Monthly Archives: October 2014

Det var ikke canadiske Stephen Elop, der havde tøjlerne i Nokia, da selskabets store deroute begyndte – men det blev ham, der i sidste ende måtte lade den engang så stolte mobil-konge abdicere, da Nokia blev solgt til Microsoft – Stephen Elops tidligere arbejdsplads.

I Finland, der i mange år havde Nokia som nationens store erhvervs-stolthed, er Stephen Elop derfor ikke en specielt populær mand.

Mange arbejdspladser i Finland er gået tabt med Nokia, og derfor har der også været mange anklager imod Elop – blandt andet om, at han skulle være sendt i byen af Microsoft, da han blev Nokia-dirtektør, så Microsoft i sidste ende kunne sluge det finske selskab.  

“En af verdens værste”
En ny bog, der er udkommet i denne uge, forsøger heller ikke ligefrem at pynte på Elops finske omdømme.

Det er to finske erhvervsjournalister, der fortæller historien om Stephen Elop som administrerende direktør i Nokia.

Yle.fi citerer blandt andet forfatterne til bogen “Operation Elop” for at sige:

“På mange måder er Stephen Elop en af de værste – hvis ikke den værste – administrerende direktør.”

Konklusionen baseres blandet andet på interviews med mere end 100 personer – mange er tidligere Nokia-folk – og på en gennemgang af konkrete tal for Nokias markedsværdi under Elops lederskab.

“Da Elop begyndte (i 2010), steg Nokias smartphone-salg. Det var Elops job at lukke hullerne. Det kræver ikke rigtig nogen forklaring. Han fejlede,” står der følge Yle.fi blandt andet i bogen om Stephen Elop.

Samtidig skriver de finske forfattere dog også, at det ikke var Elop alene, der dræbte Nokia – årsagerne var også finsk arrogance, dårlige beslutninger i bestyrelseslokalet og en uklar ansvarligsfordeling i selskabet.

“Elops rolle kan opsummeres på følgende måde: han fejlede i sit forsøg på at redde Nokia – men det skete i god tro. Han løb massive risici ved at placere alle æg i én kurv (Windows Phone-platformen),” lyder det fra forfatterne.

Windows Phone-spørgsmålet spøger stadig
Det var ganske rigtigt Stephen Elop, der traf den dramatiske beslutning om, at Nokia skulle droppe sit eget Symbian-styresystem og i stedet satse på Microsofts Windows Phone.

Computerworld spurgte i november 2012 Stephen Elop, om han – i lyset af Windows Phones beskedne markedsandele – ikke ville vælge Android, hvis han kunne skrue tiden tilbage?

“Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden – og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville havde valgt Android – er et ord: Differentiering,” svarede Stephen Elop blandt andet.

Det har dog siden vist sig, at Windows Phone-platformen har ganske svært ved at opnå det store gennembrud på markedet, fordi Android og iOS er så dominerende – så spørgsmålet er, om Nokia havde overlevet, hvis selskabet havde satset på Android enten sammen med eller i stedet for Windows Phone fra starten af?. 

Måske netop på grund af det spørgsmål derfor blev en af de store nyheder på Mobile World Congress i februar i år, at Nokia – der nu var blevet opkøbt af Microsoft – også ville begynde at lave Android-baserede telefoner.

“De er bygget på Android-platformen, hvilket betyder at folk har adgang til hundredtusinder af Android-apps, men vi differentierer ved at lade dem integrere til Microsofts cloud, ikke Googles cloud,” sagde Stephen Elop blandt andet fra scenen i Barcelona.

Fortællingen om Elop og Nokia
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Stephen Elop heller ikke altid har været en lige populær mand her i Danmark.

Det var nemlig ham, der i april 2011 besluttede at tage livet af den danske Nokia-afdeling med 1.000 ansatte.

