Monthly Archives: October 2014

Symantec på vej til at splitte virksomheden op

Sikkerhedsgiganten Symantec er langt fremme i overvejelserne om at splitte virksomheden op i to selvstændige virksomheder.

Ifølge Bloomberg er det ideen, at det ene selskab skal beskæftige sig med udvikling og salg af sikkerhedsløsninger, som Symantec er mest kendt for i dag.

Det andet skal fokusere på storage.

Ifølge nyhedssitet ventes Symantecs topchef, Michael Brown, at komme med en formel udmelding om opdelingen inden for de kommende par uger.

Han blev formelt udnævnt til topchef for en måneds tid siden, efter han siden marts har været konstitueret som topchef, da Steve Bennet blev fyret.

Det kan du læse mere om her: Så er det slut: It-gigant fyrer topchefen

Symantec har tidligere overvejet at dele virksomheden op på lignende måde, men har hidtil hver gang droppet ideen.

Men nu kan meget tyde på, at tiden er ved at være moden, lyder vurderingen.

Den del af Symantecs forretning, der varetager backup, recovery, arkivering, storage og lignende, står i dag bag 37 procent af den samlede omsætning.

Også andre af it-verdenen store selskaber er i færd med at splitte sig selv op. Det skal sikre større agilitet og bedre muligheder for at rette selskaberne ind efter de hastigt skiftende markedsvilkår, hvilket er vanskeligt, hvis ikke selskaberne er fokuserede på få og bestemte markeder.

Samtidig giver en opsplitning brandingmæssige fordele, da de store selskaber ofte primært er kendt for et enkelt markedsområde.

HP’s planer kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Også eBay arbejder angiveligt med en plan om at dele sig selv op. Ifølge markedsrygter har selskabets bestyrelse allerede givet grønt lys til en opsplitningsplan, der skal dele selskabet i en eBay-del og en PayPal-del.

Posted in computer.

Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor



Ole Kjeldsen, teknologidirektør i Microsoft.

Interview: “Vi kalder det faktisk for internet of your things,” fortæller Ole Kjeldsen, der er teknologidirektør i Microsoft, da jeg møder ham og hans kollega Mette Rasmussen i firmaets kontorbygning på havnen i Hellerup.

“Det gør vi for at signalere, at det ikke er noget, der ligger langt ude i fremtiden, men er reelle løsningsmodeller, der allerede kan anvendes nu.”

Han forsøger således, at dræbe myten om det internetopkoblede køleskab, som aldrig er blevet til noget trods talrige løfter i starten af 1990′erne.

I stedet sætter han fokus på de avancerede industriløsninger, der så småt begynder at pible frem i det danske erhvervsliv.

“Når vi tidligere har talt om internet of things, så har køleskabet, der selv kan bestille ny mælk via nettet, været et billede på, hvad vi vil få. Men jeg vil i første omgang sparke forbrugervinklen til hjørne. Drivkraften vil komme fra de kommercielle virksomheder. Det er her, der kan tjenes penge, det er her, værdien ligger,” siger han.

Business intelligence-løsninger med en big data overbygning af ustrukturerede data, analyse og internet i alle mulige enheder, som er forbundet med hinanden via skyen, er ifølge softwaregiganten landet i de danske virksomheder.

“Men udviklingen kommer fra business-til-business-området og måske fra det offentlige. Der er nemlig også mange gevinster i forbindelse med borgerservice, så derfor er velfærdsstaten oplagt til at bruge internet i alt. “

Microsoft åbner porten
Microsoft ser sig selv som leverandør af en platform, hvor kunderne så selv skal finde vejen gennem datamængderne.

“Vi ved godt, at data i dag kommer fra alle mulige kilder, styresystemer, platforme eller protokoller. Der er ingen standarder på området, det skal vi håndtere,” siger Mette Rasmussen, Business Development Executive i Microsoft.

