtalen. Siger man for eksempel, at man tidligere har haft svært ved at sige fra, men er blevet bedre til det sidenhen, udviser man det, som Morten Ballisager kalder for ’forbedringspotentiale’, hvilket er en efterspurgt kompetence i moderne virksomheder.

Ofte vil der blive indhentet referencer før ansættelsen, og kommer en sygemelding først frem i den sammenhæng, sænker det tilliden til kandidaten, forklarer Morten Ballisager.

»Det er legitimt ikke at være perfekt, men det er ikke ok at tilbageholde væsentlige oplysninger om det hidtidige karriereforløb. Troværdighed er i høj kurs under en ansættelse« fastslår Morten Ballisager.

Det fremgår af undersøgelsen, at mens kun 17 procent procent af de store virksomheder vurderer stress negativt, er tallet 39 procent for de små virksomheder. Mindre virksomheder er ikke så trænede i at håndtere stress og mere sårbare i tilfælde af sygemeldinger, vurderer Morten Ballisager.

»Jeg plejer at sige, at alle kan undværes i en stor organisation, men ingen kan i en lille. Der er ikke medarbejdere nok til kunne flytte folk rundt, hvis der opstår en ubemandet post. Derfor er små virksomheder selvfølgelige mere betænkelige ved at ansatte tidligere stressramte,« forklarer Morten Ballisager.

Store datasæt vil ofte have huller, hvor der mangler enkelte data. Det kan især være tilfældet, hvis man henter data fra forskellige kilder. Nu bliver det lidt lettere at fylde disse huller ud med et kvalificeret gæt i Google Sheets.

Google har nemlig lanceret en udvidelse, som benytter maskinlæring fra Google Predictions til at udfylde tomme celler i regneark. Det skriver Google Research i et blogindlæg.

Googles Smart Autofill-funktion kan installeres som en udvidelse til Google Sheets. Her kan man bruge den, hvis man har en klump data, hvor der mangler information.

Som eksempel giver Google en liste over brugte biler, hvor der findes information om biltype, årgang og antal kørte kilometer, men ikke er angivet priser for alle bilerne. Ved at markere alle dataene kan man bruge Smart Autofill til at få udfyldt de manglende priser med det bedste bud, algoritmerne kan finde frem til.

Samtidig med den automatiske udfyldning kan man også se den gennemsnitlige usikkerhed på de data, algoritmerne har tilføjet.

Maskinlæring er et område, som har fået fornyet opmærksomhed på det seneste i kølvandet på Big Data-bølgen, fordi maskinlæring kan anvendes til analyse af data.

Ligesom Google, så har Microsoft også lanceret en tjeneste, hvor man kan bruge maskinlæringsalgoritmer som en cloud-tjeneste, Azure ML.

KOMMENTAR: Kryptering har været brugt i mindst 2.500 år eller næsten lige så længe, som der har eksisteret fjernkommunikation. Når en besked risikerede at falde i de forkerte hænder, forhindrede kryptering uvedkommende i at forstå budskabet.

Så når Bob og Alice sender beskeder til hinanden via Snapchat, hvordan ved de så, at Eve ikke lytter med?

Sikkerhedseksperter har længe rystet på hovedet over Snapchat, fordi tjenesten ikke kan garantere sin grundpræmis, nemlig at en besked bliver slettet og kun kan ses af den, man sender den til i et kort tidsrum.

Men det er tomme løfter. Lad os starte med at se på, hvad der kan ske helt uden at blande Eve ind i det.

Når Alice modtager en ‘snap’ fra Bob, så bliver den vist på hendes skærm. Uanset hvor stærk en kryptering Snapchat måtte have brugt, så skal beskeden afkodes og vises på en skærm. Det betyder, at den kan opfanges af andre applikationer, som kan opsnappe, hvad der vises på skærmen.

Bob sender altså sin snap til Alice med en forventning om, at Alice destruerer den og ikke kopierer den. Men der er intet i Snapchats løsning, som giver Bob nogen garanti for, at Alice destruerer beskeden. Det er ikke Mission Impossible, hvor lagermediet bryder i brand. Hvis man ser på antallet af applikationer, som findes i app-butikkerne, så er det åbenlyst, at der er Snapchat-brugere, som bryder den uformelle aftale og kopierer beskederne.

Alice, som benytter sådan en app, kan så heller ikke være sikker på, hvad disse apps gør med de gemte beskeder. Hvis de havner på en webserver, så har Alice ingen kontrol med sikkerheden, medmindre app-leverandøren krypterer beskederne og giver Alice den eneste nøgle.

Når vi er ude i applikationer, som henvender sig til brugere, som ønsker at bryde tilliden i Snapchat-kommunikationen, så er app-leverandørens troværdighed ikke for høj til at begynde med.

Det er dog ikke, fordi Snapchat selv har gjort meget for sikkerheden. Når en besked slettes, så bliver lagerpladsen reelt blot frigivet til overskrivning. Det har vist sig trivielt at gendanne beskederne. Snapchat har siden forsøgt at implementere overskrivning, men det er vanskeligt på smartphones.

Men hvis Bob nu kan stole på Alice, så er alt vel i orden?

Desværre for Bob, så kan han ikke personligt overdrage beskeden til Alice. Den skal passere via internettet til Snapchats servere, hvor den ligger i op til 30 dage, eller indtil Alice har åbnet den.

Det giver en nysgerrig tredjepart, som kryptograferne normalt kalder Eve, mange muligheder for at opsnappe beskeden undervejs, og hvis den ikke er krypteret forsvarligt, så kan den aflures, uden Bob eller Alice opdager det.

Hidtil er det ikke lykkedes for Snapchat at forhindre aflytning. Selvom firmaet løbende ændrer i API’et til tjenesten, så bliver ændringerne omgået næsten lige så hurtigt. Og selv krypteringen har vist sig at kunne omgås forholdsvis let.

Der findes kryptografiske løsninger til sikker kommunikation, hvor Bob kan være mere sikker på, at kun Alice ser beskeden. Der findes således flere beskedtjenester, som benytter asymmetrisk kryptering såsom Sicher eller Wickr. I praksis kan Bob dog aldrig være helt sikker på, hvad Alice – eller nogen med adgang til Alices modtagerenhed – gør med informationen, så snart den er dekrypteret.

Selv med særlig hardware til at beskytte krypteringsnøglerne og sørge for sletning, vil det altid være muligt blot at tage et billede med et andet kamera af det, der bliver vist på skærmen.

Det har alle dage været et problem for fortrolig kommunikation. Hvis Bob fortalte Alice en hemmelighed, så var den kun så hemmelig, som Alice ønskede det, helt uden for Bobs kontrol.