Computerworld har tidligere bragt den store fortælling om, hvordan Nokia i 2007 var kongen af mobilmarkedet – for så pludselig at kollapse fuldstændig, da iPhone og Android-produkterne kom på markedet.

Læs historien her.

Læs også:

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Nokia-topchef: Jeg vil stadig ikke vælge Android

Kæmpe strategiskift: Nu satser Nokia på Android-plartformen

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Spar Nord har i dag fyret sin tidligere platformsleverandør Skandinavisk Data Center (SDC) til fordel for en ny kontrakt med Bankernes EDB Central (BEC), der ligger i Roskilde.

Dermed overgår Spar Nord til BEC’s it-platform for bankdrift.

Konverterings-omkostningerne i forbindelse med skiftet til den nye it-platform forventes at være på 40 millioner kroner.

Ifølge banken vil den udgift dog blive afløst af en massiv besparelse.

“De årlige besparelser for Spar Nord affødt af konverteringen forventes at være i niveauet 35 millioner kroner i 2016 og i niveauet 55 millioner kroner i årene herefter,” skriver banken i en pressemeddelelse.

Næststørste kunde forsvinder
Spar Nord er SDC’s næststørste kunde, der tegner sig for 14 procent af omsætningen i SDC.

Direktøren mener dog ikke, at det vil præge SDC i væsentlig grad.

“Det er naturligvis beklageligt, da vi har haft et langt og godt samarbejde med Spar Nord. Det er dog glædeligt, at SDC i dag er i en situation, hvor beslutningen ikke i væsentlig grad svækker SDC, da det opvejes af vækst i omsætningen med vores øvrige kunder samt nye kunder,” fortæller SDC’s administrerende direktør Jesper Scharff.

I 2013 landede bankernes it-selskab SDC i øvrigt et dundrende millionunderskud, fordi et it-projekt gik helt galt.

Fra Spar Nord er tilfredsheden med den nye it-platform – og de sparede penge – til at få øje på.

“Aftalen sikrer os en betydelig positiv økonomisk effekt og dels stiller os stærkere i den fremtidige konkurrence om at tilbyde vores kunder og medarbejdere de bedst mulige digitale løsninger,” skriver bankdirektør John Lundsgaard, der er ansvarlig for it-området i Spar Nords direktion, i en pressemeddelelse.

Læs også: Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC’s bestyrelsesformand Gert R. Jonassen hilser naturligvis også den nye kunde velkommen, men siger samtidig, at “det er naturligvis ikke bare lige at skifte it-leverandør.”

Den praktiske overgang fra SDC’s til BEC’s platform forventes at ske i 2016, så der er lidt forberedelsestid.

Læs også:
SDC’s nye direktør: Her er mine fremtids-planer

Jeg har lige – sammen med knap 100 andre gamle, bitre mænd (og nogle knapså-bitre kvinder) fejret kobberbryllup for netværket The OakTable Network (Oak-Table.net), som tæller nogle af de bedre Oracle-nørder i verden (inden for og uden for Oracles firewall).

Det blev stiftet ved mit egetræsbord i mit køkken en kold og blæsende vinternat i 2002 og har fungeret rigtigt godt siden.

At være med til en Big Data- eller NoSQL-konference er som at være med til Woodstockfestivalen. Svaret blæser i vinden, men alle er høje.

Men tiderne skifter, og i sidste uge var jeg i San Francisco til Oracle Open World (OOW).

Vi i OakTable afholdt som sædvanlig parallelkonferencen OakTable World (OTW, tidligere Oracle Closed World – OCW), hvor vi holdt foredrag med indhold og holdning.