“Vi vil hoste og drive løsningerne uanset, hvad du vælger at benytte. Det kan også være data fra en pumpe, vindmølle eller en bil. Hvis vi vil skabe internet of things-løsninger, så kan vi ikke forvente, at der er Windows CE i alle enheder i verden.”

Redmond-koncernen har altså valgt at understøtte de datakilder og protokoller, der nu engang dukker op sammen med kunderne i firmaets datacentre.

“Det, der bygges som ekstraservices på toppen af datacentrene, er forbindelsen og håndteringen til et hav af internet forbundne enheder. Det er en af de cloud services, som vi har udviklet i det sidste års tid,” fortæller hun.

I har altså erkendt, at kunderne vil have større åbenhed og ikke lukkede systemer?

“Det er ikke noget nyt. Det er den vej, som vi har bygget gennem Azure, og vi har samarbejde med alle mulige virksomheder som Salesforce, Oracle og SAP. Det vi har bygget, er en platform, der er ligeglad med snitfladen, og som kan forsynes med et ekstra lag af analyseværktøjer. “

Microsoft skal altså levere den infrastruktur, som firmaets partnere så skal bygge de konkrete løsninger på.

“Vi skal heller ikke skrive de algoritmer, som virksomhederne skal bruge. Det er ikke vores kompetence. Vi vil levere den platform, computerkraft og lagerplads, hvorfra firmaerne så kan bygge deres nye forretning.”


Selvtænkende hjul i elevatoren
Hvor visionære er danske virksomheder, når det kommer til internet of things?

“Det er selvfølgelig meget forskelligt. For nogen handler det om at transformere hele forretningen, for andre er det helt lavpraktiske ting som at bygge en iPhone-app, hvor de kan se, hvordan deres produktionsudstyr har det. Men det handler typisk om, at virksomheder vil styrke serviceforretningen,” siger Mette Rasmussen.

En af de store fiduser ved internet of things i en produktionsvirksomhed er, at medarbejderne kan fikse ting før de går i stykker.

Et konkret eksempel er elevatorfirmaet ThyssenKrupp, der forsøger at spå om fremtiden for at optimere serviceforretningen.

“De hjul, som kablerne kører på, bliver slidte, og de skal udskiftes med jævne mellemrum. Ved at forsyne dem med sensorer og forbinde dem med driftsholdet via skyen, så kan virksomheden holde øje med slitagen, og stå klar med nye reservedele på det helt rigtige tidspunkt,” fortæller Ole Kjeldsen.

Via en app bliver service-folkene informeret om hvilke opgaver, der ligger øverst på dagsordenen.

“Et andet eksempel er danske Brüel & Kjær, der er eksperter indenfor måling af lyd. I stedet for at sælge måleudstyret til virksomheder har firmaet udviklet en tjeneste, der kan foretage målingerne automatisk. Den tjeneste sælges så som en service.”

Brüel & Kjær udfører eksempelvis støjmålinger for en lang række lufthavne verden efter denne model.

“På den måde vil mange virksomheder faktisk blive software-leverandører, en ydelse, som de kan bygge på vores platform og gennem vores partnere, hvis de ønsker det. Men ofte er kunderne langt foran partnerne, specielt, hvis det handler om forskning,” siger han.

Europa er drivkraften i udviklingen
Med udgangspunkt i Tyskland, hvor der er meget fokus på at skabe de nye serviceløsninger, breder ringene sig i vandet omkring vores nabo-nation.

“Det er bilindustrien, der er meget stor i Tyskland, der har været nogle af de første virksomheder til at implementere denne type løsninger. En lastbil må ikke stå stille, så koster den penge i stedet for at tjene penge,” siger Mette Rasmussen.

“Sverige er et andet eksempel på en produktionsnation, der kan få værdi af teknologien. Derfor er vores nærområde meget fremme i skoene. De første projekter i Norden har været drevet af bilproducenterne også.”

Annonce:


Hvor langt er vi i Danmark?