OOW har i de seneste år udviklet sig til ren S&M (Salg & Marketing), så vi laver noget ærligt og kærligt lige ved siden af. Passende nok i Childrens Creativity Museum …

Læs også:

Mogens Nørgaard: “Jeg bliver pimp i mit nye firma”

Da jeg kunne have stoppet IC4-skandalen

Mogens Nørgaard: Når jeg bliver diktator, bliver ordet “forretning” forbudt i 10 år

Da it var nul sex, nul mønt og nul magt

Mogens Nørgaard udnævner sig selv til generaldirektør i nyt it-firma

Mogens Nørgaard: Drop energiafgifterne og byg et par atomkraftværker

Mogens Nørgaard: Performancekultur er komplet rædselsvækkende

Mogens Nørgaard: Data er det nye bacon

Som initiativtageren til både OakTable og OCW/OTW er det hvert år mit herlige privilegium at holde åbnings-keynote-talen.

Og eftersom jeg har kunnet konstatere, at flere og flere OakTable-medlemmer i San Francisco-området begynder at arbejde i bikse, der intet har at gøre med Oracle, var det et oplagt emne.

Jeg er blevet overbevist om, at Big Data og DevOps er vor tids 68-hippie-flowerpower-anti-establishment-oprør.

Alt – ALT – eksisterende er noget gammelt lort, der pr. definition (fordi det eksisterede før BD/DevOps og/eller er lavet af MicrosoftOracleIBMEMCVMware) ikke duer overhovedet. Ikke engang HVIS det var fremragende, nemt, bugfrit, gratis og enormt udbredt, kan det bruges.

Alt gammelt og alt fra De Store skal væk
Alt gammelt og alt fra De Store skal væk – man har alligevel liiiige her i weekenden skrevet en ny NoSQLdatabase eller en scheduler til Apache Hadoop, der virker MEGET bedre end noget som helst andet, menneskeheden har set.

And let me tell you: At være med til en Big Data- eller NoSQL-konference er som at være med til Woodstockfestivalen. Svaret blæser i vinden, men alle er høje.

At dette nye anti-alt-etableret-oprør kommer ud af San Francisco ligesom 68-hippierne, er egentlig sjovt, men næppe tilfældigt.

Frihed vinder altid, og de har stadig langt mere frihed derovre end andre steder i verden.

Det var derfor ekstra stort for en dansk knægt, der startede i 1. klasse i Albertslum i 1968 (hold KÆFT, hvor var lærerne venstresnoede dér på Roholmskolen!), at stå og holde keynote om et nyt oprør.

Hvorfor vil den nye måde at gøre tingene på vinde?

Af tre grunde:

1. Al venturekapital derovre går til det nye.

2. Alle nystartede selskaber bruger det nye – eller noget i skyen, som de ikke aner, hvad er. Sales-Force kører muligvis på Oracle, men folk er totalt ligeglade.

3. Alle studerende bruger det nye og tænker ikke engang på det gamle, lige så lidt som vi relationsdatabasefolk tænkte på mainframeteknologier dengang i 80′erne.

De gamle kan prøve alt muligt. Oracle og Microsoft kan lave en Big Data-husholdningsmaskine. EMC kan lave spin-off’et Pivotal for at være cool med de hippe. IBM kan lave sig helt om igen. Alle sammen kan købe et ukendt, men dog overvurderet, firma med mærkelige mennesker indeni, ligesom også gamle damer prøvede at gå i flowerpower-bukser med stjerner og blomster
på dengang i 68.

Men de kan ikke købe sig til ungdom.

De Gamle bliver ramt på to ting, som gør rigtigt, rigtigt ondt: Coolness-faktor og rekruttering. Og det kan mærkes. Lad mig give et eksempel:

Lyt til, hvad Larry gør grin med
Som bekendt har Larry Ellison altid gjort grin med cloud-services, så det var derfor hovedtemaet i år i hans keynote på OOW – at Oracles nye cloud-halløj var Verdens Bedste Idé.

Og på den måde kan man altid forudsige, hvad Oracle har gang i bag kulisserne: Lyt til, hvad Larry gør grin med.

Nå, men bag kulisserne har Oracle det lille problem, at de ikke har folk, der lige kan lave et nyt Amazon. Og rekrutteringen går ligesom heller ikke så let mere, som det gjorde engang.