“Vi er nok i generation et, hvor mange har sendt løsningerne i skyen, men mangler databehandlingen og analysen. De første projekter vi har arbejdet sammen med har typisk været i forbindelse med vedligeholdelse af eksempelvis bygninger og indenfor rengøring eller sundhed. Der er dog også industriproducenter som i stor stil ønsker at sælge software produkter sammen med de fysiske produkter.”

Kan du give et konkret eksempel?

“Vi arbejder med en virksomhed, der placerer sensorer i voksenbleer, så bleen kan fortælle, om den skal skiftes. I en verden hvor der bliver flere og flere ældre til plejepersonalet, så giver det god mening at få en besked om, hvornår den skal skiftes,” siger hun.

De eksempler I har givet, handler i stort omfang om at få driften til at fungere. Det lyder ret lavpraktisk. Kommer gennembruddet nedefra?

“Ja, det gør det. Der er mange penge at spare, når produktionsanlægget hele tiden er vedligeholdt, og så er det nemmere at gå til end de mere flyvske ideer. I et supermarked vil det i første omgang ikke handle om at sælge flere varer til kunderne men om at holde eksempelvis køleanlægget i konstant drift,” vurderer Mette Rasmussen.

“Foreløbig samler langt de fleste firmaer dog kun data sammen og gemmer dem uden helt at være klar over, hvad de skal bruges til i fremtiden. Så vi er kun lige kommet ud af starthullerne, når det handler om internet i alt.”

Læs også:
Sensorerne kommer til din virksomhed – og du kan godt begynde at glæde dig

10 interessante facts om Windows 10

Radiosender til Internet of Things: På størrelse med en myre og koster næsten ingenting

Posted in computer.

Statistik over 35.000 diske i stort datacenter: Disse harddiske er mest holdbare

Den amerikanske cloud-leverandør Backblaze har ikke mindre end 34.881 harddiske i sit datacenter, der bliver brugt til at gemme mere en 100 petabyte data for virksomhedens kunder.

Sky-firmaet er således storforbruger af harddiske, og derfor bliver der holdt nøje styr på, hvordan de yder, og hvor ofte de rammes af fejl eller mangler i produktionsløsningen.

Nu har Backblaze så publiceret den tekniske statistik for fejlraterne på diskene i datacentret, og den viser et par overraskende resultater.

Læs også denne: Så lang tid levetid har din harddisk inden den går ned

Prof- eller konsum-disk?
Erfaringerne viser at harddiske, der er bygget til helt almindelige forbrugere fejler lidt mindre end de såkaldte enterprise-diske, der er rettet mod erhvervsbrug og det professionelle marked.

Prof-diskene, der sælges til brug i datacentre og til kontinuerligt brug, koster ofte mere end det dobbelte af de diske, der er rettet mod privatbrugermarkedet.

Det skriver IDG i Norge.

Men Backblaze statistik viser altså, at erhvervsdiskene ikke nødvendigvis er pengene værd.

De almindelige diske har nemlig den samme eller en marginalt mindre fejlrate end prof-diskene.

Ligeledes viser tallene, at der er store variationer mellem mærkerne, og det er særligt Seagate, der adskiller sig i negativ retning.

En af de Seagate-modeller (Seagate Barracuda 7200.11) som Backblaze har i brug i datacentret har en fejlrate, der svarer til at én ud af fire diske fejler per år eller 24,9 procent.

Andre Seagate-produkter klarer sig dog væsentligt bedre.

Du kan se flere informationer om diskene på Backblazes blog

De diske, der udmærker sig ved færrest fejl, er Hitachi. 

Her er hele oversigten fra Backblazes datacenter.



Kilde: Blackblaze.

Posted in computer.

Bøjeligt digitalt LCD-display: Sådan kan instrumentbrættet komme til at se ud i din næste bil

Din næste bil kan meget vil blive udstyret med store touch-skærme, computerstyrede speedometre og knivskarpe farver, som stråler ud fra store LCD-skærme, der tænder ligeså snart man sætter nøglen i tændingen.