Så de har slået et helt nyt kontor op lige ved siden af Amazons i Seattle og tilbyder simpelthen Amazons folk dobbelt løn for at prøve at lokke dem over.

Alt dette betyder ikke, at de gamle dør. De morpher til forskellige ting og skal nok overleve i lang tid, ligesom IBM stadig trives fint (og WordPerfect, som lige er kommet i en ny udgave).

Men de har mistet deres cool og vil være nødt til at udnytte folk i Langbortistan til at lave deres nye gamle kode. Eller betale eksorbitante gager til folk for at få dem til at kode i PL/1 i stedet for Java.

Det kræver mere sprit, hvis man som ny og ung skal lave gamle ting sammen
med gamle mennesker.

Hov! Spark er i NØDT til at holde øje med – det er SÅ sejt. Og Splice kan snart det samme som RDBMS-produkterne fra de gamle.

Og der ER vist lige kommet en ny NoSQL-database her i weekenden…

Jeg må løbe.

Hejhej.

ComputerViews: Umiddelbart er der ikke meget at juble over for den danske it-branche, når man kan konstatere, at tre af de største arbejdspladser, vi har her i landet – IBM, KMD og CSC – alle har mindsket antallet af ansatte ganske markant over de seneste år.

Det er i hvert fald ikke rart for dem, der mister jobbet.

Men bagved tendensen med færre ansatte gemmer der sig  måske alligevel en succes-historie. Den vender vi tilbage til længere nede i artiklen; først et kig på de kolde facts:

Situationen i CSC Danmark
I CSC Danmarks 2013/2014-årsregnskab kan man se, at udgifterne til lønninger og pensioner i forhold til det forrige regnskab er faldet fra næsten 839 millioner kroner til godt 648 millioner – altså omkring 191 millioner kroner.

Antallet af ansatte er da også reduceret kraftigt over de seneste år i CSC Danmark til 954 årsværk i det seneste regnskab.

Går vi blot få år tilbage til 2009/10-regnskabet, var der registreret 1.390 ansatte i virksomheden, der siden dengang har været igennem en decideret turn around og voldsomme opgør med overenskomster og ansættelses-vilkår, der på mange måder hørte en svunden tid til.

Situationen i KMD
Når det kommer til udviklingen i antallet af ansatte, finder man stort set et identisk billede hos KMD.

Som Computerworld skrev for nylig, er der i KMD fra 2009 til 2014 blevet 19 procent færre ansatte. Eller i konkrete tal: Der er 580 færre årsværk i KMD i dag, end der var i 2009.

Det interessante ved KMD er dog, at omsætningen i samme periode er steget markant, ligesom der år for år har været et pænt overskud på bundlinjen.

Situationen i IBM Danmark
Senest har vi så kunne fortælle, at antallet af ansatte i IBM Danmark fra 2010- til 2013-regnskabet er faldet med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Når man ser på udviklingen i tre så store selskaber som IBM, KMD og CSC, er den umiddelbare reaktion: En trist udvikling.

Og ja, udviklingen er, som nævnt tidligere, bestemt trist for de medarbejdere, der ikke længere er en del af virksomhederne.

Men ser man på virksomhederne som de kommercielle selskaber, de nu engang er, ville det måske i virkeligheden være mere bekymrende, hvis antallet af ansatte ikke var faldet over de seneste fem år.

Derfor er der færre ansatte
Både den nationale, regionale og globale konkurrence er så intens, at man som en kommerciel virksomhed i dag er tvunget til hele tiden at fin-tune og automatisere processer, outsource opgaver, trimme organisationen – og i det hele taget være knivskarp på, hvordan man kan levere mere for mindre år for år.

IBM’s administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen giver da i et interview til Computerworld også udtryk for, at antallet af årsværk i sig selv ikke siger ret meget om IBM’s Danmarks formkurve.