Sharp har udviklet nye LCD-skærme, som man kan komme til at se i fremtidige biler, hvor de vil kunne skabe nye oplevelser, mens man kører.

Sharp viser teknologien frem til denne uges Ceatec Expo i Japan.

Til teknologimessen har Sharp medbragt LCD-displayet, der altså kan komme til at udgøre selve instrumentbrættet i fremtidige biler.



Bilfabrikanten Tesla benytter sig af en lignende teknologi i Model S.

Hele midterpartiet af Tesla’en er en kæmpe skærm, hvorframan styrer al bilens elektronik.

Læs mere om Teslas computerskærm her: Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S

Sådan virker displayet
Normale LCD-skærme er rektangulære, og de chip, som driver hvert pixel, sidder i kanten af skærmen.

Sharp har på displayskærmene valgt at placere disse chips mellem de mange pixels, så det er nemmere at forme skærmene efter størrelsen på bilens instrumentbræt eller computere.


Annonce:


En fordel ved, at displayets chips og pixel sidder så tæt er, at displayet kan blive meget tyndt, hvilket gør, at chaufføren af bilen får et meget bedre billede af instrumentbrættet.

“Teknologien er klar til masseproduktion. Vi venter bare på bestillinger fra bilproducenter,” lyder det fra Sharp til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Selskabet venter at være klar med de nye displays om tre til fem år,

De vil højst sandsynligt først blive brugt i produktion af nye biler. Det betyder, at vi bliver nødt til at vente et par år, da de fleste producenter først vil tage teknologien i brug om cirka tre år.

Hvad foregår der på Ceatec Expo?
Ceatec Expo er en teknologimesse, hvor flere kendte firmaer som Nissan, Toshiba og Sharp kommer med deres forslag til de teknologiske opfindelser, der skal forbedre vores fremtid.

Toshiba har medbragt en robot i menneskelig størrelse, der robot kan bruge japanske tegn som sprog, og den kan bevæge sig lige så smidigt som vi rigtige mennesker kan.

Toshiba vil fortsat arbejde på denne robot, da selskabet håber, at den en dag kan bidrage til sundhedspleje rundt om i verden.

Firmaet Korins deltager også i Ceatec Expo, Korins demonstrerer en trådløs stikkontakt, der kan oplades og bruges til at oplade andet elektronik, som telefoner.

Posted in computer.

Mød Harriet – verdens vildeste gasturbine

General Electrics har produceret verdens største og mest effektive gasturbine, som lige nu er ved at få testet sine 397 MW og 532.000 hestekræfter i Greenville, South Carolina, efter at have rejst knap 10.000 km. fra sin ‘fødeby’ Belfort i Frankrig.

9HA er turbinens officielle navn, men den 360 ton tunge ‘dame’ har fået tilnavnet Harriet og er tilmed indehaver af sin egen Twitter-profil, hvor interesserede har kunnet følge hendes interkontinentale rejse, der er foregået med skib, tog, pram og lastbil.

Læs også: MIT-ingeniører udvikler mini-kernekraftværk i en container


‘Harriet’ løftes ombord på en pram, inden hun sejler ned ad Savannah River. (Foto: General Electrics)

Når Harriet er færdigtestet, vender hun tilbage til Frankrig, hvor hun ifølge General Electrics skal være ‘det bankende hjerte’ i et kombineret gas-damp kraftværk, der skal erstatte et kulkraftværk i byen Bouchain og levere strøm til omkring 600.000 husstande.

Kraftværket, der er planlagt til at åbne i 2015, forventes at have en energieffektivitet på 61 procent. Til sammenligning har et kraftværk, der kun opererer med naturgas, en energieffektivitet på omkring 30 procent, mens effektiviteten med brændselsolie ligger på ca. 25 procent.

Det nye kombinerede kraftværk i Bouchain vil dermed halvere CO2-udledningen i forhold til det nuværende, mens udledningen af NOx falder til en tiendedel.