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i.”

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder,”
siger direktøren blandt andet.

Vil arbejde mere effektivt
Vi har også tidligere spurgt KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, hvorfor antallet af medarbejdere falder, når KMD jo faktisk leverer gode resultater.

“Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes – og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om,” sagde Eva Berneke til Computerworld.

Hun forventer, at den konkrete effekt af de stillings-nedlæggelser, der fandt sted i august, er “en mere effektiv og struktureret måde at arbejde på.”

Eva Berneke, administrerede direktør i KMD.

Tager deres egen medicin
CSC, IBM og KMD har alle deres udfordringer og deres forskellige svar på udfordringerne – men at trimme organisationen går igen fra selskab til selskab.

Man kan indvende, at det er trist, at der forsvinder arbejdsopgaver ud af landet, og at selskaberne i den forstand skrumper ind.

Omvendt ligger det i globaliseringens natur, at det er den vej, det går, og havde selskaberne valgt at fastholde fortidens omkostningsniveauer, ville scenariet på nuværende tidspunkt måske være langt mere dramatisk.

Kunsten er ikke om at fastholde det, der engang var; det handler i stedet om at forholde sig til det, der er nu, og det der kommer i fremtiden.

Skåret helt ind til benet tager CSC, KMD og IBM alle den medicin, de så gerne vil sælge til kunderne.

Digitalisering og automatisering af opgaver og processer, outsourcing af ikke-kerneforretningsområder, en mere produktiv og effektiv organisation: Det er den medicin, både offentlige og private organisationer alle tager i disse år.

Kommer også nye stillinger
Der hører med til historien, at der ikke kun forsvinder stillinger – men også kommer nye til.

NNIT er eksempelvis gået fra 1.249 ansatte i 2010-årsregnskabet til til 1.450 i 2013-regnskabet.

Også de nævnte selskaber – KMD, CSC og IBM – ansætter folk løbende til lige præcis de opgaver, der skal sikre den fremtidige vækst.

Det er for virksomhederne et tegn på lige præcis den bevidsthed om konkurrencesituationen, der vil betyde, at de også om tre eller 10 år har en sund forretning i Danmark.

Læs også:

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Derfor har CSC Danmark igen overskud efter mange års elendig økonomi

Sjældent har det været så let at etablere sin egen virksomhed, som det er i dag.

Groft sagt kræver det blot en god ide, lidt talent foran en computer og så en ting, der ofte bliver overset: Lysten til at sætte sig ind i en bunke love og regler. 

De to første ting er medvirkende til, at vi øjeblikket ser en ny generation af unge mennesker, der prøver lykken som iværksættere. Men desværre kan reglerne og bureaukratiet være en uforudset hurdle, der skal overvindes for mange iværksættere. Ikke mindst de yngste af dem.

En af dem er Mathias Jensen, der netop er fyldt 18 år. Til dagligt læser han på HTX i Slagelse, og tidligere på året udgav han en fysik-app ved navn Molar på Apples Mac App Store. I dag få måneder senere har brugere over hele verden hentet den næsten 10.000 gange.

Med et prisskilt på 13 kroner har Molar udviklet sig til at være et ganske fornuftigt tilskud til SU’en, og i øjeblikket arbejder han desuden på at udvikle en iPad-udgave af sin app. Derfor skal Mathias Jensen nu til at oprette sin egen virksomhed.

“Der er desværre rigtig mange regler, og det er svært at finde tilstrækkeligt med oplysninger om alle reglerne. Jeg synes ikke altid, at Skat er lige gode til at informere om det. Men heldigvis er der mange debatfora og Facebook-grupper, hvor man kan få hjælp fra folk, der står i samme situation som en selv,” forklarer han til Computerworld. 

Vælter frem med unge iværksættere
Et problem som den danske iværksætter Martin Thorborg kender alt for godt. Han er indehaver af debatforummet Amino, der sammen med den hastigt voksende Facebook-gruppe UngIværk, er to af de mest populære kilder til information blandt de unge iværksættere.

På Amino oplever Martin Thorborg ofte, at unge iværksættere som Mathias Jensen henvender sig med spørgsmål.

Ifølge Thorborg vokser der i øjeblikket en helt ny generation af tech-kyndige unge iværksættere frem. De unge iværksættere har opdaget, at det for dem er relativt let at lave en ny app eller oprette en webshop, og i princippet kan de styre deres forretning direkte fra deres smartphone, mens de sidder i skolen.

“Regler og bureakrati er jo et problem for alle iværksættere uanset alder. Den information, der bliver stillet til rådighed fra det offentlige kan være svær at forstå. Den er sjældent særlig entydig, og det kan ofte være svært at få svar på dine spørgsmål. Og ja, det er ikke lettere, hvis du er en gut, der lige er fyldt 18 år – hvor fanden skal du så vide fra, om du må trække printerpapir eller en buket blomster fra,” siger han.

Skat rejser mange spørgsmål
På Amino er det især spørgsmål, der relaterer sig til Skat, som de unge iværksættere stiller. 

Han forklarer, at spørgsmåle kan handle om alt lige, hvilken selskabsform man skal vælge til, hvordan man får tilladelse til at importere produkter fra Kina. 

“Nogle af de spørgsmål, som bliver stillet er helt banale. Nærmest lidt søde. Eksempelvis har jeg set folk spørge, om det virkeligt kan passe, at man bare kan købe en vare et sted og så bagefter sælgere den videre til en højere pris. Der er også mange unge iværksættere, der spørger om de kan trække deres byture fra i skat. Det er et ret typisk ungdomsspørgsmål,” siger Martin Thorborg.

“Nogle af de spørgsmål, som bliver stillet er helt banale. Nærmest lidt søde,” siger Jubii-stifteren Martin Thorborg. 

For mange iværksættere er Skat formodentligt den mest frygtede myndighed af dem alle, mener Martin Thorborg. Men på trods af det opfordrer han til, at de unge iværksættere ikke lader sig skræmme. 

“Hvis du er bange og bekymrer dig for meget om reglerne, så kommer du aldrig nogen vegne. Og som ung iværksættere får du altså meget tilgivelse både fra myndighederne og fra kunderne. Det er først, hvis du laver den samme fejl gentagende gange eller laver noget, der er fuldstændigt sindssygt, at du for alvor får problemer,” siger han.

Samme budskab kommer Dansk Iværksætter Forening, der netop har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser, at knap 42 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at den største udfordring for en iværksætter i dag er arbejdet med skatte- og moms-spørgsmål.

Og formand for Dansk Iværksætter Forening, Christian Walther Øyrabø, oplever at problemstillingen er endnu mere udtalt blandt de helt unge iværksættere. 

“Jeg oplever, at der hos mange af de unge iværksættere er en lavere tolerance for bøvl og administration end hos folk på eksempelvis 40 år. Det er noget, som det offentlige bør indstille sig på. De bør tilpasse sig en ny virkelighed, og en ny generation, der stiller andre krav, ” siger Christian Walther Øyrabø. 

Derfor ser Dansk Iværksætter Forening gerne, at Skat i endnu højere grad satser på rådgivning og service.

Foreningen opfordrer Skat til at oprette et særskilt serviceorgan, der ikke er tæt associeret med den af mange så frygtede indkrævningsservice.

“Jeg mener, at der er brug for at Skat i højere grad laver en skillelinje mellem deres rådgivningsservice og indkrævningsservice. De bør bruge mere energi på at opdrage nye virksomhedsejere, og jeg mener, at Skat med rådgivning og oplysning kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden har gode skatteborgere,” siger han. 

Dansk Iværksætter Forening understreger dog, at ansvaret ikke alene ligger hos myndighederne. 