Fire turbiner skal levere strøm til to mio. amerikanere

Det amerikanske energiselskab Exelon har også fået øjnene op for den kombinerede teknologi og har bestilt fire gasturbiner af modellen 7HA, som svarer til 9HA – dog ‘kun’ med et output på 330 MW.

General Electrics leverer de fire gasturbiner sammen med to dampturbiner og seks generatorer i 2016, og fra 2017 skal de producere to GW strøm til to millioner texanere. Handlen koster Exelon omkring tre milliarder danske kroner.

Gasturbinerne er udviklet på baggrund af et oprindeligt design til supersoniske jetmotorer, og næste generation af turbiner vil ligeledes indeholde 3D-printede dele, oplyser General Electrics.

Klip fra ‘Harriets’ 10.000 kilometer lange rejse:

Posted in computer.

DSB vil lave ny markedsanalyse efter revisorkritik

DSB er overordnet set enig i kritikken fra revisionsfirmaet Deloitte, som i en ny rapport konkluderer, at DSB ikke ved nok om markedet for elektriske tog.

Deloitte, som har gransket DSB’s nye oplæg til milliardindkøbet af fremtidens elektriske tog, konkluderer blandt andet, at DSB’s viden om markedet for eltog hverken er fyldestgørende eller tidssvarende.

Læs også: Revisorer: DSB’s viden om eltog er ufuldstændig og forældet

‘Det er Deloittes vurdering, at beslutningsoplægget er forankret på en viden om markedet for eltog, der ikke er fuldstændig og aktuel’, konkluderer Deloitte således i sin rapport om DSB’s beslutningsoplæg.

Derfor er det ifølge revisorerne helt afgørende, at DSB foretager en uddybende markedsanalyse. Deloitte konkluderer dog, at DSB med mange justeringer vil være i stand til at gennemføre togindkøbet selv.

Læs også: DSB skal holdes i ørerne af konsulentfirma

Anders Egehus, driftschef i DSB, forholder sig ikke direkte til kritikken i Deloittes rapport, men skriver i en email til Ingeniøren, at man hos DSB er enige i, at skal laves en ny tilbundsgående markedsanalyse.

‘Vi er glade for rapportens hovedkonklusion, der viser, at DSB vil kunne forestå indkøbet af Fremtidens tog, og at anskaffelsesprojektet kan fortsætte. Vi arbejder nu videre med rapportens anbefalinger, og hvordan de helt konkrete opgaver løses’, skriver han.

Læs også: Revisorer: DSB’s tidsplan for milliardindkøb er dømt til at skride

‘Blandt andet er vi enige i, at der skal laves en ny tilbundsgående markedsundersøgelse, der tager højde for den seneste udvikling. Den undersøgelse, der kommenteres i rapporten, er gennemført inden for de rammer, vi hidtil har haft’, skriver Anders Egehus.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

Posted in computer.

Københavns teknikborgmester: Ny varmeplan satser for meget på biomasse

Teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (Ø) er alt andet end begejstret for konklusionerne i Varmeplan 3, som de tre fjernvarmeselskaber, CTR, Hofor og Veks, har udarbejdet for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet.

Rapporten, som blev præsenteret på en konference tirsdag, konkluderer, at det er fornuftigt, at mellem 78 og 92 pct. af varmen i hovedstadsområdet i 2035 fabrikeres med biomasse og affald.

Læs også: Københavnerne skal varme sig med biomasse og affald i mange år endnu

Morten Kabell – som ud over sin borgmesterpost er formand for det ene af de tre fjernvarmeselskaber, CTR – kalder rapporten alt for ukritisk og skråsikker i sin konklusion om, at der er biomasse nok:

»Vi har endnu ikke nogen kriterier for bæredygtighed af biomasse, og den faglige debat omkring spørgsmålet kører stadig. Derfor skal vi være ærlige omkring biomassens svagheder og de faldgruber, der kan være ved at satse så meget på den, og sådan blev det ikke lagt frem her på mødet i dag,« sagde han til Ingeniøren efter mødet.