Christian Walther Øyrabø mener, at der hos nogle iværksættere også bør være en større forståelse for, at en del af omkostningerne ved at drive sin egen virksomhed er, at der skal bruges ressourcer på administration. 

“Det er naturligvis også det offentliges opgave at minimere omfanget af bøvl. Men unge iværksættere bør omvendt også acceptere, at der er en masse kedelige ting. Der er en bagside af medaljen. Det er naivt at tro andet,” siger Christian Walther Øyrabø. 

Skat oplyser dog i et mailsvar til Computerworld, at myndigheden er opmærksom på at: “Det kan være udfordrende for en iværksætter at starte egen virksomhed.”

Derfor arbejder Skat i øjeblikket målrettet på at forbedre oplysningsindsatsen over for  iværksættere. Ifølge Skat foregår denne nye oplysningsindsats i samarbejde med  ”diverse fora for iværksættere”.

Skal oplyser desuden, at der allerede eksisterer et tilbud, hvor iværksættere af alle aldre bliver tilbudt informations- og vejledningmøder hos Skat, når de starter deres egen virksomhed.

Læs også:
Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde 

Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Leder: For at par uger siden fik jeg et underretningsbrev i min e-Boks. Det lød alvorligt og et langt livs kommunikation med det offentlige myndigheder har lært mig, at breve skal man reagere på.

Så jeg fandt mit nøglekort, installerede Java (to gange) på den bærbare, jeg lige havde ved hånden, og loggede ind.

Blot for at få at vide, at jeg kunne modtage digital post. I min digitale postkasse. Som jeg sad og kiggede på.

Det samme gjorde 629.999 andre danskere, som også havde fået tilsendt et ildevarslende brev om absolut ingenting. Fem minutters spild af tid for 630.000 danskere.

Det er over 52.000 timer, som blev fyret af på intetsigende kommunikation om en digital løsning – hvis mål det er at gøre det lettere og billigere og være dansker.

Lettere og billigere er en god ide.

Det samme var Rejsekortet.

Men når pendlere fortæller om procedurerne for skift af betalingskort eller erhvervelse af Rejsekortet til børn, så lyder det som instruktioner, der blev til overs fra en Monty Python-sketch:

“Du ankommer til stationen på en tirsdag i et skudår og med et brev fra din mor – hvorefter du skal stå på ét ben i fem minutter foran DSB-personalet …”.

Et godt grin?
Jeg er sikker på, at de fik et godt grin, dengang de udarbejdede procedurerne, men lettere og billigere er det helt sikkert ikke.

Og da jeg for nylig skulle fortælle en veninde om sikker post til hendes virksomhed, nævnte jeg Virk.dk – og blev belønnet med et ansigtsudtryk, som normalt forbindes med indtagelsen af umodne citrusfrugter.

Lettere eller billigere? Det var ikke helt de ord, som blev brugt.

Velkendt brok? Måske.

Men problemet stikker dybere end det.

For ambitionerne om at digitalisere Danmark yderligere fejler ikke noget – og mange dygtige mennesker knokler på for at fremme processen.

Gabet vokser og vokser
Men udfordringen er, at gabet mellem ambitionerne om digitalisering og så den reelle digitalisering, som man som borger eller virksomhed oplever, tilsyneladende vokser og vokser.

Det kan tunge rapporter og OECD-møder ikke ændre på, specielt ikke hvis opfattelsen af offentlige løsninger brandes i befolkningen som digitale sekundaprodukter.

Måske er det på tide at følge projekterne helt til dørs i stedet for at drømme om stjernerne.

Og måske er det på tide at se på områder som Skat eller Hvidovre Kommunes implementering af Danske Banks lette og effektive MobilePay-system, så borgerne nemt kan betale i svømmehallen eller for kørekortet med mobilen.

Det er løsninger, som gør det lettere og billigere og være dansker.