Morten Kabell mener, at man bør lytte nøje til den faglige debat og tage uenighederne til efterretning. Og at man bør anvende forsigtighedsprincippet, når der ikke findes nogen klare retningslinjer.

I stedet bør man ifølge teknik- og miljøborgmesteren begynde på at få flere alternativer ind i varmeforsyningen:

»Jeg vil gennem Københavns Kommunes engagement i CTR opfordre selskabet til at intensivere teknologiudviklingen i for eksempel geotermi og store varmepumper, så vi kan gøre varmeforsyningen mindre afhængig af biomasse og dermed mere bæredygtig,« siger han.

Teknik- og miljøborgmesteren mener dog ikke, at hans kritik dermed gør rapporten værdiløs.

»Vi kan bruge rapporten til at sørge for, at vi bevæger varmeforsyningen i en grøn retning, og så er rapporten også udtryk for et enestående samarbejde mellem 17 kommuner, som vi skal fortsætte og styrke,« siger han.

Affald overflødiggør solvarme

Ifølge rapporten er geotermi ikke hverken samfunds- eller selskabsøkonomisk bæredygtig med den nuværende teknologi, men kan dog komme i betragtning som varmekilde til store varmepumper.

På konferencen blev der også stillet spørgsmål om, hvorfor der ikke er mere solvarme i planen – for eksempel etableret på tagarealer – og hvorfor biogas af madaffald ikke indgår.

Med hensyn til solvarmen svarede områdechef Morten Stobbe fra Hofor, at den ikke er interessant, fordi man har rigelig varme om sommeren fra affaldsforbrændingsanlæggene – sådan som kontrakterne er skruet sammen.

Hvad biogas angår, lød svaret, at det ikke er varmeselskabernes opgave at etablere biogasanlæg, og at den eksisterende biogasproduktion fra rensningsanlæg allerede i dag renses og distribueres via naturgasnettet, hvor det anvendes i husholdningerne eller til transport.

Posted in computer.

Hackersagen dag 12 – Anklager: Warg har kagekrummer om munden, ned af tøjet og op ad armene

Bevisførelsen er afsluttet i danmarkshistorien største hackersag, hvor 21-årige JT sammen med den svenske it-ekspert Gottfrid Svartholm Warg er tiltalt for at have hacket CSC’s manframe og kopieret tusinder af dataset ud. Anklagemyndigheden har på sagens tolvte retsmøde fremlagt sit syn på sagens beviser. Og budskabet er klart: De tiltalte er skyldige.

»Sagen bygger på en række beviser, der kun peger en vej, netop imod de tiltaltes skyld,« sagde sagens ene anklager, Maria Cingari.

På Wargs computer har man fundet filer fra CSC, et script, som udnytter en sårbarhed på mainframen, der blev hacket, og en række chatlogs, som anklageren mener, har Warg som den ene part.

Gottfrid Svartholm Warg har forklaret, at hackercomputeren var fjernstyret. Men den forklaring er så usandsynlig, mener anklagerne, at den ikke kan falde ind under rettens princip om rimelig tvivl.

»Hvis bevisførelsen efterlader rimelig tvivl, så skal tvivlen komme den tiltalte til gode. Men det er ikke enhver tvivl. Kun den rimelige og begrundede,« forklarede Anders Riisager og brugte en analogi, hvor en forældre finder en tom kagedåse og sit eneste barn med krummer rundt om munden.

»Barnet fortæller, at det var fire venner, der tog kager og stoppede dem ind i sin mund. I denne sag kommer Warg ligesom barnet med en usandsynlig forklaring. Warg har ikke bare krummer rundt om munden, men også ned af tøjet og op ad armene,« sagde Riisager.

Anklagermyndigheden medgav, at man aldrig kan udelukke muligheden for fjernstyring, men at det blot måtte anses som meget usandsynligt.

Anklager: Warg burde være dømt for Nordea-hacking

Maria Cingari tog i sin del af anklagemyndighedens procedure skridtet længere end sagen om hacking af CSC. Her forklarede hun, at Warg burde have været dømt for hacking af Nordea. Den sag blev Warg ellers frikendt for i Sverige – netop på baggrund af argumentet om, at computeren muligvis havde været fjernstyret eller brugt af andre.

Men den fjernstyring, som blev fremlagt i den svenske retssal, kan ikke lade sig gøre, mente Cingari på baggrund af politiets undersøgelser.

»Det er anklagemyndighedens opfattelse, at Warg også stod bag Nordea-forholdet. Der skal ikke ledes efter en ukendt gerningsmand, fordi den ukendte gerningsmand findes ikke – det er Warg,« sagde Maria Cingari til retten.

Chafanklageren medgav, at fjernstyring aldrig kan undersøges i bund, fordi mulighederne er ubegrænsede.

»Men forklaringen om fjernstyring er i sig selv utroværdig, når gerningsperioden strækker sig over flere måneder. Warg er med sikkerhed skyldig. Han skal domfældes,« lød meldingen.

JT er skyldig selvom hacking mislykkes

Selvom Warg betragtes som hovedskurken, så er den 21-årige dansker ligeledes skyldig, sagde anklagerne. Det bygges hovedsageligt på en chat mellem danskeren og en person, der fremstår som My Evil Twin, der ifølge anklageren er Warg. I chatten deler JT brugeroplysninger til CSC’s FTP-server. I sine afhøringer har JT’s forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, lagt vægt på, at brugeroplysninger ikke spiler nogen rolle i det egentlige hackerangreb. Men det er underordnet, mente anklageren.

»Hvis jeg vil begå indbrud i et villakvarter og beder min kollega om at købe et brækjern til formålet, så er hun også medvirkende. Også selv om brækjernet var ubrugeligt, og jeg ender med at bryde ind på en anden måde,« forklarede Riisager.


21-årige JT medvirkede til CSC-hacking med fuldt fortsæt, mener anklagemyndigheden. Tegning: Magnus Boye

På samme måde er det heller ikke vigtigt, at JT forsøgte at hacke CSC’s FTP-server, mens det egentlige hackerangreb gik igennem webserveren, mener anklageren.

»Hans mål var maksimal ødelæggelse. Det gjorde da ingen forskel, om det skete gennem den ene eller den anden server,« sagde Riisager.

JT har desuden forklaret, at han blot var nysgerrig på, om det kunne lade sig gøre at hacke en mainframe. Men heller ikke det skal gøre nogen forskel i domsfældelsen, sagde Anders Riisager.

»Motivet er ligegyldigt. Om man hacker for at tjene penge, om man gør det af politiske grunde, eller om man gør det af akademiske grunde, har ingen betydning,« lød det fra vicestatsadvokaten.

På fredag fortsætter hackersagen med præsentationer fra forsvaret.

Version2 er til stede i retten.

Posted in computer.

Malware lækket, der udnytter uopretteligt hul i usb-enheder

To it-sikkerhedseksperter løftede i august sløret for en alvorlig sikkerhedsbrist i usb-teknologien, der gør det muligt at snige malware ind på computere ved hjælp af usb-enheder.

Læs også: Sådan bliver USB-lagermedier en grum trussel mod din computer

Fejlen er blevet kaldt for uoprettelig, da den ligger i selve firmwaren på usb-enhederne, og nu har de to sikkerhedsresearchere Adam Caudill and Brandon Wilson lagt koden til malwaren ud på den offentlige kodedelingstjeneste GitHub og dermed givet alle fri adgang til at udnytte hullet.

Det skriver BBC.

Sikkerhedshullet, der også har fået øgenavnet BadUSB, blev oprindelig offentliggjort under Black Hat sikkerhedskonferencen af Karsten Nohl and Jakob Lell i august. De holdt dog koden til at udnytte bristen hemmelig i et forsøg på at få producenterne til at sikre sig mod den.

Det har dog siden vist sig at være lettere sagt end gjort, da hullet ligger integreret i firmwaren på usb-enhederne og derfor ikke uden videre kan patches.

BadUSB udnytter, at det er let at omprogrammere de såkaldte controller chips på usb-enheder som mus, keyboards og nøgler, som dermed kan benyttes til at inficere forbundne computere med malware.

Brandon Wilson og Adam Caudill offentliggjorde koden under DerbyCon hackerkonferencen i sidste uge med formålet om få det bredt ud i sikkerhedskredse.

»Vi har offentliggjort alt, hvad vi har gjort her – der er intet, der bliver holdt tilbage,« sagde Brandon Wilson under DerbyCon.

»Vi tror på, at denne viden ikke bør være begrænset til en lukket kreds, som nogle har forsøgt at gøre det. Det bør være tilgængeligt for offentligheden,« sagde han.

Posted in computer.

Hackersagen dag 12 – Anklager: »Tiltalte har løjet i retten«

Den svenske It-aktivist Gottfrid Svartholm Warg og danske JT har begge løjet for retten om deres indbyrdes forhold og deres forbindelse med hacking af CSC’s mainframe, som de er tiltalt for. Det sagde Anders Riisager i første del af anklagemyndighedens procedure, hvor han har givet anklagemyndighedens syn på sagens beviser.

»Tiltalte har ret til at lyve i retten,« forklarede Riisager sagens nævninge, og uddybede:

»I alle sager har tiltalte lov til at lyve, og jeg kan love for, at de har gjort det i denne sag. De har ikke nogen interesse i at medvirke til opklaringen.«

Riisager mener først og fremmest, at de to har løjet om deres indbyrdes relation. Begge har sagt at, de ikke kender hinanden. Det finder Riisager usandsynligt, fordi JT har besøgt en ven af Warg i Cambodja og også været på et værtshus, der lå meget tæt på Wargs bopæl.

Også de tiltaltes forklaring om en chatlog fundet på Wargs computer, mener Riisager er usand. De tiltalte har forklaret, at My Evil Twin, som JT chatter med, ikke er Warg, sådan som anklagemyndigheden mener. My Evil Twin fremstår i tråden som en it-ekspert, der forstår dansk, ved meget om svenske forhold og har programmet Hercules installeret. My Evil Twin henviser desuden til en tysk server, der blev anvendt til at udkopiere filer fra både CS og Logica.

»Man kan spørge sig selv, at hvis ikke det er Warg, hvem det så er,« sagde Riisager, der mener, at de to tiltalte har svaret meget undvigende på spørgsmålet, om de kender hinanden.

Tiltaltes tavshed kan bruges imod dem

Riisager anklagerkollega, Maria Cingari formulerede det mere kontant.

»Selvfølgelig har de mødt hinanden. De har måske endda siddet sammen og forsøgt at logge på CSC,« sagde hun.

Og det er ikke uden konsekvenser, forklarerede Riisager, at de tiltalte ikke svarer åbent på spørgsmålene. De to tiltalte har ret til ikke at udtale sig, men ifølge de gældende retsprincipper, kan stilheden godt tale imod deres sag, fortalte han.

Det gælder ifølge anklageren for eksempel, når Warg ikke vil svare på, hvem der skulle have fjernstyret hackercomputeren, sådan som det svenskerens forsvar lyder. Forklaringen har været, at Warg frygter repressalier. Men det betyder også, at forklaringen ikke kan efterprøves, sagde Riisager. Han opfordrede derfor retten til at lade stilheden tale imod den tiltaltes sag.

»Det virker utroværdigt, at man ved, hvem der har gjort det, men ikke vil sige det,« tilføjede Maria Cingari.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.

Posted in computer.